Ingeniørens fingeraftryk på Krøniken

Når hovedpersonen Ida har dansktime med damerne på radio- og fjernsynsfabrikken Bella, eller filemanden Mogensen skal lede et loddekursus i Krøniken, er det et godt billede af virkeligheden for de ansatte på en dansk radio- og fjernsynsfabrik anno 1961, fortæller Ingvar Lindegaard.

Den 81-årige teknikumingeniør har rådgivet forfatterne til tv-serien med baggrund i sine egne erfaringer som produktionschef på datidens største radio- og tv-fabrik TO-R, hvor han var ansat fra 1953-1963.

»På TO-R oprettede vi en ‘på-vej-hjem-skole’, hvor damerne kunne lære engelsk og tysk. Det handlede ikke om arbejdet, men om fritiden. Præsten fra Tjæreborg var begyndt at sende folk sydpå, så der var en voldsom interesse for at lære sprog. Når vi tilbød det, var det simpelthen for at holde på folkene – datidens vidensfryns, om du vil,« siger han.

Ekspertbistand. Ingvar Lindegaard har rådgivet folkene bag DR-1's Krøniken om hverdagen på datidens travle radio- og tv-fabrikker. [foto: Lars Bertelsen Illustration: Lars Bertelsen

]

Rift om medarbejderne

Ingvar Lindegaard forklarer, at radio- og tv-branchen i 1950'erne og 1960'erne oplevede en så voldsom vækst, at det var svært at få medarbejdere – og svært at holde på dem. 20 fabrikker konkurrerede om medarbejdernes gunst, og et middel til at opnå medarbejdertilfredshed var at give medarbejderne noget, de kunne bruge i fritiden. At Ida i Krøniken underviser damerne i dansk litteratur, må efter hans mening skyldes forfatternes ønske om at give Idas job en realistisk dimension, når hun nu kom fra et forlag. Loddeskolen på Bella er derimod helt i overensstemmelse med livet på TO-R:

»Der var jo utrolig meget, der skulle loddes på sådanne fabrikker – og rift om arbejdskraften. På TO-R tog vi simpelt hen damer ind direkte fra gaden, gav dem en ‘håndelagsprøve’, og hvis de var nogenlunde fikse på fingrene, kom de videre til loddeskolen. Det var jo ikke så svært at lodde, men arbejdet skulle jo være af en vis kvalitet,« fortæller Ingvar Lindegaard, der i øvrigt føler at flere af personerne på Bella er ramt ‘lige på kornet’.

»Direktøren Kai-Holger minder utrolig meget om min egen chef på TO-R. Han havde også den patriarkalske ledelsesform med at svæve alfaderligt over vandene. Og vi stod også næsten ret, som underdirektørerne gør i tv-serien, når de kommer ind på Kai-Holgers kontor,« fortæller Ingvar Lindegaard.

Han fortæller videre, at tv-seriens kontormus frk. Toft også fandtes på ‘hans’ fabrik, ligesom damernes tillidskvinde Karen, med det røde hår og iltre temperament, er et godt eksempel på en engageret tillidsdame.

Ikke alt i tv-serien er dog som på TO-R, hvor Ingvar Lindegaard var ansat i 10 år:

»På Bella gik Erik på et tidspunkt og flirtede med damerne i produktionen. Det gjorde man ikke, siger Ingvar Lindegaard:

»Ikke, at der ikke var romantik i luften på den store virksomhed. Der var jo mange friske unge mænd og damer samlet. Og denne romantik kunne godt komme til udtryk ved den årlige jule-frokost og på skovturen, men vores direktører mængede sig ikke med arbejderne,« forklarer Ingvar Lindegaard.

Bortset fra de par småting, føler han dog, at den populære tv-serie er utrolig fair over for tiden og det arbejdsmiljø, den skildrer på Bella.

Arbejdsmiljøet eller -klimaet er også noget af det, Ingvar Lindegaard er mest stolt af, når han kigger tilbage på den tid på TO-R, der danner baggrund for Krøniken:

Design vinder

»Vi var meget progressive dengang, og jeg var med til at gøre fabrikken til dét, den var – en virkelig god arbejdsplads. På-vej-hjem-skolen og loddeskolen blev udviklet og gennemført, som nogle af mine initiativer. Og selvfølgelig var det også gode tider for virksomheden, og det gjorde nogle ting nemmere, men det var skønt at være med til at skabe et godt samarbejde, og medarbejderne var meget glade for at være hos os.«

Da TO-R var på sit højeste producerede fabrikken 3.000 fjernsyn om dagen plus et stort antal radioer. Den var den førende fjernsynsfabrik af sin art i Danmark, men ikke helt så forfinet som f. eks. B&O. Mere «husmandsagtig» og så formåede den ikke at følge med udviklingen, da den gik i retning af båndoptagere og mere design, forklarer Lindegaard.

TO-R lukkede i 1966, da der var opstået et stort fald i afsætningen – markedet var mættet – og farvefjernsynene var ventede, men endnu ikke klar til at efterfølge de sort/hvide-apparater.

Hjælp på e-mail

At Ingvar Lindegaards navn kom til at figurere på Krønikens rulletekster, skyldes ifølge ham selv nok mest et langt arbejdsliv og et indgående kendskab til datidens radio- og tv-branche. Da Krønikens forfattere Stig Thorsboe og Hanna Lundblad havde brug for en mand, der vidste noget om fjernsynets tilblivelse og udvikling, blev der fluks peget på ingeniør Lindegaard – bl.a. af én af ingeniørens egne tidligere medarbejdere, der i dag er ansat på B&O.

Siden er det blevet til en del møder med forfatterne samt et hav af e-mail-spørgsmål og svar mellem TV-byen og Farum, hvor Ingvar Lindegaard bor. Selv er han stolt af at kunne bidrage til serien:

»Det har været sjovt at være med og sjovt at se sit navn i fjernsynet,« siger Ingvar Lindegård, der også oplever det som en stor lykke, at have været med til den fødsel og udvikling af fjernsynet, der fandt sted i 1950'erne og 1960'erne.