Intelligens er mange ting - bare ikke ven med alderen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Intelligens er mange ting - bare ikke ven med alderen

Den engelske psykolog Charles Spearmans bestræbelser på at måle den menneskelige intelligens ved hjælp af et enkelt tal er nok den mest kontroversielle idé i psykologiens historie.

Den akademiske kamp om intelligenskvotienten eller IQ - dette unikke tal, som Spearman i 1904 kaldte 'g-faktoren' - har i hvert fald været særdeles krigerisk igennem årene.

Mange kommentatorer har forsøgt at forgifte enhver saglig diskussion af ideen om IQ ved at referere til diskriminationsfaren og den historiske racetænkning, og endnu flere har kastet diverse løsrevne fakta i hovedet på hinanden med det resultat, at lægmand ofte er blevet mere forvirret end oplyst.

Blandt de mere saglige kritikpunkter mod intelligenskvotienten har været dens krav om entydighed og unikhed: Hvorfor mener man at kunne måle intelligens med kun ét tal? Hvorfor ikke to? Eller otte-ni stykker, sådan som psykologen Howard Gardner påstår det?

Hvis den monolitiske g-faktor vitterlig findes, betyder det nemlig, at nogle mennesker er smartere end andre over hele linjen, og ikke bare i nogle bestemte ting. I en analogi til sporten ville det betyde, at verdensmesteren i tikamp ikke bare var den bedste sammenlagt, men også den bedste i alle discipliner. Mange har svært ved at tro på, at det forholder sig sådan med intelligens.

Nyt lys på sagen

En artikel i fagbladet Neuron kaster nyt lys på sagen ved at vise, at den klassiske IQ faktisk er sammensat af flere af hinanden uafhængige mentale kapaciteter. For at nå frem til det resultat har artiklens forfattere fra Brain and Mind Institute ved University of Western Ontario i Canada ikke kun samlet det hidtil største antal af testresultater med over 44.000 online respondenter, men også sammenlignet tallene med hjerneaktiviteten hos 16 frivillige forsøgspersoner, der sad i en fMRI-scanner, mens de løste de samme, i alt 12 meget forskellige, intelligenstest, der var designet på en sådan måde, at de aktiverede så mange områder i hjernen som muligt.

Forskernes hovedkonklusion er, at den klassiske intelligenskvotient - IQ - er mere vildledende end vejledende. Intelligens er sammensat af flere ting, men tre kapaciteter er tilsammen ansvarlige for 90 procent af variationen i testscoren. De tre mentale kapaciteter er korttidshukommelsen, evnen til at ræsonnere og de verbale evner. Den statistiske analyse af online-testresultaterne bekræftede mistanken om, at der simpelthen ikke findes noget enkelt tal i form af en IQ, som alene kan forklare variationerne i den menneskelige intelligens.

Tre separate netværk

Hjernescanningerne fra de 16 forsøgspersoner viste sig at understøtte konklusionen. De tre faktorer, der kom ud af den statistiske analyse af onlineresultaterne, viste sig at svare til tre separate netværk i hjernen.

Den del af arbejdshukommelsen, som er korttidshukommelsen, blev aktiveret i insula og det såkaldte frontale operculum, tæt på Brocas område, forrest foran ørerne, samt i den centrale del af anterior cingulate cortex (ACC), der sidder midt i hjernen foran.

Ræsonnementsevnen/logikken aktiverede den øvre del af ACC samt parietallapperne, og de verbale evner korrelerede hovedsageligt med den venstre frontale gyrus og temporallapperne på siderne.

Artiklen peger desuden på et væld af andre interessante resultater. Alder viser sig at indvirke yderst negativt på korttidshukommelsen og ræsonnementsevnen. Præstationen i disse to kategorier topper sidst i teenageårene og falder hurtigt derefter. Som 70-årig har man i gennemsnit tabt cirka 1,7 standardafvigelser i forhold til da man var 20 år, hvilket svarer til hele 25 point på den klassiske IQ-skala.

Til gengæld er der håb forude for os gamle med hensyn til de sproglige evner. Disse begynder at stige svagt i løbet af 20'erne og 30'erne og falder først igen (svagt) i de sene 50'ere. Så selvom man altså bliver en del dummere med årene, kan man i det mindste skjule det i sprogligt acceptable gevandter.

Moderat forbrug af alkohol eller kaffe synes ikke at spille nogen rolle for intelligensen. Heller ikke hyppigheden af motion, mængden af søvn eller antallet af søskende betyder noget. En af de historisk set mest skadefro påstande, nemlig den om IQ-forskelle mellem mænd og kvinder, viser sig heller ikke at have noget på sig, andet end som en lille fordel for mænd med hensyn til den rumlige del af korttidshukommelsen.

Uddannelse viser sig at være mere korreleret med de verbale evner end med korttidshukommelsen eller ræsonnementsevnen, hvilket lettere kontroversielt tyder på, at man i skolen snarere bliver god til at tale end til at tænke.

Computerspil bedre end skole

Overraskende er det, at det at spille computerspil korrelerer positivt med den gennemsnitlige testscore i alle kategorier. Computerspil er altså øjensynligt bedre for intelligensen end skolen er det. Generelle hjernetræningsprogrammer synes til gengæld ikke at hjælpe.

Angst er dårligt, især for korttidshukommelsen, og rygning viser sig at være meget skidt. Storrygere, som ryger mere end 30 cigaretter om dagen, scorer signifikant dårligere i de verbale evner og i korttidshukommelsen.

De geografiske data peger på, at de engelsktalende lande har en stor fordel, især i den verbale komponent. Det er måske heller ikke så mærkeligt, idet online-testene er formuleret på engelsk og derfor kræver en smule ekstra koncentration for de personer, der ikke har engelsk som modersmål. Læseren kan i øvrigt selv prøve at tage de 12 test på cambridgebrainsciences.com.

Ifølge en af artiklens forfattere, Adrian Owen, er ideen om en enkel intelligenskvotient altså 'en myte'. Den burde erstattes med model for intelligens bestående af mindst tre komponenter. Sandsynligvis er der endnu flere end tre, skriver forfatterne i artiklen, heriblandt analogisk tænkning og evnen til at tilpasse sine kognitive præstationer i forhold til belønning og straf.

Men under alle omstændigheder kan intelligens kun forstås som en emergent egenskab, der opstår som resultat af rekrutteringen af mange netværk i hjernen.

Glæden ved cirkelargumenter

Spørgsmålet er nu, hvad den nye viden kan bruges til. Hvis alle mentalt udfordrende opgaver i virkelighedens verden kræver samarbejde mellem alle netværk i hjernen, så er det måske en akademisk diskussion, om man skal tale om en enkel g-faktor eller tre faktorer.

Det er unægteligt sandt, at intelligens har en høj social status, fordi den synes at korrelere med en vis grad af succes i livet, men ville man tage de klassiske definitioner af IQ for pålydende, burde de ikke kunne bruges til andet end at eksemplificere glæden ved cirkelargumenter: Høj IQ er godt, fordi det er godt at score højt i IQ-test.

Moderne hjernescanninger har dog betydet, at intelligensundersøgelser til en vis grad kan komme ud af deres selvskuende cirkler. Nu kan man i det mindste se, hvor det lyser op i hjernen hvornår og hvor meget, hvilket kan bruges til at forstå og eventuelt behandle diverse hjerneskader og handicap.

Bedre forståelse af sygdomme og skader

Idet aktiviteten i hjernen korrelerer med specifikke evner såsom at kunne koncentrere sig, huske, planlægge, behandle visuelle stimuli osv., kan det bruges til at undersøge, hvorfor sygdomme som f.eks. Alzheimers, Parkinsons eller skizofreni korrelerer med en forringet mental kapacitet, og det kan bruges til at forstå, hvordan uheld kan resultere i traumatiske hjerneskader.

Desuden vil man kunne finde ud af, hvorvidt målrettet træning kan genoprette nogle af de ødelagte kognitive funktioner eller ej. På den måde vil også effekten af alderdom måske kunne afbødes lidt. Så i den forstand er IQ-forskningen langsomt ved at træde ud af sin rolle som stedfortræder for ideologiske kampe og ind i rollen som et diagnostisk værktøj for fremtidige behandlingsmuligheder. Afmystificeringen af intelligenskvotienten som en funktion af tre specifikke mentale egenskaber er blot et enkelt skridt i den retning.

Referencer:
- Hampshire, A., Highfield, R., Parkin, B., and Owen, A. (2012). 'Fractionating Human Intelligence Neuron', 76 (6), 1225-1237, DOI: 10.1016/j.neuron.2012.06.022
**- Cambridgebrainsciences.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende indlæg, selv om det er en tung start på en søndag.

Det er et spændende perspektiv, fordi der sker så meget omkring os rent teknisk.

Mit indspark på de 3 afgørende elementer, korttidshukommelse, verbale evner og logisk tankegang er, at vedrørende hukommelse og det verbale har man gode muligheder for med teknikken at optimere. Vedrørende det logiske er det dog langt omfattende og kræver en langt større indsats for tillære sig det faglige.

Et af de fag som jeg tænker tilbage på er statistik fra HD-studiets første år, denne forståelse er meget frugtbar i logiske tankegange.

Nå men det er mange år siden og jeg skal lige læse artiklen forfra. God søndag.

  • 0
  • 0

Mange intelligenstest, kræver efter min opfattelse, en ret stor boglig viden. Kommer du, fra en fjern planet, og har en højt udviklet intelligens, vil du ikke nødvendigvis kunne besvare spørgsmålene. Som eksempel, anvender de fleste intelligenstests 10-tals systemet, ved spørgsmål med tal. Og 10-tals systemet, er netop et "lært" talsystem. Hvis testen, ikke afhænger af indlært viden, vil være mere logisk, at bruge eksempelvis 2 tals systemet, 16 tals systemet, eller 32 tals systemet.

Kort tids hukommelsens indflydelse på intelligens, kan også diskuteres. Jeg har stort set ikke korttidshukommelse, og kan ikke lave noget, uden papir og blyant. Intelligensen uden papir og blyant, er ekstremt lav. Betyder det så, at papir og blyant, kan tillægges intelligens? Kan en lommeregner, eller en computer, også tillægges intelligens?

Derudover, er den vigtigste intelligensevne, evnen til at kunne skabe noget. Altså, at kunne regne ud, hvordan noget skal gøres, for at opnå noget bestemt.

  • 0
  • 0

Nogle intelligenstest, skal gøres på tid. Her, kan måske også diskuteres, om IQ er et "unikt" tal, hvis det viser sig, at den målte intelligens ændres, når tiden øges. I nogle tilfælde ses, at nogle får gavn af længere tid, til at løse en opgave, og evner at kunne løse større og mere komplicerede opgaver, hvis de får tid nok. Mens andre, har en højere intelligens, når opgaverne skal løses hurtigt, men "falder", hvis tiden øges, da deres evne til at løse komplekse opgaver, ikke vokser i samme hastighed med den tid der er til at løse opgaverne. Evnen, til at løse komplicerede opgaver, er ikke nødvendigvis den samme, som evnen til at løse mindre komplicerede opgaver hurtigt. Der er ligefrem eksempler på, at personer der kan løse komplicerede opgaver, går i stå, og ikke er i stand til at løse det enkle.

  • 0
  • 0

Elsker at vågne op til så gode artikler som denne her en søndag morgen. :)

Jeg må dog indrømme, at jeg savner et afsnit om viden, specielt voksnes/ældres ekspertviden. Viden er jo grundlæggende anderledes end intelligens, og der kan hurtigt komme et lettere nedslående dommedagsfeel (selv for en på 20, der jo har passeret 'de sene teenageår' - hjælp!), hvis hovedbeskeden er: intelligensen falder, og resten er spil for galleriet.

Særligt hentyder jeg til "Så selvom man altså bliver en del dummere med årene, kan man i det mindste skjule det i sprogligt acceptable gevandter" og "hvilket lettere kontroversielt tyder på, at man i skolen snarere bliver god til at tale end til at tænke.":
det bliver nærmest præsenteret som om man, ude i den 'virkelige verden', gang på gang vil finde sig selv i en situation, der langt overgår ens nu helt pinlige intelligensniveau (fx alder 37), og hvor det eneste, man kan gøre, er at forsøge at tale sig ud af den hurtigst muligt og derved ikke afsløre sit stigende handikap.

Ekspertviden må da klart være en medspillende faktor i den ligning? Altså veludstyrede skemaer, finpudsede, meget rummelige, næsten automatiske skemaer, der over lang tid og uddannelse er bygget op til netop disse situationer; i folkemunde kaldt 'erfaring'.

Et eksempel inspireret af tegningen øverst: slår den 18-årige novice den 50-årige Grand Master i skak? Den 18-åriges korttidshukommelse og logiske sans er i bedre stand; hvad kan oldningen? Snakke?
Mit gæt er, at Grand Masteren, efter mange års intens læring og fuld af erfaring, fuldstændig automatisk trækker på sit ekspertskema - han/hun er to, tre, fire træk foran sin modtager, kender op mod 5000 forskellige spilkombinationer og sikkert ligeså mange begynderfejl, der kan udnyttes.
Hvem vinder?
(Se evt Anders Ericssons ekspertiseforskning.)

IQ-begrebet lader til at være forældet, og forskning som den her er tiltrængt, men intelligens er vel kun én faktor i ligningen for intellektuel livssucces. Computersspils indflydelse på intelligens skal naturligvis forstås og udnyttes, men lad os vente med at hive børnene hjem fra skole for at spille CS og CoD (jeg går ikke ud fra, at det var Hr Engelhardts pointe, men alligevel).
Og så glæder jeg mig til mere forskning i, hvordan man helt konkret kan udnytte vores hjerners plasticitet og evt også neurogenesis til at holde de stakkels voksne hjerner ved lige. Det ser jo for søren da lidt sort ud.

Rigtig god søndag.

  • 0
  • 0

I følge Chase & Simon (1973) kan verdens bedste skakmestre faktisk huske op mod 50.000 (ja, halvtredsTUSINDE) spilkonfigurationer, samt enkelte brikkers placeringer. Bare stof til eftertanke.

  • 0
  • 0

I følge Chase & Simon (1973) kan verdens bedste skakmestre faktisk huske op mod 50.000 (ja, halvtredsTUSINDE) spilkonfigurationer, samt enkelte brikkers placeringer. Bare stof til eftertanke.

Men skak er ikke intelligens. Computere kan også spille skak, og de er ikke intelligente.

Intelligens, er evnen til at bruge redskaber. Hvis du bliver mere intelligent, når du har en computer, så er du intelligent. Det væsentlige er ikke intelligensen uden hjælpemidler, men med hjælpemidler. Netop dette, adskiller animalsk intelligens, og menneskers intelligens.

  • 0
  • 0

Nej, skak er ikke intelligens. Skak er et simpelt eksempel på en virkelig situation, hvor intelligens + andet afgør, hvem der vinder. Det er naturligvis en forsimplet udgave, men dog en udgave, af de millioner af situationer, der konstant opstår, hvor nogen ender med at 'være bedre rustet' end en anden.

Og det er jo netop min pointe: det ville være for nemt at sige, at bare fordi intelligensen (eller i hvert fald STM og logik) falder drastisk med alder, at så er voksne mennesker med det samme slået hjem - at de kun kan tale sig ud af det.
Hele idéen bag skakeksemplet er netop, at erfaring betyder så meget i skak. Du kan være superskarp, men det bliver svært at slå 50.000 spilkombinationer, der automatisk hives frem i hovedet på en nu mindre skarpe, voksne grand master. Det kan man da sagtens overføres til langt mere dagligdagsagtige situationer, som beslutningstagninger i store virksomheder eller forældrenes bedreviden overfor deres teenagere (forældre =/= grand masters, men du ser, hvor jeg kommer fra).

Min pointe er, at at være succesfuld i livet ikke kun er et spørgsmål om intelligens, men om viden og erfaring og social kompetencer etc. Det er dét man i høj grad rager til sig gennem uddannelse, og det er derfor, at man ikke smider 35+ folk ud af alle virksomheder, fordi de er gået kolde.

Jeg argumenterer ikke for, at det er det samme som intelligens - men blot for, at der godt kunne have været et afsnit om, hvordan den mennesket håndterer livet med den faldende intelligens på hverdagsplan: ved at trække på sin erfaring.

  • 0
  • 0

Kære Ida,
tak for gode kommentarer, og du har da helt ret i at der er mange ting, der kompenserer for vores IQ-nedtur, og at der kunne have været et afsnit om dem. Eksempler er legio - vores store erfaring, viden, modenhed, humor - og ikke mindst det faktum, at vi er meget smukkere end de der halvfærdige hvalpe.
vh, Robin

  • 0
  • 0

Da jeg som ung var til session, var sessionen en lang traditionel intelligenstest. Den blev ganske enkelt brugt til at sortere et stort antal ubeskrevne unge mennesker, så man kunne placere dem nogenlunde optimalt på de forskellige tjenester.

Var det ikke sådan, at den type tests oprindeligt var tænkt? Til sortering. Nu om dage er den slags jo direkte racistisk og i hvert fald helt ude af trit med opfattelsen af, at vi alle er lige – helt ens. Vi vil ikke finde os i, at nogen tror, at de er noget.

Uanset hvad, kan vi se, at folk der scorer højt på IQ-skalaen klarer sig godt, og at de, der scorer lavt, klarer sig dårligt. Man kunne kaste blikket over i det østlige Middelhav. Men det skal vi nok få lavet om på, - for vi er alle helt lige.

  • 0
  • 0

Min pointe er, at at være succesfuld i livet ikke kun er et spørgsmål om intelligens, men om viden og erfaring og social kompetencer etc. Det er det man i høj grad rager til sig gennem uddannelse, og det er derfor, at man ikke smider 35+ folk ud af alle virksomheder, fordi de er gået kolde.

Jeg er helt enig. Erfaring, og viden, er et vigtigt grundlag, og ikke kun intelligens.

Min opfattelse er, at intelligens, ikke er begrænset til individet, men går ud over individet. Vi indrager redskaber, såsom computere, lommeregner, papir, blyant tavler, og andre mennesker i vores intelligens. Mennesker, er i virkeligheden knyttet sammen i netværk, der på mange måder kan sammenlignes med neuronerne i vores hjerne. Og hvor forbindelserne kan styrkes, eller svækkes, og f.eks. øges på grund af fælles interesser eller kunnen der kan styrke hinanden.

Vi fungerer sammen, og en persons kunnen og erfaring, kan gives videre til andre, igennem netværk og undervisning. Det betyder, at vores hjerner i fællesskab, udgør en intelligens, der er større end vores egen. Vores hjerne, er på en måde, en lille neuron, i en langt større hjerne. En vigtig egenskab, ved intelligens, er også evnen til at indgå, i et sådant netværk, og være med til, at bidrage i en "hjerne" der er større end vor egen.

Netop derfor, siger jeg, at blyant og papir, computere, og faktisk også andre mennesker, skal tages med, når vi vurderer intelligens. Fordi, at netop evnen, til at kunne bruge redskaber, og evnen til at samarbejde med andre, samt evnen til, at kunne bidrage til vores fælles kunnen og viden, er væsentligt for den store fælles hjerne.

Her, kan det også være meget vigtigt, hvis man har en "speciel" intelligens, og måske er lidt af en original. Fordi, at man derved, måske netop bidrager med noget, som andre ikke evner. Dette er ekstremt vigtigt, for en "social" intelligens. En sådan original, kan i nogle tilfælde, fungere som en katalysator, for noget der fungerer.

Menneskeheden, udgør på mange måder, et større individ, hvor vores hjerner er sat sammen i grupper, der giver gruppen en funktion. Denne hjerne, har "centre" der varetager bestemte funktioner, på samme måde, som vores hjerne.

Nogle personer, er måske "isoleret" set yderst intelligente. Men giver du dem hjælpemidler, såsom blyant, papir, ekstern hukommelse, computer, osv. så er de måske ikke i stand til, at kunne få så meget ud af disse redskaber som andre. Og dermed, falder deres intelligens måske, i forhold til "idioter", der ikke kunne opnå høj intelligens, uden brug af redskaber. Og sætter du dem igen til at samarbejde med andre, så giver de ikke nødvendigvis samme "bonus" til den fælles intelligens, som en person der scorer lavere individuel I Q. Netop det, at kunne opnå, at vores fælles hjerne får større IQ, end den enkeltes hjerne, er ekstremt vigtigt. I nogle netværk, falder endog intelligensen, når flere sættes sammen - og det kunne tyde på, at enten "styringen" af dette netværk, eller dem der indgår i netværket, ikke er i stand til, at kunne fungere "socialt".

Jeg tror, at menneskeheden på nuværende tidspunkt, faktisk ikke er fuldt udviklet. Vores "sociale" intelligens, og vores fælles hjerne, er yderst ineffektiv, i forhold til antallet af "neuroner". Vi mangler stadigt evnen til, at fungere i fællesskab. Måske skyldes det, at vi ofte anvender diktatur-systemer, til at kontrollere mennesker, der ikke får optimalt ud af den enkelte. Og worst case, er at vi får mindre ud, end af den mindst intelligente,der f.eks. er ansat i en virksomhed. Dette skyldes manglende ledeevne, og forståelse for, hvordan hjernen fungere. Eller, måske direkte et overordnet ønske om "intet fornuftigt output". Meget tyder på, at diktatur og forkerte styresystemer, kan "konsumere" intelligens, i en grad så selv højt begavede, bliver dumme.

Jeg mener, at vi i vores samfund, mangler evnen til at kunne udgøre en større intelligens i fællesskab. Dette er på ethvert niveau - fra virksomhedsniveauet til styringen af landet, og den fælles verdensorden.

Måske skyldes dette, at vi har en helt forkert forståelse af intelligens og IQ?

  • 0
  • 0

Da jeg som ung var til session, var sessionen en lang traditionel intelligenstest. Den blev ganske enkelt brugt til at sortere et stort antal ubeskrevne unge mennesker, så man kunne placere dem nogenlunde optimalt på de forskellige tjenester.

Var det ikke sådan, at den type tests oprindeligt var tænkt? Til sortering. Nu om dage er den slags jo direkte racistisk og i hvert fald helt ude af trit med opfattelsen af, at vi alle er lige – helt ens. Vi vil ikke finde os i, at nogen tror, at de er noget.

Uanset hvad, kan vi se, at folk der scorer højt på IQ-skalaen klarer sig godt, og at de, der scorer lavt, klarer sig dårligt. Man kunne kaste blikket over i det østlige Middelhav. Men det skal vi nok få lavet om på, - for vi er alle helt lige.

Da jeg var til session, var der over 100 siders intelligenstest, så vidt jeg husker. Mange spørgsmål, var paratviden spørgsmål, såsom kongerækker. For at sortere, startede jeg med, at vælge alle de spørgsmål fra, jeg ikke mente var relevante ud fra et IQ synspunkt. Altså, ethvert spørgsmål, som ikke kunne besvares uden paratviden. Her blev langt de fleste spørgsmål frasorteret. Til sidst, var der nogle talopgaver, der anvendte 10 tals systemet. Og der var nogle "symmetri" opgaver. Symmetri opgaverne godkendte jeg som intelligenstest, og var de eneste der blev besvaret. Det var 1-2 sider. Resten var ikke IQ opgaver.

  • 0
  • 0

Jens Madsen og jeg var tilsyneladende ikke til session på samme tid eller samme planet?

Jeg var til session i 1963 på planeten Jorden. Der var kun nogle få sider fordelt på 2 dage, og i bakspejlet har de syntes meget relevante.

  • 0
  • 0

Jens Madsen og jeg var tilsyneladende ikke til session på samme tid eller samme planet?

Jeg var til session i 1963 på planeten Jorden. Der var kun nogle få sider fordelt på 2 dage, og i bakspejlet har de syntes meget relevante.

Jeg var til sesion i 90'erne, efter at have fået det udsat, en masse år. Og jeg tror vi havde en halv time. Jeg mener, at stakken af spørgsmål udgjorde en tykkelse på 1 centimeter (A4 format). Derudover, var forbudt, at bruge "ekstern hukommelse". F.eks. vil blive opdaget, hvis vi noterede tal på papir, eller lign. Vi skulle kunne huske mellemregningerne i hovedet, ved. f.eks. talopgaver og lign. Intet måtte noteres. Min vurdering var, at det ikke var noget, som kunne kaldes IQ test, andet end symatriopgaverne. Meget, kunne mere betragtes som hukommelsesopgave.

  • 0
  • 0

.........en IQ test med en personlighedprofilundersøgelse Jens Madsen.....og det er ikke særligt intelligent :o)

Blev du kasseret ? :o)

Nej, jeg blev frit stillet. Jeg bestemte selv, hvad jeg ville. Egentligt, skulle jeg have trukken nummer, men det ønskede jeg ikke, da nummeret skulle trækkes i en "tombola" maskine. I vores familie, har vi aldrig accepteret spil, kort, og gambling. Jeg fik derfor lov, at selv bestemme, om jeg vil melde mig frivillig, om jeg vil trække nummer, eller ikke trække et nummer. Af hensyn til min religiøse overbevisning, valgte jeg at ikke trække nummer, da jeg ikke accepterer tilfældighed. Så jeg kan derfor ikke indkaldes.

  • 0
  • 0

Og det er måske lidt vel friskt at definere intelligens som 'evnen til at bruge redskaber'.

Enig med Ida i denne her. Vi kan nok forbedre definitionen lidt ved at kræve, at intelligens er evnen til at løse nye opgaver, hvor 'nye' sikrer at du ikke kan trække på erfaring. Redskaber er kun et middel til løsning af en opgave.

Intelligens er i øvrigt stærkt afhængig af helbredstilstand. Den går op og ned med bl.a. fysisk form, herunder kost og motion, samt mentalt og socialt velbefindende. Det viser, ikke overraskende, at intelligens er lige så komplekst som hjernen selv. På samme måde som dit knæ bliver svagere med alderen, må din hjerne og dermed intelligens vel også blive det. Men hvis du lever sundt, holder du dig helt sikkert smart længere.

  • 0
  • 0

[Quote]Og det er måske lidt vel friskt at definere intelligens som 'evnen til at bruge redskaber'.

Enig med Ida i denne her. Vi kan nok forbedre definitionen lidt ved at kræve, at intelligens er evnen til at løse nye opgaver, hvor 'nye' sikrer at du ikke kan trække på erfaring. Redskaber er kun et middel til løsning af en opgave.[/quote]

Ja, men netop at kunne anvende redskaber, f.eks. tegne i sandet, eller bruge blyant og papir, for ekstern hukommelse, er særligt specielt for mennesker. Dyr, er så vidt jeg ved ikke i besidelse af sådanne kvaliteter. Så det kræver intelligens, på et højere niveau.

Det er ikke ualmindeligt, at nogle træner hjernen op, til at fungere med redskaber, og er i stand til, at hurtigt kunne anvende disse, og derved opnå noget komplekst, mens de ikke er i stand til, at fungere godt uden redskaber. Og at dem, der fungerer godt uden redskaber, ikke kan opnå så meget, som dem der optrænes til anvendelse af redskaber.

Intelligens er i øvrigt stærkt afhængig af helbredstilstand. Den går op og ned med bl.a. fysisk form, herunder kost og motion, samt mentalt og socialt velbefindende. Det viser, ikke overraskende, at intelligens er lige så komplekst som hjernen selv.

Og evnen til at løse opgaver, kan også afhænge af luften vi indånder, og vejret.

  • 0
  • 0

Jeg var til session som syttenårig i 1989 (fik det rykket frem).

Der var 4 x 2 sider, inddelt i kategorier; Ord-association, opdeling af polygoner i simplere, konvekse polygoner, talrækker og en test mere, som jeg har fortrængt (men måske logik spørgsmål/svar).

Fandt at testen favoriserede mig (3. års mat-fys studerende efter den gamle gymnasiereform).

  • 0
  • 0

.... at du skulle studere den New Zelandske KEA papegøje :o)

Den er faktisk ret intelligent

http://www.youtube.com/watch?v=Twg4Yg4gFoo

Dyr kan godt være meget intelligente. Og på nogle måder - f.eks. social intelligens - der fungerer de måske endog bedre end mennesker. Selvom vi "bilder os ind" at vi er kloge, er begrænset hvor meget, at vi opnår ved at bruge vore hjerner i fællesskab. Der ses et stort antal eksempler på, at mennesker opnår direkte lavere intelligens ved dette. Mennesker, er måske fra evolutionens side, mere skabt til at bekæmpe hinanden, end til at styrke hinanden, og samarbejde.

Derimod mener jeg, at mennesker er særligt dygtige til, at udvikle og bruge redskaber, og anvende dem til at løse opgaver, således de "udvider" deres hjerne, og her har dyrene sværre ved at følge med. Dyrene anvender dog også redskaber - f.eks. brygger rede, og kan i nogle tilfælde, enda finde ud af, at anvende ting i naturen, til at løse et problem. Så vi kan ikke sige, at de er uden evne. Alligevel, mener jeg, at mennesker netop har deres stærke side, i forhold til dyrene, med hensyn til at udvikle, og at kunne bruge redskaber, de har udviklet.

  • 0
  • 0

I virkeligheden er det bizart - og ikke særligt intelligent (hø) at prøve at reducere den menneskelige hjerne - eller dens potentiale - til et enkelt tal - eller tre - eller otte - eller...
Lissom det er komplet meningsløst at konstatere at en patient er 80% depressiv.
Men det betyder ikke at det er helt meningsløst, IQ er en udmærket vejledning for en kompleks vifte af evner/muligheder, men osse for en bred vifte af sociale og indlærings'udfordringer'.
Så det fungerer fint som et målebånd, lavet af elastik.

  • 0
  • 0

.....at du skulle se mit link til en you tube om KEA papegøjen:o)

Har forsøgt at se lidt, men desværre er min forbindelse 256K, da vi ikke betaler TV licens.

Hvis den er for intelligent, er jo også muligt at den har fået indbygget "mind-control" chips. I sin tid, udviklede vi sådanne små "hår" i nanoteknologi, der med bunker af elekroder, og pizo-elektriske motorer, var i stand til, at bevæge sig rundt i kroppen, og danne kontakt.

  • 0
  • 0

Evnen til at kunne se en fare og/eller bringe sig ud af farerisikoen.

Det var da det som urtidsmennesker overlevede på. Altså er hurtighed også en intelligensfaktor

Hurtighed i sig selv, er ikke en intelligensfaktor. Intelligens, er evnen til, at undgå fare, uden at være kvik. Det kan f.eks. ske ved, at være god.

  • 0
  • 0

Bevidstheden er en evig realitet, og rummer seks evige grundtalent-kerner, hvorigennem bevidstheden virker, og absolut alt skabt, er gjort af.
Hukommelse og Intelligens er to af disse evige grundevner,
2+2=4 er Intelligens, lagring af 2+2=4 er Hukommelse,
når man kan 2+2=4 udenad er det Instiktiveret Intelligens,
Instinkt=automatik er også en af Livets evige grundevner,
den laveste i kredsløbets dynamiske hieraki/rækkefølge.
Det er ikke nok at det er lagret, hvis man ikke automatisk kan tage det frem, og det er i overvejende grad Instinkt der varetager hovedparten af alle funktioner vedr. vor fysiske fremtræden og eksistens.

En chimpanse kan sidde ved en skærm og fejlfrit udføre korttidshukommelsesopgaver, så længe den gider, efter tre sekunder er mennesker stået af, det er et spørgsmål om hvor de forskellige væsener befinder sig udviklingsmæssigt i forhold til grundevnernes rækkefølge, der udgør et (udviklings-) kredsløb.
I vor indeværende fase er Hukommelsen faldende, og Intelligensen stigende.
Følelse er også en velkendt realitet, og en evig grundtalntkerne, der er grundlag for alle former for sansning, følelse med omverdenen.
Det er kernefunktionerne i Evighedens virkestruktur Vi har med at gøre.

  • 0
  • 0

Hvor får man en 256Kbit forbindelse henne? Jeg har søgt, men kunne ikke finde det. Det er også min intention at undgå licenstyranniet

Vi har fået det hos TDC. De sikrer, at vores hastighed altid er max 250K, så vi ikke skal betale licens. Abonnomentet, er ligeså dyrt, som de andre abonnomenter (faktisk lidt dyere), men der spares licensen. De skilter ikke med abonnomentet. hastighedstest.tdc.dk viser, at modtagehastigheden er 0.22MBit/sek, og at sendehastigheden er ca. den halve. Aftalen er, at hastigheden til enhver tid, netop er så lav, at vi ikke skal betale TV-licens. Det er muligt, at se udsendelserne på DR.dk, men det tager ca. dobbelt så lang tid, så der skal ventes hele tiden på load. Nogle udsendelser, tager tre gange så lang tid.

  • 0
  • 0

TDC har i øvrigt også et billigt mobilt abonnoment, som muligvis er licensfrit. Det er hurtigt nok, til at der kan ses ca. en halv times TV om måneden, men herefter sænkes hastigheden til 64Kbit. Abonnomentet koster stort set intet, og er også hurtig nok til IP-telefoni. Så mobiltelefoni er gratis, hvis du har en mobiltelefon, der kan opsættes til skype eller SIP telefoni. Engang, havde DR en "bagatelgrænse", og da den samlede tid, som kan ses TV, er højst ca. 6 timer om året, er det muligvis under denne bagatelgrænse. Som eksempel, behøver du hellerikke, at tilmelde TV apparatet, før du har set TV et antal dage, på grund af DR's bagatelgrænse.

  • 0
  • 0

Den unge generation er altså meget klogere end den gamle... Ikke nok med at vores historieundervisning er blevet udvidet (vi skal lære 20-40 år mere end de gjorde i folkeskolen) Vi har også haft fornøjelsen af computerspil, ikke så meget rygning og vi har alderen med os...

Så nu burde de gamle lukke munden og lade os unge ikkerygende computernørder overtage ledelsen :)

Men en ting er sikker, min datter skal ikke læse denne artikkel, hvordan kan jeg forklarer hende at hun ikke skal pjekke fra skole for at spille computer hele natten??? Hvis det ligefrem gør hende klogere...

  • 0
  • 0

Jeg har i mit lange virke som ingeniør været så heldig at arbejde sammen med enestående dygtige ingeniører. Ikke alle har været ingeniører af uddannelse, men af gerning og gavn har de været det. Geniale opfindere og dygtige til at realisere opfindelserne.

Ordet ingeniør er en sammensætning af ordene in og genius. I Tyskland kalder man ingeniørtropperne for genietruppen. Beskedne som vi er i Danmark, kalder vi dygtige ingeniører for opfindere.

Efter min mening er ingeniørerne Danmarks langt vigtigste erhvervsgruppe. Uden ingeniører levede vi ikke nødvendigvis i jordhuler, men, at vi var sat mange - mange år tilbage, er der ikke tvivl om. Det er ganske enkelt ingeniørerne, der laver alt det, vi ikke vil og kan undvære.

Af samme grund er det underligt, at man ikke interesserer sig for, hvad det er for egenskaber, der giver en enestående ingeniør. Ingen tvivl om at ingeniører er intelligente, men der skal altså noget mere til, før vi har en enestående ingeniør – et geni.

Min egen forklaring lyder på, at der også skal være et kunstnerisk gen. Dekanen (en klog mand) på naturvidenskab på AU mente, at ingeniørerne hørte hjemme sammen med kunstnerne. Her var jeg enig med ham. Han talte om ingeniørkunst.

Når man nu er ved at kuldkaste hele undervisningssystemet igen, burde man så ikke interessere sig for den vigtigste faggruppe? I stedet for lighed og for ”fra forskning til faktura” ?

Nu om dage sendes alle unge mennesker gennem samme pølsemaskine. Skulle man måske interessere sig for børnenes vej mod erhvervslivet, dengang børn fik lov at være i fred for omklamring? Hvor de fik lov til at kede sig. Hvor der ikke var computerspil, men Mekanosæt.

Lave en helt uhildet undersøgelse - drage lærdom og konsekvenser.

  • 0
  • 0

Jeg har i mit lange virke som ingeniør været så heldig at arbejde sammen med enestående dygtige ingeniører. Ikke alle har været ingeniører af uddannelse, men af gerning og gavn har de været det. Geniale opfindere og dygtige til at realisere opfindelserne.

Ordet ingeniør er en sammensætning af ordene in og genius. I Tyskland kalder man ingeniørtropperne for genietruppen. Beskedne som vi er i Danmark, kalder vi dygtige ingeniører for opfindere.

Efter min mening er ingeniørerne Danmarks langt vigtigste erhvervsgruppe. Uden ingeniører levede vi ikke nødvendigvis i jordhuler, men, at vi var sat mange - mange år tilbage, er der ikke tvivl om. Det er ganske enkelt ingeniørerne, der laver alt det, vi ikke vil og kan undvære.

Af samme grund er det underligt, at man ikke interesserer sig for, hvad det er for egenskaber, der giver en enestående ingeniør. Ingen tvivl om at ingeniører er intelligente, men der skal altså noget mere til, før vi har en enestående ingeniør – et geni.

Min egen forklaring lyder på, at der også skal være et kunstnerisk gen. Dekanen (en klog mand) på naturvidenskab på AU mente, at ingeniørerne hørte hjemme sammen med kunstnerne. Her var jeg enig med ham. Han talte om ingeniørkunst.

Når man nu er ved at kuldkaste hele undervisningssystemet igen, burde man så ikke interessere sig for den vigtigste faggruppe? I stedet for lighed og for ”fra forskning til faktura” ?

Nu om dage sendes alle unge mennesker gennem samme pølsemaskine. Skulle man måske interessere sig for børnenes vej mod erhvervslivet, dengang børn fik lov at være i fred for omklamring? Hvor de fik lov til at kede sig. Hvor der ikke var computerspil, men Mekanosæt.

Lave en helt uhildet undersøgelse - drage lærdom og konsekvenser.

Måske er det et "gen"...
Det har været debateret tidligere - i 2006:
http://ing.dk/artikel/118859-syg-i-hovedet...
http://ing.dk/artikel/72758-psykologer-asp...
http://dilbert.com/strips/comic/2011-01-11/

Det, som kendetegner ingeniører, er at ingeniører søger at få magten over ting, og ikke over mennesker. Ingeniører, er ofte ikke ledertypen, men påtager sig lederopgaven, grundet forståelse ledelsens betydning. De har god forståelse for systemer, herunder også evnen til at analysere systemer med mennesker. Men de er ikke typen, der søger at tage magt over andre mennesker. Man kan skilde ting ad og det er sjovt. Men ikke at skilde mennesker ad. Man kan tage magten over ting, og lave noget der virker som man ønsker. Men ikke tage magten over mennesker. Mennesker, skal have frihed. Det er grundessensen bag ingeniørers tanker.

  • 0
  • 0

Det, som kendetegner ingeniører, er at ingeniører søger at få magten over ting, og ikke over mennesker. Ingeniører, er ofte ikke ledertypen, men påtager sig kun lederopgaven, grundet forståelse ledelsens betydning. De har god forståelse for systemer, herunder også evnen til at analysere systemer med mennesker. Men de er ikke typen, der søger at tage magt over andre mennesker. Man kan skille ting ad og det er sjovt. Men ikke at skille mennesker ad. Man kan tage magten over ting, og lave noget der virker som man ønsker. Men ikke tage magten over mennesker. Mennesker, skal have frihed. Det er grundessensen bag ingeniørers tanker.

Dengang, at jeg ikke var særligt gammelt, formulerede jeg ovenstående sådant: "Mennesker skiller man ikke ad. De har ingen skruer."
Mennesker, var ikke til at "eksperimentere" med. De var selvstændige væsner. Jeg foretrak at lege med transistorer, fremfor med de andre børn. I starten vidste jeg ikke hvordan transistorene virkede, men "filosoferede" over det, og kom til, at de måske virkede som et relæ, der ikke kun var tændt og slukket, men også noget "midt" imellem. Det havde jeg på fornemmelsen.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg foretrak at lege med transistorer, fremfor med de andre børn.

Hm Hm... Havde du ikke en far og en mor der sagde, at det var forkert?

;)[/quote]
Næh, de havde jo nok samme fejl. Ellers havde jeg ikke fået en stak transistorer. Skolen forstod det ikke. De forsøgte at forklare, at det at spille bold, var mere "rigtigt" end at lege med chips og transistorer.

  • 0
  • 0

Jeg mener kløgt og klogskab er forskellige. Intelligenser er evner, og som sådan processer, beskæftiget med at flytte rundt på mere eller mindre statiske tilstande som kaldes viden. Viden antager mange former, som f eks implicit viden bl a i kroppen, om vores bevægeapparat ved håndtering af bl a værktøj, og som f eks eksplicit viden om vores begribelse af hvad værktøjerne kan. Intelligens er vel evnerne til at bruge denne viden. I mine briller ser det ud som om, at jo større denne viden bliver, jo mere travlt får intelligenserne.
Det er en kendt sag, at som de sociale dyr, som vi er, så har vi yngelpleje. Har man havt teenagers, eller måske teenagersagtige børn i 30'erne, så vil man vide, at det ikke er en særlig atråværdig tilstand. De kæmper med selvretfærdighed, påståelighed, osv, som tegn på manglende forståelser og viden til grundlag for holdninger og meninger f eks. Yngelpleje er, for en moden person, at bekymre sig, og drage omsorg for de unges projekter, og i tilgift, også at tænke på sine egne. Det er derfor de unge har så meget tid og energi, at de ofte ikke ved hvad de skal med den. Så måske er det ikke et fald i intelligens med alderen, som artiklen oven for hentyder til, men at de har målt øget belastning.
I mit perspektiv, er livserfaring en kombination af flere intelligenser og stor viden. For livserfaringen er korttidshukommelsen, logisk sans og sprog kun værktøjer. Spørgsmåler er, om de er slidt når vi kommer der til, eller om de er kommet på overarbejde.

  • 0
  • 0

.....undgår såvidt muligt debatter om intelligens da vi som besidder denne altid vil få de andre deltagere til at reagere negativt.

De andre bliver sure når vi påstår at 2+2 er 4 og at vores påstande om at der er for mange mennesker på vor klode og at Danmark er et kommende taberland hvorfra arbejdspladser og andre yngre intelligent personer vil udvandre fra.

  • 0
  • 0

Intelligens er, som jeg ser det, evnen til at løse problemer bedst muligt. Ikke det samme, som evnen til at løse opgaver. Samtidigt, søger intelligens, at øge sin problemløsningsevne, for at forbedre sin intelligens. Dette medfører f.eks. social intelligens, og samarbejde, og ikke mindst at opnå en fælles basisviden, således at vi ikke alle skal "genopfinde" den dybe tallerken. Typisk er intelligens noget i retning af, at analysere et meget stort antal muligheder, for her at vurdere kvaliteten af disse, og vælge den, eller de rette, for nøjere undersøgelser, således at vi får et optimalt resultat (at ulempen er minimal, hvis vi vælger at kalkulere ulempe). Det kan stort set beskues som evnen til at løse et matematisk defineret problem. Et computer, der udfører indstruktionerne uendeligt hurtigt, fordi den analyserer programmet, og ikke udfører det, viser også intelligente træk. Intelligens, medfører ofte et "datalogisk" eller "matematisk" udseende, og er derfor let at genkende.

  • 0
  • 0

Ordet ingeniør er en sammensætning af ordene in og genius.

Det er da vist en hjemmegjort tilbageslutning...

Det kommer af "ingenium", der er middelaldersprog for "maskine" - specifikt maskine til militær brug. "Ingeniør" var i øvrigt i mange år udelukkende en militær titel, der først efterhånden indfandt sig i civilsamfundet.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om "de fleste" intelligenstest anvender talopgaver overhovedet. Når man bruger tests på kulturer som er anderledes end ens egen, så bruger man kultur-fair test, som ikke bruger tal eller sprog. Disse test er ikke biased.

  • 0
  • 0

Du blander ting sammen. At man får forskellige IQ på forskellige tests (eller samme test på forskellige tidsunkter) betyder ikke at ens intelligens har ændret sig. Af det mest åbenlyse, så er der error-delen af målingen, som ofte giver små variationer. Derefter kommer et hav af andre småfaktorer, såsom blodsukkerniveau, træthed, etc.

  • 0
  • 0

Værnepligtens test er mig bekendt en udmærket test (man kan finde data for den i litteraturen). Dvs. den har en høj g-ladning. Grunden til at man bruger intelligenstests til session er, at man har fundet ud af, at det er alt for dyrt at træne de uintelligente op til tjeneste. Det tager ganske enkelt for lang tid (=penge) ifht. deres evner i kamp.

I USA er der en føderal lov om, at man ikke må ansætte folk i militæret med IQ under 80. Dvs. 37% af sorte, og ~10% af hvide er ikke smarte nok til militæret i USA. Jeg synes også at huske, at de har sat kravet op til IQ 85.

  • 0
  • 0

Værnepligtens test er mig bekendt en udmærket test

Jeg syntes ikke det var noget. F.eks. var ikke tilladt, at anvende papir og blyant, til at notere mellemresultater på.

Måske, er mit problem, at jeg ikke syntes f.eks. talrækker er interessante. Det interessante, er systemet bag systemet. Og det kan være svært at vise, hvis man ikke kan notere mellemregninger.

Hvis du, som eksempel, kan tage og notere alle tal ned, med 0..9 i første række, 10..19 i næste række, osv. op til 99, og herefter vise ved at sætte cirkel om de tal, der indgår i opgaven, at der fremtræder et mønster - så vil du tydeligt kunne vise at der er et system bag. Systemet bag, er det interessante. Og ikke mindst, systemet bag systemet.

Jeg plejer, at vende opgaven om. Er der "intelligens" at spore her. Dette vurderes blandt andet udfra, om der er et system bag systemerne. Ellers, er ingen intelligens at spore.

  • 0
  • 0

Hvad der er vigtigt er hvor g-loaded testen er, ikke om man må bruge mellemregninger, notater, og deslige. Man kan jo måle hvor god en test er til at måle intelligens, så der er ikke nogen grund til at unødvendigt spekulere over det.

Talrækker er i øvrigt udmærkede til at måle intelligens, omend de nok lader på den matematiske faktor (1. ordens) også. Jeg er rimelig sikker på at der er nogle data mht. det spørgsmål nævnt i den kilde jeg nævnte tidligere.

Man kan i øvrigt se hvis testen ikke virker på en bestemt befolkningsgruppe. Fx hvis der er stærke loft-effekter, gulv-effekter, eller at testen ikke har validitet. Så er der noget galt med testen (som der er med Gardners 'teste').

  • 0
  • 0

Hvad der er vigtigt er hvor g-loaded testen er, ikke om man må bruge mellemregninger, notater, og deslige. Man kan jo måle hvor god en test er til at måle intelligens, så der er ikke nogen grund til at unødvendigt spekulere over det.

Talrækker er i øvrigt udmærkede til at måle intelligens, omend de nok lader på den matematiske faktor (1. ordens) også. Jeg er rimelig sikker på at der er nogle data mht. det spørgsmål nævnt i den kilde jeg nævnte tidligere.

Man kan i øvrigt se hvis testen ikke virker på en bestemt befolkningsgruppe. Fx hvis der er stærke loft-effekter, gulv-effekter, eller at testen ikke har validitet. Så er der noget galt med testen (som der er med Gardners 'teste').

Da vi var til sesion, var et krav, at vi ikke måtte bruge papir og blyant, men skulle bruge hovedet. Det måtte intet noteres, andet end sættes det pågældende kryds, eller skrives det manglende tal.

Da jeg så alle tallene, tænkte jeg først på at anbringe dem i en firkant, og sætte cirkel omkring dem. Så tænkte jeg på, at anbringe dem på en parabel. Og så på en cirkel. Men, da det var tydeligt, at ikke alle opgaverne opfyldte samme system, så kom jeg til, at de nok skulle anbringes på en ged. Og så opgav jeg.

  • 0
  • 0

Jeg forestiller mig, at der sidder psykologer og får sig en mild latter over vores udbredelser om intelligens. Mennesket er en sammensat organisme, og en beskrivelse af en enkelt del, kræver så mange præmisser, at det ikke kan være andet end rent gætværk. Og iøvrigt syntes jeg, at dialogen her, så småt bevæger sig hen mod den oprindelige og forkastede opfattelse af begrebet.
Militærets IQ-test kan også være en meget simpel personlighedstest med det for øje, at kunne skelne mellem de interesserede og de uinteresserede. I dag er militæret vel kun interesseret i de meget interesserede, og derfor er testen blevet vanskeligere?

  • 0
  • 0

Sessionsprøvetesten har mig bekendt ikke noget at gøre med interesse for militæret.

I øvrigt, så ved danske psykologer ikke så meget om intelligensforskning. Man lærer stort set intet om emnet på Aarhus Universitet. Jeg ved ikke med KU. Jeg har aldrig mødt en psykologstuderende som vidste noget om emnet, på trods af at jeg har spurgt alle jeg har mødt.

Jeg læser ikke psykologi som studie, jeg synes bare at psykometri er spændende, så jeg har læst adskillige tusind sider om emnet.

  • 0
  • 0

Pædagogik og psykologi er jo ikke videnskaber bl a fordi de tolker begrebet emperi anderledes end os andre. Mennesket er en sammensat organisme, og en beskrivelse af en enkelt del, kræver så mange præmisser, at det ikke kan være andet end rent gætværk. Jeg har en stærk formodning om, at dette kan være årsagen til, at psykologer ikke snakker så meget om intelligens. I psykologien har man andre og bedre dækkende begreber, men stadig i den forstand, at erkendelsen om hjernen er stærkt begrænset. Det er mange år siden, at det blev en generel mening og opfattelse, at sådan som man alment forstod intelligens, så er det et vildskud. Indholdet i begrebet intelligens, er der stadig megen uenighed om, men man er enige om, at den gamle oprindelige er yt. Det sociale væsen, mennesket, er alt for komplekst til så simpel en udlægning.

  • 0
  • 0

Utroligt at man skal høre en gang pladderhumanisme på ingeniøren. Kik nu på nogle data i stedet for.

Og hvis du absolut ikke kan lide ordet , (som Arthur Jensen), så kan du jo bare snakke og tænke på g-faktor anyway.

  • 0
  • 0

Mere pladderhumanisme, og ingen data.

Gruppeforskellene på tværs af racer er delvist genetisk. Det er ikke så nemt at gøre noget ved (eugenik er eneste mulighed) lige nu.

Den nysgerrige læser kan jo kikke på http://www.udel.edu/educ/gottfredson/30years/

Kikker man på dataene med et åbent sind, så er det svært ikke at være enig med Jensen og Rushton. Dataene peger overvejende på at intelligensforskellene mellem racerne er delvist genetiske.

  • 0
  • 0

Undskyld, men jeg ville nu ikke fornærme nogen. Kik venligst alligevel på leksikon.org og søg intelligens. Artiklen forklarer udmærket, og den giver pænt indsigt, sådan for en kort bemærkning. Og så mener jeg i øvrigt ikke, at jeg har udtalt mig om noget der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden (jeg havde nær sagt sandheden:-)

  • 0
  • 0

Jeg tror at intelligens, er noget vi alle kan have vores egen opfattelse omkring. F.eks. har Microsoft lavet en "Intelligent Mus".

Min opfattelse af intelligens, er ikke låst fast til hverken dyr, mennesker, eller biologiske væsner. Det er et spørgsmål om matematik - systemer, der giver svaret, på spørgsmål, der eksempelvis kan formuleres matematisk.

Løsningen bag denne intelligens er af ren matematisk/datalogisk art, og anvender ikke nødvendigvis komponenter, eller materialer som eksisterer fysisk i naturen. Den kan også eksistere, i andre universer, med andre fysiske love. Hvilket også medfører, at den på mange måder har en lighed med "pi" og andre matematiske konstante, men i højere grad, skal betragtes som kode, eller et program. Da den ikke er låst fast til vores vores atomer, fysik, eller universet, så kan den teknisk set have eksisteret før eksistensen af big-bang, og have eksisteret fra første millisekund, at universet eksisterede. På samme måde, som pi også bare fandtes. Den er som pi en slags "kode", men på nogen måder, mere et program.
Det interessante er, at den medfører nogle "strukturer" og "evner" i det univers, som "programmet" udføres i. Evnen er, at kunne løse en opgave, f.eks. defineret matematisk. Den kan betragtes lidt, som en form for en matematisk katalysator. Forestil dig, at du sætter noget sammen, som definerer dit problem. Men, der kommer intet svar ud. Du tilsætter så, den matematiske katalysator. Vupti, du får svaret. Du har tilsat noget intelligens, der gør, at det "umulige" løses, og går op. Evnen, til at få problemet til at løses, er katalysatorens "IQ". Hvordan intelligenser ser ud, er ikke til at sige - det kan afhænge af det enkelte univers's atomer, og fysiske love. Men, den grundlæggende matematik bag er ens, og derfor er nogle fælles træk, der altid gælder for intelligens. Antages som eksempel, et parallelt univers med aliens, som lever i en anden verden, med andre naturlove, og uden den materie, og de atomer, som vi har - så er ikke usandsynligt, at de vil kunne forstå, hvis vi viser dem nogle binære tal på en måde, og at de vil lære at forstå vores programmer. Og måske, så kan de i fremtiden også hjælpe os med at løse dem, hvis de forstår dem, således vi bare kan gennemløbe uendeligheder i vort software, og ud få en løsning.

  • 0
  • 0

Jeg læste godt artiklen, som ikke indeholdte nogen data overhovedet. Heller ikke links til forskning.

Hvis man har lyst til at læse en god introduktion til emnet, men ikke gider læse 660 sider (The g Factor), så kan følgende anbefales:

Gottfredson, L. S. (1997). Why g matters: The complexity of everyday life. Intelligence, 24(1), 79-132.

Den ligger på hendes hjemmeside, samt med de meste (al) andet af hendes forskning.
http://www.udel.edu/educ/gottfredson/repri...

  • 0
  • 0

Alt det der har ikke noget med emnet at gøre. Når man taler om intelligens ifht. personer, som artiklen gør, så snakker man ikke om samme betydning som en intelligens mus. I sådanne tilfælde er der vel tale om en metafor.

  • 0
  • 0

Alt det der har ikke noget med emnet at gøre. Når man taler om intelligens ifht. personer, som artiklen gør, så snakker man ikke om samme betydning som en intelligens mus. I sådanne tilfælde er der vel tale om en metafor.

Intelligens for mennesker, er som jeg ser det også subjektiv. Jeg forstår menneskelig intelligens, som identisk med matematisk intelligens. Altså, jeg betragter også aliens, og kvantemekanik som intelligent, hvis de har løsningsevne til matematiske problemer. Derimod, betragter jeg ikke mennesker som intelligente, hvis de ikke besider løsningsevner.

  • 0
  • 0

Måske du skulle stoppe med at bruge ordet "intelligens" (+ derivationer), når du taler om noget helt andet end folk normalt gør, især forskere. Det ville gøre det en del nemmere ikke at blive forvirret for en eventuel læser af det du skriver. Du kan jo passende stipulere et nyt ord "intelligens2", og så definere det stipulativt som du har lyst. Så ville en læser nok ikke blive forvirret. Bedre ville, naturligvis, ikke at bruge noget der minder om "intelligens", fx "JMO" (kort for "Jens Madsen's ord").

  • 0
  • 0

Måske du skulle stoppe med at bruge ordet "intelligens" (+ derivationer), når du taler om noget helt andet end folk normalt gør, især forskere.

Tjah, de forskere som jeg kender, taler nok mest om kunstig intelligens...

Under alle omstændigheder, så er jeg meget enig med artiklen i, at intelligens ikke kan måles med kun en IQ faktor. At måle den, med 3 tal, er dog hellerikke nok. Jeg har tidligere nævnt evnen til, at kunne samarbejde med andre, som en mulig "IQ" faktor. Det, at kunne anvende eksterne værktøjer, kan være en ekstern IQ faktor (eller IQ kan ændre sig, hvis eksterne værktøjer sættes til rådighed). Evnen til tålmodighed, og at kunne gå i dybden med en opgave, således en meget svær opgave løses, der kan tage dage eller år, kan være en faktor (denne reduceres f.eks. ved angst, muligvis også stress, kan reduceres ved alkohol/medicin osv). Og vi kan fortsætte med at hælde faktorer på. Så vidt jeg husker, så er der indenfor neurale netværk, i nogle tilfælde tale om "kompromisser". Og sættes en evne op, så svækkes ofte en anden. I nogle tilfælde, virker det f.eks. at forstyre neurale netværk, så de bliver mere intelligente, hvis de får alkohol. Så er der så andre opgaver, de umuligt kan løse.

  • 0
  • 0

Ja, du bliver ved med at snakke om ting som ikke er intelligens i den forstand relevante forskere (dvs. psykometrikere) bruger ordet. Du insisterer åbenbart på at bruge ordet på en anden måde, hvilket ret åbenlyst fører til semantiske forvirringer. Jeg begriber ikke hvorfor at du bliver ved.

Det ser ud til at være pga. personer som dig, at AJ mente, at man blot skulle opgive at bruge ordet, da det åbenbart ender i forvirring fordi at folk insisterer på at blande ting sammen:

"No other term in psychology has proved harder to define than “ intelligence.” Not that psychologists haven’t tried. Though they have been attempting to define “ intelligence” for at least a century, even the experts in this field still cannot agree on a definition. In fact, there are nearly as many different definitions of “ intelligence” as there are experts.

The solution to this problem is to make a clear distinction between intelligence as an interspecies phenomenon, on the one hand, and individual differences in mental abilities as an intraspecies phenomenon, on the other. The term intelli­gence, then, would apply only to the whole class of processes or operating principles of the nervous system that make possible the behavioral functions that mediate an organism’s adaptation to its environment, such as stimulus ap­ prehension, perception, attention, discrimination, stimulus generalization, learn­ ing, learning-set acquisition, remembering, thinking (e.g., seeing relationships), and problem solving. These functions are subsumed in the term intelligence. In this sense, some of these aspects of intelligence are a property of virtually every organism in the animal kingdom. Intelligence, by this interspecies definition, therefore, is a broadly generic term. Hence, while it is meaningful, in this sense, to speak of interspecies differences in intelligence, it is confusing to speak of infraspecies differences, at least for all biologically normal members of a spe­ cies, that is, those without exogenously or endogenously caused defects of the central nervous system. All biologically normal members of a given species possess the same intelligence, that is, the same neural structures and processes that make whatever constitutes intelligent behavior possible for members of that species. From an evolutionary standpoint, it is most improbable that, by this definition, there are intraspecies differences, whether individual differences or group differences, in intelligence. This definition is absolutely moot regarding normal intraspecies variation. The definitional troubles begin when we talk about infraspecies differences among human beings, particularly individual differences and racial and ethnic group differences. Here we must come to grips with achiev ing scientific precision in our terminology. This can be accomplished most ef­ fectively by confining the term “ intelligence” to its broadly generic interspecies definition and discarding its use entirely in discussing individual differences among Homo sapiens. I shall follow this rule throughout this book." (AJ, 1998:46, en PDF er henvist til længere oppe)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten