Internationale eksperter: Drop 3. coronastik og giv det i stedet til uvaccinerede

Illustration: Raimond Spekking

Selv med deltavarianten i omløb er beskyttelsen fra corona-vaccinerne fortsat så god, at det ville være spild af ressourcer at tilbyde et boosterstik til den brede befolkning på nuværende stadie af pandemien.

Indsatsen skal rettes mod de uvaccinerede, og den skal være global, hvis pandemien skal stoppes. Sådan lyder det fra en række internationale corona-eksperter, der på opfordring af WHO har formuleret en række overvejelser - og svarene på dem - som myndigheder og sundhedseksperter bør gøre sig inden beslutningen om et booster-stik.

Holdningen er udgivet i artiklen "Considerations in boosting COVID-19 vaccine immune responses" i The Lancet. Artiklen bringer ikke nye data til torvs, men udtrykker en faglig holdning, baseret på en gennemgang af de eksisterende kliniske forsøg og observationsstudier, både i fagfællebedømte tidsskrifter og i pre-print.

Forfatterne opsummerer, at de store observationsstudier helt generelt viser, at vaccinerne stadig har tårnhøj effekt, op mod 80 procent beskyttelse mod smitte. Hen over alle vaccinetyper og virusvarianter er beskyttelsen mod alvorlig sygdom stadig meget stærk, op mod 95 procent.

“Set som helhed giver de aktuelt tilgængelige studier ikke troværdig evidens for et væsentligt fald i beskyttelsen mod alvorlig sygdom, hvilket er det primære formål med vaccination. Den begrænsede mængde af vacciner vil redde flest liv, hvis de gives til mennesker, som har mærkbart forøget risiko for alvorlig sygdom, og som endnu ikke er vaccinerede. Selv hvis det viser sig, at der kan være gevinst ved en booster, vil det ikke opveje fordelene ved at tilbyde vaccination til de uvaccinerede. Hvis vaccinerne blev brugt der, hvor de gør mest gavn, kunne vi fremskynde afslutningen af pandemien ved at forhindre yderligere udvikling af varianter,” siger hovedforfatteren til artiklen, Ana-Maria Henao-Restrepo, som er chef for forskning og udvikling i WHOs Initiative for Vaccine Research (IVR). Artiklen udtrykker dog ikke den officielle WHO-policy, understreges det, selvom opfordringen til et mere globalt og mindre nationalt perspektiv næppe falder langt fra stammen.

Forfatterne bag artiklen finder ingen solid evidens for, at et en corona-booster for nuværende vil give bedre beskyttelse. Men det er også ret kort tid siden, at de fleste af os blev færdigvaccinerede, så vi ved endnu ikke ret meget om, hvornår immuniteten begynder at klinge af. Det er også vanskeligt at måle effekten af en booster, når det det stadig er et fåtal, der har modtaget det 3. stik, og når smittetrykket samtidig er meget lavt - især i de lande, der har haft overskud til at gå i gang med et 3. stik.

Ekspertgruppen omfatter bl.a. to amerikanske vaccine-forskere, som netop har bebudet deres afgang fra FDA.

I Danmark bliver mennesker med svært nedsat immunforsvar tilbudt en 3. dosis Covid-19-vaccine, og de seneste uger har plejehjemsbeboere rundt om i landet modtaget deres booster. Sundhedstyrelsens anbefalinger om revaccination hviler på en vurdering af evidensgrundlaget, der flugter med The Lancet-artiklens.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kun få der allerede er dobbelt vaccinerede herhjemme vil udvikle alvorlige komplikationer eller dø, modsat vil svage i u-landgne have langt bedre odds selv med kun et enkelt skud af vaccinen, så når de spørger hvor vaccinen gavner mest tør ingen eksperter svare andet end som i ovenstående artikkel.

U-landene har ikke selv råd, og mange tror vacinen er lige så farlig som coronaen selv, så oplysning, undervisning, og vaccinestik til skeptiske befolkninger hvor vaccinen gavner mest.

Det er ikke kun de officielle u-lande der har haft opstart problemer, det gælder også Frankrig hvor modstanden var massiv indtil de selv skulle betale for test og deres cafe besøg dermed blev for dyre, og de sydlige stater i USA som vel næppe er rigtige u-lande, hvis problemerne er så store i i-lande, hvordan skal det så gå med analfabeter og religiøse i U-lande?

  • 4
  • 1

95% beskyttelse mod alvorlig sygdom, følgevirkninger og død.

Bare uheldigt hvis mor/konen tilhørte de sidste 5%

  • 0
  • 13

Jeg har det lidt svært med konklusionerne på dette studie af flere årsager:

1) En række afrikanske lande slås mere med andre sundhedsproblemer, som f.eks. fejlernæring, malaria, tuberkulose, HIV etc., end med CoViD-19. Så vidt jeg kan se bruges ressourcer bedre på at gøre noget ved de problemer.

2) Eller skal den afrikanske befolkning primært vaccineres for at beskytte os andre mod nye varianter (er det etisk?) og er det realistisk at nå en vaccinationsdækning så udbredelsen af CoViD-19 (og dermed dannelse af nye varianter) bremses?

3) Er mængden af CoViD-19 vacciner da absolut. Vil vaccinering i vores del af verden betyde at der er færre vacciner til ulande?

Det er sikkert rigtigt at der endnu ikke er behov for et 3. stik til den brede befolkning, men det kunne blive aktuelt inden for et halvt år. Det er et typisk vaccineringsforløb (for mange sygdomme) at give to injektioner indenfor 3-6 uger, en tredje injektion efter et år, og herefter f.eks. et stik hvert 5. år.

  • 19
  • 1

Det er sikkert rigtigt at der endnu ikke er behov for et 3. stik til den brede befolkning, men det kunne blive aktuelt inden for et halvt år.

Måske billigere at tage en blodprøve for at se hvem der allerede har boostet sig selv, og derfor lige nu ikke har gavn af mere vaccine.

I UK sender man to kit til dem der testes positiv, første kit bruges med det samme, og andet kit efter 28 dage, så kan myndighederne se hvem der udvikler beskyttelse, der testes for det antistof der skyldes vaccine og for to antistoffer der skyldes smitte.

Normalt vil du når du udsættes for smitte øge mængden af antistoffer som ved et booster stik, vaccinen giver kun 1 antistof, smitte giver en pakke af 28 antistoffer, som er tilpasset den variant du får smitte fra, hvis det kan ske helt uden, eller med lette symtomer, kan det for den helt raske og dobbelt vaccinerede andel af befolkningen under en vedtaget alder være bedst.

  • 0
  • 5

3) Er mængden af CoViD-19 vacciner da absolut. Vil vaccinering i vores del af verden betyde at der er færre vacciner til ulande?

Det er sikkert rigtigt at der endnu ikke er behov for et 3. stik til den brede befolkning, men det kunne blive aktuelt inden for et halvt år. Det er et typisk vaccineringsforløb (for mange sygdomme) at give to injektioner indenfor 3-6 uger, en tredje injektion efter et år, og herefter f.eks. et stik hvert 5. å

Det vil være logisk, at når vi alle er vaccineret i i-landene, så er samtlige udviklingsomkostninger betalt, og måske også en stor del af produktionen (produktionsanlæg). En ekstra vaccine, koster således langt mindre, end den første vaccine kostede. Medicinal virksomhederne ser måske på deres udvikling, som en investering, der nu skal give overskud til ejerne og overskud til ny forskning og udvikling... Det er måske her, at problemet er. Vaccinen i sig selv tror jeg ikke koster mange penge - og afgjort ikke så meget, som det første stik. Hvis vi betaler for et ekstra stik, burde blive råd til 2 eller 3 stik i u-landene.

  • 5
  • 3

En ekstra vaccine, koster således langt mindre, end den første vaccine kostede.

Det er lidt ligegyldigt hvad produktionsprisen på vaccinen er. Produktionskapaciteten er hvad den er, den har ikke noget med prisen eller efterspørgslen at gøre.

Vi kunne i Vesten have valgt at øge produktionskapaciteten til et passende niveau, men det gjorde vi ikke. Dermed er vi afhængig af tvivlsomme regimer for at stoppe diverse nye varianter.

  • 0
  • 11

Det er fint med jeres minusser, men fakta er nu engang fakta. Hvis de nedadvendte tommelfingre hjælper med at lukke øjnene for hvad der foregår, så fred være med det.

Der er ikke nogen væsentlig eksport af vacciner fra Europa og USA til resten af verden. Netto flyder det den anden vej, bl.a. fordi den vestlige produktion er afhængig af halvfabrikata fra især Indien og Kina. Hvis Indien og Kina havde valgt at beholde den produktion for sig selv, så kunne de have produceret flere doser selv, og Europa + USA havde måttet vente længere.

Danmark får iflg. vaccineoversigten hver uge leveret 250.000 doser Pfizer. Der vaccineres omkring 10.000 om dagen. Det er absurd at resten ikke går til noget fornuftigt.

  • 7
  • 5

Netop min pointe, det er ikke bare at sende dem nogle kasser vaccine , der skal meget mere til.

Hvad? Nødhjælp, fredsbevarende styrker og undervisning? Har vi intet lært af Afghanistan?

For hver afrikaner vi redder, skal de have køleskabe, mad, transportmidler, infrastruktur og så videre. Den gennemsnitlige afrikanske kvinde får fem børn. Så hvordan vil det påvirke fødevaresituationen om en generation? Eller 2 generationer?

Hvornår tror du afrikanerne begynder at spise elefanterne? Når Afrikas befolkning er fordoblet i 2050? Eller når den er firedoblet i år 2100?

Det bliver en miljø- og klimakatastrofe. Og det eneste vi kan gøre er, at pumpe mere gødning ud på vores marker og gøre mere (regn)skov til marker for at brødføde dem. Det bliver også en miljø- og klimakatastrofe.

Overbefolkning er det store problem. Og desto mere vi redder, desto større bliver problemet. Ingen vil se mennesker dø, men vi vælger (u)bevidst at redde 1, og lade 10 dø senere i en klimakatastrofe.

  • 7
  • 10

Det forudsætter at vi har de rette tal på leveringer minus fradrag af det vi skylder for det der er lånt af andre EU-lande. For en del uger siden blev der givet tæt på 100.000 om dagen, med bl.a. lånte doser.

Det var til gengæld en absurd situation der fik os til at låne vacciner i Rumænien, De var løbet tør for arme der kunne stikkes i til gængæld var deres sygehuse så overfyldt at de kunne aftage alt vores alternatve beskyttelse, ser for mig hvordan frontpersonalet på sygehusene pisker rundt med fyrværkeri-briller som vi ikke kunne bruge

  • 1
  • 0

Fra :artiklen: I Danmark bliver mennesker med svært nedsat immunforsvar tilbudt en 3. dosis Covid-19-vaccine, og de seneste uger har plejehjemsbeboere rundt om i landet modtaget deres booster. Og fra sundhedsstyrelsens hjemmeside:Når man vaccinerer personer, der ikke har rejst et tilstrækkeligt immunrespons på primær vacination, er det dog ikke sikkert, at reaktionen efter 3. dosis vil være væsentlig anderledes end efter 2. dosis.

Konklusionen er at kun plejehjems beboere og gruppen med svagt imunrespons hvor man ikke kan forvente positiv respons skal vaccineres.(den lader vi lige stå lidt)

Det virker som man vil sikre sig mod politisk ballade fremfor at se på behov.

Det som i den virkelige verden tæller er hospitalsinlæggelser med svære forløb, og der siger statistikken at det udover den uvacinerede restgruppe er de dobbeltvacinerede over 50 der står for skud, ikke nødvendigvis på grund af faldende beskyttelse, det kan også skyldes at dem over 50 har reageret mindre på den oprindelige vaccination.

Statistikken taler sit eget tydelige sprog, og kan stadig indeholdes i artiklens tekst om at den brede befolkling godt kan vente lidt, for andre hasterdet mere, SSI holdningen er at det er bare uheldigt for dem det går galt for.

Ingen tvivl om at i det helt store perspektiv så gavner vaccinen mest i u-landene, men prisen er at vi herhjemme lægger pres på sygehusene i oktober-december bølgen der risikerer at falde synkront med influenza og andre vira, hvor højt det peaker og hvilke restriktioner det vil give i Jule-måneden, må vi vente og se.

  • 0
  • 1

spørgsmålet er vel også, om de 'oprindelige' vacciner stadig er 'gode nok', set i lyset af nye virus-varianter?

Fra begyndelsen fik vi at vide hvor let det er at tweeke til nye varianter, siden hører vi intet, vi har kun de oprindelige godkendte vaciner at gøre godt med, og de virker indtil viddere også fint, problemet kan komme når vira laver braek tru, dvs når virus har held til at lægge en dobbeltvaccineret ned, og tilpasser sig til netop at ignorere modstandkraften fra vaccinen.

plus økonomisk: Hvem skal (nu) betale??

Hvad koster vaccinen i forhold til en ikke vaccineret befolkning?

Hvad koster restriktioner og nedlukninger af samfund? Hvad koster haltende fabrikker hvor funktioner mangler for tilfeldigvis er de 3 nøglemedarbejdere der kan løse et akut problem syge? Hvad koster manglende leverancer fra underleverandører?, inclusiv usikkerheden når folk sendes hjem (måske uden løn) pga manglende råvarer?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten