Ingeniørens læsere kræver åbenhed om halkollaps

Ballerup, Aalborg, Thisted og Rødovre. Det er navnene på nogle af de byer, der har oplevet spektakulære kollapser på haller, der bliver brugt af mange mennesker. I alt 15 haller er kollapset på 8 år. Lige fra et Liva-supermarked til Nordeuropas største gokarthal i Hasselager.

Den seneste i rækken er Club Danmark Hallen i Valby. Julenat kollapsede en del af hallen blot et døgn efter et børnearrangement. Sagen blev startskuddet til en debat på ing.dk om behovet for en havarikommission inden for byggebranchen.

Erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen er blandt de nyeste i debatten. Og han ser ikke noget behov:

»Det afgørende for mig er, at denne her slags større ulykker, hvor der er en risiko for, at mange mennesker kan komme til skade, bliver grundigt undersøgt. Og det sker som sagt også,« skriver Brian Mikkelsen i en mail og henviser til, at en rapport om hvert kollaps på offentlige bygninger kan læses på enten ebst.dk eller sbi.dk.

Men ministeren tager fejl, når han kalder undersøgelserne for grundige, mener Dansk Byggeri. Ifølge organisationen er der væsentlige data, der ikke kommer frem. For eksempel er det ikke blevet målt, hvor meget sne, der lå på tagene.

»Vi havde jo også sidste år diskussionen om, hvorvidt der skulle en undersøgelse til. Det giver ikke meget mening at sende nogen ud to måneder efter, sneen lå der,« siger Michael H. Nielsen, der er direktør i Dansk Byggeri. Han mener derfor, at der skal en havarikommission til byggebranchen.

Og læserne på ing.dk bakker ham op, når det kommer til behovet for en hurtig undersøgelse. Ud af 1.062 stemmer mente 72 pct. af læserne, at myndighederne straks skulle sætte gang i en undersøgelse af kollapset.

Læser Lars Kristensen spørger, hvor fornuften og myndighederne er henne, og raketbygger, blogger og debattør på ing.dk, Peter Madsen, mener, at ideen med en havarikommission er rigtig fin:

»Efter den type hændelser bør man på nettet kunne læse den lange, tykke rapport med alle fakta. Hvis nogen skal hænges ud, så hæng dem ud - ærligt - de kan bare bygge ordentligt,« skriver han.

Et stående beredskab

Og det kunne se ud, som om læserne har fat i noget. For lige nu aner byggeeksperterne ganske enkelt ikke, om der er en underliggende årsag til de mange kollapser. Og om vi dermed kan risikere flere.

»Det bør undersøges nærmere, for 15 bygninger over en kort periode er bemærkelsesværdigt. Vi leder efter et mønster i skaderne, men der kan godt gå nogle år, inden vi kan se det,« siger Niels Jørgen Aagaard, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut.

Her registrerer forskerne tagkollapser i et register og leder efter mønstre i kollapserne. Men de får kun overfladiske informationer fra pressen eller frivillige oplysninger fra byggesagens parter. Og de er sjældent interesserede i at dele erfaringerne. For det kan lige så godt betyde, at de udstiller deres egne fejl.

Som det er lige nu, er der ikke nogen offentlighed om de tekniske årsager til de store kollapser. De tekniske erfaringer ender ofte som bilag i lukkede forlig mellem parterne, når der skal placeres et erstatningsansvar.

Statikerne er nogle af dem, der vil kunne bruge erfaringerne. De spiller som særligt specialiserede ingeniører en central rolle ved beregningen af store byggerier og myndighedernes godkendelse. Men ikke engang deres formand kan komme med en forklaring på, hvorfor så mange haller kan styrte sammen:

»I langt de fleste sager, hvor der opstår svigt, er det i dag fuldstændig utilgængeligt for alle andre ingeniører og statikere, som ikke har været involveret i den konkrete sag, at få en nogenlunde præcis vurdering af, hvad problemstillingen egentlig var,« siger civilingeniør Jesper Frøbert Jensen, der er formand for foreningen af anerkendte statikere.

Selv rådgiveren på Club Danmark Hallen, Wessberg A/S, har svært ved at komme med en konkret forklaring på kollapset. Wessberg A/S var også rådgiver på Siemens Arena, hvor de ikke havde noget ansvar for kollapset. Men som rådgiver giver det Wessberg indsigt i 2 af de 15 store kollapser, der har været siden 2003. Og de så gerne, at der kom nogle faglige svar på, hvorfor så mange tage kan styrte sammen:

»Der er en teori om, at fugtindholdet i træ har betydning for, hvor stærkt det er. Så når det er rigtigt frostvejr, hvor fugtindholdet falder, så bliver det mindre stærkt. Det særlige ved de her træhaller er, at de stort set alle er faldet ned, når der ikke er nogen i hallerne. Og mennesker genererer jo fugt,« siger bestyrelsesformand Stig Wessberg.

»Men der gisner vi også,« indskyder hans statiker Henrik Storm Nielsen, der også er bestyrelsesmedlem i anerkendte statikeres forening.

I Club Danmark Hallens tilfælde lover ejeren fuld offentlighed. Ejeren er nemlig Valby Multihal Fonden, der delvist styres af DBU og Københavns Kommune. Men fonden overlader al teknisk udredning til forsikringen og er overbevist om, at årsagen til kollapset er vind- og vejromstændigheder.

Fakta: 15 gange på 8 år

Julenat kollapsede Club Danmark Hallen i Valby. Det er 15. gang på 8 år, at taget på en offentlig bygning er styrtet sammen eller - som i fire af tilfældene - har givet efter og er blevet reddet i sidste øjeblik:

3.1.2003: Siemens Arena, Ballerup

23.2.2007: Thy Hallen, Thisted

23.2.2007: Gigantium, Aalborg

23.2.2007: Tag på Bilka, Tilst

24.2.2007: Emballagefabrik, Nørresundby

24.2.2007: Pladefabrik, Hjallerup

24.2.2007: Bowlingbane/fitnesscenter, Aalborg

24.2.2007: Europas største gokarthal, Hasselager

25.2.2007: Loftbjælker knækker og bøjes i 'ekstrem grad' i AB's kantine

25.2.2007: Social- og Sundhedsskolen i Svenstrup opdager store sprækker i taget

14.1.2009: Rødovre Skøjtehal

22.2.2010: 40 meter lang bjælke i messehal i Aars flækker på langs

23.2.2010: Redningsmandskab understøtter taget på Liva i Kolding, da limtræsbjælkerne om aftenen begynder at slå revner, og taget begynder at hænge

27.3.2010: Døgninstitution, Vodskov

24.12.2010: Club Danmark Hallen, Valby

Dokumentation

Se, hvor Club Danmark Hallens spær brød sammen