Ingeniøruddannelsen har imageproblemer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniøruddannelsen har imageproblemer

Gymnasieelever ser ingeniørfaget som afgrænsende og nørdet, konkluderede en rapport fra Ingeniørforeningen (IDA) i maj måned. IDA har uden held forsøgt at rette op på fagets image.

»Vi har endnu ikke fået gjort nok ved ingeniørernes imageproblemer,« erkender Per Ole Front, som samtidig fortæller, at IDA har arbejdet med problemstillingen gennem de sidste fem år.

Den hidtidige strategi fra IDAs side har blandt andet været at deltage i Naturvidenskabsfestivalen og lave projektet »Teknologi i praksis«, hvor skoleelever kan opleve, hvad en ingeniør arbejder med.

Efter rapporten »Unge om ingeniørfaget« kom for et halvt år siden, sendte IDA bolden videre til undervisningsminister Margrethe Vestager og foreslog hende at samle uddannelsesinstitutionerne, DI og IDA for at drøfte, hvad man kan gøre for at forbedre ingeniøruddannelsernes image. For de enkelte institutioner og organisationers initiativer rykker for lidt, mener Per Ole Front.

Derudover har IDA ingen konkrete tiltag. Men Per Ole Front oplyser, at ved næste repræsentantskabsmøde forventer han, at det bliver vedtaget at afsætte ni millioner kroner, som primært skal bruges til rekruttering og fastholdelse af medlemmerne i IDA. Nogle af pengene skal gå til at styrke ingeniørimageet. Han ved dog ikke, hvor mange penge, det drejer sig om.

Initiativer på vej

Den ny rektor på DTU, Lars Pallesen, erkender også, at det er et problem, at ingeniøruddannelsen har et dårligt omdømme blandt de unge.

»DTU har jo et problem, fordi vi optager færre, end der er behov for. Det er et politisk krav, at vi skal øge optaget,« siger Lars Pallesen.

Han fortæller også, at DTU endnu ikke har nogle færdige planer for, hvordan ingeniørernes image kan forbedres.

»Det er ikke bare en kommunikationsopgave, som kan laves på en eftermiddag, vi skal have professionelle folk med til denne opgave,« siger han og oplyser, at der vil gå seks-ni måneder, inden DTU er klar til at gøre noget ved den problematik.

På Aalborg Universitet takler man problemet ved at lave uddannelser, der tiltaler de unge som for eksempel uddannelsen i arkitektur og design, fortæller dekan Finn Kjærsdam.

»De skal være sådan, at uddannelserne giver en personlig udvikling og signalerer det. Det kunne være sundhed eller design. Siger man ingeniør først, så løber de unge væk,« siger han og påpeger, at man ikke skal slå på lønnen, men på hvad en ingeniør laver.

Både Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning og Ingeniørhøjskolen i Odense deltager i initiativer, som henvender sig til folkeskoleelever. Skolen i Herning er gået sammen med Lego om at afvikle »Lego league championship«, hvor skoleklasser dyster mod hinanden. På samme måde har Ingeniørhøjskolen i Odense lavet et Teknotek, en form for eksperimentarium for folkeskoleelever.

»Men vi er godt klar over, at det er en langsigtet strategi, der i bedste fald giver studerende om en fem til ti år,« siger Kristine Lyngbo, studiechef Ingeniørhøjskolen i Odense.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først