Insektbekæmpelse med sex-dufte skal gøre planteavl mere bæredygtigt

7. oktober 2018 kl. 12:0010
Insektbekæmpelse med sex-dufte skal gøre planteavl mere bæredygtigt
Rismarker har sommetider problemer med møl. Det er en af de afgrøder, som firmaet Biophero vil målrette sin feromonbaserede bekæmpelsesmetode mod. Illustration: Oliver Spalt og Wikipedia Commons CC BY 2.0.
Dansk iværksætter får kapitalindsprøjtning fra store spillere på agromarkedet til at opskalere produktionen, så ugiftige feromonbaserede midler kan være på markedet inden for få år.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når landmænd på traditionel vis bekæmper skadedyr i afgrøder på markerne, sker det med insekticider, der rammer både skadedyr og andre insekter og som kan sive ned i jorden og skade grundvandet.

Nu har et ungt dansk biotekfirma, Biophero, fået tre millioner euro fra store kapitalfonde på biotekmarkedet til at videreudvikle en ugiftig bioteknologi, så den bliver gangbar på marker i det åbne land og til en pris, der kan konkurrere med insekticider, inden for få år.

»Når landmænd vælger plantebeskyttelse, ser de på effektiviteten og prisen og har også nogle betragtninger om bæredygtighed. Og jo mere, de bæredygtige løsninger kan konkurrere på prisen, deso større udbredelse vil de få. For hvis man har en løsning, der koster det dobbelte af, hvad det ellers koster at få løst problemet, er det ikke en løsning,« siger administrerende direktør i Biophero Christian Ebbensgaard til Ingeniøren.

I forvejen er Biophero med i det EU-støttede projekt Olefine, hvor man også forsker i at gøre de såkaldt feromon-baserede skadedyrsbekæmpelser til et prismæssigt og bæredygtigt alternativ til insektcider.

Forvirrer hanner ved parring

Iværksættervirksomheden Biophero bygger på forskning, som er udviklet i et samarbejde mellem DTU Biosustain og Lund Universitet. De to stiftere, Irina Borodina og Carina Holkenbrink, er begge tidligere ph.d.-studerende på DTU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Hvem ejer patentet på gensaksen Crispr? Den amerikanske domstol har talt.

Biophero udnytter signalstoffer kaldet feromoner til at forvirre haninsekter, så de ikke kan finde ud af at parre sig med huninsekterne.

Man kopierer huninsekters biosyntese ind i gærceller og får dem til at gro, så gærcellerne udvikler et sex-feromon magen til det feromon, huninsekterne tiltrækker hannerne med.

Duftstofferne bliver blandet med en vokslignende masse, der sprøjtes ud på markerne og danner små klumper på planterne. Feromoner er ugiftige, de giver færre resistensproblemer og er flygtige, så de fordamper fra planterne inden for et par uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Når man har en monokultur-mark, giver man ideelle betingelser for, at bestemte insekter kan opformere sig og gøre skade. Og vores skadestoffer slår dem ikke ihjel, men forhindrer populationen i at kunne opformere sig. Der vil sikkert stadig være nogle møl, der vil parre sig. Men bestanden vil blive holdt nede, så den ikke gør skade i marken,« forklarer Christian Ebbensgaard.

Opskalering af produktionen

Syngenta Ventures, der er ejet af et af verdens største planteforædlingsfirmaer, schweiziske Syngenta (kendt for patenter på peberfrugter uden kerner og tomater med højere indhold af sunde stoffer), har skudt penge i Biophero sammen med Novo Seeds og kapitalfonden Syddansk Innovation. Og firmaerne indtræder selv i firmaets nye bestyrelse.

Læs også: Gør havvand til markvand: Fem konkrete bud på landbrugets redning

Metoden har været anvendt med succes i årevis i drivhuse, men på grund af produktionsomkostningerne har den feromonbaserede metode endnu ikke fundet vej til markerne. Pengene skal hjælpe med at opskalere den bioteknologisk produktionsproces, som er kendt for at være en udfordring.

»Biologi er altid lidt tricky, fordi man aldrig helt ved, om der er et eller andet biologisk, der sætter sig på tværs,« siger Kristian Ebbensgaard.

Retter sig mod skadedyr i store afgrøder

Feromonerne skal tænkes som ét af flere værktøjer til at holde skadedyr i skak med. Og i første omgang går Biophero efter feromoner til bekæmpelse af skadedyr i de store afgrøder som ris, majs og sojabønner.

Læs også: Samsø viser vejen for brug af renset spildevand til markvanding

»Selv om feromoner er signalstoffer, som er specifikke for bestemte insekter, kan der godt være flere insektarter, der anvender det samme feromon. Og det er udgangspunktet for, hvad vi vælger at rette vores produkt mod. Det vil sige, at der kan være flere typer afgrøder, som vi når ved at vælge ét feromon,« siger Kristian Ebbensgaard.

»Og sidenhen kan selve teknologiplatformen med feromoner bruges dér, hvor der vil være størst behov. Der kan komme flere produkter til undervejs,« siger han.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
8. oktober 2018 kl. 11:50

I DK er det kun i vinmarker, æbleplantager og evt i fremtiden i majsmarker, at Feromoner kan anvendes med en vis virkning. Feromoner er det mest specifikke redskab til kontrol af skadedyr der findes. Intil nu har hver ART sit eget feromon, dvs Æblevikleren har sit og Blommevikleren sit feromon og så fremdeles. I private haver kombineres feromonet ofte med en limfælde, så han-vikleren dræbes.

8
8. oktober 2018 kl. 11:17

Jeg kan godt følge din bekymring mht bierne, men som der står i artiklen:

Og vores skadestoffer slår dem ikke ihjel, men forhindrer populationen i at kunne opformere sig. Der vil sikkert stadig være nogle møl, der vil parre sig. Men bestanden vil blive holdt nede, så den ikke gør skade i marken

Når man har en mark med flere hektarer af en bestemt afgrøde har man kreeret et område som er ideelt for de insekter der lever at netop denne afgrøde. I naturen vil et sådant område ikke forekomme (det er ihvertfald yderst sjældent) og et område med større plante-diversitet vil samtidig have større dyre-diversitet hvor der også ville have være naturlig bekæmpelse af insekterne. På monokultur-marker giver man så gode betingelser for enkelte insekter at de ikke bekæmpes naturligt og derfor formerer de sig voldsomt. Det er denne formering man forsøger at hindre med feromonerne.

7
8. oktober 2018 kl. 11:15

Henrik Eriksen:

Er det bedre med sprøjtegifte?

Ikke nødvendigvis. Sprøjtegift er et vidt begreb og svært som lægmand at forholde sig til. Markerne skal generelt ikke være giftige for insekter og andre dyr at opholde sig i. Det skal også undgås at udsivning af sprøjtegift skader vandløb fx. Hvis den helt kan undgås er det bedst.

Nu er jeg også kommet lidt i tvivl mht. projektet der omtales i artiklen. Trækkes insekterne bare i en anden retning og får en duftoplevelse i stedet for? Jeg er stadig imod metoden, at sprøjtegifte også bør undgås, er ikke nok til at forsvare den. Når man laver kopier af signal feromonerne og spreder dem rundt på marken, synes jeg, man har bevæget sig ind på et område og grebet ind i noget, man ikke skal forstyrre. Feromonerne kan måske også forstyrre andre dyr, end dem man vil regulere.

6
8. oktober 2018 kl. 10:53

Hvem kan bevise at et kemisk produkt er UGIFTIGT ??? Det kommer almindeligvis an på doseringen - fx som alm salt. Chr Hansen - google lige lidt på, hvad Feromoner er og hvilke skadedyr, der udsender dem, - du taler om insekter i bred forstand og det er det jo slet ikke !

5
8. oktober 2018 kl. 10:35

Feromoner har været brugt siden 1990'erne til højværdi- kulturer som vin og æbler, hvor dispensere blev hængt ud i vinmarken eller plantage med antal og styrke efter forventet angreb af vikler-larver. Det gav i visse områder rigtig god mening, såfremt viklerne var det primære skadedyr.
I de store nåleskove i bl. a SE, er Nonnen et frygtet skadedyr. Ligeledes i 90'erne har jeg sendt utallige gratis prøvedisperserer ud til forstfolk på universiteter og til private uden at de senere gav noget nævneværdigt salg, - forventet skade og behandlingspris stod ikke i rette forhold til hinanden. Kun i 4 - 5 pct af landbrugsarealet har vi skadedyr (majs) der evt kan volde skade på en primærkultur i DK I alle korn-kulturerne er bladlus hovedskadyret - og de bruger ikke feromoner i deres formering. Det samme er tilfældet for kornbladbillen og andre billetyper på vore marker. Så alt i alt et meget lille behov i Dansk Planteavl. Men der kan pludselig komme et problem i vore skove med vikler- spinder-problemer i værdi-træ som eg, bøg m fl eller i juletræs-produktionen, - og så er det en skånsom problemløsning.

3
7. oktober 2018 kl. 22:26

Hvor mange kan ikke se det uetiske i det? Man behandler dyrene som om, de ikke var levende væsner og uden respekt.

2
7. oktober 2018 kl. 22:14

Nu er det vel kun i mark-afgrøderne insekterne forstyrres. Hormonet dannes også af insekterne, så det er vel ikke giftigt. Der sker bare ikke en eksplosiv opformering i markafgrøden, underordnet en normal populationsudvikling i omkringliggende natur.

1
7. oktober 2018 kl. 21:12

Hvis feromonerne forstyrrer insekternes sexliv, så de uddør, er det så uskadeligt? Nu hvor man taler så meget om bierne, at de bliver ramt af forskellige sprøjtemidler, er det så ikke noget af det samme man gør her, altså udrydder nogle insekter, som man ikke ønsker, men de har måske en vital betydning i hele fødekæden, som vi bare ikke kan se lige her og nu?