International vindrådgiver: »Jeg ville elske at have været en del af Tvind-projektet«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

International vindrådgiver: »Jeg ville elske at have været en del af Tvind-projektet«

Det var ikke kun i Danmark, at folk med interesse for vindenergi fulgte med, mens Tvind-møllen rejste sig i Vestjylland.

Også i udlandet vakte bygningen af en 2 MW vindmølle opsigt. Blandt andet i Storbritannien.

Her fulgte en interesseret bachelorstuderende ved navn Andrew Garrad ivrigt med i projektet, mens han havde travlt med at arbejde med teoretisk meteorologi.

Læs også: Direktør: Tvindmøllen er symbolet på dansk vindmølleindustri – først og størst

»Jeg ville elske at have været en del af Tvind-projektet, men jeg var ved at afslutte min bachelor i Storbritannien, og jeg kom først i kontakt med de tidligere medlemmer hos Tvind lidt senere. Jeg kan stadig dufte cigarrøgen fra den pakke med bøger, som Helge Pedersen, en af de aerodynamiske hjerner bag Tvind, sendte til mig,« fortæller Andrew Garrad, der i dag er præsident for European Wind Energy Asscociation og en del af verdens største uafhængige konsulentfirma for vedvarende energi DNV GL, i en mail til Ingeniøren.

Ideologi og teknologi spillede sammen

Når vindpræsidenten ser tilbage på den tid, hvor projektet med Tvind-møllen begyndte, så var der for ham et klart sammenspil mellem ideologi og teknologi, som sørgede for at sætte vind i sejlene.

»Det er interessant at kigge tilbage på den spæde begyndelse i moderne vinenergi i midten af 70’erne. Der var en fascinerende blanding af teknologi og ideologi, og det positive miks er ganske sjældent. Ofte vil stærk en ideologi være anti-teknologi, men ikke i vindenergi. Ideologien var en overbevisning om, at der måtte være en bedre og renere måde at lave elektricitet på, og teknologien kunne gøre det muligt,« skriver Andrew Garrad.

Denne kombination kom særligt til udtryk i Tvind-projektet. Derfor var der ifølge Andrew Garrad mange, som så mod Danmark for at få inspiration og ikke mindst at spørge til råds om, hvordan de selv kunne begynde at bygge vindmøller. Og det har formet industrien i dag.

Læs også: Ildsjæle sparkede vindkrafteventyret i gang

»Vi har mange store vindmøller, hvis karakteristika kan ledes direkte tilbage til Danmark i 1975. Den overbevisning, at vindenergi virkelig kan virke, er blevet retfærdiggjort, og mange Tvind-pionerer var med til at styre industrien hen til sin nutidige position,« afslutter han.

Jeg kan (heller) ikke lige huske om det var 100 eller 1000 møller, i sloganet. Mener dog det var 100.
Men, få år senere havde (kan ikke huske om det allerede gengang hed ) Vestas opstillet over hundrede vindmøller på engene udenfor Lem, ved Tændpibevej. :-)

  • 3
  • 0

International symbol på Dansk vindmølle industri er og vil altid blive GEDSERMØLLEN - selv NASA har givet tilskud i 1975 til renovering så den kunne stå som model for videre udvikling.

Gedsermøllens 200 KW generator nåede at producere ialt 2.2 million kW-hours (7.9 TJ).

Møllens ligetil design, sikkerheds funktioner og lave omkostninger var vigtige aktiver.

Det var en af Danmarks vigtigste nyskabelser siden Anden Verdenskrig og designet tjente ikke kun som et grundlag for udviklingen i Danmark, men blev af vindmølleproducenter i hele verdennævnt som "dansk design" idet dens design blev anset skelsættende for den moderne vindmølleindustri.

i 2006 blev møllen inkluderet i udformningen af den danske kultur Canon.

  • 6
  • 0

Link til Tvinds egen bog med håndtegnet forside fra 1976

http://www.gasmuseet.dk/da/lad-100-møller...


Sjovt link! ... Jeg faldt lige over et svar på en ansøgning om fondsmidler til mølleprojektet fra "Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling" på side 72:

"Vi er nået frem til den opfattelse, at det vil være tidsspilde for dem at gå videre med ansøgningen overfor fondet. Det skyldes hovedsageligt, at det efter fort skøn på grundlag af det foreliggende vil være umuligt i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at en dansk virksomhed kan og vil optage en lønnende, industriel produktion på grundlag af de forventelige resultater af udviklingsarbejdet."

Mon ikke det var det forrige århundredes bedste eksempel på forstokkethed?

;-)

  • 5
  • 0