Ingeniører måles arbejdsdagen lang - del 2

Målesystemet holder ham til ilden

Michael Berliner Pedersen, it-konsulent ved SAS Institute

På SAS Institute indgår tidsregistreringen som en central del af medarbejdernes kontrakt med krav om, at mindst 76 pct. af arbejdstiden skal være fakturérbar eller gå til salgssupport. Resten kan bruges til egenudvikling, kurser, videndeling, administration og personlig tid, og det trives ingeniør Michael Berliner godt med:

»Jeg synes, at målene er meget rimelige og til at nå med en almindelig arbejdsindsats,« siger han og tilføjer, at det holder ham til ilden at holde øje med sit tidsforbrug:

»Vi kender alle de dage, hvor man ikke rigtig får lavet det, man havde forventet. Når jeg gør min arbejdstid op efter sådan en dag, tænker jeg, at i morgen må jeg give den en skalle.«

Michael Berliners forrige job var som ph.d.-studerende på DTU, hvor der ikke blev målt på andet end slutresultatet:

»Det var faktisk stressende, fordi det var mere flagrende og ukonkret. Jeg er nok typen, der godt kan gå i fordærv, hvis ikke jeg har nogle måltal at gå efter,« siger han.

På SAS Institute giver målingerne ham et konkret værktøj til at finde ud af, hvad hans indsats er værd:

»Jeg skal til MUS-samtale på onsdag og har allerede været inde og tjekke mine tal. Det ganger jeg med timepriserne, for i sidste ende bliver vi jo målt på, hvor mange penge vi tjener til biksen,« siger han og indrømmer, at det selvfølgelig er sjovest at blive målt, når det går godt. Men han ser også en fordel i de klare beviser, hvis målene ikke nås:

»Jeg er personligt interesseret i, at opgørelsen er retvisende, for hvis nu jeg brugte for meget tid på administration, så kunne jeg jo bruge det til at vise, at jeg har brug for en personlig assistent til aflastning,« siger Michael Berliner, der normalt opgør sit timeforbrug én gang om dagen.

Registreringer er et nødvendigt onde

Bent Raben, tillidsrepræsentant i Grontmij/Carl Bro

I Grontmij Carl Bro registrerer ingeniørerne dagligt deres tidsforbrug, men også finansielle mål, medarbejdertrivsel, kundetilfredshed, salgsprocesser og flere andre ting registreres. Men tillidsmand Bent Raben er stærkt i tvivl om, hvorvidt registreringen bliver brugt aktivt overalt i virksomheden.

»Jeg har været her i 15 år, så jeg har vænnet mig til tidsregistreringen, men der er ingen tvivl om, at nogle ingeniører opfatter det som ubelejligt og et dagligt irritationsmoment. De, der forlader rådgiverbranchen, nævner ofte, at de glæder sig til at slippe for timeregistreringerne,« siger han. Bent Raben mener, at der eksisterer et konkret måltal for, hvor meget af tiden der skal kunne konteres. Men som tillidsmand er hans holdning, at det er op til afdelingslederne at gøre det klart for medarbejderne, om de bruger tiden på det rigtige i forhold til målene.

»Det er jo chefen, der kan bestemme, hvad arbejdstiden skal bruges til. Det er jo noget abstrakt for den enkelte, om det hedder det ene eller andet i registreringen. Og så er vi jo alle forskellige. Nogle udfylder registringerne med støn, suk og smerte, mens andre sagtens kan se rimeligheden i det,« siger han.

Nogle ingeniører elsker selvledelse og accepterer derfor også, at de selv har stort ansvar for at styre deres eget produktivitetsflow.

Bent Raben er ikke i tvivl om, at ledelsen sidder med informationer, som de kan bruge som et ledelsesværktøj.

»Men jeg oplever også ledere, der bruger målingerne til at sige bøh til medarbejderne. Altså give dem dårlig samvittighed over, at deres produktivitet ikke er god nok. Det er den kedelige udgave af, hvad målingerne bliver brugt til. Men andre steder tager lederne ansvar og fortæller stille og roligt, at ingeniørerne skal til at gøre noget andet, end det de gør lige nu,« vurderer Bent Raben,

Hans erfaring er dog, at det altid er de økonomiske mål, der kommer i første række.

»Det er et overskudsfænomen at arbejde med alle mulige forskellige mål. Lever vi ikke op til økonomiske mål, så bliver de andre mål bøjet. For vi bliver aldrig bebrejdet for at tjene penge,« konstaterer tillidsmanden.

For bygherrens skyld

Mette Ledgaard-Sørensen, konstruktions- ingeniør ved Rambøll Danmark

I Rambøll Danmark er timemåling et nødvendigt redskab for at holde styr på, hvor mange timer der bruges på de konkrete projekter, og dermed hvor stor en regning der skal sendes til kunden. Samtidig bruger rådgiverfirmaet time- registrering som led i økonomistyringen.

Konstruktionsingeniør Mette Ledgaard-Sørensen skal derfor aflevere en elektronisk timeregistreringsseddel én gang ugentligt, hvor hun opgør, hvordan hendes arbejdstimer fordeler sig på forskellige projekter, uddannelse, afdelingsmøder, sygdom mv.

»Jeg ser det meget som et nødvendigt arbejdsredskab, så ledelsen kan melde tilbage til bygherren, og har ikke indtryk af, at min afdelingsleder bruger det til andet,« siger Mette Ledgaard-Sørensen, der derfor er helt tryg ved målingerne:

»Det er klart, at hvis jeg troede, at det blev brugt som en slags overvågning af mit arbejde og til at kommentere, at jeg ikke laver nok, så ville jeg nok ikke have et så afslappet forhold til det,« siger hun.

I Rambøll er der ikke faste måltal for, hvor meget af arbejdstiden den enkelte skal bruge på projekter, og hvor meget der kan bruges til andre ting. Til gengæld er der måltal for, hvor meget fakturérbar tid den enkelte afdeling skal levere.