Ingeniøren kigger bag facaden på Better Places batteriskiftestation

Ingeniøren har som af de første medier i Danmark haft mulighed for at afprøve Better Places nye batteriskiftestation i Herlev uden for København. Det var vel at mærke med os selv i førersædet. Se videoen her på siden.

Men før vi tog turen igennem det, der godt kunne ligne en 'fancy' vaskehal, var vi en tur omme bag den pæne facade for at se, hvordan teknikken virker i det fuldautomatiske anlæg til batteriskift.

Dog måtte vi ikke fotografere i det 'allerhelligste', så her kommer en lille beskrivelse.

Læs også: Se Better Places batteriskiftestation i funktion

Vores guide var Kim Reesen, der har ansvaret for at bygge de 19 skiftestationer, der er planlagt i Danmark. Foreløbig er stationen i Herlev færdig og ti under konstruktion.

Vi går ind gennem en dør i selve skiftehallen, og fra en lille gangbro kan vi se de 16 hyldepladser i fire rækker, hvor batterierne er placeret. Det ligner mest af alt en lille lagerhal.

En pallerobot står klar til at hente et batteri ned til det værktøj, som skal foretage selve skiftet. Det er muligt at lade batterier på de fire af hyldepladserne. Men der kan i princippet installeres opladningsudstyr på alle pladserne. Pladserne er indrettet, så de kan håndtere flere forskellige batterityper, hvis det kommer på tale i Danmark.

Opladning efter behov

Selve opladningen sker med op til 50 kW. Men som Kim Reesen forklarer, afhænger ladningsniveauet af efterspørgslen. Hvis det skal gå rigtig stærkt, kan et batteri lades op fra laveste kapacitet til fuld på bare 35 minutter, men i de fleste tilfælde vil man bruge omkring 45-55 minutter. Hvert batteri har en kapacitet på maksimalt 22 kWh.

Ud over de mekaniske komponenter domineres rummet af en række elskabe. Der skal en stor elforsyning til selve opladningen, men selvfølgelig også til batterierne. Dertil kommer der et elskab til den vaskemaskine, der skal vaske undervognen, før batteriet tages ud.

Kim Reesen understreger, at alle komponenter i selve skiftestationen er standardkomponenter, for eksempel er det værktøj, der løfter batteriet på plads i bilen og henter det flade batteri ned, genbrugt fra en lastbilfabrik, hvor det bruges til at løfte motorer på plads i motorrummet.

En prototype af standardkomponenter

På trods af den udstrakte brug af standardkomponenter betegner Kim Reesen hele skiftestationen i Herlev som en prototype, også selv om den skal indgå i driften på lige fod med de kommende skiftestationer. Men erfaringer fra Herlev er særdeles vigtige for de skiftestationer, der opføres i Danmark og andre steder i verden.

Hvis man ser tilbage til den første model, der blev præsenteret i Japan i maj 2009, er der sket væsentlige forandringer. Dengang tog batteriskiftet under et minut, og bilen skulle ikke løftes for at kunne få ordentlig fat i batteriet.

I forhold til dengang er hele skifteprocessen i Herlev blevet forlænget tidsmæssigt, hvilket man også vil kunne se på videoen.

Better Place arbejder på at få skiftetiden ned under fem minutter, men så har bilen også fået en undervognsvask med tørring, blevet løftet og ført igennem hele batteriskifteproceduren.

Vasken er vigtig, for i Danmark vil det først og fremmest være udfordringer med sne, salt og grus, som skal tages hånd om. På to andre fungerende skiftestationer, opført i Israel, er det sand og støv, der er udfordringen. Heldigvis blev det til en masse test sidste vinter, men som Kim Reesen siger:

»Jeg håber, at vi får endnu en rigtig hård vinter med masser af sne, så vi igen kan få det hele testet af.«

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et økonomisk hul i jorden

et kæmpe endeløst underskud

Jeg ville gerne se hvordan de overlever

  • 0
  • 0

"Et uambitiøst hul i jorden

et kæmpe endeløst underskud af ambitioner

Jeg ville gerne se hvordan du overlever"

Spøg til side ;-)

Lad os nu se hvordan det går - el-bilen er kommet for at blive, og faktum er at at udviklingen af nye batterityper med højere energikapacitet går langsomt pt. Lad os nu se hvad der sker når elbilen bliver mere udbredt. Jeg håber faktisk det bliver en succes, for det virker jo - vi skal bare turde tro på det!

  • 0
  • 0

Man kan godt frygte at det med at boykotte deres appelsiner og andre småting ikke rigtig har den store effekt. Hvis der pludselig kommer Israelske ladestationer over hele landet.

Det er et lidt underligt budskab at sende - at man går ind for grøn energi og at støtte israelske borættelser i palestina. Hvilket jo er budskabet man sender. Uanset om det er bevist eller ikke.

  • 0
  • 0

Man kan godt frygte at det med at boykotte deres appelsiner og andre småting ikke rigtig har den store effekt. Hvis der pludselig kommer Israelske ladestationer over hele landet.

Better Place Global blev stiftet af Shai Agassi i 2007.

Det er et Amerikansk selskab med hovedsæde i Palo Alto, Californien, der i samarbejde med en Israeler, og igennem et Fransk selskab får bygget biler i Tyrkiet, for i samarbejde med Dong som mindretals aktionær, at sælge strøm, og det nødvendige tilbehør for at sælge strøm i Danmark.

  • 0
  • 0

vi skal bare turde tro på det

Hvor der de henne de elbiler? Udover handikappede og golfspillere og seniorer med krykkerne bagi er der ikke meget at se. Og I har snakket om dem i hundrede år nu.

Jeg var lige to uger på ski i Östrig med min 180HK diesel stationcar. Jeg har skatingski, turski og back country ski medsamt masser af udstyr, plus familien og seks 20l vandtanke i bagagerummet fordi vandet dernede er bedre end hvor jeg bor (Köln). Snekæder, tagbox, varme, navigation, lys, minusgrader og masser af sne. Jeg er godt nok glad for jeg ikke har en elbil. Drop det projekt, for elbilerne erstatter kun et segment der alligevel ikke forbruger ret meget.

  • 0
  • 0

Ja, hvis der var en RUF-"Elbilmotorvej" og tilstrækkelig med køretøjer, ville du være noget bedre tjent med det end både din Diesel og en evt. Batteribil. Så kørte du batteridrift på alm. vej til skinnen, og førerløst med 200km/tim til nærmeste junction. Derefter batteridrift til bestemmelsesstedet. Det kunne være på toppen af bjerget, da RUF samtidig kan klare stigninger på 20%, og uafhængig af sne eller islag.

  • 0
  • 0

Hvor der de henne de elbiler?

For Better Place vedkommende er de ved at blive samlet på fabrikken i Tyrkiet, der er 1.100 der har betalt forud bestillingsgebyret, og Better Place satser på mindst 2.500 Fluence Z.E. på gaden i Danmark i år, når Better Place inden 4 år runder de 30.000 biler kan de afdrage på de 1 mia kroner der smides i projektet. http://bilmagasinet.dk/article/81545-30000...

Citroen justerer prisen på CZero 60.000 kr ned, den kan nemlig ikke sælges til Nissan Leaf priser, målet er at det skal være den mest solgte elbil i Danmark 2012. http://bilmagasinet.dk/article/81507-elbil...

  • 0
  • 0

Over 200.000 kr for en minibil, hvis batterier nok ikke holder 10 år, og staten subsidierer med afgiftfrihed mm. En meget dyr fornøjelse for Danmark, men stor glæde for udenlandske fabrikanter. Vi kunne jo gøre det omvendt, at udlandet købte teknologi af os, samtidig med, at vi sparede enorme summer på RUF teknologien. Klimaet ville også blive belastet med kun 1/3 og trængslen i byerne forsvinde mm.- Uden Betalingsringe!

  • 0
  • 0

Over 200.000 kr for en minibil, hvis batterier nok ikke holder 10 år

Der er 5 års garanti på batterierne, og når de skal skiftes er kapaciteten steget, og prisen faldet.

...og staten subsidierer med afgiftfrihed mm.

Er det nu også det Staten gør?

Pris for Czero 215.990 kr heraf momsafgift 43.198 kr, og når bilen er købt er der væsentligt højere energiafgifter på strøm, end der er på olie og benzin, altså betydeligt højere afgifter på at bruge el-bilen.

http://www.citroen.dk/home/#/nyheder/sidst...

Jeg tolker det som at Staten ikke ønsker at flytte forureningen væk fra børnehøjde eller bilen, og at Staten/politikerne mener at der er bedre løsninger end fleksible el-bil forbrugere til at flytte forbruget til tidspunkter med lav efterspørgsel eller stor produktion f.eks fra vindmøller.

  • 0
  • 0

"når de skal skiftes er kapaciteten steget, og prisen faldet" Det kan man håbe, for ca. 60 000kr til batterier hver 5 år er en sjat penge, og et anseeligt ressourceforbrug.

"væsentligt højere energiafgifter på strøm, end der er på olie og benzin, altså betydeligt højere afgifter på at bruge el-bilen." Ja, jeg har heller aldrig oplevet at strøm er billigt.Derfor skal der bruges mindst muligt ved transport. Styring af forbruget, så produktionen af El bliver mest rentabelt, kan ske meget bedre end ved forbruget på Batteribiler.

  • 0
  • 0

Det kan man håbe, for ca. 60 000kr til batterier hver 5 år er en sjat penge.

I så fald er der nogle batteriudlejnings firmaer der brænder fingrene, det koster omkring 550kr om måneden at leje en batteripakke, 5 år for 33.000kr, det er inklusiv ombyttere hvis kapaciteten falder mere end 25%.

Du kan altså satse på at du om 5 år kan få en ombytter med 50% større kapacitet for 30.000 kr, dvs indekseret og hvor de 50% ekstra repræsenterer de 20-25% du har mistet gennem de første 5 år, plus 5 års produktudvikling.

...og et anseeligt ressourceforbrug.

Tjo, en el-bil er en energi effektiv bil, og batteriet kan genanvendes, det anselige ressourceforbrug må være at brænde 3-5 gange så meget benzin og olie af for at få frigivet energien, de 80% i form af varme.

Jeg er sikker på at den mængde energi en brændstof bil i løbet af 5-8 år smider væk i form af varme og uforbrændte gasser repræsenterer et større ressourceforbrug end det der skal til for at genanvende batteriet.

Styring af forbruget, så produktionen af El bliver mest rentabelt, kan ske meget bedre end ved forbruget på Batteribiler.

Transport er vist noget omkring en tredjedel af det samlede energiforbrug, hvis en del af så meget energi kan gøres fleksibel, så batter det betydeligt mere end forskudt start af en vaskemaskine, eller op/ned regulering af kraftværker, der er intet komfort tab for den enkelte forbruger om bilen lader i den ene eller den anden time, fleksible forbrugere skal naturligvis have rabat, og det er i statens interesse at det også er på afgifterne.

  • 0
  • 0

Transport er vist noget omkring en tredjedel af det samlede energiforbrug, hvis en del af så meget energi kan gøres fleksibel, så batter det betydeligt mere end forskudt start af en vaskemaskine, eller op/ned regulering af kraftværker, der er intet komfort tab for den enkelte forbruger om bilen lader i den ene eller den anden time, fleksible forbrugere skal naturligvis have rabat, og det er i statens interesse at det også er på afgifterne.

Nå Benny. Du har tilsyneladende ikke set mine ovenliggende indlæg i denne tråd. Så ville du jo vide, at jeg netop taler om en ELBIL. ikke "kun" en BATTERIBIL, der bruger mindst 3-4 gange så meget energi, foruden det store batteri.

  • 0
  • 0

Systemet med Better Place, at man skal have en specialfremstillet bil der kun fremstilles af én producent, det holder ikke. Præcis som med RUF, der også er et vendor lock-in princip.

Før en el-bil bliver interessant, skal følgende være opfyldt:

  1. Der skal være flere leverandører

  2. Der må ikke være monopoler (patenter)

  3. Jeg skal kunne tanke hjemme

  4. På lange ture, som jeg foretager en eller 2 gange om året, kan jeg leve med 45 minutters optankning (jeg skal kunne købe mad til børnene dér og der skal være en legeplads)

  5. Kr/km forholdet skal ligge i nærheden af benzin, set over en årrække med et batteriskift (det er vist bedre allerede)

Mit sidste "problem" er så at jeg kun kører ca 12.000 km/år, så investeringen i ny bil vejer tungere end kr/km. Men jeg er "for" el-bil. Jeg så gerne det generelt blev attraktivt for de fleste.

I "Dagbog fra elbilen" var der en masse skræmmende historier om simple ting der bare ikke virkede. Ærgerligt, det må kunne løses. http://ing.dk/artikel/114568-dagbog-fra-el...

  • 0
  • 0
  1. Der er intet i vejen for at RUF køretøjer fremstilles af flere leverandører. Selvfølgelig skal de passe til hinanden og skinnen/ strømforsyningen etc.for at kunne køre førerløst/hurtigt/langt mm.. Tilbehør i form af Range- Extender til kørsel på alm. vej udover batteriets aktionsradius o.m.a. er der utallige muligheder for.

  2. Jeg kunne forstå din aversion mod patenter hvis du var kineser, men at der går lidt betaling til dansk licens, er jo kun godt for danskere.

3.Naturligvis.

  1. Lange ture tager ikke lang tid med 200km/time hvor der ellers er skinne, (som iøvrigt kun koster som en alm byvej/km). Skal du Off-Range kan du leje en Range- Extender på en alm.tankstationmed tilhørende faciliteter ,og køre hvor du har lyst på alm veje.

5.RUF batteriet er minimalt, og kørsel på skinnen med direkte strømforsyning koster under 1/4 af en alm.batteribils forbrug, Kun kørsel på alm. veje koster naturligvis det samme.

Det sidste" problem" er minimalt, og ikke større end med en alm. bil, da potentiel producent af RUF har godtgjort, at kunne levere til samme pris som en alm. benzinbil. Primært takket være det meget mindre batteri.

Mange vil kunne undvære bil, med f.eks. planen for Storkøbenhavn , og stadig have samme frihed, idet der så vil være kollektive Maxiruf, der kører som "teletaxi", hvilket er muligt, da der kun er chauffører på lokalt.

En start kunne passende være Ring 3 som RUF, hvorved spares ca. 2 mia. kr.i forhold til et Letbaneprojekt.

  • 0
  • 0
  1. Der er intet i vejen for at RUF køretøjer fremstilles af flere leverandører. Selvfølgelig skal de passe til hinanden og skinnen/ strømforsyningen etc.for at kunne køre førerløst/hurtigt/langt mm.. Tilbehør i form af Range- Extender til kørsel på alm. vej udover batteriets aktionsradius o.m.a. er der utallige muligheder for.

Det har du da ganske ret i hvis man lukker øjnene for et par smådetaljer.

Indtil videre er der dårligt nok bygget et proof of concept køretøj, en regulær prototype af et produktionsmodent køretøj eksisterer ikke. Diverse forskellige bilfirmaer ligger i konkurrence så de skal hver især ud og lave en sådan. Dernæst skal det produktionsmodnes og fabrikker skal bygges/ombygges til produktionen.

Normalt koster det temmelig mange mio hvis ikke mia for at få en ny model så langt.

Målgruppen vil i første omgang sikkert være Kbh og nære omegn og det endda på eksperimentalstadie.

Vil du ikke være så venlig at give et gæt på hvor stor sandsynligheden er for at ledelserne i Ford, GM, Citroen, Fiat etc. giver et nik for at gå i gang med projektet ?

M

  • 0
  • 0

Undskyld at jeg kom til at nævne RUF. Det var ikke min mening at afspore debatten, blot at fremhæve et andet system, der er lige så dårligt som Better Place.

  • 0
  • 0

[quote]Man kan godt frygte at det med at boykotte deres appelsiner og andre småting ikke rigtig har den store effekt. Hvis der pludselig kommer Israelske ladestationer over hele landet.

Better Place Global blev stiftet af Shai Agassi i 2007.

Det er et Amerikansk selskab med hovedsæde i Palo Alto, Californien, der i samarbejde med en Israeler, og igennem et Fransk selskab får bygget biler i Tyrkiet, for i samarbejde med Dong som mindretals aktionær, at sælge strøm, og det nødvendige tilbehør for at sælge strøm i Danmark.[/quote]

Så du siger at man støtter amerikanske krige rundt omkring i verden, Israelske bosættelser på vestbreden, Franske atomprøvesprængninger, Dongs høje lønninger på elforbrugernes regning og et muslimsk land der enda prøver at komme med i EU, hvis man handler ved "Better place" :) man burde jo næsten tro at PET ville komme efter en...

Eller også skal vi til at accepterer at vi lever i en glorbal verden, ikke alt kan være dansk og intet forhindre danske firmarer i at lave et alternativ til Better Place...

  • 0
  • 0

Kære Michel Jeg kan naturligvis gætte på alverdens ting, men mon ikke Palle R Jensen vil være glad hvis diverse ministre mener noget med at satse på grøn teknologi. Specielt et nik fra Transportministeren om f.eks. Ring 3 som RUF. Det vil betyde en mulighed for at fremskaffe beløb til produktmodning/ test mm., og få producenten af køretøjerne til at komme igang.

Kære Hans. Du skal ikke undskylde. Det er kun menneskeligt at være uvidende om nogle ting, og ikke at bevæge sig ud i noget nyt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten