Ingeniørstuderende sætter fut i racerbils data-strømme

Datakommunikation fra industrien kan bruges til at fyre ekstra op for en racerbil.

De studerende Bo Hansen og Kim Ulletved Povlsen samt deres vejleder, lektor Karsten Holm Andersen, alle fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet Odense, har vist, at det er muligt at kommunikere hurtigere end med den den sædvanlige datakommunikation i biler, Can Bus.

Bussen båndbredde er begrænset til en megabit per sekund. Det er ifølge en pressemeddelelse fra skriver B&R Industriautomatisering ofte for lidt.

Her er den så. Racerbilen, som har fået et kommunikationsløft. (Foto: B&R Industriautomatisering A/S) Illustration: B&R Industriautomatisering A/S

Der er simpelthen ikke plads til, at alle informationer kan blive formidlet videre på samme tid. Og det betyder for eksempel, at hvis systemet skal viderekommunikere, at der bliver trykket på bremsen, er der måske ikke plads til at en besked om automatisk gearskifte når frem.

Det betyder, at bilen ikke når at skifte gear på det helt rigtige tidspunkt - når motoren har det rette antal omdrejninger, og så kører den lidt langsommere.

»Det handler om idealitet imellem automatiske gearskifte og motorens omdrejningstal og om lynhurtig formidling af impuls til gearskiftet, når det rigtige omdrejningstal er nået. Hvis datatransmissionen samtidig er i gang med en anden vigtig kommunikationsopgave, og kapaciteten er fuldt optaget, misser man det optimale øjeblik for gearskifte,« siger, vejleder på projektet, lektor på SDU, Karsten Holm Andersen, i en pressemeddelelse.

Løsningen, som han og de to studerende i stedet benytter, er kommunikationssystemet Ethernet Powerlink, der normalt bruges i automatiserede produktionssammenhænge.

Den største udfordring var at få systemet ned i en størrelse, som der var plads til i racerbilen.

»En væsentlig del af den innovation, vi har investeret i vinderprojektet, drejede sig sådan set bare om at løfte Ethernet Powerlink ud af industrimiljøet og reducere størrelsen, så systemet kan være i en bil,« siger Karsten Holm Andersen i producentens pressemeddelelse.

Projektet har vundet B&R Industriautomations fælleseuropæiske konkurrence for ingeniørstuderende på 75.000 kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er ikke racerkörer og min bil er desvärre ikke en ny BMW 7 serie.

Derimod er min bil udstyret med diverse sikkerhedsfunktioner som ABS, ESP, EDS o.s.v. Virker disse systemer mon individuelt med deres egen uafhängige elektroniske taktfrekvens?

Oprindelig gik övelsen jo ud paa at erstatte en gammeldags mekanisk anordning til overförsel af hjulenes hastighed til en roterende magnet i et spedometerinstrument med et elektrisk signal og hastigheden hvormed dette signal blev overfört var vel dengang ikke särlig vigtig.

Men nu hvor vi maa eksistere med tät kökörsel og hvor en elektronisk enhed skal forsöge at redde en begyndende udskridning, skal artiklen saa forstaas derhen at samtlige elektroniske sikkerhedssystemer maa indordne sig (d.v.s. bliver forsinket af) den paagäldende bilmodels overordnede clock-frekvens (og som aabenbart synes at väre bagud for industriens normale standard af i dag)?!

Skulle vi maaske have pröverapporterne til at oplyse et tal for sikkerhedsanordningernes reaktionshastighed for den enkelte bilmodel?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten