Ingeniører går forgæves efter teknisk videreuddannelse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniører går forgæves efter teknisk videreuddannelse

Vil du gerne blive en mere effektiv leder eller bedre til at forretningsudvikle? Så er der rigeligt med varer at plukke ned fra kursushylderne. Men hvis du som ingeniør søger efteruddannelse inden for eksempelvis nano- og robotteknologi, skrumper udvalget drastisk ind.

Mens ingeniører kan vælge og vrage mellem efteruddannelse og kurser inden for ledelse og andre ‘bløde’ emner, kniber det nemlig langt mere med at få lagt hård teknisk viden til sin eksisterende uddannelse.

»Det er teknisk efteruddannelse, der lige nu er størst efterspørgsel på, og det er her, man finder udfordringerne for ingeniørerne. Du kan tage et semester på universitetet, men hvor går man hen, hvis man har brug for et teknisk kursus, der f.eks. kun varer 14 dage?« spørger formanden i Ansattes Råd, IDA, Juliane Marie Neiiendam.

Konsulentfirma leder forgæves

Ifølge IDAs kompetenceundersøgelse fra 2017 oplever hvert femte IDA-medlem problemer med at finde relevant teknisk efteruddannelse. Herhjemme bliver der ganske enkelt ikke udbudt nok kurser, der rammer behovet hos ingeniører med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.

Ifølge Juliane Marie Neiiendam er det et problem, der især rammer ingeniører i de små og mellemstore virksomheder:

»I en stor virksomhed har man ressourcer til at sætte et kursus op internt i firmaet for at dække behovet, men for de små virksomheder er det ofte ikke en mulighed,« siger formanden.

Universiteternes specialise­rede kurser i programmering passer ikke til behovet i virksomheden Technicon, der udvikler robotløsninger. »Jeg vil gerne sende mine folk på efteruddannelse, som repræsenterer den tværfaglighed, der kendetegner Industri 4.0,« siger adm. direktør Casper Hansen. Illustration: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hos konsulentvirksomheden Technicon i Hobro, der beskæftiger omkring 30 ansatte, arbejder der ingeniører inden for flere forskellige fagområder, bl.a. software, maskinteknik og produktion. Her kan adm. direktør og ejer Casper Hansen, som selv er civilingeniør i anvendt mekanik, nikke genkendende til problemet:

»Nogle af vores folk har konkret efterspurgt efteruddannelse, og derfor har jeg undersøgt det, men det har været umuligt at finde noget,« siger Casper Hansen.

Universiteterne rammer forbi

Direktøren oplever, at en stor del af udbuddet af efteruddannelse inden for Technicons forretningsområde, Industri 4.0, ligger hos enten universiteterne, der tilbyder meget specialiserede kurser i f.eks. programmering. Eller også ligger det i hænderne på teknologileverandørerne.

»Det kan f.eks. være producenter af robotter eller softwareleverandører, som underviser i deres egne proprietære systemer. Vi lever af at udvikle og integrere den nyeste teknologi ude i virksomhederne, og i min optik kommer vi med den slags kurser ikke på forkant, fordi vi bliver undervist i det, som allerede er standard. Det tror jeg ikke, er godt,« siger Casper Hansen.

Men kunne I ikke bare vælge at sige, at så må ingeniøren tage et kursus på universitetet, når nu ikke udbuddet er der andre steder?

»Jo, det kunne vi godt. Men universiteterne har en forpligtelse til at undervise meget dybt rent fagligt, og for mit vedkommende vil jeg gerne kunne sende mine folk på efteruddannelse, som repræsenterer den tværfaglighed, der kendetegner Industri 4.0. Jeg vil f.eks. gerne kunne sende en maskiningeniør på et kursus, som giver ham en bedre forståelse for programmering og cloud computing. Det er ikke den type kurser, universiteterne udbyder,« siger Casper Hansen.

Samme erfaring har man gjort sig i Aalborg, hvor Preben Hjørnet er adm. direktør og ejer af robotvirksomheden Blue Workforce. Han er uddannet civilingeniør med speciale i machine vision og regulering samt efteruddannelse i innovation og strategi fra Harvard og MIT – og endnu en efteruddannelse i anvendt optik fra University of Arizona – så det er ikke, fordi direktøren selv er modstander af efteruddannelse.

Udbuddet passer ikke

Alligevel er efteruddannelse ikke noget, der bliver snakket om hen over frokostbordet blandt virksomhedens 22 ansatte ingeniører.

»Jeg ser ikke, at der er et udbud, som kan passe ind i den rytme og det tempo, som min udviklingsafdeling kører med. Vi arbejder med nogle meget moderne teknologi­platforme, som vi selv bygger vores egne lag oven på,« siger Preben Hjørnet.

I min optik kommer vi med den slags kurser ikke på forkant, fordi vi bliver undervist i det, som alle­rede er standard. Casper Hansen, adm. direktør, Technicon

Teknologiplatformene omfatter bl.a. Linux, ROS (Robot Operating System), visionplatformen OpenCV og det grafiske programmerings­sprog OpenGL.

»Her foregår efteruddannelsen ved, at udviklerne bruger 10 pct. af deres tid i løbet af en uge på at deltage i de fora på nettet, hvor videnspredningen om de teknologier sker,« siger direktøren.

E-learning er mere fleksibelt

Ifølge Preben Hjørnet kunne efteruddannelse måske blive mere interessant for ingeniørerne i Blue Workforce, hvis det i stedet for klassiske kurser, der kræver fysisk fremmøde, blev udbudt som e-learning:

»Men det kræver også, at niveauet rent fagligt er der,« siger direktøren.

Set gennem IDAs briller er det ifølge Juliane Marie Neiiendam oplagt for virksomheder og aktører i erhvervsklynger og -netværk rundt omkring i landet – f.eks. inden for robotteknologi – at gå sammen om at øge udbuddet af relevante, tekniske kurser til ingeniørerne.

»Det er et problem for især de mindre virksomheder, at efteruddannelse tager for meget tid fra arbejdet, og derfor ser vi også, at det bliver mere populært med e­-­learning. Det skal være fleksibelt og dynamisk, så du kan tage det, mens du arbejder,« siger hun.

Aalborg universitet havde engang en uge om året kaldet livslang uddannelse, hvor man kunne lære om alt fra kvantemekanik over eksperimental flowmekanik til differential ligninger for hydrauliske systemer.
Det blev desværre lukket ned, efter sigende pga. manglende deltagelse.

På dene anden side har Coursera.com efterhånden et ret bredt program, ligesom MIT og flere andre også lægger alle lektioner ud på nettet.

Sammen med Khan Academy kan man faktisk få en komplet uddannelse fra nettet.

  • 5
  • 0