Innovationsdirektør: Vi skal skabe fremtidens produktion
Dårlige tal for produktionen og stadig færre job har i den forløbne uge igen sat spot på fremtiden for dansk industriproduktion. Mens den er begyndt at rette sig i andre europæiske lande, ligger produktionen stadig fladt herhjemme - og 24,9 procent under niveauet for to år siden målt i faktiske tal.
Men der findes en fremtid for dansk industriproduktion - hvis blot industrien tør omstille sig. Sådan lyder det lidt provokerende budskab fra Tobias Lau, stifter af det tre år gamle firma Social Action, der rådgiver om bæredygtig innovation - med blandt andre Lego, Dansk Retursystem og Erhvervs- og Byggestyrelsen på kundelisten.
Løsningen er at koble viden og fabrikation sammen igen:
»Tanken om, at danskerne skal innovere og kineserne producere er dødsdømt. Viden er vigtig, men den får først rigtig værdi, når den omsættes til produkter. Og det er måden, vi producerer på, der er afgørende for at kunne skabe den grønne og bæredygtige fremtid, vi bruger så meget energi på at tale om,« argumenterer Tobias Lau.
Et af de varmeste begreber i dagens miljødebat er 'cradle to cradle', eller 'vugge til vugge', hvor produkter designes og fremstilles af materialer, der enten kan nedbrydes naturligt eller genbruges. Stort set alt, hvad vi omgiver os med - fra computere og fjernsyn til pumper og biler - skal nytænkes, hvis den tankegang skal omsættes til virkelighed:
»Det nytter ikke noget at forsøge at lempe nye produktionsmetoder ind i en eksisterende industri. Vi er nødt til først at udtænke de produkter, der er brug for i fremtiden og derefter fra bunden bygge de fabrikker, som kan skabe dem,« siger han og uddyber:
»Det vil kræve en helt ny type fabrikker, nye produktionsprocesser. Men mig bekendt har ingen endnu formået at bygge dem - og hvorfor skulle det ikke være Danmark, der udviklede det 21. århundredes fabrik,« spørger Tobias Lau og argumenterer for, at det netop er Vesten, som har kompetencen:
»Jeg er selv blevet overrasket over, hvor langt fremme vi er herhjemme i produktionsetik. Når du fortæller en inder eller en kineser, at de også skal tænke bæredygtighed ind i deres produktion, kigger de ofte måbende på dig. De er ikke nået dertil endnu, men det er vi - og det er derfor, det er os, der skal skabe fremtidens produktion.«
Bange for at gå foran
Argumenter kan lyde besnærende, men hvilken type produkter er det helt konkret, disse nye grønne fabrikker skal fremstille?
»Jeg så gerne, at Danmark om fem år havde en 'cradle to cradle'-fabrik, der kunne blive rollemodel for den bæredygtighed, som resten af verden søger. Eller en vandfabrik, der udvikler nye vandprodukter til en tørstende verden - eller en grøn emballagefabrik til verdens producenter.«
Her vil en del ingeniører og virksomheder nok indskyde, at det netop er, hvad de arbejder på. Og Tobias Lau medgiver da også, at mange virksomheder forsøger at gøre deres produkter mere bæredygtige. Men - for der følger et men:
»Der er så få danske virksomheder, som tænker tankegangen helt til ende og omsætter den. I stedet flytter mange produktionen ud af landet, hvor de så fortsætter med at producere på den gamle måde - eller værre. Og vi skaber altså ikke en bæredygtig produktion bare ved at flytte den,« siger Tobias Lau.
Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren. • Tobias Lau er uddannet etnolog fra Københavns Universitet og har siden suppleret med en post-graduate fra 'Institute without Boundaries' i Toronto, der underviser i økologisk innovation.Blå bog
• Han er stifter af innovationsfirmaet Social Action, der blandt andet er involveret i det bornholmske Biogasol-projekt, hvor opgaven er at motivere befolkningen til at sortere det affald, der blandt andet skal føde bioethanol-anlægget. Et incitament kunne eksempelvis være, at projektet er med til at skabe nye arbejdspladser på øen.
• Derudover er Tobias Lau medforfatter på bøgerne 'Massive Change' (Phaidon, 2004) om nye løsninger på verdens miljøproblemer og 'Concept Design' - en bog om innovationsmetoder udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2007.
25 procent af industri- og produktionsarbejdspladserne - eller 110.000 job - er forsvundet de sidste ti år. Det skyldes, at industrien i et stadigt stigende tempo flytter produktion til lavtlønslande i bl.a. Central- og Østeuropa, Kina og Indien. Det har ikke været et problem, så længe der skabes service- og videnarbejdspladser som erstatning for job til lønmodtagere med kort eller ingen uddannelse. Men forskere og eksperter peger på, at det bliver vanskeligt at etablere f.eks. nye udviklingsjob, hvis vi ikke samtidig har en fremstillingsindustri at afprøve og raffinere de gode ideer på. Ingeniøren har i første halvår 2010 sat fokus på problematikken - og løsningerne på Danmarks udfordringer som industrination.Industrinationen under afvikling?
