International standard for god koncertlyd fødes på Roskilde
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

International standard for god koncertlyd fødes på Roskilde

50 ingeniørstuderende med høreapparater hjælper en gruppe forskere og ingeniører med at undersøge, hvad god koncertlyd egentlig er, og hvordan man bedst beskytter tilhørerne uden at ødelægge koncertoplevelsen.

På plænen foran Orange scene står 50 ingeniørstuderende i et sirligt mønster og kigger op mod scenen. Det er torsdag formiddag. Dagen hvor Roskilde Festivalen for alvor bliver skudt i gang. For klokken 17 åbner festivalen portene ind til koncertområdet.

Og mens gravkøerne kører det sidste jord på plads, og Iron Maidens roadies går rundt og sætter udstyret op, skal de 50 studerende være med til at måle lyden omkring Orange Scene.

Et samarbejde på Roskilde Festivalen skal nemlig være med til at definere god livelyd.

Hvordan får man den bedste koncertlyd - uden at tilhørerne får skader på hørelsen. Det prøver et hold lydforskere at definere på Roskilde Festivalen. Her har Iron Maiden fuld tryk på under torsdagens koncert. (Foto: Jacob Dinesen/Roskilde Festival)

»Der er ikke nogen standard for god livelyd. Det vil vi gerne lave om på,« siger Flemming Madsen, der er er facilitator hos Dansk Lydteknologi.

Sammen med blandt andre Oticon og DTU står virksomheden for projektet "Bedre Livelyd", som mødes på Roskilde i disse dage.

»Lyden er god på Roskilde Festivalen, for de stiller udstyret op en uge før, så de har tid til at trimme lyden. Ved endagskoncerter er stor risiko for dårlig lyd,« siger Flemming Madsen og tilføjer:

»Det kommer an på, hvad arrangørerne lige gad slæbe med den dag, og om lydmanden var fuld.«

Derfor vil Dansk Lydteknologi være med til at lave en international standard for god koncertlyd.

Skinger lyd skærer i øregangen

Ude på plænen har de 50 studerende stillet sig op med høreapparater i øret plus for en dels vedkommende en dåsebajer i hånden.

Pludselig begynder en dyb brummende lyd at vælte ud over pladsen. Den stiger og stiger til en høj skinger lyd. De fleste tager sig til ørerne, for lyden skærer i øregangene, når den kommer op i de helt høje toner.

Det er den såkaldte pink noise, som flyder ud af højttalerne. En slags støj, som man bruger til at måle fordelingen af lydtryk og frekvenser. Høreapparatet, som de studerende er blivet udstyret med, er modificeret og gemmer derfor målingerne. Ved at placere de studerende i et grid rundt omkring på pladsen kan man måle, hvordan lyden forandrer sig, i forhold til hvor man står. Imens render tre af Oticons folk rundt med mere avancerede målere.

Dette er blot den første af flere målinger, som Oticon vil foretage i løbet af de fire dage med musik. Andre målinger vil blive foretaget af eksperter i at vurdere lyd, og man vil også prøve at tage folks subjektive opfattelse af lyden med i undersøgelsen. Tilsammen skal målingerne sammen med flere målinger hen over sommeren være med til at definere en standard, som koncertsteder og festivaler i Danmark og udlandet kan tage til sig.

»Med rimelige mellemrum klager koncertgængere til Forbrugerstyrelsen. Det kan der være forskellige årsager til. Whitney var fuld og skæv, man kunne ikke se noget fra de dyre pladser, som man havde betalt for osv. Men hvordan kan man vurdere, om forbugeren får den lyd, de har betalt for,« siger Flemming Madsen.

Et kvalitetsmærke for koncertstederne

Han regner ikke med, at man kan tvinge koncertsteder og festivaler til at indføre en standard, men han håber på, at det kan blive en slags kvalitetsmærke ligesom THX for eksempel blev i biografer.

Men det hele handler ikke kun om god lyd i projektet "bedre livelyd". Også beskyttelse af koncertgængerne skal der tænkes på.

»Vi skal både beskytte koncertoplevelsen, men også forbrugeren. Derfor bliver en udvalgt gruppe festivalgængeres hørelse undersøgt på forhånd, lige efter koncerter og nogle uger efter,« fortæller Flemming Madsen.

Han siger, at man aldrig før har målt sammenhængen mellem høreevne og koncerter:

»Vi ved en masse om for eksempel arbejdsstøj, støj fra vindmøller og trafikstøj, men vi ved ikke særlig meget om koncertstøj.«

Faste dB-grænser kan ødelægge oplevelsen

Flemming Madsen frygter, at man på et tidspunkt vil sætte en bestemt grænse for lydniveau til koncerter uden at vide præcis, hvad der er skadeligt.

»Hvorfor skal vi sætte grænsen på 98 db, hvis 100 db ikke skader,« spørger han og henviser til de lydgrænser, der er fastsat i Schweiz og Sverige, som efter hans mening ødelægger koncertoplevelsen.

»Man skal kunne mærke det i maven, når man står til en koncert,« siger Flemming Madsen, og understreger, at der er forskel på, om man står i en glædesoplevelse eller er på arbejde.

Efter ti minutter stopper forskerne med at spille pink noise ud over orange scene. De 50 ingeniørstuderende kan nu tage hænderne væk fra ørerne og vende tilbage til deres lejre.

»One, two, check,« runger det ud over pladsen.

Iron Maidens roadies er begyndt at lave lydtjek. Roskilde Festivalen er ved at være klar.

Kommentarer (8)

"Pludselig begynder en dyb brummende lyd at vælte ud over pladsen. Den stiger og stiger til en høj skinger lyd. De fleste tager sig til ørerne, for lyden skærer i øregangene, når den kommer op i de helt høje toner.

Det er den såkaldte pink noise, som flyder ud af højttalerne"

Sådan lyder pinknoise ikke, det ser ud til at det de har lavet, er et sinus sweep.

  • 0
  • 0

»Der er ikke nogen standard for god livelyd. Det vil vi gerne lave om på,« siger Flemming Madsen, der er er facilitator hos Dansk Lydteknologi.

og synes du ikke, det er godt, er du en underlig størrelse???

  • 0
  • 0

»Man skal kunne mærke det i maven, når man står til en koncert,« siger Flemming Madsen, og understreger, at der er forskel på, om man står i en glædesoplevelse eller er på arbejde.

Det er uhyggeligt at vi ikke er nået længere, det er forlængst bevist at høje lydtryk medfører uoprettelige øreskader. For mange år siden lånte jeg en B&K lydmåler og målte lydniveauerne på scenen under en rockkoncert for medicinstuderende. Jeg blev ret upopulær den aften, idet mange forlod lokalet da de så mine måleresultater.

Når der så samtidig indtages bedøvende gifte som alkohol er det uhyre nemt at bilde sig selv ind at det høje lydtryk ikke er skadende, og når man næste dag har ringen for ørene tages det bare som en del af festen.

At en "glædesoplevelse" skulle medføre at høje lydtryk er mindre skadelige er den værste gang vås jeg længe har hørt. Fimrehårene i det indre øre knækker lige godt hvad enten det er høj musik eller en tryklufthammer.
Og når Flemming Madsen udtaler at "man skal kunne mærke det i maven" strider det jo direkte mod de resultater man kan læse i lydteknologi.dks egne undersøgelse. (http://www.lydteknologi.dk/sites/default/f...).

Med udbredelsen af disse holdninger påtager Flemming Madsen & Co sig et stort ansvar for det stigende antal mennesker med høreskader og tinnitus.

  • 0
  • 0