Ingeniørens opskrift til energiministeren: Hent 1,7 mia. på store varmepumper

Glem alt om elbiler og intelligente vaskemaskiner. Regeringen kan udnytte vindkraften bedre ved at putte den i fjernvarmerørene - og samtidig spare samfundet for, hvad der svarer til en halv ny Storstrømsbro.

Ved gradvist at installere store varmepumper på landets kraft-varme-værker fra 2013, kan der hentes en samfundsøkonomisk gevinst på 1,7 mia. kr. frem til og med 2020, viser en beregning, som Aalborg Universitet har foretaget for Ingeniøren.

Her har man for første gang kvantificeret fordelene ved de store varmepumper på den korte bane frem til 2020, hvor andelen af vindkraft samtidig er steget til 50 procent.

Overraskende stor gevinst

»Gevinsten ved at komme hurtigt i gang er overraskende stor,« siger lektor og ph.d. Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der står bag regnestykket.

Den gode samfundsøkonomi skyldes, at varmepumperne kan aftage store mængder vindmøllestrøm og gemme varmen længe i de eksisterende store varmelagre. Dermed kan værkerne spare fossilt brændsel til den varmeproduktion, de sender ud til fjernvarmeforbrugerne.

Uden varmepumperne kommer vi til at eksportere mere vindmøllestrøm til udlandet, og samtidig vil de mange vindmøller gradvis fortrænge mere og mere af den samproduktion af el og varme, som gør det samlede danske energisystem så effektivt.

»Når regeringen satser på 50 procent vind i elsystemet allerede i 2020, viser vores beregninger, at den bedste måde at udnytte vindmøllestrømmen på er med de store varmepumper,« siger Brian Vad Mathiesen.

Modelberegningerne tager udgangspunkt i en trinvis udbygning med vindkraft - op til 7.000 MW. Samme modelberegning med individuelle varmepumper hos forbrugerne i stedet giver ikke samme gevinst, fordi de store varmepumper både kan trække betydelige mængder vindkraft og samtidig modvirker ren varmeproduktion i kraft-varme-systemet.

Energinet.dk: Rigtig fornuftigt

Hos det statslige Energinet.dk er udviklingsdirektør Dorthe Vinther enig med Aalborg-forskerne:

»Det lyder rigtig fornuftigt at anvende varmepumper i fjernvarmeværkerne som et af de første tiltag for at gøre elforbruget fleksibelt. I dag bruger nogle få værker allerede elpatroner, men det er klart mere energieffektivt med varmepumper.«

Der er dog en barriere for indførelse af de store varmepumper, nemlig at de i dag pålægges afgift for varmeproduktionen. Derfor kan det ikke betale sig at indføre brændselsbesparende teknologi.

Allerede i foråret bedyrede stort set alle partiernes daværende energiordførere over for Ingeniøren, at de ville ændre afgifterne for de store varmepumper efter valget.

Venstre holder fast, men ifølge energipolitisk ordfører Lars Christian Lilleholt er det usikkert, hvornår ændringen kan gennemføres:

»Vi ser en afgiftsændring for de store varmepumper som et vigtigt punkt i en gennemgang af afgiftssystemet, som vi håber, at den nye regering vil gennemføre i forbindelse med den kommende energiaftale.«

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra energiminister Martin Lidegaard (R).

Regeringen arbejder i disse dage med et udspil til en ny energiaftale.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selv uden at se beregningerne virker forslaget oplagt. Lad os håbe at alle politiske partier kan indse det, og at Ingeniøren kan bidrage til diskussionen indtil det sker.

Der skal nok være økonomer der finder vanskeligheder, men når man har en sund teknisk løsning må man også kunne tilpasse afgiftssystemet så det kan lade sig gøre.

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig forstået, hvorfor energiplanlæggerne i Aalborg har så meget imod, at dansk vindkraft udveksles med norsk vandkraft. Og jeg forstår ikke, hvorfor energiplanlæggere ikke starter med at se på, hvor meget varme vi har 'i forvejen'.

Hvis vi i den fuldt omstillede energiforsyning skal producere 40-50 PJ backup-el til den fluktuerende el, så får vi derfra 40-50 PJ varme. Og hvis vi skal producere 60-65 PJ VE-drivmiddel (til fly m.m.), så kan vi her fra få 20-25 PJ varme, og når vi for alvor begynder at indvinde 'spildvarme' fra det industrielle procesforbrug på over 100 PJ, så kan vi også meget vel få 20-30 PJ varme her fra (måske mere). Alt i alt vil vi så 'forlods' råde over omkring 100 PJ fjernvarme.

I dag produceres omkring 125 PJ fjernvarme. Men der skal jo også gennemføres besparelser indenfor fjernvarmen. Så 100 PJ fjernvarme an net er ikke noget dårligt bud om 40 år. Dvs. at vi til den tid har rigelig fjernvarme som biprodukt fra kraftvarme, drivmiddelproduktion og anden industriel produktion, hvorfor der ikke er brug for (fjern)varme via sol, geotermi eller varmepumper?

Det har undret mig et stykke tid, at opgørelserne af, hvor meget varme vi vil have 'i forvejen', ikke indgår i debatten om, hvorvidt eller hvordan vi skal bruge forskellige teknologier til varmeproduktion.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Så 100 PJ fjernvarme an net er ikke noget dårligt bud om 40 år.

Den konklusion kan jeg ikke følge: Det er i stort omfang fjernvarmen der skal erstatte naturgas og oliefyr i byområderne.

  • 0
  • 0

[quote]Så 100 PJ fjernvarme an net er ikke noget dårligt bud om 40 år.

Den konklusion kan jeg ikke følge: Det er i stort omfang fjernvarmen der skal erstatte naturgas og oliefyr i byområderne.[/quote] Jo, men vi skal jo have indført lavenergiteknologi, også i den eksisterende bygningsmasse. Og en ambition om at spare 50 % af opvarmningen i forbindelse med omstillingen er vel nærmest uambitiøs i forhold til de teknisk-økonomiske muligheder, vi allerede kender i dag.

  • 0
  • 0

Jeg synes det mest interessante emne er, hvorfor ministeren skal tage beslutning om dette?

  • Må ledelsen af energi selskaber ikke selv tage optimerende beslutninger
    • hvis ja, hvorfor gør de ikke tiltag som beskrevet ovenfor?
  • Ministeren skal vel bare lægge spillereglerne ala afgift på deres brug af uønskede energikilder

Vi mister effektivitet i samfundet, hvis det her ikke sker automatisk i decentral ledelse ...

  • 0
  • 0

Og en ambition om at spare 50 % af opvarmningen i forbindelse med omstillingen er vel nærmest uambitiøs i forhold til de teknisk-økonomiske muligheder, vi allerede kender i dag.

Det når du kun hvis du er villig til at lave byfornyelse med en bulldozer i alle de gamle bykerner.

  • 0
  • 0

[quote]Og en ambition om at spare 50 % af opvarmningen i forbindelse med omstillingen er vel nærmest uambitiøs i forhold til de teknisk-økonomiske muligheder, vi allerede kender i dag.

Det når du kun hvis du er villig til at lave byfornyelse med en bulldozer i alle de gamle bykerner.[/quote] Det er vel dét, der skal foreligge en nøje vurdering af, inden man disponerer efter et energibehov, som måske ikke er der.

  • 0
  • 0

Der er allerede nu sådan, at selvom el var gratis når der er overskud af vind-strøm, så er prisen alligevel så høj (p.g.a. afgifter), at oplagring ikke er rentabel. Hvis afgiften fjernes er vi mange der gerne vil aftage overskudsstrømmen.

Varmepumper er iøvrigt ikke egnet til den temperatur fjernvarmeværkerne arbejder med.

  • 0
  • 0

Varmepumper er iøvrigt ikke egnet til den temperatur fjernvarmeværkerne arbejder med.

Var der ikke lige en nyhed sidste uge om nye varmepumper der nåde op på 95°C ?

Pas på med rygmarvsviden i skiftende tider.

  • 0
  • 0

Det med rygmarven skal alle passe på med, især at tro på alt hvad man læser :o)

Det tilskud der er tale om, er begrebsmæssigt ligesom i familie med at fodre hunden med dens egen kuperede hale. For udgiften hertil fremskaffes jo med nye afgifter på strøm og og varme.

Dagens "nyhed" i pressen her d.25.11.11 er jo at fjernvarmekunder ikke får dækket deres udgifter ved at spare på varmen, al den stund at de faste hustands afgifter er totalt uafhængig af forbruget.

Så forslaget om at anvende bulldozere på den gamle boligmasse, ville være smart, fordi det så også gav plads til, at nye boligblokke blev forsynet med tilstækkelig parkeringskælderpladser, så vejene igen kunne bruges til det de oprindeligt var tænkt som.

  • 0
  • 0

[b] Her i formiddag har regeringen formynderisk erklæret, at det fra 2013 skal være ulovligt at bygge nyt hus med enten olie- eller gasfyr som varmekilde! [/b]

Eftersom det næppe kommer til at ske at elprisen ligefrem [i] sænkes [/i] som kompensation (for folk i huse bygget efter 2013), så er det det samme som at sige, at der slet ikke vil blive bygget nyt på landet efter 2013.

Varmepumper kan jo maksimalt reducere energiforbruget med blot 30 %. Det er altså nødvendigt med andre varmekilder også. Hvilke? Eller skal nye huse samtidig være så tætte, så tætte - (at forsyningen af sund, frisk luft afhænger af regelmæssig og omhyggelig rengøring af filtre) ?

Eller man forestiller sig måske at der aldrig mere skal bygges på landet?

[b]Stemmer med socialistisk, centraliseret, urbant verdensbillede[/b] Dette kunne stemme med et forstenet socialistisk, centraliseret og urbant verdensbillede - men det er i dyb modstrid med tidens trend og folks ønsker om at leve i frihed på landet og det vil komplet bremse udviklingen på landet, hvor mange ellers kunne ønske sig et nybygget hus i udkanten af en landsby, og på den måde kombinere muligheden for at få en billig grund med den nødvendige revitalisering af landet og landsbyerne - noget som teknologiudviklingen i forbindelse med hjemmearbejdspladser ellers giver mulighed for.

Så meget tyder på at regeringen i blindt ideologisk sigte [b] [for at mindske CO2-udledningen til et niveau langt under de lande som vi konkurrerer med] [/b] i samme ombæring nu vil sætte en stopper for revitaliseringen af landområderne!

[b] Naturgasprojektet en radikal ide [/b] Hvis man medregner de betydelige offentlige investeringer til naturgasprojektet i begyndelsen af 80'erne -- et projekt drevet som havde den radikale husmand [i] Jens Bilgrav Nielsen [/i] som primus motor -- så er det ganske enkelt samfundsøkonomisk galimatias nu hvor naturgasnettet findes, ikke også at gøre brug af det - enten i direkte stikledninger, eller dér hvor de ikke findes,- til decentrale kraftvarmeværker, som så kan sende varmen ud til husene i nærheden, og lave strøm til el-nettet.

Sådan skulle det have været fra starten - altså gassen skulle [b][i] kun [/i][/b] være gået til kraftvarmeværker, fordi det var samfundsmæssigt set økonomisk galimatias at opbygge et konkurrerende net til levering af energi (naturgasnettet) når folk havde el-nettet i forvejen. Som nævnt har vi den radikale husmand [i] Jens Bilgrav Nielsen [/i] at takke for det, -[b] men når nu vi har naturgasnettet [/b] så er det lige så stor samfundsmæssig økonomisk galimatias, ikke at bruge det til varmeforsyning af alle nye huse bygget efter 2013.

  • 0
  • 0

[quote]

Varmepumper er iøvrigt ikke egnet til den temperatur fjernvarmeværkerne arbejder med.

Var der ikke lige en nyhed sidste uge om nye varmepumper der nåde op på 95°C ?

Pas på med rygmarvsviden i skiftende tider.[/quote]

Den nyhed gik på at en varmepumpe kunne løfte temperaturen til 95 gr. C fra en spildvarme på f. eks 50 gr. C. Den siger intet om COP fra f.eks. 0 gr. C til 95 gr. C. Det koster for hver grad varmen skal flyttes - sådan virker en varmepumpe uanset hvilken max. temperatur den har.

  • 0
  • 0

Den siger intet om COP fra f.eks. 0 gr. C til 95 gr. C.

Hvis elprisen er lav nok behøver COP ikke være fantastisk.

Teknologien er der, hvad den koster at bruge er et andet spørgsmål.

  • 0
  • 0

Varmepumper kan jo maksimalt reducere energiforbruget med blot 30 %. Det er altså nødvendigt med andre varmekilder også. Hvilke? Eller skal nye huse samtidig være så tætte, så tætte - (at forsyningen af sund, frisk luft afhænger af regelmæssig og omhyggelig rengøring af filtre) ?

Nej, nej og nej. En jord/vand varmepumpe er suppleret med en elpatron rigeligt til at dække varmebehovet i nybyggeri. Ang. ventilation så prøv at læse bygningsreglementet. Der er faktisk brugt ret meget plads på den del.

  • 0
  • 0

Men ret skal være ret, der er brugt ret meget plads i bygningsreglementet.

Min varmeudgift faldt til det halve, da jeg skiftede min luft til vand varmepumpe (Hitachí 14 kW) med en gasinstallation( Junckers ) fordi varmepatronen trådte i karakter hvergang fordamperen var blevet til en isklods i lidt tåget fugtigt vejr .

Det var i 1992. El er bestemt ikke blevet billigere siden.

Jeg siger hermed ikke ,at man ikke kan få glæde af en varmepumpe, men det kræver at det er en vand til vand sag, med nedgravet "haveslange" eller adgang til en sø eller "varmt" spildevand.

Luft til vand og luft til luft varmepumper kan kun være et supplement til en hovedvarmekilde, der kan være en varmepatron eller en elovn, hvis det skal være total elektrisk.

Skal det ikke være således, så kan man kombinere den slags varmepumper, med andre varmekilder der så ikke bruges når pumpene kan køre optimalt for at levere brugbare stuetemperaturer.

Selv om det ser ud som trylleri for nogen, at energien til pumpearbejdet kun er en trediedel af den energi mængde der kommer ud af apparatet ,så er systemet i grund og bund et omvendt køleskab....men således at forstå at køleskabet stopper, når der ikke er mere varme at hive ud indefra skabet., Så er det omvendte tilfældet med en varmepumpe.

Når stuetemperaturen falder skal den ud og finde nogle ledige calorier eller joule. Vælg selv :o)

Dem er der som bekendt færre af jo lavere udetemperaturen er og derved skal pumpen køre længere for at give det samme udbytte.

  • 0
  • 0

Ang. ventilation så prøv at læse bygningsreglementet. Der er faktisk brugt ret meget plads på den del.

De ventilationskrav er fuldstændig ude i hampen og passer slet ikke med den faktiske fugtpåvirkning. Prøv bare at regne på det eller snak med en hvilken som helst ventilationsmand. Der sendes en masse energi lige ud til fuglene, fordi der kræves et luftskifte, som ialtfald i vinterhalvåret er omkring 3 gange højere end nødvendigt, og fordi der ikke er noget krav om varmegenvinding. Først ofrer man en masse penge på at gøre huset så tæt som en ubåd for at muliggøre balanceret ventilation, hvorefter man laver et plørehul på så vidt jeg husker omkring 600 cm2 til ventilation. Samme hysteriske tæthedskrav gælder, hvis man anvender en ventilationsvarmepumpe, hvor små utætheder er uden betydning.

Det bygningsreglement er fuldstændig idiotisk og spild af energi og giver desuden ustabile bygninger. Den måde, man fordrer at hjørneisolationen skal laves på omkring fundamentet, angives på Lecas hjemmeside som ustabil !!! I energibesparelsens hellige navn revner det hele i den første storm.

  • 0
  • 0

Var der ikke lige en nyhed sidste uge om nye varmepumper der nåde op på 95°C ?

Pas på med rygmarvsviden i skiftende tider.

Verdens største varmepumpe ligger kort før broen i Gøteborg og har i årevis kørt mellem udløbet fra renseanlægget (7 grader om vinteren ?) til fjernvarmenettet (85 grader?)Teknologien er en 40 MW elmotor der konvertere den svenske strømcoctail til næsten tre gange så meget varme.Kompressoren er en eettrins centrifugalblæser (model støvsuger men større) og mediet var i mange år freon 12 og derefter 134 a. Den danske nyhed var at en stempelkompressor med ammoniak også kan gøre det.Der eer bare ikke nogen der har haft brug for sådan noget dampmaskine teknologi før. Hvis centralkøleanlægget i kødbyen er farligt så er ammoniakvarmepumper til 90 det også.

  • 0
  • 0

[quote]

Den siger intet om COP fra f.eks. 0 gr. C til 95 gr. C.

Hvis elprisen er lav nok behøver COP ikke være fantastisk.

Teknologien er der, hvad den koster at bruge er et andet spørgsmål.[/quote]

Synd du ikke har forstået det. Elafgifter er 75% af prisen. Hvis elafgiften ikke ændres skal der en god COP til at give økonomi i det - selv med en el-pris på 0.

Og vedrørende Sverige - de har ikke elafgifter som Danmark - Derfor.

Varmepumper er vist ikke ing.dk's stærke side - desværre

  • 0
  • 0

@ Bjarke Mønnike: Jeg skrev også netop jord/vand varmepumpe. Har ikke meget fidus til luft/luft og luft/vand pumperne - slet ikke i et fugtigt koldt klima som det danske.

Grunden til jeg overhovedet nævnte en elpatron er, at kapitalomkostningerne ved at lave et rent varmepumpesystem der kan dække varmebehovet om morgenen på den allerkoldeste vinterdag hvor det stormer, mens alle i husstanden ønsker et varmt bad, er så store at det slet ikke kan svare sig. Det er meget billigere at lade spidsbelastningerne dække af en elpatron og lade varmepumpen dække behovet i 99 % af tiden.

@ Carsten Kanstrup: Jeg er godt nok ikke Byg, men svjv er det alligevel indirekte et krav, at man har varmegenvinding også for enfamilieshuse, da det ellers bliver svært at opfylde energirammen. For alt andet end enfamilieshuse med naturlig ventilation er det et krav.

At nybyggeri skulle revne i den første storm grundet ustabil fundering, stiller jeg mig kritisk over for.

  • 0
  • 0

Det lyder jo godt, at man får tre gange så meget energi ud som man putter ind i en varmepumpe, men det kræver at den kan hente energien et sted fra. Er der nogle der har overvejet hvor store arealer der kræves. En varmepumpe på 1MW el, skal hente 2MW fra omgivelserne og kan så levere 3MW. En villahave kan levere måske 5kW uden at fryse til, så disse 3MW varme kræver 400 villahaver ~40ha. Svarende til at de samme 400 villaer/beboelser kan forsynes med varme om vinteren. Måske vi i stedet for at bygge broer bare skulle fryse en farbar vej over bælterne. Så kan vi slå to fluer med et smæk.

Jeg kommer til at tænke på forslaget om en helt ny type vindmølle uden vinger. Den har blot en stor motor og generator som så laver almindelig billig el om til vindmølle el, der er meget mere værd.

  • 0
  • 0

Er der nogle der har overvejet hvor store arealer der kræves. En varmepumpe på 1MW el, skal hente 2MW fra omgivelserne og kan så levere 3MW.

En af de ting der har været nævnt, er at varmepumper kunne gøre geotermisk energi relevant mange flere steder.

  • 0
  • 0

Svend Ferdinandsen :

Er der nogle der har overvejet hvor store arealer der kræves.

En varmepumpe på 1MW el, skal hente 2MW fra omgivelserne og kan så levere 3MW.

Som Niels Abildgaard nævnte kunne man starte med spildevandet. Der kan du selv fra en middelstor provinsby hente adskellige MW. Næste trin er Geotermi som Poul-Henning nævner.

Poul-Henning Kamp:

En af de ting der har været nævnt, er at varmepumper kunne gøre geotermisk energi relevant mange flere steder.

Har kørt i Thisted siden 1984.

  • 0
  • 0

Varmepumper er i øvrigt ikke egnet til den temperatur fjernvarmeværkerne arbejder med.

Jo de er de i høj grad. Kilden til energi er bl.a. returvandet i fjernvarmenettet. En varmepumpe vil elske at kunne hente sin energi fra 30 - 40 grader varmt vand. Det koldere returvand er derudover meget ønskeligt i kraftværket. Det øger virkningsgraden.

Det er derudover ikke noget problem at opnå 90 grader fra en varmepumpe. Den vand-til-vand pumpe jeg har installeret her i huset, en god dansk pumpe, komme op over 90 grader når det er -20 udenfor.

  • 0
  • 0

Eller man forestiller sig måske at der aldrig mere skal bygges på landet?

Jo selvfølgelig skal der bygges på landet, men også her skal energien udnyttes fornuftigt. Hvorfor bruge 1 kWh energi til at skabe 1 kWh varme, når man kan bruge denne 1 kWh til at trække 2 kWh + "solvarme" op af jorden og få 3 kWh+ varme i bygningen. M.h.t. mængden af energi der kommer fra solen, så søg evt. på "solbrønd" her på ing.dk.

[b] men når nu vi har naturgasnettet [/b] så er det lige så stor samfundsmæssig økonomisk galimatias, ikke at bruge det til varmeforsyning af alle nye huse bygget efter 2013.

Nej, fordi det stadigvæk kun vil give 1 kWh varme!

[b] [/b]

[i] sænkes [/i]

  • 0
  • 0

Synd du ikke har forstået det. Elafgifter er 75% af prisen. Hvis elafgiften ikke ændres skal der en god COP til at give økonomi i det - selv med en el-pris på 0.

Og vedrørende Sverige - de har ikke elafgifter som Danmark - Derfor.

Varmepumper er vist ikke ing.dk's stærke side - desværre

Som jeg har forstået det, ville værkerne gerne betale afgift af den el, som varmepumpen forbruger. Men i stedet bliver de pålagt at betale afgift af den varme, som varmepumpen producerer. Dermed er der lige så meget energiafgift på varme produceret med varmepumpe som på varme produceret med elpatron, på trods af at energiforbruget til sidstnævnte er meget højere.

Med hensyn til COP, så råder de fleste værker over en række spildvarmekilder på 30-50 °C. En del af denne energi kan anvendes til forvarmning af forbrændingsluft, men der er normalt ikke afsætning for al lavtemperatur-spildvarmen. Så en varmepumpe ville vel først og fremmest skulle anvende denne energi.

  • 0
  • 0

En af de ting der har været nævnt, er at varmepumper kunne gøre geotermisk energi relevant mange flere steder.

Her skal man lige huske at "væske" der kommer nede fra jorden er ret så korrosiv. Der er store vedligeholdelsesomkostninger på et sådant rørsystem. Islændingene har en del erfaringer med det.

Min bagbo havde også en grundvandsvarmepumpe og der var ret meget tæring i de rør!

  • 0
  • 0

Er der nogle der har overvejet hvor store arealer der kræves.

En ældre ingeniør, N.K. Knudsen fra Hedensted, har her på ing.dk regnet på det. Så vidt jeg husker kræves der en solfanger på omkring 24 kvadratmeter for at opsamle energi energi nok til forbruget i et hus på ca. 200 kvadratmeter. Det store problem er at langtidslagre varmen. Søg evt. på "solbrønd". Derfor er det ikke noget problem at få opsamlet energien.

  • 0
  • 0

Jo de er de i høj grad. Kilden til energi er bl.a. returvandet i fjernvarmenettet. En varmepumpe vil elske at kunne hente sin energi fra 30 - 40 grader varmt vand. Det koldere returvand er derudover meget ønskeligt i kraftværket. Det øger virkningsgraden.

Har du tænkt det helt igennem? Du henter energi fra returvandet, som du bruger til hvad? Til at hæve returvandet igen til brugbare fjernvarmetemperaturer. Eller tror du at ekstra el effekten virkelig kan drive den varmepumpe.

Et ideelt elværk og en ideel varmepumpe ville lige netop kunne køre rundt, efter du gav den et skub, men du ville ikke få spor energi ud af det.

  • 0
  • 0

Er der nogle der har overvejet hvor store arealer der kræves. En varmepumpe på 1MW el, skal hente 2MW fra omgivelserne og kan så levere 3MW.

PHK: En af de ting der har været nævnt, er at varmepumper kunne gøre geotermisk energi relevant mange flere steder.

Ja, så behøves måske kun det halve areal, men det er altså stadig 200 haver for at levere varme til 400 husstande. Selvfølgelig er det muligt måske at pumpe to til tre gange mere geo-vand op, for at kunne hente varme til fjernvarme. Jeg mener stadig at det er relevant at overveje arealbehovene til alle disse varmepumper. Det er kun ved private varmepumper at arealbehovet nævnes, men så snart de anbringes på et varmeværk og kommer op i MW-størrelsen, så forsvinder spørgsmålet om hvor pumpen skal hente varmen fra.

  • 0
  • 0

Anders N Christensen

Som Niels Abildgaard nævnte kunne man starte med spildevandet. Der kan du selv fra en middelstor provinsby hente adskellige MW. Næste trin er Geotermi som Poul-Henning nævner.

Igen ville nogle realiteter være gavnlige. En hustand leverer ca. 150m3 spildevand, som man kan sænke 10grader, det giver 1.5MWh om året. Normalforbruget er 18MWh! Til gengæld skal rensningsanlægget så til at tilføre varme, for at få rensningen til at forløbe rimeligt.

  • 0
  • 0

Gad vide om regeringen ved hvad den vil, udover beskatninger og afgifter, selvfølgelig alt sammen for vores eget bedste. Samtidig vil de jo udbygge biogassen, men så bliver der vel kun varmeværker til at aftage den. Det er altså væsentlig billigere at lægge et gasrør end fjernvarmeledninger, og tabet er altså næsten 0 i en gasledning. Når man tænker på hvor kraftigt de opfordrer folk til at isolere deres varmerør, er det forbavsende at fjernvarme med andet end reel spildvarme tillades. Hvis tabet fra fjernvarmerørene i et mindre kraftvarmeværk, hvis formål er at lave varme, blev regnet ind i elvirkningsgraden, ville disse værker være dårligere end et rent kondensværk. Det er vel ikke urimeligt at stille regnskabet op på den måde. Den varme abonnenterne modtager kunne de lave selv med et gasfyr, og kraftvarmeværket skal bruge den samme gas til at lave den varme. Det ekstra gas der bruges til el og tab bør derfor henregnes til elproduktionen. Omkostningen til fjernvarmerør plus fjernvarmeinstallation kunne nok betale installation af et gasfyr og en gasledning til huset.

Jeg er ikke modstander af fjernvarme, men der skal være raison i det. Fjernvarme bliver ikke til "gratis" spildvarme blot fordi værket sættes til at lave el også. Det øger faktisk blot investeringen. Brug fjernvarme hvor rørtabet er lavt nok eller hvor der decideret er overskudsvarme. Store elværker, affaldsforbrænding eller industrier med overskudsvarme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten