Ingeniører kæmper mod Hallandsåsens vandmasser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniører kæmper mod Hallandsåsens vandmasser

"Vi havde ventet, at der ville trænge vand ind. Men ikke i de mængder," siger Simon Taylor, Cowis projektleder på Hallandsåstunnelen, der er et af Skandinaviens værste skandalebyggerier.

Han er bekymret for, at vandproblemerne vil forsinke projektet yderligere i forhold til 2012, der er projektets flere gange reviderede deadline. Dermed er det 9 mia. kr. store budget også i fare.

"Mange mener, at vi end- nu ikke har set de vandmasser, som Hallandsåsen kan give os. Vi får nu omkring 100-200 liter pr. sekund, men det kan blive langt værre," siger han.

Simon Taylor, der i fem år har fungeret som tilsynschef for bygherren, Banverket, vil nødig male fanden på væggen. Han mener, det hele afhænger af de overraskelser, som den forvitrede klippe med meget højt vandtryk, vil give tunnelborene.

Boremaskine som ubåd

For at undgå en uhensigtsmæssig grundvandssænkning har anlægsarbejdet på Hallandsåsen fået en såkaldt miljødom, der tillader entreprenøren at pumpe op til 100 liter vand ud pr. sekund i en 30 døgns periode.

Derfor nærmer borearbejdet sig grænsen for, hvornår processen skal stoppe. Og miljømyndighederne holder skarpt øje med projek- tet. Indtil videre fortsætter _boremaskinen sin vej gennem urfjeldet, og for at holde sig under 100 liter pr. se- kund tager Skanska forskellige afværgeforanstaltninger i brug.

En af dem er en tidskrævende forbehandling af undergrunden med en cementblanding, der bliver pumpet ind i alle revner. Derefter _gnaver boremaskinen sig gennem den behandlede undergrund. Normalt arbejder tunnelboremaskinen med åbent skjold, men når den gnaver sig igennem en sprækkefyldt klippe med meget vand, er en _anden mulighed at køre i lukket tilstand og under et tryk, som modsvarer det omgivende vandtryk fra bjerget og dermed fungere som en slags ubåd. Det er imidlertid langsommere og slider mere på materiellet.

Kostbar frysning

En tredje - meget kostbar - mulighed, der også blev brugt på Storebæltstunnelen og ved anlægsarbejdet på Nørreport Station, er frysning.

På en næsten 140 meter lang strækning er der installeret fryserør, og grunden er frosset ned til minus 20°C. Nedfrysningen skal begynde, næsten et år før boremaskinen kommer, og det tager omkring et år at bore en kilometer. Den første strækning er færdig, og arbejdet skal snart i gang på den næste.

"Det vil give os en meget stabil og tør undergrund," siger Simon Taylor forhåbningsfuldt.

Men nedfrysning er så dyrt, at der kun bliver råd til den metode på den 300 meter lange strækning, som risikovurderingen har udpeget som den vanskeligste. For alene den strækning beløber sig til næsten én mia. kr. Resten må boremaskinen derfor klare selv, og det kan den også, mener Simon Taylor.

Hulrummet mellem det udgravede og tunnelelementerne bliver udfyldt med en slags mørtel, en blanding af grus, sand, cement, flyveaske, en slags blødgører og en "anti-wash out", som forhindrer cementen i at blive spulet. Men endnu mangler den optimale løsning. Jagten på andre produkter fortsætter derfor, for viser det sig ikke at fungere i tunnelen, risikerer grundvandslækagen at overskride de værdier, som Miljødomstolen har fastsat, og anlægscheferne risikerer nye miljøanklager.

Det har ikke skortet på advarsler. Både bygherre og entreprenør vidste fra starten, at geologien var meget vanskelig. Dels fra de over 1.000 huller, der er boret, dels fra et kuldsejlet anlægsprojekt i starten af 90–erne. Fra starten var forholdene dårligt undersøgt, og det kom bag på alle, hvor porøst bjerget er.

Projektets budget er i dag tidoblet fra 960 mio. svenske kr., og dets deadline er udskudt fra 2000 og 12 år ud i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten