Integrationskrav tvang dansk energiforsker ud af landet: Politikere åbne for at ændre 'skøre' regler

Vi elsker vindenergi i Danmark, men skaber i øjeblikket vores egen modvind i form af udlændingepolitikken, siger den danske energiforsker Mads Rønne Almassalkhi.

I juli rejste han tilbage til USA med sin familie, efter hans amerikanske ægtefælle ikke kunne få ophold i Danmark på grund af de danske integrationskrav.

Mads Rønne Almassalkhi sidder nu på den anden side af Atlanten og kan følge med i den danske valgkamp.

Han har rigtig mange ting, han gerne vil sige til politikerne. Blandt andet, at det ikke hjælper noget kun at have fokus på rekruttering af udenlandske talenter, hvis man ikke også kobler det sammen med fastholdelse – herunder muligheden for familiesammenføring.

Som ingeniør og energiforsker på University of Vermont med speciale i grøn energi er Mads Rønne Almassalkhi en af de specialister, som Danmark har brug for.

En af de kloge hoveder, som kunne være en gevinst for Danmark i vores stræben efter at være førende på klima- og energiområdet.

Efterlyser mere systematik

Sidste år blev Mads Rønne Almassalkhi inviteret til Danmark som gæsteprofessor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, hvor han blev tilknyttet DTU Wind and Energy Systems.

Hans hustru Brittany Almassalkhi, der har amerikansk statsborgerskab, har en Master of Science i kemi. Hun tilhører derfor ligeledes gruppen af eftertragtede STEM-profiler, som branchen akut står og mangler. Men familien fik afslag på familiesammenføring.

Efter sit eget forløb med de danske udlændingemyndigheder har Mads Rønne Almassalkhi stiftet foreningen Fair & Fornuftig med sin ven amerikanske Benjamin Schenkel.

Han er ved at blive smidt ud af Danmark på grund af de danske ‘cirkusregler', som de kalder udlændingereglerne.

Mads Rønne Almassalkhis ønske til en kommende regering er, at man i stedet for at lade en stram udlændingepolitik overtrumfe og diktere arbejdsmarked- og erhvervspolitikken, formår at have en systematisk tilgang, der går på tværs af de forskellige ressortområder.

»Resten af Europa mangler også arbejdskraft. Det gør USA også. Så hvis Danmark vil tiltrække og fastholde talent, bør man ikke tilbyde mere modvind end konkurrentlandene,« siger han.

»Jeg forstår ikke, hvorfor politikerne ikke prøver at hæve niveauet og finde en måde, hvorpå der er plads til diverse kloge hænder og kloge hoveder. Hvis man er flittig og arbejder hårdt, hvorfor så have en udlændingepolitik, der ikke kan håndtere det,« tilføjer han.

Mere udenlandsk arbejdskraft

Mads Rønne Almassalkhis sag er en af flere, der den seneste tid har været omtalt i medierne som eksempel på ‘skør udlændingepolitik'.

Meget tyder på, at der blæser nye politiske vinde i forhold til udlændingepolitikken.

Flere partier som Moderaterne, Liberal Alliance og Radikale Venstre har både før og under den igangværende valgkamp tilkendegivet, at reglerne efterhånden er blevet så stramme, at de rammer uhensigtsmæssigt.

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har blandt andet overfor DR kaldt udlændingeloven for ‘tudetosset’ og ‘ufornuftig’. Partiet er blandt andet gået til valg på at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft.

»Ved at lukke dørene op for udenlandsk arbejdskraft vil vi ikke udhule det danske arbejdsmarked. Tværtimod vil vi give danske virksomheder mulighed for at hyre ingeniører, it-eksperter og andre specialister, som vi lige nu har for få af i Danmark, på ordentlige lønvilkår,« lyder det i partiets politik.

I en mail til Ingeniøren uddyber Alex Vanopslagh, at partiet - udover at sænke beløbsgrænsen - også ønsker en langt mere smidig ansøgningsproces, hvor sagsbehandlingen vendes på hovedet, så en udlænding med en ansættelseskontrakt i en dansk virksomhed i udgangspunktet er godkendt ved ansøgningstidspunktet og først senere må afvises, hvis ikke vedkommende lever op til kriterierne.

Regler spænder ben

Også reglerne om ægtefællesammenføring skal tages op til revision, mener Alex Vanopslagh.

»Vi skal lempe familiesammenføringsreglerne, så danskere lettere kan få sin ægtefælle med til Danmark. Og så skal små procesfejl i ansøgningsprocessen ikke længere have uoverstigelige konsekvenser. Vi kan ikke tillade os at smide guld på gaden, som der sker i dag, da vi straffer selv de mindste procesfejl,« lyder det i en skriftlig kommentar fra partilederen.

I Radikale Venstre tilslutter beskæftigelsesordfører Samira Nawa sig koret.

»Det er desværre ikke den eneste sag (Mads Rønne Almassalkhis sag, red.), hvor der sidder en dansker med sin udenlandske ægtefælle, som må tage ud af landet. Det handler rigtig meget om fastholdelse. Ikke alene fordi der er tale om højt kvalificeret arbejdskraft – eller arbejdskraft i det hele taget – men fordi det er danske statsborgere, hvis ret må være at bo i deres fædreland. Så der er nogle regler, der virkelig spænder ben, som vi rigtig gerne vil have lempet,« siger hun til Ingeniøren.

Statsministerkandidat for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, har i et interview med TV 2 også meldt sig klar til at ændre på familiesammenføringsreglerne, som 'har vist sig at være ganske tossede i mange tilfælde', med henvisning til, at danske statsborgere ikke kan få deres ægtefælle til Danmark.

»Der er nogle eksempler der, som jeg synes, vi skal rette op på, men jeg står ved, at vi har en stram udlændingepolitik,« sagde han til TV 2.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek fra Socialdemokratiet har i Politiken givet udtryk for, at han er åben over for at lempe udlændingepolitikken for at hjælpe den gruppe, der utilsigtet er kommet i klemme.

Plads til sund fornuft

Mads Rønne Almassalkhi har tidligere oplevet debatten om udlændinge som 'utrolig unuanceret', hvor det ofte kom til at handle om flygtninge og åbne grænser.

Han glæder sig over, at flere partier nu er åbne for at tale om 'skør' udlændingepolitik.

»Tonen har ændret sig i valgkampen, og det er positivt. Den valgkampagne, der er i gang nu, har åbnet vinduet for, at der kan være plads til sund fornuft. Om det så sker eller ej efter valget bliver meget spændende at se. Det er let at sige de rigtige ting, det er meget sværere at gøre det,« siger han.

Også Samira Nawa fra det Radikale Venstre forholder sig afventende i forhold til de nye mere positive toner fra flere partier i forhold til udlændingepolitikken.

»Det, jeg godt kan frygte belært af gammel skade, er, at det er fantastisk valgkampsretorik, hvor lige så snart man bliver stillet nogle svære sager i udsigt, så loves der, at det må man også få gjort noget ved. Så jeg vil gerne se det i praksis, før jeg sætter mig ned og jubler,« siger hun.

Kan ikke vente for evigt

I øjeblikket venter Almassalkhi-familien på afgørelsen af en klage hos Udlændingenævnet over afslaget på familiesammenføringen.

Det tager cirka 14 måneder at behandle klagen, så familien forventer først et svar til april 2023.

»Der er en reel interesse for, at ungerne kan fortsætte det gode år, de havde i Danmark, men der er mange muligheder rundt omkring i verden. Vi kan ikke vente på Danmark eller danske politikere for evigt, for så bliver man jo selv skør,« lyder det fra Mads Rønne Almassalkhi.

Den 14. oktober udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund af en EU-dom en justering af praksis samt meddelelse om genoptagelse i sager, hvor der er givet afslag på familiesammenføring til tredjelandsborgere, der er forældre til et dansk barn.

Brittany Almassalkhis sag vil som følge af EU-dommen sandsynligvis blive vurderet på ny med henblik på en eventuel genoptagelse af sagen.