Ingeniørkvinder: Arbejde mere? Aldrig i livet

Hvor mange ingeniører er det lige, der IKKE betaler topskat? Og hvor meget er det lige, vi får ud af at lægge en ekstra indsats, rent krone og øremæssigt?

Hvis jeg forhandler mig til at få 1000 kr mere i løn, forventer min arbejdsgiver (naturligvis) en tilsvarende større indsats, og dermed merværdi af mit arbejde. Det er logik for burhøns.

Min kone er hjemmegående, og derfor har vi kun én indtægt til at drive værket herhjemme. Desværre er systemet indrettet således, at det kun er mellemskatten, hvorpå der kan overføres fradrag imellem ægtefæller.

Jeg har sagt til min arbejdsgiver, at hvis deres (og min) moral var til det, kunne jeg nemt yde en ekstra indsats, hvis de blot ville halvere min løn og i stedet proforma-ansætte min kone til den anden halvdel af lønnen. Gevinsten for os ville være ganske mærkbar, idet topskatten ville forsvinde ud af regnestykket, og forskellen ville være ganske mærkbar målt i udbetalte kroner og øre.

Men det ville jo være snyd... Så hellere bruge alle de legale smutveje og få fryns som erstatning for penge...

Indledningsvist: Effekten af arbejdsudbuddet for de højest lønnede er forskellig afhængig af om der er tale om regeringens udspil (hvor topskatten stod for skud), eller aftalen med DF.

Men ellers er 100-71 = 29 og 100-48 = 52. Dvs. at op til 29% af kvindelige ingeniører og op til 52% af de mandlige kunne finde på at arbejde mere, hvis topskatten blev sænket.

I øvrigt kan man kun undres over at Lars Bytoft på denne måde fremkommer med udtalelser der meget let kan tolkes i den retning, at topskatten er ligegyldig. Som IDA-formand er det Lars Bytofts fornemste opgave at kæmpe for ingeniørernes arbejds- og lønforhold. Og topskatten har da immervæk en del at gøre med, hvor mange lønkroner en ingeniør får ind på kontoen!

Dilemmaet p.t. er, at rigtig mange ingeniører faktisk slet ikke når, at afholde deres ferie - og samtidig for flere og flere symptomer på stress, så der er slet ikke "tid" til at arbejde mere ... Det er det synspunktet i den konkrete "sag" går ud på.

... Og så kan jeg forhåbentlig berolige dig Nikolaj, med at jeg/vi bestemt kæmper for at topskatten skal lettes, således at også/specielt Ingeniørerne får mere ud af at arbejde.

Det må der ikke være nogen tvivl om!!!

:-)

I øvrigt kan man kun undres over at Lars Bytoft på denne måde fremkommer med udtalelser der meget let kan tolkes i den retning, at topskatten er ligegyldig.

Fagforening, regering (uanset sammensætning) og arbejdsgivere mener- og siger jo det samme: De er Aparatnik's; fælles om at udsuge lønmodtagere til gavn for "systemet's" vækst ;-)

PS: Vi der betaler topskat burde tage konsekvensen af skatteforliget og boycotte næste folketingsvalg. Det giver ingen mening at stemme; udfaldet bliver eens.

Det kunne være interessant at få kortlagt, hvor dette totalt umættelige ingeniørbehov helt konkret befinder sig. Ganske vist råber mange mere eller mindre populistiske repræsentanter for diverse interesseorganisationer på lempeligere regler for import af kvalificeret (og måske tilmed lavtlønnet?) arbejdskraft, men det siger jo intet om det reelle behov. Jeg er overrasket over i hvilken grad arbejdsgivere sidder på deres hænder i forhold til at melde tilbage på ansøgninger.

Ja det har jeg også tænkt Tommy.

Det mindre jo frygteligt meget om situationen for kun 7-8 år siden hvor firmaerne "skreg" på datamatikere. Men datamatikerne kunne ikke få job, fordi virksomhederne heller ansatte dataloger....

Heldigvis er der nu gang i hjulene, men man kan da kun være en lille smule skeptisk overfor Clausens og de andre sønderjyske venners råberi på arbejdskraft.

Jeg er overrasket over i hvilken grad arbejdsgivere sidder på deres hænder i forhold til at melde tilbage på ansøgninger.

Ja, for ikke at tale om at stort set alle ingeniørjobannoncer jeg ser er skrevet som en lukket dør, en afvisning, en lang liste af krav. Ikke meget om hvad man kan tilbyde. Det er arbejdstagers marked, men det ser ikke ud til at mange virksomheder har forstået dette. I hvert fald har dem der skriver jobannoncerne ikke.

Det ville klæde erhvervslivet om man var parat til at tage medansvar for efteruddannelsesbyrden ved at ansætte nyuddannede folk til ordentlige lønninger og forhold og vide at man skulle bruge tid og penge på at oplære/udvikle dem. Istedet søger alle folk med mindst 5-10+ års erfaring. Men alle kan jo ikke bare forbruge folk med 5-10+ års erfaring. Nogen skal også være med til at producere dem.

I en interessant artikel i weekend avisen for nylig omtales en analyse af 90'ernes sænkning af den svenske topskat. Konklusionen var at sænkningen havde en vis effekt på lysten til at arbejde mere, men at den i ligeså høj grad influerede på folks lyst til at læse videregående uddannelser og på folks generelle virkelyst.

Så selvom man ikke arbejder flere timer kan selve det forhold, at man får mere ud af en lønforhøjelse øge befolknings motivation og engagement på arbejdet. Hvis man omvendt er ligeglad med højere løn (fordi man alligevel ikke får pengene i hånden), så vil det indvirke negativt på ens lyst til at arbejde hårdt.

Jeg vil også vove den påstand, at vores aktuelle mangel på læger, IT folk og ingeniører i høj grad hænger sammen med den forholdsvis lille forskel i livsløn i Danmark (som igen hænger sammen med marginalskatten). Selvom det er lidt tabubelagt så tyder det jo på, at mennekser faktisk er drevet af egennytte; uanset om vi kan lide det eller ej.

Det kan jeg godt forstå!!! Der er andet i verden end arbejde. Det er ment at få et nyt/andet arbejde. meget mere smertefuldt, at sige farvel til en familie, eller begynde på en ny. Vi skal tjene de penge vi behøver, de år vi har børn og familie. Så ved jeg godt at der er meget forskellige opfattelser, af hvad man behøver. Min far sad altid og sov i en stol, når han endelig var hjemme. Han var en god rar far, der sagde han gjorde det for os, men vi ville hellere undvære...sommerhus, bil osv osv. Mange hilsner fra Jette..53 år i dag.

Han fremhæver, at de kvindelige ingeniører er langt bedre end mændene til at skabe sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Ikke desto mindre er det kvinderne, der har bragt problemet med at få det til at hænge sammen på bane.

Vi mænd har meget at lære, så vi ikke stirrer os fuldstændig blinde på karrieren og glemmer alt det ved siden af.

Den risiko løber vi mænd. Fordi vi mænd er jægere, der abstraherer fra det, der er irrelevant for løsning af opgaven.

[quote]Han fremhæver, at de kvindelige ingeniører er langt bedre end mændene til at skabe sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Ikke desto mindre er det kvinderne, der har bragt, problemet med at få det til at hænge sammen, på bane. http://www.lige.dk/Default.asp?Id=134&AjrN...

Vi mænd har meget at lære, så vi ikke stirrer os fuldstændig blinde på karrieren og glemmer alt det ved siden af.

Den risiko løber vi mænd. Fordi vi mænd er jægere, der abstraherer fra det, der er irrelevant for løsning af opgaven.[/quote]