Ingeniører skal blive bedre til innovation
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniører skal blive bedre til innovation

Danske rådgivere er for tilbageholdende med udvikling og innovation sammenlignet med resten af byggeriet. Det mener sekretariatschef Mikkel A. Thomassen, der siden 2005 har stået i spidsen for Byggeriets Innovation:

»Der er nogle grupper, der er påfaldende tavse i forhold til mulighederne inden for eksempelvis systemløsninger, og det er først og fremmest ingeniørerne. Vi har lavet meget med arkitekter, en del med entreprenører og også med nogle byggematerialeproducenter, men for lidt med de rådgivende ingeniører.«

Som et eksempel henviser Mikkel A. Thomassen til udviklingsprojektet Altan.dk, som Byggeriets Innovation selv er part i, hvor altaner til etageejendomme produceres som systemleverancer frem for fra sag til sag.

»De (rådgiverne, red.) kunne lave det til et nyt forretningsområde og sige: Nu skal I høre, nu vil vi ikke tilbyde jer rådgivning på enkeltprojekter. Vi vil tilbyde jer nogle designredskaber, som I selv kan bruge, og så får vi måske vores penge på en licens eller ved, at man køber noget software. Det ville være en anden måde at tænke sin forretning på, men det er de tilsyneladende ikke interesserede i.«

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) afviser direktør Lars Goldschmidt:

»Jeg er enig med Byggeriets Innovation i, at der er masser af potentiale for rådgiverbranchen i systemløsninger. Men jeg 3er helt uenig i, at vi ikke skulle være lige så aktive med innovation som resten af byggebranchen,« siger han og uddyber:

»Udviklingen af Det Digitale Byggeri har eksempelvis i høj grad været drevet af rådgiverne, og uden at jeg ønsker at lyde aggressiv, så gør de nye redskaber, at vores medlemmer rykker længere ind på blandt andet tegning af projekter,« siger Lars Goldschmidt.

Mikkel A. Thomassen mener, at rådgivernes tilbageholdenhed koster dem muligheder.

»Der vil være eksisterende områder, som de ikke får lov til at have i fred. Der sker jo en generel brancheglidning, og i dag har de store entreprenører deres egne projekteringsafdelinger, og materialeproducenterne er også i bevægelse, for de ved godt, at det ikke er langtidsholdbart at konkurrere på et meget simpelt produkt. Derfor bygger de produktions- og projekteringsviden ind i deres produkter,« siger han.

FRI offentliggjorde lige før jul sin årlige videnopgørelse, som viste et fald i branchens udviklingsinvesteringer i 2006. Hos de 20 procent af rådgiverne, som bedriver forskning og udvikling, faldt investeringerne således med et procentpoint fra 5 til 4 procent af egenproduktionen i forhold til 2005. Til sammenligning investerede højteknologiske industrivirksomheder under ét 8,5 procent af omsætningen i forskning og udvikling i 2005 og den samlede fremstil lingsindustri 4,6 procent. Men det fald har en enkel forklaring, mener Lars Goldschmidt:

»Det skyldes ganske enkelt manglen på arbejdskraft. Indtjeningen har jo været god de seneste år, og havde vi ikke haft rigeligt at gøre med at betjene vores kunder, så var investeringerne i forskning og udvikling steget i stedet for at falde,« siger han og forudser, at et mindre pres på arbejdsmarkedet i 2008 hurtigt kan føre til øget innovation.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten