Intelligente transportsystemer (ITS) skal hjælpe Københavns bilister at holde øje med, hvor bilkøerne er mindst. Transport- og Energiministeriet spår systemerne en stor fremtid i en ny rapport om hovedstadens trafik.
»Set i lyset af den relativt begrænsede hidtidige udnyttelse har ITS i dansk sammenhæng formentlig et betydeligt uudnyttet potentiale. Der er således et vigtigt indsatsområde for regeringens Infrastrukturkommission,« lyder det i rapporten.
I dag er mange biler udstyret med GPS, der guider bilisten fra A til B, men den korteste vej er ikke altid den hurtigste.
I fremtiden skal bilernes GPS kobles sammen med et overordnet system, der holder øje med færdselsuheld, vejarbejde trængsel og andre ting, der forsinker trafikken.
Skilte i trafikken skal også i højere grad informere trafikanter om, hvor trafikken er mindst, ligesom det i dag er tilfældet på Motorring 3, hvor bilister får besked om gener og forsinkelser på den del af vejen, der er ved at blive udbygget.
Farttavler med varierende hastigsgrænser er også med i Transportministeriets oplæg, fordi tavlerne kan informere om den mest optimale hastighed til at fastholde et trafikflow efter blandt andet vejrforhold og antal biler på strækningen.
»Ved lave hastigheder er der ikke brug for så meget plads mellem bilerne som ved højere hastigheder. Derved kan man få flere biler ind på samme strækning,« lyder det i rapporten.
Med udbygningen af de intelligente trafiksystemer vil Transportministeriet bygge videre på erfaringerne med TRIM-systemet, som er etableret på 120 kilometer af motorvejsnettet i hovedstadsområdet, samt på Frederikssundsvej i København.
Her registreres trafiksituationen hvert minut og giver folk mulighed for at følge med på Internettet under trafikken.dk.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard