Intelligent trafikstyring med bluetooth og wifi tømte Parken på 20 minutter
Normalt er vejene omkring Parken et trafikalt mareridt i timerne omkring en stor fodboldkamp eller koncert, og politiet må ofte afsætte ressourcer til at styre de mange biler og store flokke af fodgængere, der sætter prop i lyskrydsene omkring stadion.
Mandag tog FC København hjemme imod Esbjerg, og 11.000 fodboldtilhængere var mødt op. I al ubemærkethed var vejene omkring Danmarks største fodboldstadion blevet dækket af sensorer, der opfangede wifi- og bluetooth-signaler fra telefoner i lommerne på fodboldtilskuerene.
Mandagens kamp var en oplagt mulighed for at vise, at et automatisk trafikstyringssystem ved hjælp af sensorer og algoritmer egenhændigt kunne hjælpe til, at trafikken gled så gnidningsfrit som muligt - og noget tyder på, at det gik godt.
»Den ansvarlige hos politiet, der var i Parken den dag, vi foretog forsøget, var ikke klar over, at vi gjorde det, og var meget forundret over, at det kun tog 20 minutter at tømme Parken,« siger Lars Randleff, direktør i Hermes Traffic Intelligence, der var en af parterne bag forsøget.
Læs også: Wifi og bluetooth giver danskerne trafikovervågning i realtid
Løsningen er udarbejdet af et konsortium bestående af tre virksomheder, der udvikler intelligente trafikløsninger. Der er tale om et proof-of-concept på en mulig kommende løsning for Københavns Kommune, der planlægger et større udbud af intelligente trafiksystemer (ITS) til sommer.
Systemet kaldes et ‘trigger framework’ og baserer sig på, at mange af os i dag går rundt med enheder i lommen, der udsender radiosignaler. Ved hjælp af dem kan sensorerne give et sammenhængende billede af den trafikale situation i et givent område.
Indbygget i systemet er de såkaldte ‘triggere’, der er foruddefinerede trafikmønstre, som systemet kan genkende og reagere på, når de opstår. En ‘trigger’ igangsætter en handling, der skal påvirke trafikken i en positiv retning.
»Vi trigger, hvis rejsetiden for folk bliver for stor, eller vi eksempelvis kan se, at der er for mange mennesker samlet ét sted,« siger Lars Randleff.
Systemet måler både på fodgængere og bilister. Ifølge Preben Andersen, der er salgschef i Blip Systems, viser andre studier, at der med denne metode modtages data fra mere end halvdelen af trafikanterne i området. Wifi-signalerne kommer typisk fra fodgængere og cyklister, mens bluetooth-signalerne ofte stammer fra bilernes håndfrie sæt.
Læs også: Dansk bluetooth-teknologi skal overvåge trafikken i britiske byer
I mandagens forsøg havde holdet bag systemet kontrol over et enkelt lyskryds ved Trianglen tæt ved Parken, og blot ved at justere på længden af ‘grøn-tiden’ i krydset, havde holdet held til at afvikle trafikken hurtigere end normalt.
»Det, vi konkret gjorde, var, at give de fodgængere, der kom fra Parken længere grøn-tid, så de hurtigere kunne komme væk og ned mod Østerport station. Det er typisk det, fodgængerne skal,« forklarer Preben Andersen.
Ifølge Lars Randleff er der dog større perspektiver i systemet end at styre omgangstiden i et enkelt lyskryds.
»Frameworket bestemmer ud fra nogle mere eller mindre avancerede algoritmer, hvilke handlinger, der skal udføres, når de her triggere opstår. Handlingerne kunne være længere grøn-tid eller at sende trafikinformation ud på SMS eller til s-togenes infoskærme,« siger Lars Randleff.
Læs også: Bluetooth udglatter trafikkaos i Randers midtby
Mere end bare fodboldkampe
En fodboldkamp medfører ikke de samme trafikale mønstre som en stor koncert. I en sådan situation vil en forlænget grøn-tid i et enkelt lyskryds ikke kunne afhjælpe den trafikale belastning, så systemet er nødt til at vide, hvilken slags begivenhed, der er tale om, og det skal løbende lære at genkende nye mønstre.
Med det veloverståede proof-of-concept er størstedelen af sensorerne igen blevet pillet ned, og nu håber virksomhederne bag, at kommunen har fået åbnet øjnene for perspektiverne i den nye løsning.
»Der er i kraft af frameworkets faste protokoller for input og output åbnet op for, at mange forskellige datakilder kan byde ind, og på den måde er det ret nemt at skalere systemet op,« siger Preben Andersen.
Preben Andersen understreger dog, at systemet ikke alene kan håndtere trafikken i Hovedstaden.
»I forhold til den forkromede trafikledelse er frameworket kun et delelement. I trafikledelsessystemet er der jo mange andre ting, man skal tage hensyn til, end det vi arbejder med,« siger Preben Andersen.
