Inspektion, transport, overvågning - dronernes fremtid er autonom

Jesper Bach Baunkjær fra mobilitetsvirksomheden Holo (tv.)og Harley Peter Poulsen fra Falck (th.) er her i gang med testflyvning af en drone ved Odense Universitetshospital. De to virksomheder er partnere i sundhedsprojektet Health­Drone Illustration: Sundhedsdroner.dk

Dette forår lettede den første drone fra Odense Universitetshospital (OUH) som en del af det treårige sundhedsprojekt ‘HealthDrone’. Ved testen havde en dronepilot fra Falck hele tiden fuld kontrol over flyvningen, og efter kort tid landede dronen igen på samme sted. Men om få år skal droner efter planen flyve mellem to punkter helt af sig selv, uden menneskelig indblanding.

Ideen er, at droner vil kunne erstatte langsommelig transport på landjorden af for eksempel blodprøver fra patienterne til analyseenheder som OUH. Første rute forventes at gå fra Ærø i det sydfynske øhav til OUH. For hvor en blodprøve via skib og landevej nemt kan være 12 timer undervejs, så vil turen med en drone kunne klares på 35 minutter.

Ulrik Pagh Schultz, der er nyudnævnt professor i Aerial Robotics (aero-­robotik) på SDU Dronecenter, understreger, at fremtiden for droner er autonom:

»Det er helt afgørende, at dronerne selv skal kunne finde vej. Selvfølgelig vil vi mellem for eksempel Ærø og OUH have en korridor, de skal flyve i, det skal jo ikke være det ­vilde vesten, hvor de flyver hvor som helst. Men den menneskelige indblanding skal være yderst begrænset og kun aktiveres, hvis der sker noget helt uforudset. Derfor skal vi have indbygget sikkerhedsforanstaltninger i dem, så de kan indgå i trafikken på lige fod med traditionelle fly,« fortæller han.

Læs også: Drone finder vej uden GPS

Dronerne skal ikke flyve højere end 100 meter, men alligevel kan der opstå problemer, hvis vejret pludselig ændrer sig undervejs, eller hvis en redningshelikopter kommer i vejen. Det kan måske klares, ved at et kontrolcenter med en menneskelig pilot tager over, men tanken er, at dronens egne systemer i langt de fleste tilfælde skal tage de rigtige beslutninger undervejs.

Derfor rejser brugen af droner ikke bare en lang række ­tekniske spørgsmål, som for eksempel hvordan de rent praktisk skal indgå i lufttrafikken sammen med mere traditionelt bemandet luftfart, men også spørgsmål om standarder og lovgivning.

Interessen for ubemandede drone-flyvninger har også fået EU til at etablere begrebet U-space, som er en samling digitale services til trafikstyring af droner, centreret omkring en såkaldt UTM-platform (Unmanned Aircraft System Traffic Management). Den skal styre droneflyvning og andre luftfartøjer, så de sikkert kan færdes sammen i luftrummet. I efteråret 2020 blev det første skandinaviske U-space, med deltagelse af SDU’s dronecenter, indviet på HCA Airport i Odense.

Det betyder også, at der nu skal udarbejdes konkret lovgivning på området, hvilket Ulrik Pagh Schultz ser frem til:

»Vi oplever, at lovgivningsarbej­det foreløbigt har været meget tilbageholdende, når det gælder de nye muligheder, som den her type dronetransport giver os, men regner med, at U-space kommer til at løse problemet,« siger han.

Droner med eget hundehus

Ulrik Pagh Schultz er nyudnævnt professor i ­Aerial Robotics (aero-­robotik) på SDU Dronecenter og lægger stor vægt på, at fremtidens droner skal være autonome og selv kunne finde vej. Og han ser også en fremtid for store droner til persontransport. Illustration: SDU

Men der er andre steder, hvor droner ikke møder de samme lovgivningsmæssige og tekniske forhindringer for at kunne flyve autonomt. Det gælder for eksempel dér, hvor de skal inspicere afgrøder på marker, og hvor flyvehøjden eller distancen ikke er særlig stor, forklarer Ulrik Pagh Schultz:

»Vi skal bruge droner i kombination med satellitbilleder til syste­matisk at overvåge væksten af afgrøder, så vi gøder rigtigt. Det vil også kunne bruges til at finde områder i marken, som skal sprøjtes, så vi ikke bare sprøjter over det hele, og måske skal de ligefrem ned og tage prøver af jord eller planter.«

Ulrik Pagh Schultz forestiller sig, at landmandens drone fungerer lidt som en robotplæneklipper, som selv kører hen i et lille hundehus for at blive opladet:

»Det kan vi også gøre med en drone, som selv kan finde hen til sit eget lille overdække, hvor den også bliver opladet. Derefter kan den flyve ud og indsamle information, uden at landmanden skal bruge for meget tid på den del,« forklarer han.

Læs også: Væk med ukrudtet: Nu skal robotter vænne sig til udelivet

Der er med andre ord, masser af steder, hvor autonome droner kan være med til at optimere landbruget.

Droner skal tælle sæler

Og der er mange andre steder, hvor det normalt kræver mennesker at flyve og observere, men hvor droner med stor fordel kan tage over. Det gælder for en række projekter, hvor droner skal bruges til overvågning, inspektion og vedligehold. Et godt eksempel er de kommende havvindmølleparker, hvor droner, før parken er bygget, kan bruges til at registrere dyreliv som sæler og havfugle i området:

»Hvordan påvirker det dyrene, når vi begynder at bygge i et område. Hvor mange er der, hvor søger de ­føde, og hvor yngler de? Det kan ­også være den omvendte proces, når vi tager landbrugsjord ud og gør det til vild natur. Så vil vi gerne have præcise informationer om for eksempel biodiversiteten,« siger Ulrik Pagh Schultz.

Når vindmøllerne er bygget og skal serviceres, kan dronerne bruges til at inspicere vinger og tårne for revner. Den teknologi kan også bruges på andre store konstruktioner som broer og bygninger. Tænk for eksempel på, hvis den italienske motorvejsbro ved Genova var blevet gennemtjekket i god tid af en drone, så kunne det være, at den var blevet repareret tidligere, så den ikke var styrtet sammen i et tragisk uheld i 2018.

Sidst, men ikke mindst, ser Ulrik Pagh Schultz en mulighed for, at droner kan bruges til persontransport. Det kan både være de meget hypede flyvende taxaer, som flere producenter allerede har annonce­ret. Ideen her er, at folk kan flyve mellem faste punkter i storbyer eller ud til lufthavnen med ubemandede elektriske helikoptere:

»Her vil det være meget bedre rent omkostningsmæssigt end i dag, hvor den slags transport sker med en traditionel helikopter. Men jeg tror også, at der er mulighed for, at den type droner vil kunne flyve læger ud til ulykker eller katastrofeområder hurtigt og effektivt,« siger han.

Men før vi når så langt, er der en masse forskning og udviklings­arbejde, som skal gennemføres. Og altså også en hel del lovgivning og standarder, som skal på plads.

Ulrik Pagh Schultz kan opleves på Digital Tech Summit, der finder sted i Øksnehallen i København 30. november og 1. december 2021. Læs mere på digital-tech-summit.com.