Intelligent styring skal give vindmøllerne længere vinger

14. juli 2015 kl. 11:4910
Intelligent styring skal give vindmøllerne længere vinger
Illustration: LM Wind Power.
Vindmøllevinger med intelligent styring kan blive lettere og længere end i dag. Dermed bliver møllerne mere effektive, mener forskere og virksomheder bag et dansk udviklingssamarbejde.
Artiklen er ældre end 30 dage

Trådløse sensorer på vindmøllevinger skal hjælpe vindmøllen til at indstille vingerne rigtigt. Den teknologi kan give mulighed for længere vindmøllevinger og højere effektivitet, mener forskere og virksomheder bag projektet.

De har netop fået 33 mio. kr. til at validere teknologien, som allerede testes på en vindmølle i testcentret i Thy.

Projektet, som har fået navnet Irotor, er et samarbejde mellem LM Wind Power, der er er verdens største leverandør af møllevinger, KK Wind Solutions, der producerer kontrolsystemer til vindmøller, PolyTech, der leverer komponenter til møllevinger, og Institut for elektroniske systemer på Aalborg Universitet, hvor man forsker i trådløs kommunikation.

Læs også: Nyt trick til effektive vindmøller: Skær vingerne midt over og forlæng dem

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at indstille den enkelte møllevinge mere præcist efter vinden håber partnerne i projektet at mindske belastningen på vingerne og dermed gøre dem længere og lettere, uden at det skaber problemer. Samtidig kan både længden og vinklingen betyde, at man får mere energi ud af den, i nogle tilfælde sparsomme, vind og dermed øger vindmøllernes effektivitet.

Højere effektivitet er ifølge holdet bag projektet centralt for den yderligere udbredelse af vindenergi. Navnlig fokuserer parterne på at gøre vindenergi billigere end kulkraft flere steder i verden, end det er tilfældet i dag.

Læs også: Længere vinger på vindmøllerne giver Danmark mere grøn strøm

»Irotor er en af de teknologier, der har et afgørende potentiale til at få vindenergien ned på et prismæssigt fuldt konkurrencedygtigt plan med atomkraftværker og fossile brændstoffer,« siger teknisk direktør i KK Wind Solutions, René Balle til Finans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektets budget på 65 mio. kr. er nu cirka halvvejs dækket af en bevilling fra Innovationsfonden, som ifølge parterne er nødvendig for, at de tør tage risikoen i et så stort projekt.

»De helt store teknologispring i vindindustrien er mere ressourcekrævende og risikofyldte, end nogen af os kan og vil løfte alene – men når de bedste i industrien og forskningen går sammen og leverer en dedikeret indsats mod et fælles mål, så skaber vi sammen stærke løsninger og sætter nye standarder, der nedbringer prisen på vindenergi,« siger René Balle i en pressemeddelelse.

Parterne forventer at have teknologien klar til salg inden 2018. I dag arbejder de med test og validering af teknologien, som har været undervejs i flere år.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
16. juli 2015 kl. 08:41

En mølle starter med at bremse luften rotorens diameter fra møllen. Nedbremsningen sker nogenlunde homogent over det bestrøgne areal. Hvis samme luft skal påvirkes af samme antal blade vil en større diameter give en lavere rotationshastighed.

Den optimale bremsning vil være 2/3 af luftens oprindelige hastighed, hvilket gør at en fjerde vinge kun vil hjælpe meget lidt med at hive den sidste effekt ud af nedbremsningen.

8
15. juli 2015 kl. 09:22

Jamen er det samme ikke tilfældet med en propel ?

7
14. juli 2015 kl. 23:18

Jeg forventede faktisk at se en vinge med variabel længde beskrevet efter at have set overskriften - har man forsøgt noget sådant?

Tæt ved navet er energiproduktionen alligevel begrænset, hvorfor man formodentlig ville kunne gå på kompromis med vingeprofilen ved lave vindhastigheder?

6
14. juli 2015 kl. 18:41

"... tip-speed nærmere den samme ...". Mon ikke du har glemt at skrive mellemregningerne ?

For skibsskruer, flypropeller, flyvinger, helikopterrotorer og vindmøllevinger er det de fundamentale naturlove, som i praksis sætter grænsen for tippernes hastighed. Og så kan man regne baglæns.

Så mon ikke en vindmøllevinge kan designes til en vis hastighed (uden turbulens), og denne hastighed opretholdes ved en maksimal omdrejningshastighed. Den større længde / diameter kan så øge effekten af møllen ved lave vindhastigheder. Det hele er en optimering.

Mon ikke der findes effekt-kurver i forhold til diameter og vingelængde.

5
14. juli 2015 kl. 15:42
4
14. juli 2015 kl. 13:43

...hvorfor vingerne skal være længere, på en propel sætter man flere blade på ?

Fordi energien i luften er givet af det bestrøgede areal vingerne berører. Hvor effektiv vindmøllen er til at omsætte blæsten til rotationel energi, øges med antallet af vinger - dog er forskellen fra tre til fire vinger ikke særlig stor.

Problemet er også at flere vinger betyder øget vægt, som sætter større krav til rotoren - som dermed bliver større, tungere og dyrere. Det sætter igen større krav til tårnet, da det skal kunne klare større belastninger.

Så det er en afvejning af om det øget produktionsudbytte kan betale merudgiften til flere vinger. Det kan det sjældent.

2
14. juli 2015 kl. 13:27

...hvorfor vingerne skal være længere, på en propel sætter man flere blade på ?

1
14. juli 2015 kl. 12:51

Efter udsagn fra et firma på Sydfyn der udvikler vindmøllevinger til de fleste i denne gren af industrien, er den store længde på vingerne, som jo er et godt stykke over de 80 meter, et kæmpe problem for vingetippernes holdbarhed, da hastigheden ved tipperne og ca 3-4 meter ind på vingen gør at de eroderes på vingernes leading edge efter 5-6 år og de skal derfor have øget vedligeholdelse proportional med vingens lændge. Dette er efter udsagn et endnu størrer problem ved havmøller, da der er saltpartikler i luften der sandblæser vingernes forkant ved de høje hastigheder og udgør et problem for levetiden, da vingernes forkanter bliver papirstynde. Håber bare lige de tænker dette ind projektet også, så de får lavet de rigtige rapporter efterfølgende! LCC aspekter bør nøje holdes op imod indtægterne i denne sammenhæng!