Ingeniørstuderende fanger sædcellers kvalitet på film

Sæds kvalitet kan i fremtiden testes langt mere effektivt og mere præcist med et kontrolsystem, der benytter software og videokamera i stedet for en bioanalytiker.

Systemet er et bachelorprojekt udviklet af to studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med sædbanken Cryos International.

De studerendes system til sædcellekontrol består af software, som automatisk tester kvaliteten af sædprøverne ved hjælp af et videokamera.

»Traditionelt har man undersøgt kvaliteten af sædprøverne manuelt ved hjælp af et mikroskop, hvor en bioanalytiker blandt andet har undersøgt sædens såkaldte motilitet, altså om sædcellerne populært sagt er gode eller dårlige svømmere. I de senere år har den teknologiske udvikling imidlertid åbnet mulighed for at teste kvaliteten ved hjælp af speciel software,« siger studerende Jan Bøkstedt fra Ingeniørskolen i Århus i en pressemeddelelse.

De to studerendes software er koblet sammen med et mikroskopikamera, der kan filme små organismer som sædceller. Programmet analyserer billederne fra kameraet og vurderer på baggrund af billedanalysen, om kvaliteten af sædprøven er god nok til nedfrysning og efterfølgende brug til eksempelvis en insemination.

På basis af de to studerendes projekt vil Cryos International arbejde videre med udviklingen af softwaren, og de studerende tror på, at deres ide vil kunne hjælpe mange barnløse.

»Der er ingen tvivl om, at potentialet er enormt. Ikke mindst fordi pålideligheden af sædprøverne kan øges kraftigt, ligesom kvaliteten af sædprøverne vil kunne testes væsentlig hurtigere,« siger Jan Bøkstedt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej

Hvis nogen skulle være interesseret lavede vi i 1989, for 28 år siden, præcis dette som et afgangsprojket som civilinginiør på Medico linjen på AUC i samarbejde med Fertilitetsklinkken på Ålborg Sygehus. Allerede på dette tidspunkt var i "konkurrence" med bl.a. flere amerikanske forskere omkring udvikling af et sådanne system.

Hvordan med den morfologiske undersøgelse, er det også en del af dette system?

/Steen

  • 0
  • 0

Hej Sten Tja - ikke sjovt at opleve at nutidens unge forsker i at opfinde hjulet igen - med lærenes skulderklap om enormt potentiale. Selvfølgelig kan genopdagelse/fejl ikke undgåes - ses ofte som supporter - at glædestrålende håbefulde løser een hard- eller softwarefejl - der enten startet en lavine eller ødelægger den oprindelige fejl. IT-Technical supporter med "hands on" permission indført af samme årsag. (don´t do it - ask first) UV-stederne kan nemt "Google" sig ud af copycat problematikken - så projekter målrettes de behov der fremover vil være søgning og potentiale i. Learning by doing - gælder kun når det implicerede systemet funktionalitet kendes i sin helhed, heraf potentialet vs lavinen. Desværre går udviklingen lidt imod helhedsviden...

  • 0
  • 0

Det lyder rimeligt at nogen har forsøgt at lave et lignende system før, men det væsentlige er vel at der ikke findes et tilstrækkeligt godt system på markedet pt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten