Ingeniørforeningen melder sig ud af akademiker-fællesskab

»Nok er nok«. Sådan lyder den korte begrundelse fra IDA-formand Lars Bytoft, der torsdag afleverede en udmeldelse til formand for Akademikernes Centralorganisation Sine Sunesen.

Ikke alene var IDA den eneste store AC-organisation, der stemte nej til dette års overenskomstresultat på det offentlige område. Også når det gælder politiske udmeldinger fra AC er IDA ofte uenig med flertallet.

»Det kan vi ikke leve med. Vi er nået frem til, at vi ikke kan retfærdiggøre at bruge politiske, økonomiske og administrative ressourcer på noget, som vores medlemmer ikke får noget ud af,« siger Lars Bytoft.

IDA-formand Lars Bytoft vil have en slimline-udgave af AC, hvis ingeniørerne skal melde sig ind igen. (Foto: Lars Bertelsen) Illustration: Lars Bertelsen

Beslutningen har været længe undervejs, og ifølge formanden har IDA længe forsøgt at råbe de øvrige forbund op for at få hovedorganisationen til at ændre kurs. Men IDA, der er den største organisation i AC-fællesskabet, føler sig ikke hørt, og derfor har hovedbestyrelsen besluttet at tage det drastiske skridt:

»Det er den sværeste beslutning, vi har taget i min tid, fordi hovedorganisationerne er indbegrebet af Den Danske Model. Men mens vi har arbejdet hårdt for at nutidsgøre IDA, er det ikke lykkedes hovedorganisationen at følge med,« siger han.

Forud for beslutningen har IDA udarbejdet en såkaldt SWOT-analyse for at belyse fordele og ulemper ved AC, og den taler sit klare sprog:

På det private område dominerer IDA AC-klubberne i langt de fleste virksomheder, og derfor står foreningen lige så stærkt uden for fællesskabet, lyder vurderingen.

Når det gælder politisk interessevaretagelse, tror IDA på, at ingeniørernes stemme trænger kraftigere frem, hvis den ikke først skal igennem 'konsensus-organisationen'. Og når det gælder det offentlige område, tror Lars Bytoft, at IDA kan klare sig mindst lige så godt uden for AC:

»Vores medlemmer får mere værdi uden for det nuværende AC, men det bliver ikke billigere. På det offentlige område skal vi selv skabe kontakt til arbejdsgiverne, og på det private skal vi hjælpe virksomhedsgrupperne mere. Så det er ikke et spareforslag.«

Udmeldelsesfristen er et halvt år, og IDA håber, at den tid bliver brugt på at ændre AC, så IDA igen kan se fordelen ved at være med. Skal det ske, kræver det, at de 22 øvrige foreninger går med til syv krav fra IDA. Det væsentligste er, at AC fremover alene skal fungere som forhandlingsfællesskab for offentligt ansatte akademikere - med det klare mål at indsnævre løngabet til de privatansatte.

»Vi ønsker os allermest et 'AC slimline', for når det gælder det offentlige område, har AC en styrke i mængden. Hvis AC er klar til at imødekomme vores krav, så er vi klar til at komme tilbage,« fastlår Lars Bytoft.

Emner : IDA
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

var det virkelig så svært at forudse da I meldte jer ind? erik bock

  • 0
  • 0

Aner ikke hvornår IDA har meldt sig ind i AC men det er hverken for tidligt eller for sent at indse at tiden er løbet fra organisationer som ikke formår at følge med. Lars Bytoft er bare sej!!!

  • 0
  • 0

Jeg synes der er grund til at være lidt nervøs ved de udtalelser der er kommet fra IDA og de analyser IDa har lavet i denne forbindelse om overvejelserne om at melde sig ud af AC:

Der er desværre i Lars Bytofts udmeldinger i Ingeniøren og i IDA's analyser en lille snert af ingeniørchauvinisme. Lars Bytoft siger i Ingeniøren at IDA kæmper for forskning til gavn for erhvervslivet - mens AC bare snakker forskningsfrihed. Nuvel, spørgsmålet om forskningsfrihed er et stort spørgsmål hos en del forskere - ikke mindst i en tid, hvor det bliver sværere og sværere at få forskningsbevillinger uden der er medfinansiering fra en virksomhed. Desuden er Lars citeret for at IDA ikke synes ikke som de andre organisationer at det er synd for arbejdsløse medlemmer.

Endvidere ser IDA ud til at ville bruge sin mulige frihed i overenskomstforhandlingerne til at kæmpe for bedre forhold til IDA-chefer i det offentlige - i følge IDA's notat om fordele og ulemper ved at melde sig ud af AC.

IDA har ved de sidste par overenskomster været den eneste AC-organisation, der har stemt nej - og så er man blevet tvunget med af de andre organisationers 'ja'- Jeg ville være glad ved at se en analyse af uenighederne og deres baggrund.

Jeg frygter lidt for ingeniørchauvinisme og enegang i en tid, hvor det er tydeligt at samfundsmæssige forandringer ikke lykkes ved alene at snakke teknik, men ved at tænke teknologier som systemer, der til stadighed er til forhandling og kræver opbakning fra en bred vifte af aktører. Jeg finder det ikke mindst bekymrende som aktiv i et IDA-fagteknisk selskab, der altid har prioriteret samarbejdet med andre faggrupper højt.

  • 0
  • 0

med det klare mål at indsnævre løngabet til de privatansatte.

Men de skal stadig have langt flere privilegier, mindre ansvar og kortere arbejdstid?

  • 0
  • 0

Desværre må jeg konstatere at IDA har gjort dette helt uden at overveje konsekvenserne for de privatansattes AC klubber, hvilket vel er 1/3 del af medlemmerne.

For en stor AC gruppe som Novo Nordisk Akademikerforening der dækker ca 3600 akademikere, hvor jeg indtil foråret var formand i 2 år, der bruger vi AC.

Hele vores vedtægtgrundlag bygger på at vores medlemmer skal være i en AC fagforening. Det betyder at næsten halvdelen af akademikerne i NN med et slag som vedtægterne er i dag ikke er medlemmer længere. Det betyder også at hovedparten af bestyrelsen i akademikerforeningen ikke er medlemmer længere.

I det hele taget bliver det vanskeligt at finde fælles fodslag på tværs af akademikerne, hvilket ellers er vigtigt for at AC VG klubberne kan stå stærkt i forhold til de private ledelser.

Jeg savner at IDA og ikke mindst at vores meget prograsive formand Lars havde overvejet dette lidt bedre, og at det måske var blevet gjort med lidt mere dialog. Lige nu venter jeg spændt på hvad IDA så har tænkt sig i forhold til AC VG klubberne?

Der er altid flere sider af en sag og AC er bestemt ikke kun offentlige forhandlinger.

  • 0
  • 0

Jeg har gransket de forskellige meddelelser både IDA og andre har udsendt. Jeg har gransket forløbet og de udmeldinger der forskellige parter har smidt efter hinanden. Jeg har nærlæst den såkaldte SWOT-analyse. Desto mere jeg har læst, desto mere grædefærdig... Det er meget svært for udenforstående at gennemskue hvad det egentlig er IDA vil opnå. Det er meget svært for udenforstående at ignorere den skingre retorik og finde/forstå de relle argumenter. Det er ret svært for udenforstående forstå nødvendigheden af den voldsomme "smækken med døren" og stillen "ultimative krav" m.v. Det er, lige efter tekstbogen, et klassisk eksempel på "taber-strategi" med fuld skrue og forgyldninger. Det ligner: Intet ønske om løsning, blot et mål om med mest mulig larm at komme ud af døren uden mulighed for nogensinde at komme tilbage.

Jeg nægter at tro på at Lars, eller for den sags skyld nogen anden i bestyrelsen, skulle være så åndeligt udfordrede, at de ikke véd hvad de gør. Der må m.a.o. vare en dybereliggende mening.

Jeg vil ikke gøre mig klog på det offentlige område, men jeg kan da fortælle lidt fra det private: Nej, Ingeniører er ikke en flertal. Nej, Ingeniører er ikke centrale toneangivende figurer alle vegne i det private. Nej, Ingeniører har ikke nogen "specielle Ingeniøregenskaber" der straks, for den store omverden, mærker dem på særlig og gunstig vis. Og, Jo, Ingeniører eri meget høj grad afhængige af (alle) andre faggrupper. Jo, Ingeniører arbejder glimrende sammen med andre faggrupper. Og, Jo, Ingeniører er langt de fleste steder en minorietet.

Ingeniørerne i det private har ganske enkelt ikke råd til at stå som en isoleret småfornærmet gruppe. Jeg har den store glæde (i det mindste indtil i Torsdags) at være VG-formand for en middelstor gruppe AC'ere på en middelstor arbejdsplads. Siden i torsdags har jeg med gru kunnet følge hvor katastrofalt hurtigt års møje kan pulveriseres, og vi er nu tilbage til nulpunktet i vores arbejde og repræsentation. Endnu mere grufuldt at se det ske imedens den ene mere selvsmagende udtalelse efter den anden blafrer ud i medie-strømmen. Nej, kære venner, der er intet "glædeligt" eller "på tide" eller "uafvendeligt" over dette her. Det er i bedste fald "ikke-gennemtænkt".

Kære (med)Ingeniører og bestyrelse, så vågn dog op. Ingeniører er hverken de fleste, de mest centralt placerede, de bedst formulerede eller de mest interessante. Faktisk ville det klæde en smule med en mere ydmyg profil og en retorik med knap så mange ultimative krav. Men på den anden side, hvis den skjulte dagsorden er at bombe os udenfor indflydelse på det private marked, at få os til at fremstå som useriøse med en adfærd som små utilpassede børn. Så er vi tæt på at komme i mål.

M.a.o. ren taber strategi. Hvor er det trist.

  • 0
  • 0

IDA er en organisation - som du betaler til - hvorfor så det? For at være solidariske med dine kollegaer. Kollega der bliver kørt ned af stress, bliver fyret (ja, vendt blot det kommer!) For at nyde godt af fagtekniske møder og sociale arrangementer, for at få billige kontante medlemsfordele. Hvis du ikke vil være solidarisk - så synes jeg at du skal melde dig ud af IDA - det er jo grundtanken med at være medlem af en organisation, der foreslår minimumsløn laver lønstatestik og forhandler overenskomst.

Vores forhandlere i AC har ikke været i stand til at komme igennem med mere - se lige på sygeplejeskerne Sosu'erne - hvor meget fik de ud af at gå selv??

Arbejdsgiverne knider sig i hænderne og vil også helt sikkert synes det er en god ide at IDA forlader AC - Vi bliver så spildet ud med andre. Og det synes HB, som god liberal selvfølgelig er fint! HB har hen over hovedet på de offentlige tillidsfolk truffet beslutningen - er det demokrati og respekt for at IDA har offentlig ansatte?

Jeg vil mene, at hvis IDA melder sig ud af AC så skal vi der har overenskomst skynde os samlet over i andre AC-organisationer. Jeg håber, at vi kan flytte gruppevis - eks. ingeniører der forsker, underviser kan flytte ind som en gruppe hos Dansk magisterforening og chefer, ingeniører i kommunerne, mellemledere kan flytte ind hos DJØF og så fremdeles.

Hvem vil være med til at arbejde for det?

Ole Schultz

  • 0
  • 0

ja - enig, men HB's repræsentat(er) i AC har ikke på normalvis demokratrisk vis kunnet argumentere. Og har i stedet hævet revolveren med 7 ultimative krav. AC er sammensat af 22 orgaisationer, som IDA's hovedbestyrelse er sammensat af 9 lister. Det repræsentanterne har gjort svarer til at en af vores listerepræsentanter siger jeg vil være formand ellers melder jeg mig ud. Hvad skal vi svare - ja, selvfølgelig meld dig ud.

IDA tilbyder forhanslingsteknik kurser og taler teknik samt personlig gennemslagskraft kurser - måske skulle der lidt uddannelse til inden at man begår sig blandt akademikere - det er jo en akademisk organisation, hvor man i sit studie har lært argumentets og dokumentes kunst for at komme igennem med sit budskab

Jeg vil, som andet steds på denne debatside opfordre dig til, at vi går i samlet flok -

  • 0
  • 0

Jeg har modtaget følgende debatindlæg pr. mail fra Jens Kjær Larsen. Jens Ramskov, Debatredaktør

Efter at jeg i sidste uge, med glæde, kunne noterer mig, at IDA nu endelig efter alt for mange års passivitet, skruer bissen på overfor AC - med sine 7 krav til et helt nyt AC, eller en klar udmeldelse - kan jeg kun sige, at fredagens nummer af Ingeniøren blot bekræfter mig i nødvendigheden af denne handling

At Professor Henning Jørgensen, med sine holdninger åbenlyst lever i fortiden, er vist klart for enhver. Men at Sine Sunesen siger at IDA´s krav "falder på stenet grund" viser blot, at hun ikke har forstået at der blæser helt nye vinde på det danske arbejdsmarked. Heldigvis er ingeniørerne i dag så stærke, at hendes udsagn om, at det bliver værst for ingeniørerne selv, lyder både hult og falsk. Men det er selvfølgelig svært ikke mere at være en succes, når man netop har skaffet "historisk høje lønstigninger" ...

Men at vore 3 forbundsformænd ikke kan se nødvendigheden i fornyelse af vores fagforeningsdel er faktisk lidt skræmmende. Heldigvis har jeg erfaret, at IDAs repræsentant-skab og HB er fuldt i gang med en revitalisering af forbundsområdet. Et nødvendigt træk, som forhåbentlig vil kunne give os nogle formænd for forbundsafdelingerne, der holdningsmæssigt er på linie med os helt almindelige medlemmer. Noget som HB må siges at være, med deres fremadrettede IDA-2011 plan, og nu med udmeldelsen af AC. Godt gået HB!

Med venlig hilsen

Jens Kjær Larsen Holstebro

  • 0
  • 0

Jeg vil foreslå hovedbestyrelsen at der afholdes en afstemning blandt medlemmerne af IDA om medlemskabet af AC. Jeg er også en af dem der står uden tillidsmand 1/1-09.

Mvh.

Ib Høst Pedersen

  • 0
  • 0

I Ingeniøren den 27. juni blev bragt et åbent brev til IDA's Hovedbestyrelse fra formanden for IDA-Kommunal. Det kan læses via dette link: http://ing.dk/artikel/89384.

Hovedbestyrelsens svar har givet anledning til tre nye læserbreve, som det af pladshensyn ikke er muligt at bringe i Ingeniørens papirudgave den 4. juli. Derfor bringes de her, sammen med de øvrige indlæg om IDA og AC.

Jens Ramskov, Debatredaktør

Uffe Rasmussen, næstformand i IDA-kommunal skriver under overskriften:

IDAs udmeldelse af AC

Hovedbestyrelsen ofrer tilsyneladende ikke meget tankearbejde på at give det ”ikke-svar”, der gives til formanden for IDA-kommunal, Preben Mac, i Ingeniøren (karriere) fra 27. juni. Indlægget er fyldt med ukonkrete, insinuerende sætninger, som fx "På samme måde som IDA de sidste 4-5 år har rykket fra resten af den etablerede foreningsverden, ved at turde gøre tingene anderledes – og det med rimelig stor succes. I en sådan proces vil der (desværre) altid være nogen, der hellere vil blive i ”de gode gamle” dage" - altså underforstået de tungnemme offentlige ansatte(s repræsentanter).

Hovedbestyrelsens intellektuelle præstationer afspejles i udgangsreplikken: ”IDAs medlemmer er nemlig alt for vigtige til at, at enkelte personer eller fraktioner skal forhindre dette arbejde til gavn for netop dem”.

Hovedbestyrelsen gider åbenbart ikke – eller kan ikke - argumentere for dens beslutning, men vælger at postulere, at fraktioner - IDA-Kommunal forstås – vil forhindre et arbejde, der skulle være til gavn for IDAs medlemmer.

I IDA kommunal har vi grundigt drøftet HBs beslutning og finder den overordentlig betænkelig. Uanset hvor langt fremme HB har følt sig ved beslutningen, så savner vi konkret svar på de spørgsmål Preben Mac har stillet. Som Edison påpegede er en opfindelse ”1% inspiration og 99% transpiration”, og det virker tilsvarende her, som om HBs beslutning mere har været præget af inspiration end transpiration forårsaget af intellektuel analyse. Eller også har HB måske valgt fokusere IDA som ”koncern” på bekostning af de offentligt ansatte medlemmers situation – udfra devisen: HB leverer inspirationen og IDA-Kommunal skal levere transpirationen.

Det vil kræve en kolossal indsats at forberede og forhandle en ny særskilt overenskomst for ingeniører – især hvis man forventer den skal være bedre end en afskrift af AC-overenskomsten. Og der henstår mange drøftelser og forhandlinger om lokal repræsentation i kommunernes MED- og SU-udvalg og efterfølgende koordinering med andre faggrupper. Samtidig er det svært at se de realistiske fordele, som HBs beslutning skulle afstedkomme for de kommunalt ansatte ingeniører..

Bl.a. derfor har HBs beslutning vakt ærgrelse og bekymring i IDA-Kommunal, og man må som kommunalt ansat håbe, at HB ikke har udtømt dens intellektuelle formåen med det svar, som Preben Mac spises af med.

Preben Mac, formand for IDA-Kommunal har sendt et nyt åbent brev til IDA's Hovedbestyrelse om

Ingeniørforeningens medlemskab af Akademikernes Centralorganisation (AC)

IDA-Kommunal har sendt et åbent brev til IDA´s hovedbestyrelse (HB) om HB´s beslutning om udmeldelse af AC. Brevet og HB´s svar er offentliggjort i Ingeniøren den 27. juni 2008.

På mange af de offentlige arbejdspladser er der en naturlig frygt for, at beslutningen om udmeldelse af AC vil medføre mindre indflydelse på løn- og arbejdsforhold både lokalt på arbejdspladserne og i forbindelse med de fremtidige overenskomster.

IDA-Kommunal kan ikke forstå HB´s beslutning og nærer den samme frygt om at de offentlige ansatte vil miste indflydelse på grund af beslutningen.

IDA-Kommunal stillede derfor i det åbne brev en række spørgsmål, fordi vi ønsker at kunne forstå beslutningen og for dermed, at kunne forklare det fornuftige i beslutningen overfor vores kollegaer på de offentlige arbejdspladser.

IDA-Kommunal finder det derfor uforståeligt, at HB i svaret bl.a. nævner ”Men hvis IDA-kommunal eller andre fraktioner mod forventning ikke vil deltage proaktivt i det fremadrettet arbejde, så kan HB love dig, at HB selv vil gøre det og det med fuld styrke”.

IDA-Kommunal ønsker netop at deltage proaktivt i denne sag til gavn for medlemmerne og vil på den baggrund gerne vide, hvad det er, HB vil gøre med fuld styrke?

Derudover er det også mærkeligt, at HB skriver ”Du stiller yderligere nogle gode og meget relevante spørgsmål. Desværre kan vi ikke offentliggøre svarene, da vi ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afsløre hele IDA´s strategi over for andre faglige organisationer”.

IDA- Kommunal spurgte bl.a. om

• Er IDA fortsat er en fagforening, der arbejder for kollektive løsninger på løn- og ansættelsesforhold? • Hvilke drøftelser har IDA haft med AC forud for denne beslutning? • Hvor mange AC-hovedbestyrelsesmøder har IDA´s formand, Lars Bytoft, deltaget i, i løbet af de sidste to år? • Har IDA´s 7 konkrete ønsker til AC været fremsendt til AC, og i givet fald været forhandlet, inden HB´s beslutning blev taget?

Det er svar på disse spørgsmål, som IDA-Kommunal og de andre faglige organisationer åbenbart ikke må høre.

Jeg kan ikke forstå, at det kan skade IDA, at de andre organisationer får at vide om IDA fortsat er en fagforening, der arbejder for kollektive løsninger på løn- og ansættelsesforhold.

Jeg går ud fra, at de andre faglige organisationer kender svaret på de 3 sidste spørgsmål, så jeg tror ikke, at HB røber så meget ved at svare IDA-kommunal. Men vi skal åbenbart spørge de andre organisationer for at få svar.

Jeg må desværre konstatere, at HB, med denne lukkede holdning overfor IDA-Kommunal, ikke deltager særligt proaktivt i det fremadrettede arbejde.

IDA-Kommunal spurgte også om, hvad HB har tænkt sig med hensyn til den reducerede indflydelse lokalt og i forbindelse med de fremtidige overenskomstforhandlinger.

Det kan man med god vilje godt forstå, at HB ikke vil offentliggøre overfor andre organisationer. Men jeg kan ikke forstå, at HB ikke vil offentliggøre det overfor IDA-Kommunal, som jo skal hjælpe med at varetage medlemmernes interesser på arbejdspladserne

Jeg vil derfor spørge HB om de vil sende svarene til IDA-Kommunal.

Afslutningsvis vil jeg opfordre HB til, med fuld styrke, at arbejde for at indgå en fornuftig aftale med AC, til gavn for de offentlige ansatte ingeniører, så hurtigt som muligt og inden årets udgang.

Rolf Kallesøe, fomand IDA-STAT 1995-2002 og medlem af IDA’s offentlige forhandlingsudvalg, har skrevet følgende:

AC udmeldelse skyldes ikke dårligt OK-08 samarbejde, som nogen påstår

Det er dybt naivt, at tro at IDA kan forhandle et bedre OK-resultat end AC. Og dette forhold vil ikke ændre sig ved udmeldelse af AC. Ved det store OK-bord er det finansministeren og CFU (Centralorganisationerne Fælles Udvalg) der bestemmer den overordne ramme(dvs at finansministeren bestemmer). Så AC kan ikke bebrejdes for dette resultat.

Ved OK-08 blev rammen 12,8%, og selv de kostbare strejker har ikke kunnet ændre mere end brøkdele af denne ramme.

IDA har ikke fremsat et krav de sidste mange OK-forhandlinger, som ikke er båret videre af AC. Når vi to gange ud af tre har anbefalet IDA’s medlemmer at stemme nej, er det for at sende et signal til arbejdsgiverne om, at vi ikke er tilfredse med den lønudvikling, det offentlige tilbyder.

Hvis IDA vil gøre sig noget håb om at indsnævre løngabet mellem offentlig og privat ved en OK-forhandling, skal vi opsige reguleringsordningen i forhold til det private arbejdsmarked, og selv det er sikkert ikke nok, fordi de privatansatte ingeniører (og akademikere) løber fra gennemsnittet af de privatansatte. Et samlet AC kunne måske godt komme igennem med en ophævelse af reguleringsordningen, men for IDA alene er det helt utopisk.

Ved et normalt OK forhandles opskrivningsprocenten i perioden incl. forventningen til reguleringsordningen. Det er således den samlede løn for den enkelte ingeniør, der generelt opskrives, normalt pr. 1. april. For en privatansat meddeles lønstigning som et kronebeløb. Det er også muligt for offentlige ansatte ved den årlige forhandling af tillægsforhøjelser, problemet er blot, at den offentlige arbejdsgiver (i staten) er underkastet fiktive effektiviseringsbesparelser på min 2% pr. år, dvs. faldende lønsum.

Den eneste situation, hvor reel lønfremgang kan forhandles, er ved jobskifte, dette gælder både offentlig og privat. Ved nyansættelse af erfarne ingeniører i staten udgør tillægsdelen op mod 40% af den samlede løn. Løndannelsen er således sammenlignelig, bortset fra det forhold, at staten er en meget stor arbejdsgiver og kun kan presses i en virkelig mangelsituation, og kun ved nyansættelse.

Skal der flere penge på bordet i den årlige lønforhandling, skal det være muligt at konflikte mod den enkelte arbejdsplads, hvis den årlige forhandlingspulje ikke er stor nok. Dette kan IDA ikke aftale alene, her er det helt nødvendigt med AC-fællesskabet.

Som nævnt ovenfor har der ikke været utilfredshed med AC’s ageren i forhold til IDA offentlige forhandlingsudvalg, IDA-FHO, givet de vilkår AC arbejder under. Det er derfor med stor undren, at jeg læser IDA ønske 2 til AC, hvor det foreslås, at AC’s hoved¬bestyrelse overtager de offentlige OK-forhandlinger. Dette virker nærmest som et krav rettet internt i IDA med henblik på at fratage forbundsafdelingerne indflydelse på egene ansættelsesforhold. For man kan vel ikke forestille sig, at IDA er repræsenteret i AC ved andre end IDA’s formand.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten