Hvis Danmark skal have succes med den grønne omstilling, er det bydende nødvendigt, at vi kan få hjælp fra kloge hoveder uden for landets grænser. Det har længe været mantraet fra landets universiteter og erhvervslivet.
Ingeniøren kan i dag afsløre, at de danske regler om familiesammenføring kan smadre den målsætning fuldstændig.
Det er den dansk-amerikanske energiforsker Mads Rønne Almassalkhi fra University of Vermont i USA et ulykkeligt eksempel på. Han har siden august måned opholdt sig i Danmark som gæsteprofessor på DTU Elektro, hvor han forsker i bæredygtige teknologier til gavn både for den grønne omstilling herhjemme - og for et fremtidigt grønt forsknings- og innovationssamarbejde mellem USA og Danmark.
Sammen med hustruen Brittany, der har en kandidatuddannelse i kemi, og deres tre børn gennemlever de i øjeblikket et nærmeste kafkask mareridt iscenesat af den danske udlændingelovgivning.
»Jeg tror vi har brugt 2-300 timer på hele det her forløb med familiesammenføring, så det har været utrolig meget spild af min tid og energi. Hertil kommer uvisheden, fordi vi ikke ved, om Brittany får lov til at blive,« siger Mads.
Smides ud om 2 uger
Som sagen står nu, skal Brittany forlade Danmark den 2. marts, fordi hun har fået afslag på familiesammenføring af Udlændingestyrelsen. Årsagen er, at Mads - der både har dansk og amerikansk statsborgerskab - ikke opfylder betingelserne i udlændingeloven.
Han dumper således på, at han ikke har mindst et års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen. Det skyldes, at Mads helt tilbage i år 2000 - som 16-årig - stoppede halvvejs igennem 1. g i gymnasiet, fordi han sammen med faderen og lillebroren valgte at flytte til USA efter, at moderen i 1999 døde af kræft.
I USA færdiggjorde han en uddannelse som elektroingeniør og tog efterfølgende en ph.d., men det tæller ikke med i det danske system.
Den manglende færdiggørelse af 2. semester i 1. g er derfor årsagen til, at Mads ikke kan få det nødvendigt ekstra point, som skulle til for at tælle som en ‘rigtig’ dansker i Udlændingestyrelsens øjne. Det kræver, at mindst fire ud af seks betingelser/point opfyldes. Mads opnåede kun 1. point, mens hustruen fik 2.
»Jeg følte mig pludselig meget mindre dansk, da jeg lærte, at jeg kun vurderes til at være dansker med 1. point. Det har været den største skuffelse. Jeg har altid gået rundt i USA og følt mig som en dansker. Jeg har lært mine børn dansk fra de blev født, vi har sunget rundt om juletræet, skrålet med på Kim Larsen, råbt og skreget, når Danmark spillede fodboldkampe og grædt, da Christian Eriksen faldt om på banen.«
»Ting, som du ikke kan fjerne i forhold til, hvem du er, men når man så får af vide af den danske stat, at man ikke har nok tilknytning til Danmark, så gør det ondt på en måde, man ikke kan forestille sig,« siger han.
Som et ekstra krydderi på det kafkaske forløb, så kunne Mads - hvis han kun havde været amerikansk statsborger - ifølge de danske regler uden problemer have fået lov til at komme til Danmark et år som gæsteforsker med hele familien.
»Jeg har altid set mig selv som dansk statsborger, så jeg har ikke skænket det en tanke, at jeg skulle frasige mig det,« siger den 38-årig energiforsker.
Ingeniøren er i besiddelse af afslaget til Brittany Anne Almassalkhi om familiesammenføring. Heri står blandt andet: ‘Du har fået afslag på din ansøgning om familiesammenføring med Mads Rønne Almassalkhi. Udlændingestyrelsen har givet dig afslag, fordi du og din ægtefælle ikke opfylder mindst 4 ud af 6 betingelser i integrationskravet, og der ikke er oplyst om ganske særlige grunde til, at du alligevel skal have opholdstilladelse.’ ‘Du har haft ret til at opholde dig i Danmark, mens vi har behandlet sagen. Denne ret ophører nu, hvor vi har behandlet sagen færdig. Du skal derfor forlade Danmark senest den 2. marts 2022.’ ‘Videre har vi vurderet, at din ægtefælle ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.’ 'Vi har herved lagt vægt, at din ægtefælle alene har oplyst om fuldtidsbeskæftigelse her i landet som gæsteprofessor siden den 23. august 2021, og ikke forud herfor har haft beskæftigelse i Danmark.’ ‘Endelig har vi vurderet, at din ægtefælle ikke opfylder betingelsen om uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse.’ ‘Vi har herved lagt vægt på, at din ægtefælle til sagen har oplyst, at han har taget 1. semester af 1 skoleår i Gymnasiet (1.g. i årgang 99/00), uden afsluttet eksamen.’ ‘Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at din ægtefælle har færdiggjort en uddannelse i USA, idet, idet alene uddannelse i Danmark kan medinddrages i vurderingen af den herboendes opfyldelse af uddannelsesbetingelsen.’ ‘Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at din ægtefælle ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med dig i USA for at udøve jeres familieliv dér.’ ‘Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at der består et afhængighedsforhold mellem dig og dine børn som følge af jeres slægtsskab, men på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagen har vi vurderet, at der ikke er oplysninger i sagen, hvorved vi kan lægge til grund, at jeres afhængighedsforhold er kvalificeret og er af sådan karakter, at dine børn reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område sammen med dig, såfremt du nægtes opholdsret.’*Det skriver Udlændingestyrelsen
Ledende forsker
Historien om Mads burde ellers være en succeshistorie. En anerkendt forsker i Danmark med kompetencer inden for områder, der lige nu er i meget høj kurs, hvis vi herhjemme skal nå i mål med den grønne omstilling.
»Mads er en af de ledende forskere internationalt inden for fremtidens energisystem, og hvordan vi får omstillet det på en effektiv måde,« siger professor Jacob Østergaard, centerleder ved DTU Elektro.
»Derfor er vi også rigtig glade for, at det har været muligt at kunne tiltrække en så anerkendt kapacitet, og vi er naturligvis kede at de vanskeligheder, han nu oplever med systemet,« siger han.
Ifølge Jacob Østergaard, der var medlem af den regeringsnedsatte Energikommission, der tidligere er kommet med anbefalinger til den danske energipolitik fra 2020 til 2030, kan Mads Almassalkhi kompetencer gavne den grønne omstilling herhjemme på flere områder.
»Det gælder blandt andet udvikling af metoder til at gøre el-forbruget mere fleksibelt, så det i højere grad følger den varierende produktion fra vind- og solenergi. Mads har blandt andet udviklet nye innovative metoder til at kontrollere elforbruget fra fx varmepumper og opladning af elbiler, så forbruget holdes tilbage i en periode, hvis en stor vindmøllepark pludselig falder ud eller der opstår en flaskehals i forsyningsnettet,« siger han.
Professionelt og privat formål
Mads' ophold i Danmark er betalt af løn fra USA og fra Otto Mønsteds Fond - og koster derfor ikke den danske stat noget,
For ham har det professionelle formål med opholdet i Danmark været at bidrage med sin viden inden for grøn teknologi:
»Min spidskompetence ligger i, hvordan man bedst gør brug af - og lagrer energi. Det er vigtigt i forhold til, hvordan man anvender overskydende energi til eksempelvis power to x. Vi sidder også med et konkret projekt om, hvordan man kan tage overskydende sol- og vindenergi fra eksempelvis Bornholm og anvende det i fjernvarmeanlæg.«
»Jeg har også forsket meget i og været med til startup virksomhed i forhold til, hvordan man kan koordinerer forbrug af el til biler og varmepumper, så de ikke overbelaster netværker, mens samtidig også giver folk den energi, de har brug for. Det er vigtige områder for den grønne dagsorden både i Danmark - og i resten af verden,« siger han.
Men opholdet har også drejet sig om kunne tage viden med tilbage til USA:
»DTU og Aalborg Universitet, hvor jeg også er tilknyttet, er fantastiske forskningsmiljøer, og jeg håber eksempelvis at kunne tage meget viden med tilbage om Danmarks brug af fjernvarme og energiøer,« siger Mads.
Privat har opholdet i Danmark også været et ønske om at vise de tre børn, der både har dansk og amerikansk statsborgerskab, deres andet hjemland.
De to ældste børn på 8 og 11 år er under opholdet i Danmark startet i dansk folkeskole, og de er faldet lynhurtigt til i 2. og 4. klasse.
»Vi var selvfølgelig lidt nervøse for udfordringen ved, at de skulle starte i dansk skole, men det der gik ikke mere end to uger, så var de uden problemer faldet til, så nu læser de Kaptajn Underhylder og synger fastelavn er mit navn.«
»Så vi er blevet mødt med åbne arme af det danske samfund lige på nær, når det gælder udlændingeloven,« siger han.
Håber på nye vinde
Familien Almassalkhi har nu påklaget Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet, og håbet er den tillægges opsættende virkning. Det vil betyde, at Brittany kan blive her, mens sagen behandles, hvilket forventeligt vil tage nogle måneder, så hun rejse hjem sammen med resten af familien til sommer - uanset udfaldet.
»Vi har stadig ikke fået svar fra Nævnet om, hvorvidt hun kan få lov til at blive. Det eneste vi har fået lovning på er, at afgørelsen kommer før, hun skal ud 2. marts, men det kan være en time før eller en uge før.«
»Alternativt har vi talt om, at jeg må blive her, så de to ældste børn kan gøre deres skoleår færdigt, men jeg håber selvfølgelig ikke det bliver nødvendigt at splitte vores familie,« siger han,
Den dansk-amerikanske energiforsker håber, at der vil komme debat om de danske regler for familiesammenføring, så de kan ændres:
»Hvis de ikke ændrer sig til en måde, hvorpå jeg bliver målt til at være god nok, så har jeg svært ved at se mig selv som dansker fremover.«
»Som dansk statsborger burde man jo have ret til at have sin familie i Danmark, men i det nuværende politiske landskab i Danmark, er det ikke muligt. Jeg håber dog, at man vil se på en ændring af kriterierne, så det eksempelvis også tæller med, at man har fælles børn, der er danske statsborgere, og når vi taler kompetencer indenfor grøn omstilling forstår jeg heller ikke, hvorfor man ikke tillægger min amerikanske uddannelse samme værdi som en dansk,« siger han.
Tesfaye: »Reglerne skal være stramme, men ikke skøre«
Ingeniøren har bedt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye(S) om at forholde sig til familien Almassalkhis sag, der også bliver beskrevet i Politiken. I et skriftligt svar skriver han:
»Da ægtefællesammenføringsreformen blev forhandlet i 2018, var det netop vigtigt for Socialdemokratiet, at danskere der ønskede at vende hjem fra fx USA med en ægtefælle, skulle opleve mere fornuftige og gennemskuelige regler. Jeg kan naturligvis ikke kommentere på den konkrete sag, som jeg i øvrigt kan forstå på Politiken er påklaget til Udlændingenævnet. Men vi har set flere eksempler på afslag på familiesammenføring, der har skabt debat. Jeg har selv udtalt, at reglerne skal være stramme, men ikke skøre.«
Ingeniøren har også bedt om en kommentar til, hvorvidt ministeren har planer om at revidere reglerne for familiesammenføring:
»Da det nu snart er fire år siden, at de nuværende regler blev indført, mener jeg, at der er behov for at evaluere, hvordan de fungerer i praksis. Jeg har derfor inviteret både advokater, organisationer og myndigheder til at foretage et serviceeftersyn af de paragraffer, der blev indført med ægtefællesammenføringsreformen i 2018. Arbejdet er gået i gang, og det skal være afsluttet om et par måneder. Herefter vil jeg invitere Folketingets partier til en drøftelse af, om der kan være behov for at ændre lovgivningen,« skriver ministeren.
