Innovationsdirektør: Vi skal skabe fremtidens produktion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Innovationsdirektør: Vi skal skabe fremtidens produktion

Dårlige tal for produktionen og stadig færre job har i den forløbne uge igen sat spot på fremtiden for dansk industriproduktion. Mens den er begyndt at rette sig i andre europæiske lande, ligger produktionen stadig fladt herhjemme - og 24,9 procent under niveauet for to år siden målt i faktiske tal.

Men der findes en fremtid for dansk industriproduktion - hvis blot industrien tør omstille sig. Sådan lyder det lidt provokerende budskab fra Tobias Lau, stifter af det tre år gamle firma Social Action, der rådgiver om bæredygtig innovation - med blandt andre Lego, Dansk Retursystem og Erhvervs- og Byggestyrelsen på kundelisten.

Løsningen er at koble viden og fabrikation sammen igen:

»Tanken om, at danskerne skal innovere og kineserne producere er dødsdømt. Viden er vigtig, men den får først rigtig værdi, når den omsættes til produkter. Og det er måden, vi producerer på, der er afgørende for at kunne skabe den grønne og bæredygtige fremtid, vi bruger så meget energi på at tale om,« argumenterer Tobias Lau.

Et af de varmeste begreber i dagens miljødebat er 'cradle to cradle', eller 'vugge til vugge', hvor produkter designes og fremstilles af materialer, der enten kan nedbrydes naturligt eller genbruges. Stort set alt, hvad vi omgiver os med - fra computere og fjernsyn til pumper og biler - skal nytænkes, hvis den tankegang skal omsættes til virkelighed:

»Det nytter ikke noget at forsøge at lempe nye produktionsmetoder ind i en eksisterende industri. Vi er nødt til først at udtænke de produkter, der er brug for i fremtiden og derefter fra bunden bygge de fabrikker, som kan skabe dem,« siger han og uddyber:

»Det vil kræve en helt ny type fabrikker, nye produktionsprocesser. Men mig bekendt har ingen endnu formået at bygge dem - og hvorfor skulle det ikke være Danmark, der udviklede det 21. århundredes fabrik,« spørger Tobias Lau og argumenterer for, at det netop er Vesten, som har kompetencen:

»Jeg er selv blevet overrasket over, hvor langt fremme vi er herhjemme i produktionsetik. Når du fortæller en inder eller en kineser, at de også skal tænke bæredygtighed ind i deres produktion, kigger de ofte måbende på dig. De er ikke nået dertil endnu, men det er vi - og det er derfor, det er os, der skal skabe fremtidens produktion.«

Bange for at gå foran

Argumenter kan lyde besnærende, men hvilken type produkter er det helt konkret, disse nye grønne fabrikker skal fremstille?

»Jeg så gerne, at Danmark om fem år havde en 'cradle to cradle'-fabrik, der kunne blive rollemodel for den bæredygtighed, som resten af verden søger. Eller en vandfabrik, der udvikler nye vandprodukter til en tørstende verden - eller en grøn emballagefabrik til verdens producenter.«

Her vil en del ingeniører og virksomheder nok indskyde, at det netop er, hvad de arbejder på. Og Tobias Lau medgiver da også, at mange virksomheder forsøger at gøre deres produkter mere bæredygtige. Men - for der følger et men:

»Der er så få danske virksomheder, som tænker tankegangen helt til ende og omsætter den. I stedet flytter mange produktionen ud af landet, hvor de så fortsætter med at producere på den gamle måde - eller værre. Og vi skaber altså ikke en bæredygtig produktion bare ved at flytte den,« siger Tobias Lau.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tommy Brandi krog har fuldstændig ret.
Men for at komme der hen skal der tages fat på mangt og mange.
direktører og indvistore er selvsagte, i den proces der skal til.

arbejderen manden på gulvet skal havde rystet sin dovenskab af sig og indse at han/hun ER en del af det.
Og så er der mellemlederne de må for alt i verden ikke glemmes. De er mellemleddet som skal samle tage imod videregive og formidle imellem toppen og bunden. Deres faglighed skal være i top, og langt fra kun ledelses mæssigt Den er også selvsagt de skal havde en gennemgående viden om det der bliver fremstillet, så problematikker kan blive adresseret korrekt og til tiden, så handling kan blive iværksat som følge.

Uden det tror jeg ikke at det angement der kræves for at klare det, kan opdrives i tide.
vi skal til at se os selv på en anden mere sammenhængende måde, også dem der nok ikke lige læser Inginøren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten