Innovationsfonden giver 30 mio. til dansk Crispr/Cas9-projekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Innovationsfonden giver 30 mio. til dansk Crispr/Cas9-projekt

Billdet er fra Sejet Planteforædlings bygforsøg med Horsens Fjord i baggrunden. Illustration: Sejet Planteforædling

Det er en omstændelig affære, når danske planteforædlere går i gang med at udvikle en ny sort, der f.eks. er modstandsdygtig over for svampen fusarium, der er en stor plage i kornmarker.

Forædlerne kigger i udlandet, mod konkurrenter eller forskningscentre for at se, om de har sorter, der er resistente, og så låner man nogle planter og begynder at krydse med dem. Den proces tager normalt 8-14 år, og det er ikke sikkert, at det lykkes.

Det ville være meget lettere, hvis man mere målrettet kunne gå efter bestemte lovende gener. Dem kan man faktisk udpege med Crispr/Cas9-teknologien. Og det er præcis meningen med et nyt projekt, som den statslige Innovationsfond støtter med 29,8 millioner kroner.

Skyde genvej

I juli kategoriserede EU-Domstolen det som GMO, hvis man anvender gensaksen til at frembringe nye sorter. Men der intet til hinder for, at man forskningsmæssigt arbejder med gensaksen og giver sin viden videre til planteforædlingsbranchen, så de kan målrette deres arbejde ved at skyde genvej og spare tre-fire år.

Læs også: Crispr-koma: Planteforædlerne håbede på mildere regler – EU-Domstolen sagde nej

I forskningsprojektet ‘ReTraQue’ (Resistance-Traits-Quality) skal Aarhus og Københavns Universiteter samarbejde med forædlingsbranchen (Sejet Planteforædling, Nordic Seed, DLF og Danespo) og dele hinandens ekspertviden.

»Det er universiteterne, der udfører Crispr/Cas9-teknologien, som lige nu er betragtet som reguleret af GMO-direktivet, og det vil vi ikke have inden for vores matrikel, for det giver en masse bøvl i forhold til godkendelse med mere. Det er også unødvendigt, når vi alligevel ikke kan sende sorten ud i marken og forædle videre på det,« siger Rasmus Lund Hjortshøj, vinterbygforædler og forskningskoordinator i Sejet Planteforædling,

»Her kan universiteterne tage vores bedste sorter og sige, at hvis vi går efter en bestemt egenskab, skal vi gå efter de tre varianter af genet, for de har størst sandsynlighed for at virke. Så kan vi målrettet vores forædling mod de tre og spare tid,« siger han.

Platform skal sikre, at Danmark er med

Partnerne lægger selv 12 millioner kroner oven i projektet, så der samlet er 41,8 millioner kroner at arbejde med over fem år.

Læs også: Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud

Pengene skal blandt andet bruges til at opbygge en platform for Crispr/Cas9, så universiteterne, uanset hvilken genotype planteforædlerne kommer med, kan arbejde med den. Samtidig følger Danmark også med udviklingen inden for teknologien, hvis EU-Kommissionen i sidste ende friholder gensaksen fra GMO, så man kan anvende teknologien direkte.

Problemet med klassisk mutationsforædling er, at man slår plantens genom i stykker ‘10.000’ steder, og man aner ikke hvor.

»Så det kan godt være, at man regner med, at genet er muteret, men vi ved ikke, om det er det rigtige gen, for det kan også være anden genetik, der forstyrrer variationen. Hele pointen med Crispr/Cas9 er, at vi kan isolere mutationerne, så vi målretter og går efter de rigtige fra begyndelsen,« siger Rasmus Lund Hjortshøj.

Sekventeringsteknikker

Sideløbende med universiteternes arbejde skal planteforædlerne finde nye metoder til hurtigt at screene genbanker og mutationspopulationer, der ikke er underlagt restriktioner, og finde forskellige varianter af det gen, som man arbejder med.

Metoderne, firmaerne skal implementere, er f.eks. Tilling og forskellige sekventeringsteknikker såsom genotyping-by-sequencing. Fælles for metoderne er, at de hurtigere end tidligere brugte metoder kan finde sekvensen på et bestemt område af genomet på et stort antal linjer.

Dermed bliver muligt at udnytte de genetisk ressourcer, der ligger i genbankerne og allerede lavede mutationspopulationer.

Bruge sparet tid på ny forskning

Man forventer som nævnt en tidsbesparelse, så man kan skære nogle år af forædlingsprocessen og samtidig være rimelig sikker på at ramme plet.

Læs også: Hvem ejer patentet på gensaksen Crispr? Den amerikanske domstol har talt.

»I dag famler vi lidt i blinde. Lige nu har vi et andet projekt med fusarium-resistens, hvor vi har arbejdet med det i fire år uden at være kommet voldsomt meget nærmere. Så du kan sige, at det både er noget med at gøre det hurtigere, men også især chancen for overhovedet at lykkes, som vil blive væsentligt bedre, når projekt kommer op at køre. I dag er det somme tider lidt på lykke og fromme, når vi finder egenskaberne,« siger Rasmus Lund Hjortshøj.

Han pointerer, at det ikke kun er et spørgsmål om den tid, planteforædlerne kan spare. Det er også et spørgsmål om at kunne målrette ressourcerne.

Så i stedet for at bruge 10 procent af sit program på at fiske gener frem, kan man opnå det samme med kun få procent, fordi man ved nøjagtigt, hvad man skal kigge efter. Og så kan de frigjorte midler bruges til anden planteforædling.

Gavner landmænd, forbrugere og miljøet

Forventningen er stor til projektet, der også skal give gevinst hele vejen igennem systemet.

Læs også: Gør havvand til markvand: Fem konkrete bud på landbrugets redning

Hvis man får udviklet en kornsort, der er svamperesistent, øger man markedsandelene, så producenterne og grovvareselskaberne (ejet af landmænd) tjener flere penge på såsæd. Landmændene behøver ikke sprøjte kornet, og både konventionelle og økologiske landbrug får bedre udbytte og i en højere kvalitet, så de tjener mere på salg af korn.

»Der skulle gerne være vindere i hele kæden. For bedre resistens og kvalitet vil også gavne miljøet og dermed forbrugeren og samfundet,« siger Rasmus Lund Hjortshøj.

Grafikken herunder demonstrerer Cripsr/Cas9-teknologien, dog anvendt på menneskegener.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under et billede af korn der er sået meget tæt begynder artiklen med at konstatere at svampen Fusarium er en stor plage i kornmarker.
Kan det tænkes at der er en sammenhæng?
Ligesom kartofler der, når de dyrkes industrielt kræver intensiv sprøjtning, modsat privat kartoffelavl med længere imellem planterne der kan klare sig fint helt uden.

Er der andre grunde end ønsket om maksimalt mængde pr ha, der tilsiger at korn sås så umanerlig tæt?

  • 1
  • 0

uhm, Har du nogen evidens for at svampeangreb skyldes for tæt plantning?

Hvis plantetætheden var årsagen, ville det betyde at infektionsraten burde være nogenlunde konstant fra år til år, da plantetætheden ikke varierer meget.

Det er mere sandsynligt at svampeinfektionen har bedre mulighed for at inficere kornet i fugtigt vejr, særligt lige omkring blomstringen. Her vil mindre plantetæthed næppe have den store effekt.

Jeg aner en vis skepsis over for landbruget med formuleringen "umanerlig tæt"? ….

  • 0
  • 1

uhm, Har du nogen evidens for at svampeangreb skyldes for tæt plantning?

Jeg er af den opfattelse at det er almen viden at jo tættere dyr og planter sættes sammen desto større generel sygdomsrisiko, heri inkluderet svampeangreb.

Hvis plantetætheden var årsagen, ville det betyde at infektionsraten burde være nogenlunde konstant fra år til år, da plantetætheden ikke varierer meget.

Det er korrekt såfremt luftfugtigheden mellem planterne er den samme fra år til år.

Jeg aner en vis skepsis over for landbruget med formuleringen "umanerlig tæt"? ….

Det er mit umiddelbare indtryk af billedet fra Sejet Planteforædling.

  • 1
  • 0