Intel investerer trecifret milliardbeløb i europæisk chipproduktion

Del af Intels bredere strategi vil investere i alt 80 milliarder euro i de næste årtier for at styrke chipproduktionen i EU. Illustration: Darling, Patrick

Intels topchef, Pat Gelsinger afslørede tirsdag 15. marts en plan for en historisk stor investering i Europa, hvor de som del af en bredere strategi vil investere i alt 595 mia. kroner de næste årtier for at styrke chipproduktionen i EU.

Som en del af planen vil de investere 17 milliarder euro, altså 126 milliarder danske kroner i en ny gigantisk fabrik i Tyskland, en udvidelse af en eksisterende fabrik i Irland, et udviklingscenter i Frankrig samt produktions- og forskningskapacitet i Italien, Spanien og Polen.

Det oplyser Intel i en pressemeddelelse.

Læs også: Intel klar til at bygge chipfabrikker i Europa - men kræver 238 mia. kroner af EU

Lempelse af statsstøttereglerne skal fremme produktionen

Europakommissionen præsenterede i februar den europæiske Chips Act. Handlingsplanen skal fordoble den europæiske markedsandel af den globale chipmarked fra 10 procent til 20 procent. Det skal ske ved at lempe statsstøttereglerne for at fremme etablering af nye avancerede produktionsfaciliteter.

Chips Act er ifølge Pet Gelsinger afgørende for Intels kommende europæiske investeringer.

»Dette brede initiativ vil booste Europas R&D innovation og bringe førende produktion til regionen til gavn for vores kunder og partnere rundt om i verden,« skriver Intel.

Investeringen markerer en sejr for kommissionsformand Ursula von der Leyen og kommissær for det indre marked, Thierry Breton, som begge har været fortaler for Chips Act.

Det er endnu uvist, hvor stor en del af Intels samlede investering, der skal finansieres af statsstøtte fra EU og de involverede medlemslande, da der endnu forhandles med de enkelte medlemslande.

Intel har tidligere antydet at de forventer en medfinansiering på op mod 40 procent af de samlede investeringer på 595 mia. kroner over de kommende ti år. Det svarer til at EU og medlemslandene skal stå klar med 238 milliarder danske kroner.

Ifølge Euractiv peger kritikere af lovgivningen på, at det kun er de store EU lande, der vil have ressourcer nok til at tiltrække private investeringer .

Læs også: Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen

Gigantisk fabrik i Tyskland

En vigtig del af investeringen er fabrikken i Magdeburg i Tyskland.

Faciliteten har fået tilnavnet 'Silicon Junction', da den forbinder de forskellige innovations- og produktionscentre i hele EU.

Her skal Intel producere sin seneste generation af chip og tilbyde støberitjenester, der producerer chip/halvledere også for andre virksomheder.

En vigtig del af investeringen er fabrikken i Magdeburg i Tyskland. Illustration: Intel

Ifølge Intel bliver de nye europæiske produktionsfaciliteter en del af Intels vej mod den såkaldte Ångstrøm-æra, som angiver 10^-10 meter, altså atomdiametre.

I dag fremstilles de mest avancerede mikrochip på fem nanometer fremstillingsprocesser.

Byggeriet af det nye tyske fab forventes at begynde i 2023, og forventes funktionsdygtigt i 2027.

Læs også: Chipkrise booster hjemtagning af produktudvikling: Tesla viser vejen

Intels mange planer

Intel vil også udvide sin facilitet i Irland med en investering på 89 mia. kroner, hvor produktionskapaciteten fordobles.

Virksomheden forhandler også med den italienske regering om at åbne en facilitet, hvor chippene færdigproduceres.

I forhold til fabrikkerne i Italien og Tyskland har Intel forhandlet om at modtage offentlig finansiering fra landenenes regeringer. De aktuelle tal er ikke publiceret.

Intel planlægger også at åbne et udviklingscenter lidt uden for Paris, der forventes klar i 2025.

I Frankrig vil Intel derudover også åbne sit vigtigste europæiske støberi designcenter.

I 2023 er planen, at Polen skal have udvidet laboratoriekapaciteten med 50 procent for at udvikle chipløsninger til neurale netværk, lyd, grafik, datacenter og cloudcomputing

I disse tilfælde vil medlemslandene sandsynligvis bruge den generelle gruppefritagelsesordning, som undtager forskning- og udviklingsstøtte fra de almindelige EU-statsstøtteregler.