Mellem 3 og 19 milliarder kroner skal der til, for at det danske eldistributionsnet kan levere strøm til én million elbiler i år 2030, viste en analyse fra Dansk Energi i sidste uge. Forskellen mellem de to tal bunder imidlertid i, hvor intelligent elnettet bliver. Her kan intelligente ladestande til privat infrastruktur hjælpe med at holde omkostningerne i bund.
Og her har Syddansk Universitet et bud på en løsning: En ladestander, der automatisk skal koordinere opladning med lokalområdet og tilpasse det brugerens behov.
Analysen fra elselskabernes brancheforening undersøgte, hvor mange penge der skal investeres i forstærkede kabler til det danske elnet. Kablerne til elnettet skal nemlig være i stand til at håndtere den belastning, der kommer til at opstå, hvis flere elbiler det samme sted skal oplade samtidigt.
Men ifølge Mads Aarup, civilingeniør og talsmand for elbilforeningen FDEL, kan uintelligente ladestande til elbiler være skyld i, at det danske elnet belastes unødvendigt.
»Det værste, der kan ske, er at du kommer hjem fra arbejde klokken 17 og sætter stikket i elbilen, og fordi laderen ikke er smart, begynder den at lade med det samme. Bagefter tænder du for tv-skærmen og for komfuret og så har din elbil bidraget til spidsladsperioden på en uhensigtsmæssig måde,« siger Mads Aarup.
Læs også: For kun tre milliarder kr. kan det danske elnet blive klar til en million elbiler
I stedet for at investere i elkabler, der skal kunne tåle en markant højere belasting, kan implementeringen af intelligente ladestande, eller såkaldte smartchargers, sørge for at undgå store belastninger af elnettet til at starte med.
»En smartcharger venter med at lade elbilen, til det er mest tjenstligt, og det handler om at undgå at bruge strøm på tidspunkter, hvor andre folk bruger det. I stedet kan det eksempelvis forbruge om natten, der typisk er en lavlastperiode,« siger Mads Aarup.
Samspil, deleenergi og lokale vaner
Et bud på en intelligent ladestander kan stamme fra Syddansk Universitet Sønderborg, hvor et hold af forskere har designet en såkaldt chargecontroller, der på flere parametre skal gøre ladestande til private elbiler intelligente i deres måde at koordinere opladningen på.
Systemet skal gøre det muligt for privatejede ladestande, der hører til samme elnet at lære adfærdmønstrene for nabolagets elbiler og bruge denne viden til at kortlægge, hvornår det giver mening at oplade disse biler.
Eksempelvis har man en ejer, der altid er hjemme fra arbejde i sin elbil klokken 17 og først bruger sin bil igen næste morgen klokken 7.30. Med denne information ved den intelligente ladestander, at den ikke behøver at lade elbilen op med det samme, hvor andre biler muligvis er i færd med at lade op, fordi bilen med al sandsynlighed vil være sat til ladestanderens stikkontakt helt indtil næste morgen. Derved kan den eksempelvis vente til samme nat, hvor elnettets samlede forbrug er langt mindre.
Chargecontrolleren giver også ladestandere, der hører under det samme elnet, muligheden for at kommunikere og koordinere med hinanden, således at de kan tage højde for, hvor meget strøm de forskellige elbiler mangler for at blive opladt til fulde. Det fortæller Robert Brehm, forsker ved Center for Industriel Elektronik på Syddansk Universitet og medarbejder på projektet.
»Hvis to biler oplader for 10 kW konstant hver især, og den første af dem får opladet batteriet til 80 pct. kapacitet, kan systemet sørge for, at den første oplader 8 kW for resten, mens den anden bil tilsvarende oplader for 12 kW imens,« siger Robert Brehm.
Læs også: Tilsyns-direktør afviser at stå i vejen for at oplade en million elbiler
Chargekontrolleren fra Syddansk Universitet skal også give ladestanderne mulighed for at registrere, når der er lokalt produceret energi, eksempelvis fra et solpanel på husstandens eget tag, til rådighed. Når denne type energi er til rådighed, kan ladestanderen forøge forbruget til opladningen.
Teknologien er klar
Ifølge Mads Aarup har man nu den nødvendige teknologi til at implementere intelligente ladestande til privat infrastruktur. Til gengæld efterspørger han markedsmekanismer for fleksibelt elforbrug, altså elforbrug, der finder sted i et tidsrum, hvor det belaster elnettet mindst.
»Det handler om at spørge om, hvad fleksibiliteten i elforbruget er værd, og selv med smartcharge-løsninger har private forbrugere ingen markedsmekanismer at læne sig op ad,« siger han.
Markedsmekanismerne skal ifølge Mads Aarup regulere, hvad eksempelvis 20 kWh til privat opladning af en elbil skal koste, når ejerens intelligente ladestander sørger for, at bilen lades op på det tidspunkt, der belaster elnettet mindst.
»Det handler både om at kunne spare penge og om at kunne udnytte det samlede elnet optimalt,« siger Mads Aarup.
I Dansk Energis analyse understreger man, at man uanset hvad skal investere 29 milliarder kroner til fornyelse af gamle elkabler, der stammer tilbage fra 1970'erne og 1980'erne. Udover det skal man bruge 3 til 19 milliarder til kabler, der skal kunne håndtere belastningen fra den én million elbiler, man forventer at se på danske veje i år 2030. Om beløbet ender på tre eller 19 mia. afgøres blandt andet af teknologier som denne.
