Ingeniørs løntilskud gav pote: »Min situation var mere eller mindre desperat«

»Min situation var mere eller mindre desperat. Jeg blev færdig som bygningsingeniør i januar 2004 og havde gået ledig i syv måneder.«

Sådan husker den nu 33-årige diplomingeniør Nikolaj Ruby tilbage på tiden, lige inden han takkede ja til sit første job som nyuddannet ingeniør - et job med løntilskud i stil med betingelserne i den videnpilotordning, som regeringen netop har valgt at tilføre ekstra 88 millioner kroner. Samtidig har et massivt pres fra Ingeniørforeningen ført til, at ordningen nu også kommer til at omfatter nyuddannede diplomingeniører.

Læs også: Regeringen dropper forskelsbehandling af diplomingeniører i omstridt ordning

Nikolaj Ruby (bagerst)og hans daværende chef entreprenør John Ravn Christensen fotograferet for otte år siden, da Ingeniøren talte med dem om det løntilskudsjob, den nyuddannede og ledige Nikolaj Ruby netop var begyndt i. Det endte med fast arbejde. I dag bruger de to stadig hinanden som sparringspartnere, selv om Nikolaj Ruby i dag arbejder et andet sted. [foto: Lizette Kabré Illustration: Lizette Kabré

]

Lige inden ordningen trådte i kraft i 2005, var Nikolaj Ruby netop begyndt i et job med løntilskud. Det fortalte han om i Ingeniøren i forbindelse med en række artikler om videnpilotordningen.

Læs også: »Nikolaj kan lave systemer og skemaer på computeren«

Dengang var det takket være løntilskuddet, at han kom i job, og det glæder Nikolaj Ruby sig stadig over i dag, hvor han er entrepriseleder hos Entreprenør Henning Have A/S:

»Da John Ravn Christensen fra JRC Entreprise i Holbæk ringede og indbød mig til samtale, havde jeg søgt alt, jeg overhovedet kunne,« siger Nikolaj Ruby .

Ved ansættelsen anede han dog ikke, at det var et job med løntilskud. Det fik han først af vide til jobsamtalen, hvor han fik forklaret, at de ville prøve at ansætte deres første ingeniør.

»Men helt ærlig, så var jeg fuldstændig ligeglad med, hvor og hvordan jeg blev ansat. Når man har gået syv måneder ledig, vil man bare gerne vise, hvad man er værd. Om det er i Grønland eller på Sydpolen spiller ingen rolle. Hvordan de fik dækket deres omkostninger, betød ikke noget for mig, for jeg fik en ok løn. Jeg følte, at jeg startede i et rigtigt job,« siger han.

Nikolaj Rubys chef havde ikke den store erfaring med ingeniører, derfor fik han tid til at prøve ting af uden at skulle bidrage med 1000 ting. Det kunne lade sig gøre, fordi de fik ham med løntilskud, fortæller Nikolaj Ruby.

»For mig var det rart at begynde i et lille firma med 22 ansatte, for det betød, at jeg kom ud i alle kroge af firmaet og fik lov at løse alle typer opgaver.«

»Det var fantastisk bare at få lov at stikke fødderne ud i erhvervslivet. Jeg kan huske, hvor nervøs jeg var inden, men bagefter gav det mig mod på at komme videre,« siger han.

Ifølge Nikolaj Ruby gav arbejdet ham værdifulde erfaringer, som han manglede som nyuddannet, ledig ingeniør, der ikke havde chancen for at prøvet sin boglige viden af i virkeligheden.

»Og det handler det hele jo om. For selv om man siger, at et job med løntilskud ikke hver gang ender med fast arbejde, så giver det nyuddannede nogle vigtige erfaringer,« siger han.

Løntilskuddet gav adgangsbillet til jobmarkedet

Det første halvår var løntilskuddet en del af Nikolaj Rubys løn. John Ravn Christensen søgte om at få det forlænget med et halvt år og Nikolaj Ruby blev hængende. Efter tre år solgte John firmaet og Nikolaj Ruby blev et års tid for at hjælpe den nye ejer i gang.

»På det tidspunkt nærmede jeg mig de 30, og det trak i mig for at komme tilbage til familie og venner i Jylland. Jeg spurgte et par af mine gamle studiekammerater fra Horsens, hvor de ville anbefale mig at søge job.

De pegede på Entreprenør Henning Have A/S. Jeg sendte en ansøgning og fik jobbet. Der var ingen problemer. Når man først har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, er det meget nemmere. Faktisk søgte jeg kun det ene job for at komme tilbage til Jylland,« siger Nikolaj Ruby.

»Løntilskudsjobbet gav mig virkelig en god start. Det betød, at jeg nærmest kom ind i mentorordning, hvor der var tid til at snakke om tingene, og jeg trækker stadig på John Ravn Christensen, når jeg trænger til sparring eller ideer, selv om jeg nu er i et andet firma. Men i dag er det ikke længere et medarbejder-chef-forhold, men mere et venskab.«

Nikolaj Ruby har foreløbig været fire år hos Henning Have, og regner med at blive i stillingen.

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg blev selv færdig som civilingeniør i slutningen juni sidste år og startede i mit første rigtige job d. 1. juni i år. Sidste efterår tog jeg et 6 ugers kursus på DTU (som jeg ikke tror har hjulpet på min jobsøgning). Efter nytår startede jeg i løntilskud hos SKAT og efter knap 1 måned var jeg til min jobsamtale, som desværre ikke blev til noget. I slutningen af marts var jeg så til samtale første gang hos min nuværende arbejdsgiver. Dvs. at fra jeg startede i løntilskud til den afgørende kontakt var skabt gik der blot 3 måneder.

Det skal tilføjes at jeg ikke fik en eneste positiv respons på de omkring ~50 ansøgninger som jeg sendte i løbet af det sidste halve år 2011*, men jeg var til samtale hos 2 forskellige firmaer i løbet af de første 3 måneder hvor jeg var i offentligt løntilskud.

Da jeg er under 30, kom jeg i aktivering efter blot 13 uger, så udover 6 ugers kursus på DTU var jeg også hos et jobkonsulentbureau i 5-6 uger (gennem kommunen) og i et 4 ugers praktikforløb.

  • 0
  • 0

Politikerne er sikkert glade for den slags reklamespots for deres desperate forsøg på at se ud som om de gør noget for de ledige. Realiteten er at der ikke bliver skabt beskæftigelse med løntilskud. Men arbejdsgivere tager da selvsagt gerne imod pengene, istedet for at ansætte på ordinære vilkår. Pengene til løntilskud bliver iøvrigt taget fra andre dele af økonomien, hvor der fjernes beskæftigelse. Men dét er usynligt - hvorimod solstrålehistorier kan "dokumentere" at ordningerne har en effekt. Ingeniører og andre med en erhvervsrettet uddannelse har hele tiden haft relativt let ved at finde job, og der er ingen grund til at tro at hovedpersonerne i solstrålehistorierne ikke også ville have fundet ét, uden diverse ordninger.

  • 0
  • 0

Politikerne er sikkert glade for den slags reklamespots for deres desperate forsøg på at se ud som om de gør noget for de ledige. Realiteten er at der ikke bliver skabt beskæftigelse med løntilskud. Men arbejdsgivere tager da selvsagt gerne imod pengene, istedet for at ansætte på ordinære vilkår. Pengene til løntilskud bliver iøvrigt taget fra andre dele af økonomien, hvor der fjernes beskæftigelse. Men dét er usynligt - hvorimod solstrålehistorier kan "dokumentere" at ordningerne har en effekt. Ingeniører og andre med en erhvervsrettet uddannelse har hele tiden haft relativt let ved at finde job, og der er ingen grund til at tro at hovedpersonerne i solstrålehistorierne ikke også ville have fundet ét, uden diverse ordninger.

Jeg har været i et par løntilskudsjob, i min tid som arbejdsløs. Den ene, var i kommunen, og har næppe hjulpen hverken på CV, kvalifikationer, eller andet. Den anden, var indenfor mit område, og ihvertfald, fik jeg en del af min viden opdateret. Det er både sjovt, interessant, og er med til at bevare ens kunnen - og ikke mindst forbedre denne, når man får et løntilskudsjob indenfor ens område. Man bliver opdateret på viden, og får kendskab, til det man har "misset" i tiden som jobsøgende. Samtidigt, giver det erfaring. Jeg syntes, at det offentlige skulle tilbyde løntilskud, i alt, som de uddanner indenfor. Og, eventuelt ligefrem skrædersy løntilskudsjobs, efter det de arbejdsløse kan, og har uddannelse i. Men, idag forstår vejlederne end ikke, hvad de arbejdsløse kan. Ofte, kan de ikke se forskel, på en e-ingeniør, og en m-ingeniør, eller en datalog. Jeg tror ikke, at omkostningerne vil være store ved, at der findes løntilskudsjobs f.eks. i det offentlige til alle, indenfor deres uddannelsesmæssige område, så de kommer op på et erfaringsniveau, der kræves i erhvervslivet. Jeg syntes, at det er bedst om muligt, at placere de fleste i det offentlige indenfor de rette jobs, da det kan være et konkurence problem, med at sponsere flere års ansættelse, i erhvervslivet. Når det offentlige betaler, syntes jeg, at resourcerne bør gå til det offentlige, og ikke til erhvervslivet. Erhvervslivet skal helst kunne klare sig, på kommercielle vilkår. Som eksempel, kunne man måske gøre det, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der måske både selv har opgaver, men måske også har den nødvendige viden indenfor de områder, som de arbejdsløse er arbejdsløse i, hvilket jobcentrene jo ikke kan have, andet end for nogle få.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten