Intelligens-pillen kan være på vej efter fund af afgørende gen

Efter tre års arbejde er det endelig lykkedes for tre uafhængige forskergrupper i USA at føre bevis for, at de har fundet et gen, der kan forklare forskellen i intelligens hos bestemte mennesker.

På Gladstone Institute i San Francisco har forskere længe studeret proteinet klothos betydning for aldring. Klotho-genet blev første gang opdaget i 1997 og har fået navn efter en skæbnegudinde, som spinder livets tråd i græsk mytologi.

Klotho er styret af genet kl, og en særlig version af dette gen, nemlig kl-vs, er med til at forlænge livet, fordi det reducerer risikoen for aldersrelaterede hjertesygdomme. Men en nærmere undersøgelse af ks-vl viste også, at genet øgede folks indlæringsevner svarende til hele seks IQ-point uanset alder. Det viser de amerikanske resultater, der er offentliggjort i tidsskriftet Cell Report og har fået opmærksomhed i medier verden over.

Den store opmærksomhed har især sin forklaring i, at opdagelsen er den hidtil væsentligste genetiske forklaring på en forskel i intelligens. En forskel på seks IQ-point i en undersøgelse af i alt 718 mennesker svarer til, at variationer i kl-vs-genet er skyld i tre procent af IQ-variationerne i den brede befolkning (eller helt præcist blandt undersøgelsens repræsentanter: ældre, hvide amerikanere). Til sammenligning kan gener som f.eks. HMGA2 eller NPTN hver især kun forklare en forskel på en halv procent, skriver The Economist.

Klotho ændrer hjernen

Foruden tre enslydende konklusioner fra tre uafhængige forskergrupper har gruppen på University of California i San Francisco også undersøgt betydningen af klotho-protein-niveauer på mus. Mus med høje niveauer af klotho-proteiner var langt bedre end deres jævnaldrende til at navigere i labyrinter og huske genstande, og en undersøgelse af deres hjerner viste nye strukturer i deres synapser.

Klotho-proteinerne havde styrket forbindelserne mellem neuronerne ved at ændre på de NMDA-receptorer, der styrer forbindelsen mellem hjernens neuroner, kendt som synaptisk plasticitet. De øgede klotho-niveauer førte til en fordobling af de såkaldte GluN2B-undergrupper i de synaptiske forbindelser, og det viste sig, at musene straks mistede deres intelligensfordel, når forskerne gav dem et stof, der blokerede de GluN2B-holdige receptorer.

Nu er håbet hos de amerikanske forskere, at deres arbejde kan bane vejen for en pille, der kan hjælpe den voksende ældre befolkning på Jorden med at blive mere åndsfriske.

»At bevare hjernens sundhed er vokset til at være den største biomedicinske udfordring. Uden indgriben vil over 80 millioner mennesker verden over lide af hukommelsesbesvær på grund af alderdom og aldersrelaterede sygdomme i 2040,« skriver forskerne i Cell Report.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Folk der er mere intelligente er også klogere (ved mere). Stor korrelation.

Som tidligere medlem af Mensa, og med lang erfaring med arbejde med meget intelligente mennesker, er jeg nødt til at sige, at du tager fejl. Jeg har mødt højt intelligente mennesker, som er så naive, at de falder for simple phishing-tricks, og under middel intelligente, som er superskarpe og hurtigttænkende observanter. Intelligens er ikke hvad det giver sig ud for at være. De stakler som eventuelt i fremtiden kunstigt får hævet deres intelligens, har min dybeste medfølelse. Det er ikke for ingenting en af de populære, omend falske, kinesiske forbandelser lyder "Må dine børn blive intelligente."

  • 9
  • 1

En pille som ville gøre folk mere intelligente ville også gøre folk klogere. Det følger ganske simpelt når intelligens forårsager klogskab. Korrelationen er nok i retning af .7 (hvis man bruger WAIS data g-loading data), så hvis man gjorde en gruppe personer 1 SD mere intelligent og ventede lidt, så ville de nok også blive .7 SD klogere.

Ikke "muligvis". Helt sikkert. :)

  • 0
  • 0

Det eneste du siger er jo bare at korrelationen er mindre end 1. Ja, det er vel åbenlyst. Så jeg ved ikke helt hvorfor du skriver det. Det er ingen som har påstået at korrelationen skulle være 1.

  • 1
  • 0

Tak til Andy og Jens, for jeres indlæg. Jeg havde et mylder af uovervejede svar i tankerne, men I skånede mig så, for at gøre mig selv unødigt til grin. ;-)

Jeg husker dog, fra min vestjyske barndom, flere ældre/gamle landmænd (sic) der måske ikke var (som det hedder nu om dage) de skarpeste knive i skuffen, men besad en enorm visdom, klogskab og livserfaring!

Det er sikkert sandt, at intelligens fremmer muligheden for at opnå klogskab men, selv 'mindrebemidlede' kan være kloge, i nogen udstrækning; "Life is like a box of chocolates......"

P.S.: Der er ikke bindestreg i "Intelligenspillen"!

  • 7
  • 0

Tonen i kommentarer i dette indlæg, bekræfter glimrende hvorfor jeg kun har orket at deltage i et eneste af Mensa's sammenkomster...

  • 0
  • 0

I fokusere da på det helt forkerte, det interessante i artiklen er da at man med "et stof, der blokerer de GluN2B-holdige receptorer" kan mindske intelligens... Så er der håb for alle de ulykkelige mensa medlemmer alligevel! :0)

  • 3
  • 0

Emil du tager fejl. Klogskab afhænger i lige så høj grad af nysgerrighed som af intilligens. Hvis man ikke er nysgerrig bliver man ikke klog uanset hvor intilligent man er. Det er min hypotese.

  • 2
  • 0

Korrelation har ingen relevans. Pillen gør dig intelligent, som så muligvis generelt giver dig bedre forudsætninger for at blive klog. Det er stadig op til dig selv efterfølgende at gøre et arbejde for at blive klog.

Om man bliver klog, har mere at gøre med personlighed og interesser, end med intelligens.

Ikke "muligvis". Helt sikkert. :)

Nej, ikke sikkert, kun muligvis.

  • 0
  • 0

Ejvind Andersen Christensen 9 måneder siden Intelligens er ikke viden, men

Intelligens er evnen til at se flere sammenhænge med de samme hukommelsesbrikker.

Og vel at mærke gøre det hurtigere end mindre intelligente.

Hastigheden kan kompenseres med vedholdenhed. Det er ikke altid, at de hurtigste er de mest vedholdende, og stopper de for tidligt, eller gider ikke dvale over opgaven i evigheder, så bliver løsningen forkert, i forhold til dem, der fortsætter og bliver ved, indtil de har fundet et svar, som de mener er korrekt. Den mindre vedholdenhed, kan endog være årsag til større hastighed, og ikke større intelligens.

Kritisk sans, vedholdenhed, og at blive ved til en opgaven ikke kun er løst først, og løst korrekt, men at der også er fundet den mest ideelle løsning, der er nem at bruge, er en kunst som ofte kan gå ud over hastighed.

Er problem med hukommelsen, kan du nemt være intelligent, hvis du har blyant og papir. Er du langsom til at regne i hovedet, fordi du ikke kan huske menterne, eller dårlig til at regne på papir, fordi du ikke kan læse dine egne kragetæer, kan en lommeregner eller en computer hjælpe. En computer, kan måske også hjælpe dem, der ikke kan læse deres egen skrift. Foretrækker du at tænke, frem for at lære en masse, og er du god til at hurtig får overblik, så kan du kompensere for den manglende viden, med adgang til opslagsværker, eller internet.

Skavanker kan ofte kompenseres af hjælpemidler - der i sig selv ikke har intelligens.

Ved kunstige neurale netværk er indlæring, og intelligens, et kompromis. Vælges god indlæring, lærer netværket udenad, og bliver dårlig til at besvare problemer, som ikke er lært.

  • 0
  • 0

Og så er der hastigheden. Den rigtigste løsning kan være nok så god, men hvis "toget er kørt i mellemtiden" så er den måske blevet ligegyldig. Verden forandrer sig jo hele tiden.

Hvis svaret er godt, er du på næste tog. Og foran de andre. De fleste hænger fast på forrige tog.

Arbejder du som forsker, skal dine ting være evigt gyldige. Det forælder ikke. En forsker, hvis arbejde forælder er ikke forsker men udvikler.

Udvikling forælder. I morgen, er det arbejde du gjorde ikke mere gyldigt. Skal du udvikle, er en fordel, at du ikke når det endelige resultat, for så stoppes udviklingen, og du har dræbt projektet. I stedet satses på, at indføre flere fejl, end der rettes. Og at tilføje et tilbageskridt til hvert fremskridt.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten