Ingeniøren-journalist får fagpressens fornemste journalist-pris

Journalist Nicolai Østergaard, Ingeniøren, blev i dag hædret for sin årelange dækning af DSB's skandaleramte indkøb i milliardklassen af IC4-tog. I dag på Københavns Rådhus modtog Nicolai fagpressens ypperste pris, Bording journalistprisen.

Anders Bordings Journalistpris gives 'til en journalist eller et team for en bemærkelsesværdig journalistisk præstation i et specialmedie'.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende, og de øvrige dommeres motivation i deres valg af Nicolai Østergaard er hans 'enestående og vedholdende dækning af sagen'.

Senest kunne Ingeniøren i begyndelse af juni fortælle, at den samlede regning for IC4-projektet bliver mindst 1 milliard kroner dyrere end den oprindelige kontraktsum - selv om DSB's topchef lovede, at toget blev meget billigt efter forliget med Ansaldobreda i 2009 om de 83 stærkt fejlbehæftede togsæt.

Den samlede dækning på over 500 artikler har givet genlyd på Christiansborg, hvor der i årets løb er stillet 550 udvalgsspørgsmål om sagen og 20 §20-spørgsmål, hvoraf en stor del henviser direkte til Ingeniørens artikler. Samtidig er Ingeniørens IC4-artikler citeret 389 gange i øvrige danske medier i 2011.

Som konsekvens af Nicolai Østergaards afslørende artikler er der sat gang i flere forskellige ekspertundersøgelser, der skal give/har givet offentligheden en uafhængig vurdering af den sande tekniske tilstand på IC4-togene samt afdække spørgsmålet om, hvorvidt DSB har begået graverende fejl i indkøbsprocessen.

Efter de første artikler i Ingeniøren bestilte transportministeren den uafhængige rådgivervirksomhed Atkins til at foretage en ekspertvurdering af de grundlæggende tekniske problemer med IC4-materiellet.

Herudover har Rigsrevisionen bekendtgjort, at man ønsker at undersøge, hvorvidt DSB har et ansvar for, at IC4-skandalen er løbet løbsk, navnlig siden 2009.

Nicolai Østergaard stillede i sin takketale på Københavns Rådhus spørgsmålstegn ved, om man i Danmark kan have en stor offentligt ejet virksomhed, som i den grad har forsøgt at sminke skandalen med positive historier om projektet - samtidig med at de kritisable sider af projektet er blevet holdt tilbage for offentligheden.

Han benyttede samtidig lejligheden til at takke Ingeniørens læsere for konstant at have sendt værdifulde tip ind om IC4-projektet.

Bording-prisen er opkaldt efter Anders Christensen Bording, redaktør, journalist og bladudgiver på enevældens tid under Frederik III. I 1666 udgav han 'Den Danske Mercurius', der anses for at være det første periodiske skrift i Danmark.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Nicolai.

Først et stort Tillykke med prisen for dit virke, tror vi er mange der er yderst tilfredse med dine skriverier, for uden dit virke var mange ting aldrig kommet frem i dagens lys og æra.....(incl IC4) ;o)

Tak herfra og klø endelig videre, vi har mange mål endnu.

  • 0
  • 0

Artiklerne om IC4 har været et højdepunkt i Ingeniørens journalistik.

Et stort og velfortjent tillykke til Nicolai Østergaard.

  • 0
  • 0

Tillykke. Der var vel ikke en buket eller flaske vin fra DSB eller de politiske beslutningstagere ved prisoverrækkelsen?

Der har været så mange artikler om IC4 (muligivs også for mange) at jeg ofte har spekuleret over om ikke Ing.dk skulle oprette en selvstændig IC4 sektion og skille den ud fra "Transport". IC4 får vel alligvel aldrig transportet nogen, så det er vel nærmest off-topic i Transport-sketionen. ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten