Intel har ombestemt sig og vil alligevel ikke lukke sin afdeling i Aalborg.
Medarbejderne fik besked om kovendingen på et møde torsdag aften, efter at de ellers i en måned har troet, at deres arbejdspladser ville forsvinde ud af Danmark.
Læs også: Intel lukker i Aalborg – 200 ingeniører mister jobbet
Intel har cirka 270 medarbejdere i Aalborg, heraf omkring 200 ingeniører. De udvikler blandt andet antenner og teknologier til at nedbringe strømforbruget i mobiltelefoner, og de fulgte med i handlen, da Intel i 2010 købe en division af den tyske chipproducent Infineon.
Det er uklart, hvad der har fået Intel til at ombestemme sig, og verdens største chipproducent har på intet tidspunkt selv kommenteret lukningen - eller for den sags skyld aflysningen af den.
Det står dog fast, at lukningen var planlagt som en del af en generel sparerunde, der skulle skære 12.000 stillinger, hver tiende medarbejder, bort. Den ville blandt andet samle udviklingen på færre afdelinger, og aktiviteterne fra Aalborg stod til at flytte til Tyskland.
Eftertragtede ingeniører
Intels ingeniører er eftertragtede, og det kan blive dyrt for selskabet at holde på dem nu, efter de en måned har kigget sig om efter nyt arbejde.
Formanden for Ansattes Råd, som hører under Ingeniørforeningen, IDA, Juliane Marie Neiiendam, har aldrig været bange for, om ingeniørerne kunne finde nyt arbejde. Ingeniører er en mangelvare, særligt i Nordjylland, og der er ekstra rift om dygtige elektronikudviklere.
»Men det er en glædelig nyhed for Nordjylland,« siger hun.
Læs også: Intel-lukning: Spritnyt radiolaboratorium står klar om få uger
IDA vil dog hverken be- eller afkræfte, at lukningen er aflyst, fordi Intel ikke selv har meldt det ud. IDA har siddet i forhandlinger med selskabet, efter lukningen først blev annonceret over for medarbejderne.
Hvor mange ingeniører er mon allerede smuttet?
Ifølge Juliane Marie Neiiendam har IDA ikke talt, hvor mange af medarbejderne der i mellemtiden har fået nyt arbejde.
»Men der er helt sikkert nogle, som er smuttet. Lukningen har jo vakt jubel blandt de omkringliggende virksomheder, fordi de fik mulighed for at kapre nogle medarbejdere,« konstaterer hun.
»Nu ligger Intel, som de har redt. Medarbejdere, som har fået et andet job, kan forhandle, om de vil fortsætte eller skifte til en ny stilling,« pointerer Juliane Marie Neiiendam. Hun tilføjer, at det også kan bruges i samtaler om lønnen.
Intel har to gange tidligere købt danske selskaber og lukket dem efter en kort årrække. Mest kendt er opkøbet af Giga i 2000 for næsten ti milliarder kroner, som blev lukket efter seks år.
Læs også: Aalborg-lukning er kapitel tre i Intels danske lidelseshistorie
