International standard for god koncertlyd fødes på Roskilde

På plænen foran Orange scene står 50 ingeniørstuderende i et sirligt mønster og kigger op mod scenen. Det er torsdag formiddag. Dagen hvor Roskilde Festivalen for alvor bliver skudt i gang. For klokken 17 åbner festivalen portene ind til koncertområdet.

Og mens gravkøerne kører det sidste jord på plads, og Iron Maidens roadies går rundt og sætter udstyret op, skal de 50 studerende være med til at måle lyden omkring Orange Scene.

Et samarbejde på Roskilde Festivalen skal nemlig være med til at definere god livelyd.

Hvordan får man den bedste koncertlyd - uden at tilhørerne får skader på hørelsen. Det prøver et hold lydforskere at definere på Roskilde Festivalen. Her har Iron Maiden fuld tryk på under torsdagens koncert. (Foto: Jacob Dinesen/Roskilde Festival) Illustration: Jacob Dinesen/Roskilde Festival

»Der er ikke nogen standard for god livelyd. Det vil vi gerne lave om på,« siger Flemming Madsen, der er er facilitator hos Dansk Lydteknologi.

Sammen med blandt andre Oticon og DTU står virksomheden for projektet "Bedre Livelyd", som mødes på Roskilde i disse dage.

»Lyden er god på Roskilde Festivalen, for de stiller udstyret op en uge før, så de har tid til at trimme lyden. Ved endagskoncerter er stor risiko for dårlig lyd,« siger Flemming Madsen og tilføjer:

»Det kommer an på, hvad arrangørerne lige gad slæbe med den dag, og om lydmanden var fuld.«

Derfor vil Dansk Lydteknologi være med til at lave en international standard for god koncertlyd.

Skinger lyd skærer i øregangen

Ude på plænen har de 50 studerende stillet sig op med høreapparater i øret plus for en dels vedkommende en dåsebajer i hånden.

Pludselig begynder en dyb brummende lyd at vælte ud over pladsen. Den stiger og stiger til en høj skinger lyd. De fleste tager sig til ørerne, for lyden skærer i øregangene, når den kommer op i de helt høje toner.

Det er den såkaldte pink noise, som flyder ud af højttalerne. En slags støj, som man bruger til at måle fordelingen af lydtryk og frekvenser. Høreapparatet, som de studerende er blivet udstyret med, er modificeret og gemmer derfor målingerne. Ved at placere de studerende i et grid rundt omkring på pladsen kan man måle, hvordan lyden forandrer sig, i forhold til hvor man står. Imens render tre af Oticons folk rundt med mere avancerede målere.

Dette er blot den første af flere målinger, som Oticon vil foretage i løbet af de fire dage med musik. Andre målinger vil blive foretaget af eksperter i at vurdere lyd, og man vil også prøve at tage folks subjektive opfattelse af lyden med i undersøgelsen. Tilsammen skal målingerne sammen med flere målinger hen over sommeren være med til at definere en standard, som koncertsteder og festivaler i Danmark og udlandet kan tage til sig.

»Med rimelige mellemrum klager koncertgængere til Forbrugerstyrelsen. Det kan der være forskellige årsager til. Whitney var fuld og skæv, man kunne ikke se noget fra de dyre pladser, som man havde betalt for osv. Men hvordan kan man vurdere, om forbugeren får den lyd, de har betalt for,« siger Flemming Madsen.

Et kvalitetsmærke for koncertstederne

Han regner ikke med, at man kan tvinge koncertsteder og festivaler til at indføre en standard, men han håber på, at det kan blive en slags kvalitetsmærke ligesom THX for eksempel blev i biografer.

Men det hele handler ikke kun om god lyd i projektet "bedre livelyd". Også beskyttelse af koncertgængerne skal der tænkes på.

»Vi skal både beskytte koncertoplevelsen, men også forbrugeren. Derfor bliver en udvalgt gruppe festivalgængeres hørelse undersøgt på forhånd, lige efter koncerter og nogle uger efter,« fortæller Flemming Madsen.

Han siger, at man aldrig før har målt sammenhængen mellem høreevne og koncerter:

»Vi ved en masse om for eksempel arbejdsstøj, støj fra vindmøller og trafikstøj, men vi ved ikke særlig meget om koncertstøj.«

Faste dB-grænser kan ødelægge oplevelsen

Flemming Madsen frygter, at man på et tidspunkt vil sætte en bestemt grænse for lydniveau til koncerter uden at vide præcis, hvad der er skadeligt.

»Hvorfor skal vi sætte grænsen på 98 db, hvis 100 db ikke skader,« spørger han og henviser til de lydgrænser, der er fastsat i Schweiz og Sverige, som efter hans mening ødelægger koncertoplevelsen.

»Man skal kunne mærke det i maven, når man står til en koncert,« siger Flemming Madsen, og understreger, at der er forskel på, om man står i en glædesoplevelse eller er på arbejde.

Efter ti minutter stopper forskerne med at spille pink noise ud over orange scene. De 50 ingeniørstuderende kan nu tage hænderne væk fra ørerne og vende tilbage til deres lejre.

»One, two, check,« runger det ud over pladsen.

Iron Maidens roadies er begyndt at lave lydtjek. Roskilde Festivalen er ved at være klar.

Emner : Lyd
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Pludselig begynder en dyb brummende lyd at vælte ud over pladsen. Den stiger og stiger til en høj skinger lyd. De fleste tager sig til ørerne, for lyden skærer i øregangene, når den kommer op i de helt høje toner.

Det er den såkaldte pink noise, som flyder ud af højttalerne"

Sådan lyder pinknoise ikke, det ser ud til at det de har lavet, er et sinus sweep.

  • 0
  • 0

»Der er ikke nogen standard for god livelyd. Det vil vi gerne lave om på,« siger Flemming Madsen, der er er facilitator hos Dansk Lydteknologi.

og synes du ikke, det er godt, er du en underlig størrelse???

  • 0
  • 0

»Man skal kunne mærke det i maven, når man står til en koncert,« siger Flemming Madsen, og understreger, at der er forskel på, om man står i en glædesoplevelse eller er på arbejde.

Det er uhyggeligt at vi ikke er nået længere, det er forlængst bevist at høje lydtryk medfører uoprettelige øreskader. For mange år siden lånte jeg en B&K lydmåler og målte lydniveauerne på scenen under en rockkoncert for medicinstuderende. Jeg blev ret upopulær den aften, idet mange forlod lokalet da de så mine måleresultater.

Når der så samtidig indtages bedøvende gifte som alkohol er det uhyre nemt at bilde sig selv ind at det høje lydtryk ikke er skadende, og når man næste dag har ringen for ørene tages det bare som en del af festen.

At en "glædesoplevelse" skulle medføre at høje lydtryk er mindre skadelige er den værste gang vås jeg længe har hørt. Fimrehårene i det indre øre knækker lige godt hvad enten det er høj musik eller en tryklufthammer. Og når Flemming Madsen udtaler at "man skal kunne mærke det i maven" strider det jo direkte mod de resultater man kan læse i lydteknologi.dks egne undersøgelse. (http://www.lydteknologi.dk/sites/default/f...).

Med udbredelsen af disse holdninger påtager Flemming Madsen & Co sig et stort ansvar for det stigende antal mennesker med høreskader og tinnitus.

  • 0
  • 0

Puha - det må være den dårligeste artikel jeg har læst om mit eget felt i meget lang tid. Det kommer ikke frem hvad den nye teknik skal tilbyde som ikke allerede findes. Jeg hæfter mig dog ved at arrangører er begyndt at slæbe højtalere og lydfolk ofte er fulde. Ser jeg bort fra en uheldig episode for ca 10 år, kan jeg ikke komme i tanke om nogen fulde lydteknikere.

Til daglig tuner de fleste et system med SiaSoft Smaart Live. Det er det Jens Elsborg har brugt til at tune det K1 system, der i år hang på Orange Scene. Det tager ikke en uge at tune et system. Alle festivaler jeg besøger byder på et vel tunet system. Det samme gælder de regionale spillesteder. Jeg mixer årligt ca 110 koncerter i ind og udland og har blandt andet mixet Outlandish i 11 år i hele verden. Jeg ser ikke noget problem i at mixe i Schweitz. Der må man spille 93 dba leq over en time. Kort forklaret er det gennemsnittet af lydtryk, der må være 93 dba. Herhjemme går de regionale spillesteder efter en leq på 103 over et kvarter. Det bliver målt med et 10EaZy system udviklet af danske ingeniør og lydtekniker, Jacob Navne.

Værktøjer til at overvåge lydtryk står allerede alle vegne. Muligheden for nemt at tune et system til at være flat på en dba måling er til rådighed. Et godt leveret system er blot som et blankt lærred er for en maler. At foreslå at der skal laves standarder for musikkens lyd er absurd. Lars Lilholt Band skal ikke have samme bastryk som LOC osv. De kunne sende de samme 50 elever på Louisiana eller Arken med engangskameraer med henblik på at lave en standard for et godt maleri, og så sætte en folkeskole elev til at skrive om det :-)

  • 0
  • 0

Tak Tue, dine oplysninger stemmer bedre overens med hvad jeg har oplevet de sidste ca 20 år. Man kan sikkert finde en fuld og/eller døv lydmand et sted, men normen er anderledes. Heldigvis. Så jeg vil benytte anledningen til at fortælle den eneste joke, jeg kender: En slange og en kanin møder hinanden en mørk nat. Da de ikke kan se hinanden, bliver de enige om at føle og gætte hvad hinanden er for nogen. Slangen begynder: "Du har blød pels, en kort hale og lange ører.... du er kanin!". Og så kaninen: "Du er lang, kold og glat - og har ingen ører. Du er lydmand!". Men som sagt ... joken er fra en anden tid.

  • 0
  • 0

Det kan godt være at den "gode lyd" som de finder, ser godt ud på papiret, men nu bliver der ikke holdt så mange koncerter for folk uden ører.

Koncertlyd bør laves omkring subjektive observationer og ikke bitte små målinger, der skal danne ramme for alverdens musikoplevelser. Vores øre er meget mere komplekse, og vi oplever tit lyden forskelligt. Og det kommer jo an på så meget, når det kommer til god lyd.

  • 0
  • 0

Hvad er "god lyd"?? Hvad jeg betegner som god lyd, er ikke ensbetydne med, at andre har samme opfattelse. Musik er at betragte som et maleri. Og musikeren(e) er i samarbjede med lydteknikeren "kunstneren". Nogen syntes det er en helt fantastisk lyd, mens andre mener det er noget gedint l...!! Sådan er vi heldigvis så forskellige.

Hr. Flemming Madsen, (som for mig er en totalt ukendt person, så jeg har derfor ikke kendskab til hans virke eller baggrund for at udtale sig), siger: »Det kommer an på, hvad arrangørerne lige gad slæbe med den dag, og om lydmanden var fuld.«

Jeg er som lyd leverandør til mange, og større, koncerter/festivaler i provinsen, noget forbavset over, at skulle anklages for, at være fuld!!! Og undertonen i hans udtalelse om, at det er noget bras der bliver "slæbt med"!!! Jeg sætter en ære i, at leverer det bedst mulige grej til en given koncert. Bevares.. Arrangøren budget spiller da en helt afgørende rolle... (Roskilde Festivalen havde bl.a. bedt tilbud fra mig, men mente jeg var for dyr, og valgte en billigere, løsning.).

Men lyd er en underlig størrelse.. Du kan ikke veje den. Måle er rent Woodoo, for hvad du måler i et punkt, er helt anderledes 1 m ved siden af. Opfattelsen af lyden er også meget afhængig af, om du kan lide musikken... Og hvad der spilles til... (Et lokalt arrangement lavet af fodboldklubben, fordre ikke den samme høje lyd kvalitet, som en decideret koncert).

Man kan betragte lyd på samme måde som et maleri... Jeg bliver bedt om, at leverer et lydanlæg til en række koncerter, hvor der kommer forskellige genre og kunstner. Det er at betragte, at jeg har et første klasses atelier, de bedste farver, de bedste pensler, det bedste lærred og det bedste lys-infald i atelieret..... Man beder så en kunstmaler om, at male et portræt af borgmesteren, og han vælger, at lave tre streger... Er det så penslerne der er noget galt med?? Lærred?? Farverne??? Nej... Der er ikke noget galt med noget som helst... Blot mener denne kunstner, at et portræt laves bedst med tre streger. Og dem som har hyret ham, regner med, at få dette resultat...

Samme er det med lyd... Hvis kunstneren, (i samarbejde med sin lydtekniker) mener, der skal være overvejende meget bas, vokalen skal være gemt, eller noget helt andet, for at hans musiske udtryk bliver bedst, skal man da ikke blande sig... Ellers bliver musikken, og dermed lyden ensartet... Jeg er helt enig med Tue.. Mage til amatør arktikel skal man dælme lede længe efter....

Lyd udstyret skal være det bedst tænkelige. Lyden skal være ensartet på hele koncertstedet. Anlægget skal være toptunet. (Det er der idag masser af lyd- værktøjer til). Og så er det op til den musiker der spiller, at vælge den lyd vedkommende ønsker sit publikum skal høre...

  • 0
  • 0

Jeg synes det er oplagt interessant projektet. Tænk om vi som udøvende lydteknikker, kan lære noget nyt om hvordan vores arbejde bliver oplevet af publikum. Der kan være en sammenhæng, som vi ikke har tænkt på eller der kan være grunde til, at vi ikke rigtigt tror på denne sammenhæng selv om vi intuitivt godt ved at den eksistere. Hvad nu hvis publikum generelt synes, at en god lydoplevelse afhænger af nogle få faktorer, hvorfor så ikke skrive dem ned og kalde det en standard. En standard er jo til for at blive brudt og udviklet. Standarder er et udemærket værktøj. At bruge en bestemt mikrofon til guitar er "best practise" - altså en standard, som man kan følge hvis det bare skal fungere eller flere skal arbejde med det samme input. Denne standard findes allerede uden at den er nedfældet på papir.

Det er jo forskning altså ikke noget endegyldigt svar men en konversation om emnet. Det er da i høj grad i vores interesse som lydtekniker. Projektet er jo heller ikke et udtryk for at nu kommer der nogen og ved det hele bedre, men de giver et besyv med. Lad os invitere forsker og studerende velkommen. Vi kan bidrage med intuitiv forståelse af hvad god lyd er og måske kan forskerne aflive en sejlivet myte, som hindre os i at komme videre.

Jeg giver kaffe.

Søren Bjerrum Lydmand og BSc Datalogi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten