Ingeniørens tænketank: Benhårde krav kan forhindre fiasko for energi-teknologier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniørens tænketank: Benhårde krav kan forhindre fiasko for energi-teknologier

Statsstøtte til energiteknologier, der er tæt på markedsintroduktion, skal fremover ledsages af langt skrappere krav i form af kort tidshorisont, nidkære bedømmelser af både det faglige og det forretningsmæssige grundlag – og med skarpt fokus på milestones undervejs.

Det er hovedanbefalingen fra fem medlemmer af Ingeniørens tænketank, Visionariet. Her har et ad hoc-panel af fagfolk diskuteret, hvordan vi kan få mere teknologi og flere arbejdspladser ud af den milliard, som staten hvert år bruger til at støtte udvikling af energiteknologi.

Diskussionen er aktuel, efter at vi de seneste par år har set flere eksempler på, at store satsninger som for eksempel SOFC-brændselsceller, forgasning og 2. generations bioethanol er blevet droppet eller lagt på hylden. Teknologiområder, der i hvert fald har fået omkring 750 mio. kroner i støtte siden 1996.

Finansmanden Per Wimmer, som har kigget nærmere på støtte til energiteknologier verden over, mener, at energiteknologier skal kunne stå på egne ben inden for seks-syv år, hvis de skal have støtte:

»Vi finansfolk skal kunne se, at teknologien har et markedspotentiale inden for seks-syv år. Ellers kan den ikke tiltrække kapital, og så bliver der ikke en succes eller arbejdspladser ud af det – kun kedelige historier i pressen,« siger han.

Point of no return

Ifølge Per Møller, der er professor på DTU og medstifter af flere virksomheder, skal der være et point of no return i enhver støttet teknologiudvikling, hvorfra det er alvor:

»Fra dén dag skal teknologi og materialer, der indgår i løsningerne, saftsuseme virke, og man skal vide, at der er rigtige kunder til teknologien. Ellers ender det med, at den ene dag tager den anden – og det er spild af penge,« siger han og tilføjer, at det ser han en tendens til med dagens praksis.

Sune Thorvildsen fra DI Energi peger på, at det kommercielle perspektiv i dag fylder for lidt i det danske støttesystem for energiteknologier:

»For eksempel lægger EUDP alt for lidt vægt på at få en forretningsmæssig vurdering af, om nogen er villig til at betale for det her inden for en kortere tidshorisont.«

Ifølge anbefalingerne fra tænketanken skal puljen med kort tidshorisont suppleres af en anden pulje, der skal gå til forsknings- og udviklingsprojekter i en tidligere fase.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil ikke umiddelbart forholde sig til anbefalingerne fra Visionariet, fordi en større evaluering af EUDP-programmet er på vej:

»Men jeg kan love, at de alle vil indgå, når vi senere på året giver forskningsprogrammerne på energi­området et serviceeftersyn,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg undres over Ingeniørens artiklen om "ekspertpanelet" der tilsyneladende har fundet de vise sten.

Ekspertpanalet peger fingre at tre teknologier som ikke er blevet til kommercielle successer....og anviser løsningen: "skrappere krav i form af kort tidshorisont, nidkære bedømmelser af både det faglige og det forretningsmæssige grundlag – og med skarpt fokus på milestones undervejs"

Mig bekendt er der intet nyt i dette:
EUDP programmet lægger stor vægt på forretningsplaner og at projekter medfinansieres af slutkunder eller af industripartere.
EUDP bevilger midler til en fase af gangen. Kun hvis man er lykkedes med at gennemføre forrige projekt med succes, kan man komme i betragtning til næste udviklingsfase.
Der er hård konkurrence om EUDP midlerne. Kun de bedste teknologier med de største perspektiver opnår tilskud.

Selvfølgelig vil der være nogle teknologier som ikke når til markedet. Det kan skyldes teknologierne, men det kan også skyldes at markedet ikke udviklede sig som man forestillede sig da teknologi-udviklingen startede. Det kan også skyldes ny ledelse i firmaet ikke prioriterer udvikling af ny teknologi.

Jeg finder ikke det er rimeligt at pege fingre af de tre projekter som nu er lukket ned. Der er investeret mange penge i teknologierne, hvoraf de offentlige penge har været færrest.
Topsøe Fuel Cells har brugt 1,5 milliarder kroner, hvoraf det offentlige har støttet med 275 millioner kr.
På Pyroneer har DONG har brugt 150 mio. kroner, hvoraf de 35 mio. kommer fra Energinet.dks forskningspulje.

Private virksomheder skyder ikke så mange penge i teknologi-udvikling hvis ikke de tror på teknologien og markedet. Der kan være mange grunde til at virksomhederne nu har lukket teknologierne ned. Jeg tror ikke man skal være blind for at både DONG og Topsøe har fået ny ledelse, som er knap så visionær som den forrige ledelse.

EUDP har støttet mange teknologier gennem årene. Nogle er lukket ned. Mange er på vej frem mod det globale marked.

Lad denne kommentar være en opfordring til Ingeniøren om at skrive om de gode historier der kommet ud af de EUDP støttede teknologier.

Rigtig god weekend til alle

MVH

Jens Dall Bentzen

  • 8
  • 2

Som Jens Dall ganske rigtigt peger på at der også er mange succeshistorier, så er der bestemt også andre historier, udover de nævnte, som IKKE blev success og som IKKE indeholdt potentialet til nogensinde at blive det.

Min opfordring går derfor på at jeg faktisk gerne ser en skrappere vurdering af de teknologier, der er tæt på et kommercielt gennembrud.
Forhold som samfundsøkonomi ved en bredere anvendelse,indpasning I vores energiforsyning, anvendelse af ressourcer, som også er tilrådighed på langt sigt.

Produkter og projekter, som ikke er så langt I sin udvikling henvises til grundforskning mv.

God weekend.

  • 5
  • 1

Investorer tiltrækkes af teknologier hvor så mange som muligt af de de eksterne omkostninger betales af samfundet (ellers var de jo ikke eksterne) fordi det gør teknologien mere konkurrencedygtig på markedet. Det er en afgørende faktor for om nogen er villige til at betale for teknologien især naturligvis hvis der knytter sig betydelige eksterne omkostninger til dens drift. Hvis ikke disse omkostninger (forurening) internaliseres kan man i stedet give støtte til de ikke forurenende teknologier så markedet på den måde bliver mere lige. Heraf feks PSO I Danmark som jo ville være helt overflødig hvis det var en realistisk kulstofskat.

Hvordan disse forhold er taget i betragtning i undersøgelsen kan man ikke se i Ingeniørens resumé. Men hvis man (som finansmanden Per Vimmer øjensynligt gør at dømme efter hans mange udmeldinger i pressen) ignorerer dem, er det jo det samme som at sige at forurening ingen omkostning har og så kommer man nok til det resultat at der ingen grund er til at investere i VE. Som Thomas siger ovenfor så var vindmøller nok blevet i skuffen i stedet for som nu at være en dominerende energiteknologi på verdensplan som tiltrækker investeringer der langt overstiger investeringerne i akraft.

Det kunne iøvrigt være interessant at se hvordan Ingeniøren har valgt deltagerne i Visionariet. To af dem (mindst) er jo erklærede akraft fans, lidt mærkeligt i et land hvor akraft for længst har udspillet en mulig rolle. Og hvis Vimmers Kriterium om at en teknologi skal kunne bevise sin levedygtighed på max 7 år, så kan vi vel konkludere at der øjeblikkelig skal stoppes i finansieringen af både fission og fusions forskning.

Men det er måske noget andet :-)

For finansmanden handler de vel mest om hvor mange omkostninger man kan vælte over på samfundet.

  • 3
  • 5

Det er helt rigtigt som Per Møller siger så skal man vide der er rigtige kunder ud i horisonten, ellers bliver det hele lige meget og "den ene dag tager den anden", og effektiviteten i udviklingen flader ud.
De teknikere der arbejder på projektet skal også kunne se en rimelig sandsynlighed for at deres delmål er opnåelige. Ellers mister de også motivationen.
Det vigtige må derfor være at de markedsnære puljer giver penge til noget som der dels er kunder til og som er realiserbart inden for en rimelig tids horisont.
Og det er vel meget rimeligt at man diskuterer mere om politisk bevilgede penge (DONG - EUDP osv) end dem private firmaer bruger - en efterrationalisering er vel ikke nødvendigvis at pege fingre.
Når DONG og Topsøe nye ledelser er knap så visionære mere kan det måske skyldes at de gør sig samme tanker som de 5 experter.
Jeg opfatter ikke som Jens Dall herover at "eksperterne" har fundet de vise sten. Jeg læser bare de mener at flere kritiske spørgsmål og mere dialog vil hæve kvaliteten.
Det er samme tankegang som når man ansætter en professionel bestyrelse i stedet for en tantebestyrelse. En af grundene til at det generelt går bedre i firmaer med professionelle bestyrelser er måske at de stiller flere spørgsmål og siger NEJ.
Det er vel ganske tankevækkende at "experterme" i panelet, hvoraf nogen har været involveret i projekter der ikke blev kommerciel, nu siger at de gerne havde set der var mere kontrol og opfølgning og konsekvens

  • 4
  • 1

Når et projekt til 1,5 mia. kr stoppes, så giver det store overskrifter, men havd med de projekter som lykkes ? Vindmøller har været nævnt.

Projekterne tager måske 5 år, så vi skal nok se på en 20 års periode. Det er let nok at opgøre og sammentælle de investerede midler. Det er også let at tælle støtte til lukkede projekter, som vi kan kalde tab "Sunk Cost".
Spørgsmålet er så: hvad er et rimeligt forhold mellem tab og investering ? Er det 25%, 50% eller 75% ?
Vi taler netop om forskning og udvikling. Mon ikke vi burde tåle f.eks. 50% ?

Bemærk her, at jeg ikke kaster mig ud i en tvivlsom kapitalisering af gevinsten ved de e.g. 50% som lykkes ? Det ville være talmagi.

Så hvem kan lave et regnestykket ?
Hvad er tabsprocenten ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten