Internationale eksperter: Fremragende dansk forskning mangler kommerciel succes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Internationale eksperter: Fremragende dansk forskning mangler kommerciel succes

Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren

Der sendes næsten dagligt forskningsresultater i verdensklasse ud fra de danske universiteter. Men den viden bliver alt for sjældent omsat til kommercielle produkter og tjenester, og især mindre virksomheder og iværksættere har dårlige vilkår for at udnytte forskningsresultaterne til konkrete innovationsprojekter.

Sådan lyder den nedslående konklusion i en ny rapport fra et internationalt panel, som samtidig sender ti anbefalinger og en kraftig opfordring til regeringen om at satse mere målrettet i stedet for at sprede den offentlige forskning og investering alt for meget.

Den 120 sider lange rapport ”Ten steps, and a leap forward: taking Danish innovation to the next level” er udarbejdet i regi af EU-Kommissionen af et ekspertpanel med cheføkonom Christian Ketels fra konsulenthuset Boston Consulting Group i spidsen.

Panelet består derudover af en professor fra Twente Universitet i Holland, direktøren for det engelske medico-selskab BenevolentAI, vicedirektøren fra Sveriges innovationsmyndighed, en rådgiver fra de israelske innovationsmyndigheder, en rådgiver fra uddannelses- og forskningsministeriet i Holland og en repræsentant fra det finske Business Finland, der uddeler forskningsmidler i Finland for økonomiministeriet.

De konkluderer, at Danmark har gjort sig afhængig af få forskningstunge selskaber, især inden for life science, hvilket gør det svært for iværksættere og mindre virksomheder at etablere sig, og at de solide forskningsresultater der produceres i Danmark i utilstrækkelig grad fører til en kommerciel innovation, især iværksættere og mindre virksomheder.

Rapporten kommer kun få uger efter alle Folketingets partier er blevet enige om fordelingen af forskningsreserven for 2020 på 1.9 milliarder kroner. Med aftalen prioriteres især grøn forskning inden for blandt andet omstilling af landbruget, miljøvenlig transport og bæredygtige byer.

»Jeg er ikke særligt overrasket over konklusionen, for det flugter utrolig godt med, hvad jeg synes, at vi som land bør gøre i de kommende år. Nemlig at fokusere på den grønne omstilling både i vores forskning, i vores innovation og i vores virksomheder,« siger Ane Halsboe-Jørgensen til Finans.

Grøn prioritering er første skridt

Ekspertpanelet opfordrer regeringen om at satse mere strategisk i sin uddeling af forskningsmidler. Netop den øvelse mener Ane Halsboe at regeringen og Folketinget har sat i gang med fordelingen af forskningsreserven for 2020, hvor grøn forskning inden for blandt andet omstilling af landbruget, miljøvenlig transport og bæredygtige byer står til at få øremærket omkring 1,5 milliarder kroner ud af den samlede pulje på lige knap to milliarder kroner.

Samtidig foreslår ekspertpanelet ti anbefalinger, blandt andet at de syv GTS-institutter, såsom Force og Teknologisk Institut bliver bindeled mellem universiteterne og virksomhederne.

Panelet blev nedsat i 2018 af den tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og fik til til opgave at vurdere, hvordan vores politikere med afsæt i konkrete udenlandske eksempler kan tilpasse den danske indsats for videnbaseret innovation.

Dengang lød ambitionen fra Tommy Ahlers at arbejdet med at styrke innovationen inden dansk forskning skulle resultere i ti nye milliardvirksomheder om ti år.

Læs også: ANALYSE: Grøn forskningsmilliard giver ikke ekstra penge til forskningen

IDA: Teknisk-natur­videnskabelige forskning skal styrkes

Hos IDA kan man godt nikke genkendende til rapportens konklusion og anbefalinger, men understreger at det er nødvendigt at tilføre ekstra midler til offentlig forskning, hvis ønsket om mere innovation skal opfyldes.

»Overordnet er vi enige i, at der mangler fokus på en mere strategisk prioritering af forskningsmidlerne. Men endnu vigtigere mangler vi flere midler til offentlig forskning. Vi er glade for den retning den nye fordeling af forskningsreserven udstikker, men det er stadig inden for den eksisterende økonomiske ramme, uden nye midler,« siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA.

Den nye aftale om fordeling af forskningsreserven øremærker tre fjerdedele af forskningsreserven på knap 2 mia. kr. til grøn omstilling. Det ser uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen som en lakmusprøve for en samlet innovationsstrategi.

Ifølge Thomas Damkjær Petersen er lakmusprøven mere et spørgsmål om økonomiske prioriteringer fra regeringens side.

»Så lakmusprøven er snarere om politikerne vil afsætte flere midler til offentlig forskning, især teknisk-naturvidenskabelig forskning,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Læs også: Debat: Forskningspolitik – Når halve procenter betyder det hele

Opdateret kl.14: Tilføjet citater fra Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men det er vist svært at forklare politikkere og teoretikerne på KU skal jo åbenbart have deres store del af kagen på forhånd.
Udviklingen sker i S -kurver så det tager 20-30 år at nå resultater, og det kan naturligvis ikke ske ad politisk vej, hvor man kun tænker på at beholde taburetten til næste valg.
man må nok se i øjnene, at der træffes nogle arbitrære valg, hvor der fokuseres på områder, hvor vi allerede har en vis ekspertise.
Man kan ikke bare skifte spor, fordi det nu er politisk opportunt, som noget med grøn bla. bla. I 80'erne havde vi det Teknologiske Udviklingsprogram (TUP), som så blev lukket før tiden og evalureringsrapporten skulle absolut skrives før man var færdig, og før man kunne måle en effekt - den går ikke.
Jeg har lige fornøjet mig med at læse bogen om Madame Curie et fantastisk menneske, der oven i købet kan drøfte sagerne med Einstein og Edison. Madame Curie og Einstein fik begge Nobelpriser (fortjent misforstå mig ikke). Edison fik ikke nogen Nobelpris men er ophavsmand til 1091 patenter og USA 's ældste børsnoterede virksomhed bedre kendt i dag som GE.
Madame Curie blev ikke hjulpet af den etablerede elite nærmest tvært imod.
Bare for at illustrere hvor svært det er at fokusere og vælge områder.

  • 1
  • 1

En del grønne forretningsområder er over tid blevet drevet frem af skrappe danske miljøkrav til virksomheder, myndigheder og befolkning. Forskning fører ikke i sig selv til forretning, hvis der ikke er indlysende incitamenter til at implementere resultaterne.

Men fra o.år 2000 og frem drejede man politikken over til mere at sigte på erhvervsfremme, skattelempelser og afbureaukratisering, herunder skete en systematisk svækkelse af miljølovene og miljøforvaltningerne. Ikke mindst de centrale styrelser inden for miljøområdet fik kniven, og det er jo i sidste instans embedsmændene i disse styrelser, der via grundig miljøteknisk viden formulerer lovforslag, vejledninger mmm. (Ad seneste udflytning af Miljøstyrelsen, der kostede 40% udskiftning af personalet).

Flere miljørelaterede virksomheder har over årene efterlyst skrappere regulering af hensyn til deres egen udvikling. Det kunne være rigtigt interessant at få dette nærmere belyst: i hvilket omfang og på hvilke områder fører manglende lovkrav/regulering til stilstand hos miljøteknologiske virksomheder? Og hvad er de miljømæssige og økonomiske konsekvenser?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten