Insekter og planter skal levere fremtidens protein
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Insekter og planter skal levere fremtidens protein

I 2050 er der brug for mere kød på bordet, hvis verdens til den tid ni milliarder mennesker skal have adgang til næringsrig kost.

FN anslår, at der bliver brug for 70 procent mere mad inden for denne tidsperiode, men skal proteinerne komme fra køer og svin, kan marker og stalde få svært ved at følge med, og CO2-belastningen vil være enorm.

Derfor søger fødevareforskerne med lys og lygte efter gode og bæredygtige proteinkilder, som kan produceres i store mængder – og både planter og insekter er i stigende grad under luppen.

Keld Ejdrup Markedal er lektor på Institut for Fødevarevidenskab, og sammen med lektor Jens Chr. Sørensen arbejder han på udvikle metoder til at trække mest muligt protein og kostfibre ud af planter og gøre dem tilgængelige for de danske fødevarevirksomheder.

Metoderne involverer forskellige typer af vandige bio-fraktioneringsprocesser som eksempelvis skånsomme separations-, filtrerings- og tørreteknikker.

For meget går tabt i dyr

»Der går for meget protein og energi tabt, hvis planter først skal igennem et dyr. Kan man derfor lave et godt planteprotein, er det det mest fornuftige,« siger Keld Ejdrup Markedal.

Han fortæller, at bælgplanter ofte er en overset proteinkilde. Måske ikke den meget benyttede soja­bønne, men ærter er heller ikke en helt dum kilde.

»Fordelen er, at f.eks. ærter og hestebønner kan dyrkes i det danske klima og ikke skal importeres fra Sydamerika. For hvorfor skal vi transportere varer på tværs af verden, hvis vi kan undgå det?« spørger Keld Ejdrup Markedal.

De største aftagere af planteproteiner i dag er dog fortsat producenter af foder til landbrugssektoren, men i stigende grad får også fødevare­industrien øjnene op for plante­baserede proteiner, fortæller han.

Her er det dog andre faktorer, der er i spil, end når det handler om foder, der primært bare skal mætte, være let fordøjeligt og indeholde de rette næringsstoffer. Mennesker vil også have god smag og en bestemt konsistens, så det ligger der en del arbejde i.

Læs også: Undgå koen: Danmark skal lave kød af planter

»Til fødevarer bekymrer man sig knap så meget om aminosyresammensætningen, som man gør til foder. Folk spiser, hvad de kan lide. Til gengæld skal produktet måske være godt til at binde vand, eller det skal kunne skumme,« forklarer Keld Ejdrup Markedal.

Ud over funktionaliteten ligger der også et arbejde i at fjerne de sekundære metabolitter i planterne, som risikerer at bidrage til en bitter smag eller uønsket farve eller duft, og måske skal kostfibrene også fjernes, hvis planen er at bruge proteinet i køderstatningsprodukter.

»Jeg er helt sikker på, at der kommer mere fokus på at lave specialtilrettede proteiner af høj kvalitet i Danmark,« siger han og fortæller, at også de populære quinoa-planter samt boghvede og urten lupin er kandidater, som forskerne er begyndt at interessere sig mere for som proteinkilder.

Men også insekter har fødevareforskerne set sig lune på. Insekter kræver ikke meget plads, de får ikke MRSA og mund- og klovsyge, og så er de generelt set ikke så krævende, når det gælder kosten, fortæller Nanna Roos, lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Vi starter forfra med insekter

I oktober inviterede Teknologisk Institut til temadag om insekter, hvor 15-20 danske producenter dukkede op. Også Nanna Roos deltog for at fortælle om de fordele, som de kravlende eller flyvende væsener kan give os.

»Insekter kan betragtes som animalske fødevarer, for som udgangspunkt kan de det samme. Men vi starter lidt fra ‘scratch’ med dem, for vi har ikke den erfaring, som vi har med køer og svin. Der findes endnu ikke en insektsektor, men jeg tror helt sikkert, at Danmark kan komme til at spille en rolle på insektmarkedet,« siger hun.

Læs også: Insektdyrkende biolog: Det må godt smage genkendeligt

Insekter fungerer allerede som både foder- og fødevarekilde i mange lande, mens de stadig er eksotisk nyt i den danske fødevareindustri.

At man kan gå så langt som til at kalde insekter for det nye ‘superfood’, afviser Nanna Roos dog. Insekterne kan som udgangspunkt hverken mere eller mindre end andre animalske proteinkilder, medmindre de bliver designet særligt til det.

»Insekter er en kilde til gode animalske proteiner og fedtsyrer, men ligesom for eksempel laks, der lever i akvakulturer, er de præget af, hvad de bliver fodret med. I kontrollerede systemer vil vi kunne optimere på fedtsyresammensætningen og måske også tilsætte nogle vitaminer, som forbrugere i ulande kunne få nytte af,« foreslår Nanna Roos.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der går for meget protein og energi tabt, hvis planter først skal igennem et dyr. Kan man derfor lave et godt planteprotein, er det det mest fornuftige.

Og alligevel har fødevareforskerne set sig lune på insekter som proteinkilde, selvom de altså beviseligt, ikke kan levere noget, man ikke lige så godt kan få fra planter. Med mindre forskerne forventer, at danskerne ud af det blå får lyst til at sætte tænderne i små kryb, så giver det sgu ikke meget mening i mine ører.

Forøvrigt:

Bjergafgrøde fra Bolivia dyrkes på det flade Lolland
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaell...

  • 5
  • 3

Ja, det giver INGEN mening at dyrke insekter. I planter er alt hvad vi har brug for. Desuden er kød, mælk og æg erstatning lavet af planter, og blindtesterne kan ikke smage forskel. Så hvor er ideen i insekter?

  • 2
  • 1

I 2050 er der brug for mere kød på bordet, hvis verdens til den tid ni milliarder mennesker skal have adgang til næringsrig kost. Skriver Mie Stage.

Det er uden tvivl animalsk landbrugs vådeste drøm, men at ing.dk skal promovere en U-dokumenteret påstand kræver en forklaring. Mennesker er ligesom ca 70% af klodens andre dyr vegetarer, så hvor kommer nødvendigheden fra?

  • 1
  • 3

Det giver ingen mening at hoppe fra konventionelle fødevarer til insekter, alger m.v., hvis det er for at skaffe ekstra brød i munden på en gruppe som konstant vokser. - Det er faktisk bare direkte dumt og et uværdigt forsøg på at undgå at løse de reelle problemer.

Det eneste det vil resultere i er en udskydelse af løsningen på det virkelige problem. En formindsket livskvalitet. En civilisation på randen af hungersnød konstant. En total udryddelse af alle andre dyrearter, som ikke lige direkte indgår i en industri produktion af mad.

Fandme en ynkelig verden at planlægge frem imod. Der er nogen, som har haft tøjlerne de sidste 60 år, som burde skamme sig helt fantastisk.

  • 4
  • 1

En af grundene til at forskeren ikke interesserer sig for svampeprotein er måske at der allerede findes et produkt på markedet som hedder Quorn. Er man vegetar er Qourn en oplagt mulighed for at få supleret sit proteinbehov.

Fusarium venenatum er en art af mikroorganismer i riget svampe og mikrosvampene kan formeres i en fermentor. En fermentor er en biologisk reaktor der i princippet kan substituere et uendeligt areal af landsbrugsjord. Vokser populationen af mennesker ret meget mere er det oplagt at fermenterer svampe og/eller animalske celler for at dække proteinbehovet. Samt at udvikle fermentorer hvori der kan foregå fotosyntetiske processer for af få dækket behovet for glucose.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 5
  • 1

Hej Erik

Du taler mod bedre vidende når du påstår at proteinindholdet er det samme i kartoffel og svinekotelet. Ernæringsfakta er i dag tabellagte og kartoffel indeholder 2g protein pr. 100 g kartoffel og svinekød indeholder 27 g protein pr. 100 g svinekød.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 4
  • 0

Det er faktisk et udbredt problem på hospitalerne med småt spisende patienter.

Det er helt sikkert en relevant bemærkning, men den er uden relation til artiklens påstand at animalsk protein er nødvendig for at brødføde fremtidige verdensborgere.

Det er smart markedsføring at stille fremtidens fødevareforsyning op som om valget stod mellem den stærkt forurenende animalsk fødevareproduktion eller insekter.
Uden nærmere omtanke vil alle os der kan lide frikadeller, flæskesteg og flødekartofler vælge den reelt meget forurenende animalske menu.
Det ændre blot ikke ved at problemstillingen er falsk. Spørg blot de 10 millioner vegetarer i USA, eller de 100 millioner i Indien.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten