Ingeniørstuderende dyrker alger til biodiesel på taget

I et algebassin på toppen af et tag i Sao Paulo i Brasilien er to ingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus ved at gennemføre et forsøg, der skal vise, om det er muligt effektivt at dyrke alger til produktion af biodiesel på den måde uden for et laboratorium.

Algerne er særligt interessante som kilde til brændstof, fordi de har et fedtindhold på omkring 30 procent og kan mangedoble deres vægt i løbet af en dag. Derved kan man danne meget biomasse på kort tid.

Ideen bag projektet er, at man ved hjælp af flere algebassiner på tagene og et rørledningssystem skal kunne dyrke alger og derefter lede dem hen til et centralt raffinaderi, hvor de kan bruges til at producere biodiesel. På den måde kan forbrugerne blive delvist selvforsynende med CO2-neutralt brændstof.

Forsøget foregår i en 350 liter reaktor på taget af universitetet i Sao Paulo, hvor der er rig adgang til sollys, som algerne skal bruge til at vokse ved fotosyntese. I en simpel forsøgsopstilling med et åbent bassin og en lille mølle, der skaber turbulens i vandet, så algerne hele tiden får lys og ilt, undersøger de studerende i december og januar, hvor godt algerne i bassinet klarer sig.

I laboratoriet vokser algerne meget hurtigt, hvor deres antal fordobles cirka seks gange i døgnet, men spørgsmålet er, om algerne er ligeså effektive til at forøge deres masse uden for de sterile omgivelser.

»Vi sammenligner algernes vækst på taget med deres vækst i laboratoriet. Med udgangspunkt i det, forsøger vi at identificere de faktorer, der har indflydelse på celledelingen og på fedtindholdet. Det kan for eksempel være temperatur, ph-værdi, tæthed i af alger i vandet, forurening, næringstilførsel og sollys,« siger Daniel Blom Hansen, der er den ene af to studerende bag undersøgelsen, ifølge en pressemeddelelse fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

De studerende vil også se, om de kan identificere og dyrke bakterier, der kan være med til at booste algernes vækst, fordi de udskiller nogle affaldsstoffer, som algerne kan bruge som næring.

Kan også mindske forurening

Åbne bassiner til algedyrkning, som det de studerende bruger, er billigst, men er desuden også mest velegnet til egenproduktion på tagene. Fordelen er her, at algerne bruger CO2 til at gro.

»Hvis dyrkningsmetoden kunne udbredes i en stor by som Sao Paulo, så ville det bidrage til at mindske forureningen med drivhusgasser,« siger Daniel Blom Hansen.

De studerendes forsøg med mikroalger er en del af et afgangsprojekt på bioprocesteknologiuddannelsen ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Deres resultater vil indgå i et større brasiliansk forskningsprojekt.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Ingeniørhøjskolen i Århus

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I en simpel forsøgsopstilling med et åbent bassin og en lille mølle, der skaber turbulens i vandet, så algerne hele tiden får lys og ilt, undersøger de studerende i december og januar, hvor godt algerne i bassinet klarer sig.

  • mon ikke algerne skal af med ilten? Algevækst i basiner kan give en stigning i pH op til 11, det kan hjælpe at tilføre kvælstofgødning i form af ammonium. Tilføres der CO2 til forsøget?
  • 0
  • 0

I - mon ikke algerne skal af med ilten?

Alger forbruger store mængder ilt om natten, hvor de jo ikke kan udføre fotosyntese.

Samtidig udskiller de CO2 (dog meget mindre end de optager i løbet af dagen) Hvis vandets karbonathårdhed er lav kan det medføre en kraftig sænkning af pH værdi, da vandets bufferevne så er lav

  • 0
  • 0

Hvis det kunne fungere, ville det være med til at fjerne fokus fra etiske spørgsmål ved brugen af biomasse. Glæder mig til at høre om resultaterne.

  • 0
  • 0

Jeg har lagt et projekt på https://www.innosite.dk/idea.php?id=116 omhandlende en integrering af alger i et kontorbyggeri. Projektet er meget visionært (så tag forbehold for udimensioneret ting). Udover at benytte de føromtalte fordele ved integrering af alger i byggeri. Bliver algerne benyttet som dynamisk termisk masse, ved at kunne bevæge væsken fra en isoleret kerne i midten af byggeriet til facaden bagved klimaskærmen. Om sommeren bliver væsken holdt i facaden i løbet af natten hvor den køles ned, så den kan absorbere varmen fra sollen og medarbejderne den næste dag. Om vinteren bliver varmen gemt fra den ende dag til den næste ved at opbevare det i den isoleret kerne i midten af bygningen.

  • 0
  • 0

Om sommeren er der store mængder alger i fx Østersøen, bredende sig ind i de indre danske farvande, hvor de vistnok rådner og giver iltsvind etc.

Kunne man ikke høste dem på en smart måde?

  • 0
  • 0

Nu er der forskel på cyanobakter og de alger(planteriget) der vil bruges i kontormiljøet. Men det er en rigtig tanke, der vil skabes overskud af biomasse. Derfor burde de studerende tænke økosystemer ind, fremfor et enkelt udpluk. Det virker lidt som introduktion af en stuebirk i kontoret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten