Ingeniøren inviterer: Kom med din cykelplan
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniøren inviterer: Kom med din cykelplan

Hvordan får vi flere danskere ud af bilerne og op på cyklen?

For 15 år siden var cykeltrafikken næsten 20 procent større end i dag. Teknologi kan ikke skrue tiden tilbage, men måske kan teknologi gøre livet som cyklist så let, at cykelbrugen stiger igen.

Ingeniøren inviterer nu læserne: Hvordan får vi skolebørnene til igen at cykle til skole, hvordan får vi cyklen med bussen, skal vi skabe cykelmotorveje og hvordan gør vi cykelturen i myldretrafikken mere sikker?

Vi offentliggør de bedste ideer i Ingeniøren til inspiration for de politiske beslutningstagere.

Kommuner og stat sætter i de kommende fem år 2-3 mia. kr. af til cyklisme. Måske har du den gode ide.

Formanden for Dansk Cyklist Forbund, Claus Steffen Hansen, hjælper med at bedømme forslagene. Han har store forventninger til ingeniører og andre teknisk interesserede:

»Det er utrolig relevant at få ingeniørerne ind i debatten, for der er faktisk meget teknik i selv umiddelbart simple løsninger. F.eks. er det blevet forslået, at bilernes stopstreg skal rykkes tilbage, så cyklerne holder synligt foran bilerne i lyskrydsene. Men så skal de spoler, der mange steder ligger i vejene og regulerer lyskurvene pludselig også rykkes, og det er meget dyrt,« siger han.

Vi skal have dit forslag inden mandag 22. juni kl. 12. Vinderforslagene offentliggøres fredag 26. juni i Ingeniøren.

Skriv dit forslag i debatten under denne invitation. Æren for det enkelte forslag tilfalder naturligvis den, der stiller det først.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mit ønske til bedre cykelforhold er rimeligt enkelt:

Cykelstierne skal ikke være fyldt med huller og dybtliggende riste, så man skal bruge mere tid på at undgå en soloulykke end at holde øje med trafikken.

Nu cykler jeg mest i København, men cykelstier i den østlige del af Sjælland er i dårlig forfatning mange steder. Tit med en hel ny og fin vej. Det er som om der ikke bliver investeret nok penge eller ekspertise i cyklisternes underlag.

Dertil kommer arbejdere der bryder cykelsti op for at komme til underliggende rør og kabler, udfører arbejdet og lukker til igen med ny dejlig sort asfalt. Dejligt at de ikke lader hullerne være, men hvorfor skal der tit være +1cm niveau-forskel på ny og gammel belægning?

En ny ting de er begyndt på er at fræse asfalten af lyskryds i fine bælter, længe før et arbejde begynder. Det giver et par cm niveauforskel som kun min MTB er ligeglad med. Jeg har ikke tal på dobbelsidede punkteringer som følge af sammenstød med hård 90° asfalt-kant på min racercykel.

Nogle steder har træers rødder gjort det halvfarligt at cykle på strækningen. Andre steder er huller, sprækker og generel manglende vedligeholdelse medvirkende til at sikkerheden daler og komforten forsvinder. Hvis man har langt til arbejde og cykler 39km om dagen så tærer det en del på ryggen hvis vejen er som en pukkelpist. Så nu er der investeret i støddæmpning til raceren også for at skåne mine diskus

Derudover er jeg ret godt tilfreds med cykel-Danmark, trafikken kører fint i Kbh. omend med lidt mange mennesker der kører som om de var de eneste i trafikken.
Cyklen er mit foretrukne transportmiddel i byen når det er dag, om aftenen og udenfor byen/længere ture vinder bilen. I myldretiden er cyklen mange gange hurtigere end nærmeste konkurrent og så er det sundt og dejligt!

Mvh. Christian

  • 0
  • 0

For at det skal blive attraktivt at cykle er der 4 ting der skal på plads:

-Modvind minimeres
-Kørsel op ad bakke minimeres
-Regn- og snevejr afskaffes
-Sikkerhed forbedres

Alle disse kan imødegås ved at man laver cykelrør - store plastrør med cykelstier inden i.
Man placerer disse rør i vatter, eksempelvis ved at der i den ene ende er en opstigning vha. trapper eller elevatorer: f.eks. i Århus hvor der er relativ stejl stigning når man skal cykle ud fra midtbyen, stilles der et tårn med opstigning inde i byen hvor stigningen starter. Cykelrøret understøttes af piller og slutter i jordniveau hvor stigningen ender.
Afkørsler placeres efter behov på strækningen.

  • 0
  • 0

En simpel metode kunne være at indføre roadpricing via. GPS inde i byerne, f.eks. 10 kr pr. kørt km inde i byerne. Så kunne man evt. lave det sådan at dem der kommer længere væk en 5 km f.eks kunne nøjes med at betale 5 kr. pr. kørt km inde i byerne.
Det tror jeg personligt kunne medføre, at en del ville vælge at cykle de 5 km på arbejde, fremfor at tage bilen. Det vil desuden også mindske forureningen.

Samtidig skal cykelstiernes kvalitet generelt hæves, så man ikke skal være bange for at punktere og vælte på sin cykel.

Udgiften hertil vil være GPS sendere til alle biler, samt et system til at holde øje med det. Men mon ikke det vil blive tjent hjem relativt hurtigt? Og så også en udgift til bedre cykelstier.

P.s, men byerne menes større byer med over 15.000 - 20.000 indbyggere.

  • 0
  • 0

Hvis man skal cykle langt på arbejde, er det en forudsætning for ens eget (om omgivelsernes) velvære at man kan få et brusebad og klæde om efter turen. Derfor skal omklædnings- og badefaciliteter gøres obligatorisk på alle arbejdspladser. Det skal være muligt at hænge det våde cykeltøj til tørre.

Arbejdspladserne skal samtidigt forsynes med passende cykelparkering/-opbevaringsmuligheder gerne med mulighed for at foretage mindre serviceoperationer på cyklen (en ordentlig cykelpumpe må være et minimum :-)

  • 0
  • 0

...
Alle disse kan imødegås ved at man laver cykelrør - store plastrør med cykelstier inden i....

Køre inde i et rør - aldrig! Noget at det rare ved at cykel er at opleve verden omkring sig...

  • 0
  • 0

Hvis man skal cykle langt på arbejde, er det en forudsætning for ens eget (om omgivelsernes) velvære at man kan få et brusebad og klæde om efter turen....

Meget enig. Begyndte selv med at cykle for et par år siden - og en helt klar forudsætning var (og er) mulighed for bad og skiftetøj på arbejdspladsen

  • 0
  • 0

I øjeblikket bor jeg i Geneve, hvor jeg som ivrig cyklisk har meget sjov ud af at se forskellene på, hvordan man indretter trafikken her og i DK.

Generelt er trafikken meget mindre aggresiv (gælder både cyklister og bilister). Folk tager generelt mere hensyn - de stopper og vinker dig ud, når du kommer fra en sidevej - og der køres mindre hårdt.

En anden interessant ting er, at der så vidt jeg kan tolke det ikke skelnes så meget mellem biler, scootere og cykler. I byen kan du godt ligge midt på vejen med cyklen (hvis der er grund til det - sporvognsskinner, smal passage eller lignende) uden at folk dytter af dig.

Til gengæld ser ingen bagud før de svinger til højre. Som cyklist forventes du at holde din plads bag bilen og ikke køre indenom.

Anyway, der er et par ting, man godt ku lære af:

  • Deciderede cykelruter gennem byen, hvor der er fokus på en god cykelsti. Gerne med skilte. Jeg kan godt se argumentet for, at det er svært at bygge ordentlige cykelstier overalt. Men man kunne godt bygge nogle specielt gode cykelruter, der forbinder de forskellige dele af byen (især der hvor man ved, at der er pres). Det fungerer ret godt i Geneve, når man ellers kan finde dem.

  • Ændre lysskryds, evt lovgivning, så biler ikke svinger til højre samtidig med at cykler skal ligeud. Det vil ALTID gå galt. Her skal er også en holdningsændring til hos cyklisterne - det kan godt være man har ret til at køre frem, men det er fanme ikke klogt, når lastbilerne ikke kan se én.

  • Lovpligt om ordentligt sikkerhedsudstyr. De dér små dinglende diodelygter hjælper sgu ikke bilisterne til at se én.

  • Prioritering af vedligehold af cykelstier - reparér cykelstier før veje.

  • Giv tilskud til el-hjulpne cykler og flyt et nyt segment fra bus/bil til cykel

  • 0
  • 0

ikke være fyldt med huller

Hørt, hørt. Her i Danmarks cykelby nr. 1, Odense er stierne allerhelvedes ubehagelige at køre på hvis dæktrykket skal være efter forskrifterne. Desuden er stierne, i centrum, lavet med granitfliser der bliver meget glatte når det regner (ældre gående kommer også i en lind strøm til OUH og skal have sat hofter sammen). Hvis Odense er fyrtårnet udi fremdrift pr. cykel, så står det galt til på landsplan. Gad vide hvad Connie H. tænkte da hun forleden cyklede rundt herovre (et reklamestunt så klodset som H.C.Andersens fødselsdag)?

Bedre stier - og road-pricing og gratis offentlig transport.

  • 0
  • 0

Jeg HAR læst at eksperten anbefaler ikke at bruge for meget på cykelstier - MEN jeg mener helt klart at man øge den afstand folk vil cykle ved at forbedre 'transit' ruterne.

Ideelt så læg stierne i læ af beplantning - gennem grønne områder - og med under- / overføringer ved store kryds / veje - og så sørg for ordentlig skiltning.
Der er en del gode transit-ruter i Kbh området, men de er ikke gennemførte og fintmaskede nok helt ud i omegnen. Husk at på cykel der betyder en omvej på et par kilomener noget mere end i bil..

Og så fokus på vedligehold og snerydning. Der sker en klar prioritering af bilerne her - både i kvalitet og kvantitet

  • 0
  • 0

partikelfilter, på alle dieseldrevne køretøjer ville være rart. jeg cykler pt. selv med antiforureningsmaske når jeg kører ad jagtvej.

Undgå brosten! gør ikke som på cykelstien ved Frederiksbergcenteret. de bliver glatte om vinteren, der er altid et par sten som ligger forkert og det er ikke sjovt at køre på med smalle dæk

vend drænene således at rillerne løber på tværs af cykelhjulet og ikke langs med. Det ikke sjovt at få sit dæk ned i.

kantstene bør ikke være firkatnede men trekantede i profilen. det er ikke sjovt at få forhjulet fanget. heller ikke for børn.

bredere cykelstier, på visse strækninger er det umuligt at overhale langsomt kørende cykeltaxaer og amagercykler.

cykelstier i flere baner og overdækkede cykelstier, minimer vindmodstand og undgå at bliv gennemblødt.

Luftstationer, så folk kan få luft i ringene

I Schweiz har man fortovet ud mod vejen så fodgængerne er ud mod bilerne mens cykelstien er langs husmurene, så undgår man at cyklisterne bliver fanget af bildøre og man undgår at skulle stoppe for buspassagere.

byg fodgængerøer ved busstoppestædet så man ikke behøver at ødelægge al sin kinetiske energi og stoppe mens man venter buspassagerene

hvad med at man kan tage cyklen med bussen?

tillad højresving for rødt for cyklister!

læg brosten eller rumleriller ved fodgængerovergange så cyklister ikke køre i dem.

oplys cykelstien så cyklisterne kan blive set selv hvis de ikke har lygter på

Installer flere lyskurve med nedtælling så man kan tilpasse farten og opnå grøn bølge

sørg for at biler der vil dreje til højre bliver plaseret i en vinkel så de kan bruge højre sidespejl til at kigge efter cyklister.

  • 0
  • 0

Ændres alle steder så der er grønt for cykler lige ud altid.

Enig i ret til omklædning og bad på alle arbejdspladser.

Gerne frivilligt som del af en indsats, hvor dem der cykler i forvejen gør en indsats for at få det ændret på deres egen arbejdsplads, og arbejder på at nedbryde den jakkesætskultur der (unødvendigt) findes mange steder. Mange mennesker er ikke i stand til selv at overvinde den slags hindringer.

  • 0
  • 0

Vi har et fint motorvejsnet, men der er adgang forbudt for cyklister. Jeg føler det er helt naturligt at man laver cykelsti langs alle landets motorveje. Ligeledes over Storebælt-og Øresundsbroerne.
Ved alle lyskryds skal der opsættes lysregulering specielt for cyklister, som slipper cyklisterne ud i krydset før bilerne.
Der skal laves mange flere cykelbroer over de store veje, som sikre at cyklisterne kan komme både hurtigt og sikkert gennem byen.
Der skal sikres en bedre separation mellem tung og let trafik. Navnlig lastbiler, der i højere grad end det sker i dag tvinges af bestemte ruter.
Alle cykler skal udstyres med en RFID chip og en tilsvarende RFID læser skal installeres på højre side i bagenden af biler og busser og som giver signal til chaufføren, når en cyklist passerer bagenden.

  • 0
  • 0

Vi har et fint motorvejsnet, men der er adgang forbudt for cyklister. Jeg føler det er helt naturligt at man laver cykelsti langs alle landets motorveje.

Close but no cigar.

Det er faktisk ikke ret tiltrækkende at cykle langs en hovedtrafikåre, støj, aerodynamik og flyvende støv og andet skrammel er ikke noget rart cykelmiljø.

I givet fald skal der enten være tale om en afskærmning imellem cyklerne og bilerne (= dyrt), eller også skal cykelstierne lægges ud i kanten af rabatområdet (= cyklisterne skal op og ned af alle de bakker man har gennemskåret af hensyn til bilerne)

Jeg tror ikke rigtig på det...

Med hensyn til broerne, vil en effektiv vindafskærmning være nødvendig, ellers blæser cyklisterne ned når deres forfrosne fingre mister grebet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Vi har et fint motorvejsnet, men der er adgang forbudt for cyklister. Jeg føler det er helt naturligt at man laver cykelsti langs alle landets motorveje. Ligeledes over Storebælt-og Øresundsbroerne.

Jeg har ikke særlig meget lyst til at cykle ved siden af motorvejen (jeg har stået i rabatten med en nedbrudt bil - det er en skræmmende oplevelse).

Tror også det bliver meget dyrt og besværligt at kombinere to så forskellige typer trafikanter på en sikker måde.

I forhold til broerne, så jow... det ku da være sjovt at cykle over. Men jeg tror pendler-behovet for cykler dér er meget lille. Og jeg kan huske blæsten fra et bro-marathon. No fun at all.

Men er der ikke typisk ret goe cykelstier i forbindelse med de gamle hovedlandeveje, som motorvejsnettet har erstattet/suppleret? Eller hvad?

  • 0
  • 0

[quote]
Vi har et fint motorvejsnet, men der er adgang forbudt for cyklister. Jeg føler det er helt naturligt at man laver cykelsti langs alle landets motorveje. Ligeledes over Storebælt-og Øresundsbroerne.

Jeg har ikke særlig meget lyst til at cykle ved siden af motorvejen (jeg har stået i rabatten med en nedbrudt bil - det er en skræmmende oplevelse).
[/quote]
Cykelstien skal naturligvis placeres på den rigtige side af autoværnet!

Tror også det bliver meget dyrt og besværligt at kombinere to så forskellige typer trafikanter på en sikker måde.

Som sagt: Med en autoværnsadskillelse kan jeg ikke se det store problem med det og ift en udvidelse med ekstra spor til biltrafikken er jeg overbevist om, at udvidelse med cykelstier er en billig fornøjelse.

I forhold til broerne, så jow... det ku da være sjovt at cykle over. Men jeg tror pendler-behovet for cykler dér er meget lille. Og jeg kan huske blæsten fra et bro-marathon. No fun at all.

Nu blæser det ikke lige meget hver dag. I dag koster det en bondegård at få cykelen med over Øresundsbroen med futtoget, men man kan cykle til Helsingør, der tilbyder HH Ferries at fragte cyklen gratis over på en alm. personbillet, det er dog en ret stor omvej hvis man skal til Bornholm fra Køwnehawnstup!

Men er der ikke typisk ret goe cykelstier i forbindelse med de gamle hovedlandeveje, som motorvejsnettet har erstattet/suppleret? Eller hvad?

Nogen steder, ja. Andre skal cyklister belave sig på at cykle en stor omvej.

  • 0
  • 0

Over here it is not a problem to have high speed vehicles racing past on the 'real' roadway. It's perfectly safe to stay well out to the side on the break down lane.

Helmets are compulsory, which is probably a reasonable law.

Mine is equipped with a mirror, which gives good backwards vision and peace of mind regarding what is behind you. (Several times in Copenhagen, where I used neither mirror nor helmet, heart attacks were quite often on the menu, as speeding cyclists were forever spooking you from behind)

So - motorway cycling/ helmets/ helmet mirrors would be worthwhile steps.

  • 0
  • 0

Installer flere lyskurve med nedtælling så man kan tilpasse farten og opnå grøn bølge

Tror ikke det er en god idé. De fleste biler kører over for rødt lige efter at der er blevet rødt. Bedre timing ville få mange flere til at drøne over krydset lige dér, så ...splat!

  • 0
  • 0

Det er det mest geniale forslag, der længe er fremsat. Det skal blot udbygges lidt: røret anbringes med en hældning, der gør, at man kører "ned ad bakke". Det indebærer, at cyklen helt kan undelades, idet brugerne anbringes på en pude, og rørets hældning bevirker, at en person på 70 kg bevæger sig med en hastighed på 30 km/h. Det er simpelthen genialt!

  • 0
  • 0

Det gælder om at få fat i de mennesker, der i dag pendler 10-20 km i bil.

For at overtale dem, skal der konstrueres en CYKELMETRO (www.cykelmetro.dk).

På den måde kan man stille og roligt cykle et par km til en "station" og køre direkte ind i en ventende kabine, som straks sætter i gang og bevæger cyklist og cykel med 100 km/t afsted langs een af de mange mulige korridorer i Kbh.

Ved "endestationen" kører cyklisten med det samme videre og hen til sit arbejde. Ingen sved og alligevel hurtigere end med bil og uden parkeringsproblemer.
Pendleren får en passende mængde daglig motion og udsætter sig ikke for så mange udstødnings gasser som i dag.

CYKELMETRO konceptet (patentanmeldt) er udviklet på baggrund af 20 års erfaringer med transportsystemer internationalt (RUF). Der er valgt en hængebane, sådan at en RUF bane kan lægges ovenpå, hvis der kan findes penge til det.

Banen er ultra let og meget energi effektiv og kører selvfølgelig på strøm.

Der indgår i systemet en form for passiv sikkerhed, ved at kabinernes bærevogne kører inde i en hul profil med en selvlukkende bladfjeder i bunden. Et stempel for enden af bærevognene sørger for at der ikke kan forekomme kollisioner med stor fart, kun stille og blid sammenkobling.

Dette koncept kan for nogle få millioner udvikles og implementeres i storbyer. Det vil betyde en stor forbedring af cyklismen og reducere antallet af biler. Desuden vil teknologien kunne produceres i Danmark og eksporteres når olien om kort tid tørrer ud.

  • 0
  • 0

GANGEREN (www.gangeren.dk) er en cykel ifølge en afgørelse fra Færdselsstyrelsen.

Den er relevant for pendlere, der godt vil pendle med cykel og S-tog, men som er irriteret over de utålelige forhold for cykler, der skal parkeres ved S-togs stationer. Det er rent kaos !

GANGEREN er konstrueret på en sådan måde at den på få sekunder kan foldes sammen og stilles lodret, så den kun fylder 30 x 30 cm gulvplads.

Det er så attraktivt at DSB ved et demonstrations møde for samtlige personalegrupper i DSB S-tog stillede i udsigt, at GANGEREN kan tages gratis med i S-toget i myldretiden.

GANGEREN er kun beregnet til korte afstande (2-3 km), men det er også relevant for mange pendlere.

GANGEREN (patentanmeldt) er ved at blive produktmodnet, så den kan sættes i produktion.
Producent søges.

Den blev vist frem for første gang i TV2 udsendelsen "Danmarks Bedste Ide". Den har nu en stor og utålmodig tilhængerskare :-)

  • 0
  • 0

... er svært at definere entydigt . Planlæggerne af cykeltrafik får ofte kritik, fordi deres produkter ikke opfylder området fra børns sikkerhed til elitecyklistens krav til cykelstiens overflade kvalitet.

Det er svært at gøre alle tilfredse.

Men en afgjort forbedring af de generelle forhold, ville nok ske, hvis man fulgte rådet fra John Johansen tidligere i debatten:" Alle ansatte i offentlige, tekniske forvaltninger skal cykel på arbejde!"
Jeg vil tilføje ikke bare cykle på arbejde, men også cykle på arbejde i hele arbejdstiden. Jævnfør en cykeltosset borgmester, der kører for over 200000 kroner taxa p.a.

Der er ret mange former for cyklist kørsel og derfor kan man ane problemrne

Der er børn der skal sikkert i skole
Der er kørsel til tog busstationer
Der er kørsel i nærområdet (indkøb, foreninger etc)
Der er turistkørsel hvor oplevelsen af landskabet er vigtig
Der er motionscyling
Der er kørsel til nærtliggende arbejdspladser
Der er langdistance arbejdskørsel hvor cyklingen både skal have et motions aspekt men også skal erstatte en bil.
Og endelige er der langdistancekørslen der udføres fordi der ikke er andre muligheder.

Den sidstnævnte gruppe er givet dem der der ønsker medvind på overdækkede cykelstier (Cykelrør)

Jeg har intet imod at cykle langt i et moderat tempo i godt vejr uden regn og blæst. Jeg har ingen machocistiske ønsker om at komme svedig og våd til mit bestemmelsested, ved at skulle køre hurtigt i bakket terrain i modvind og regn, for at komme rettidigt på arbejde, Hvilket jeg gjorde indtil for ti år siden, hvor jeg kørte 72 km om dagen.

Derfor kan jeg udmæket forstå dem, der vil køre i et rør ,når det er ren rutinemæssig transport til og fra arbejde

Som turist oplevede jeg sidste år, at køre Fra Edam til Amsterdam og tilbage 48 Km på en foldecykel uden problemer. Hvorfor? Holland er fladt og cykelstierne er usædvaligt gode.

Derfor forstår man den kritik, der er af hulller, lapper, rødder , riste og til tider meget ubehagelige overaskelselser i stiernes belægninger.

Men omvendt er en cykelsti en bekostelig affære.
Jeg kører til hverdag 60 km i bil på en vej med dobbelte cykelstier, hvor jeg kun ser en cyklist hveranden dag!! Jeg er overbevist om, at enhver kommunalpolitiker der sammenholder trafik tællingen med vedligeholdelsesbudgettet, vil have svært ved , at foreslå yderligere forøgelse af antallet af cykestier.

Mit forslag til at få billister ud af bilen og op på cyklen vil være, at fokusere på de cyklister, der ikke gider bakker, regnvejr, mod og sidevind(kun medvind),stoplys og Christiania trehjulere og som ikke gider at køre så stærkt at de blive uacceptabelt svedige.......og så har så langt til arbejde at bilen også tilvælges i godt vejr.

Muligheden for at få lokket denne type op på cyklen ,skal være plane skærmede overdækkede cykelstier med gode belægninger der fjerner vejrlig regn , sne, blæst og kulde.

  • 0
  • 0

[qoute]at bilernes stopstreg skal rykkes tilbage,[/quote]

Se her ville det jo være en GOD ide hvis politiet så også tog sig af at udele bøder til folk der holder for røde på den forkeret side af de streger der er trukke tilbage. OGSÅ når det er en af deres egen biler.

det er nemlig ofte problemet her i Århus, både civil og politi holder på den forkert side, så ideen går tabt.

  • 0
  • 0

I den store sammenhæng er det forslag som vil betyde mest for cyklismen at give fuld og ubegrænset adgang for cykler i tog. Dvs at S-tog, Metro, regionaltog skulle have indrettet tilstrækkeligt plads til at alle former for cykler - inkl. Christianiacykler og andre ladcykler. Det ville i praksis muliggøre livet uden bil for rigtig mange mennesker indenfor den storkøbenhavnske fingerplan.

Det burde i lyset af klima- og fedmeepidemien gøres gratis og det absurde særlige cykelklippekort kunne samtidig afskaffes.

Desuden burde cykelruter (som fx i forlængelse af Åbuen) føres igennem med vigepligt for biler på krydsende veje. Eller i det mindste rundkørsler som cykler krydser langt mere fleksibelt end biler.

Endelig kunne man så fyre vejingeniøren i Frb. kommune, som har stået for indretningen af cykelstien i forlængelse af Åbuen, fordi han lider af den vrangforestilling at cykler er små biler, som har brug for hajtænder og rumleriller.

Vejingeniøren i Københavns kommune, som står for den anden ende af Åbuen kan ryge med, fordi han endnu ikke har fået lagt en jævn belægning på Kbh. siden af rampen til broen og fordi han dumper på krydset mellem brostien og Rantzausgade.
Mvh cb

  • 0
  • 0

Nej, langs med jernbanerne. Der er ikke samme forurening og støj. Der skal selvfølgelig være en klar adskillelse, men man vil kunne få lange ubrudte cykelstier, og man skal ikke blande sig med biltrafikken, og skulle uheldet være ude (punktering, regnvejr, etc) kan man jo tage toget på nærmeste station. Gør jo også at man kan lettere vælge hvor langt man orker at cykle, idet man kan få cykelen med i toget.

  • 0
  • 0

Lav videoovervågede cykelskure ved alle togstationer.
Så turde jeg måske også stille min dyre cykel fra mig hele arbejdsdagen

"Aflåst cykelparkering.
Bruger du den aflåste cykelparkering er din cykel mindre udsat for at blive stjålet eller blive udsat for hærværk. Sørg for at din cykel er låst og forsikret. Forkæl din cykel, køb et nøglekort ved at henvende dig i din Kort & Godt eller billetsalg.

Hvad koster det?
Det koster 200 kr. om året for perioden 1. oktober til 30. september. Starter du midt i perioden koster det 20 kr. pr. måned indtil periodens udløb d. 30. september dog maksimalt 200 kr. pr. år. Af sikkerhedsmæssige årsager skifter vi nøglekortet hvert år d. 30. september. Det informerer vi om bl.a. på cykelburene."
http://www.dsb.dk/Kundeservice/Service-i-t...

  • 0
  • 0

Med hensyn til broerne, vil en effektiv vindafskærmning være nødvendig, ellers blæser cyklisterne ned når deres forfrosne fingre mister grebet.

Storebæld er bygget af hule kasser, måske man kunne lægge en indvendig cykelsti?

  • 0
  • 0

Hæv afgifterne på brandstof (benzin og diesel),
og brug de penge det giver til at gør den offentlige transport gratis.
Ved at gøre den offentlige transport gratis, spares der også en del til kontrol af biletter.
Og så skulle det undre mig om ikke flere ville benytte det offentlige transport, hvorved det ville blive udbygget, både i omfang, hypighed og kapacitet.

  • 0
  • 0

Redaktionen takker for alle de mange forslag, som allerede er kommet.

Husk: Jo mere konkrete forslagene er, jo lettere er de at vurdere og prioritere.

For eksempel er det fint med forslaget om at kunne tage cyklen med i bussen. Men hvordan kan det gøres i praksis?

  • 0
  • 0

Indkøb et par éthjulede cykler til arbejdspladsen og lad dem stå lidt centralt - uden at kræve noget.
De vil med garanti blive brugt i pauserne af de mest nysgerrige, som har mod på en rask udfordring.
Så snart det lykkes at køre de første 10 meter, går balanceudviklingen hurtigt. Og så kan cyklerne bruges til at bevæge sig hen til kopimaskinen eller kaffeautomaten.
Man bliver rigtigt vågen af det, og hele rygsøjlens komplicerede stabiliseringsmekanisme styrkes.

Derpå: Firmaet kan prøve at stille et hold, der kan udfordre et konkurrerende firma.

Små konkurrencer først - for eksempel 50 meter på kortest mulige tid.
Siden kan ambitionsniveauet hæves betydeligt. Prøv at se denne hyggelige stund http://www.youtube.com/watch?v=EKKzCMiRJLI

Men en aftentur på de smalle skovstier er bestemt heller ikke at foragte. En ethjulet cykel er helt stille, så man kommer tæt på dyrene, før de opdager en.

  • 0
  • 0

Designe nye busser, hvor man kan klikke sin cykel fast i et fleksibelt stativ. Halvdelen af bussen skal så være forbeholdt cyklister.

Eller man kan lade et bestemt antal busser være "cykelbusser" afhængigt af rute og efterspørgsel, så man undgår for meget tidspilde/gene overfor passagerer uden cykel, når man skal jonglere cyklen på plads etc.

Det vil selvfølgelig nok motivere den enkelte med bedre cykelforhold og især badeforhold på arbejdet etc, men I bund og grund er cykling en slags livsstil eller vanesag, noget man får ind med modermælken.

Hvis folk har alt for langt til arbejde eller hvis folk ikke har/kender/forstår glæden ved at cykle=bevægelse, er bange for regn og slud etc. er der ikke så meget at gøre.

Spare penge og skåne miljøet er ikke noget den garvede cyklist først og fremmest tænker på, men det er selvfølgelig et meget stort plus oveni.

Folk kører jo heller ikke i bil fordi vejene er blevet bedre, det er et spørgsmål om bekvemmelighed og nogle gange prestige, og selvfølgelig igen, hvor langt folk har til arbejde etc.

Folk må ikke se cyklen som et transportmiddel, men forstå , at det er et spørgsmål om en slags uafhængighed (som nogle mener, at de har ved at køre bil) og en positiv oplevelse at mærke, at man rent fysisk lever og også får det bedre af at bevæge sig.

Forestil dig følgende: Du nærmer dig foråret efter en kold vinter, og det er bare det perfekte cyklevejr, du bevæger dig derud af tidligt om morgenen, med solen varmende i ansigtet. Du får rigtigt følelsen af, at du er i live, og du tænker, det er skønt at være cyklist!

  • 0
  • 0

go ide - men kunne forenkles til at de første 5 km er langt dyrere end resten - det vil fjerne de der smutture til kiosken eller børnenes sports begivenhed (er det bare mig eller er det helt galt at køre børn til sports træning?)
Men da en simpel pris på km vil tilgodese dem med flest penge vil man nok komme længere med at lave den brændstof-forbrugs-afhængig - altså kæde roadpricing med biltype/afgiftsklasse?

  • 0
  • 0

Cykelstierne skal ikke være fyldt med huller og dybtliggende riste, så man skal bruge mere tid på at undgå en soloulykke end at holde øje med trafikken.

Helt enig. Generelt ligger ristene forkert, eller også skal stierne være noget bedre, evt. begge dele. Ved at ligger afløbene inde i højre side, fjerner man ca. 40 - 50 af cykelstien, fordi det ikke er specielt rart at cykel der inde. Hvis man lagde det ud til venstre i stedet, så ville de være lettere at overhale langsommere cyklister.

Bedre cykelstier ville nu være rart, gerne med plads til f.eks. 3 - 4 cykler side om side, fremfor kun 2. I byerne kunne man passende tage lidt af vejbanen og forbyde kørsel med kun en person i bilen i myldretiden. Lidt irriterende for folk der lige har afleveret børn i institution, men der er alt for mange der køre i kæmpe biler, for kun at transportere sig selv.

  • 0
  • 0

Pt kommer jeg på job vha cykel + bus + apostlenes heste. Hvis jeg skal skifte bussen ud, skal jeg have en ny cykel og da bussen er frygtelig billig (ca 6000 pr år) er der ikke noget stort økonomisk incitament til at skifte. Min indre gadget-freak kunne dog godt fristes af en elcykel, hvis de ikke var så dyre. Noget, der holder til 2 x 16 km, 5 dage om ugen i mindst et par år, skal ned i ca 4000 kr, før jeg bliver fristet over evne. Mine overvejelser går mere på tyveri/hærværk end på simpel teknik, men det er klart at en kombination af cykel til 500 kr og batterier til 3500 kr ikke duer.
Så gør batterier meget billigere eller find på en attraktiv leasingmodel, så det fx er lidt billigere end mit buskort.
(Jeg er heller ikke vild med at følges med Søftenvej/Århusvej ind i byen, men elcyklen kunne netop gøre at jeg ikke var så meget imod en omvej eller to for at slippe for bilerne.)

  • 0
  • 0

For at det skal blive attraktivt at cykle er der 4 ting der skal på plads:

-Modvind minimeres
-Kørsel op ad bakke minimeres
-Regn- og snevejr afskaffes
-Sikkerhed forbedres

Alle disse kan imødegås ved at man laver cykelrør - store plastrør med cykelstier inden i.

Der er også andre måder at gøre det på, jeg mener de andre måder er bedre.

Modvindens effekt på dig kan minimeres med en liggecykel. Vil du minimere den endnu mere, så køb en liggecykel med fuldkåbe, en kabinecykel.

En elektrisk hjælpe motor kan hjælpe dig op af bakke, hvis du ellers er en svagelig gammel dame på 80+
For alle andre så er gearing et godt sted at starte. Desuden så hjælper det også at tabe sig, så skal der ikke slæbes så mange kilo op.

En kabine cykel gør at du ikke bliver våd og desuden så kan den forbedre sikkerheden.

www.leitra.dk er et godt bud på en praktisk kabine cykel.

  • 0
  • 0

Hvis man skal cykle langt på arbejde, er det en forudsætning for ens eget (om omgivelsernes) velvære at man kan få et brusebad og klæde om efter turen. Derfor skal omklædnings- og badefaciliteter gøres obligatorisk på alle arbejdspladser. Det skal være muligt at hænge det våde cykeltøj til tørre.

Nej, for cyklisterne skal slet ikke blive våde. Cyklisterne skal køre i kabine cykler med en fuld kåbe omkring så de ikke bliver våde.

Arbejdspladserne skal samtidigt forsynes med passende cykelparkering/-opbevaringsmuligheder gerne med mulighed for at foretage mindre serviceoperationer på cyklen (en ordentlig cykelpumpe må være et minimum :-)

Ja, det ville være dejligt. Men har langt de fleste arbejdspladser ikke også det?

  • 0
  • 0
  • Ændre lysskryds, evt lovgivning, så biler ikke svinger til højre samtidig med at cykler skal ligeud. Det vil ALTID gå galt. Her skal er også en holdningsændring til hos cyklisterne - det kan godt være man har ret til at køre frem, men det er fanme ikke klogt, når lastbilerne ikke kan se én.

Nej, det forslag dur ikke, for der er ikke noget værrer end at skulle holde stille og så er der ingen som skal dreje til højre. Faste stoplys er irriterende.

Den rette fremgangsmetode må være at lægge byrden på lastbilen, da det er lastbilen som ikke er indrettet så chauføren kan se ordentligt. Det er enhverv traffikants ansvar at sørge for at se sig for. Hvis det går galt for dig, så må du tage den STRENGE straff.

  • Lovpligt om ordentligt sikkerhedsudstyr. De dér små dinglende diodelygter hjælper sgu ikke bilisterne til at se én.

Lovpligtig dynamo lygte. Blinkende lygter dur ikke på landet, eller hvis gadebelysningen går i stykker. Derfor må Reelight lygter ændres så de kan lyse hele tiden, eller folk må bruge nogle bedre, fx. SON + Edelux

  • 0
  • 0

cykelstier i flere baner og overdækkede cykelstier, minimer vindmodstand og undgå at bliv gennemblødt.

Cyklisterne kan iføre sig regntøj eller købe en kabine cykel.

I Schweiz har man fortovet ud mod vejen så fodgængerne er ud mod bilerne mens cykelstien er langs husmurene, så undgår man at cyklisterne bliver fanget af bildøre og man undgår at skulle stoppe for buspassagere.

Er det så ikke bare husdøre som åbnes ud i cyklisterne? Jeg oplever ikke blive fanget i bildøre. Jo, jeg er da bekymret for det, men har aldrig oplevet det.

  • 0
  • 0

[qoute]at bilernes stopstreg skal rykkes tilbage,

Se her ville det jo være en GOD ide hvis politiet så også tog sig af at udele bøder til folk der holder for røde på den forkeret side af de streger der er trukke tilbage. OGSÅ når det er en af deres egen biler.

det er nemlig ofte problemet her i Århus, både civil og politi holder på den forkert side, så ideen går tabt.
[/quote]
Er det ikke bare at tage et billede af ALLE stoplys, og så på forhånd have kaliberet så man kan afgøre om folk kører for langt frem eller ej? (om de er 5 cm for meget er lige gyldigt, det er 50cm som er for meget.)

  • 0
  • 0

Redaktionen takker for alle de mange forslag, som allerede er kommet.

Husk: Jo mere konkrete forslagene er, jo lettere er de at vurdere og prioritere.

For eksempel er det fint med forslaget om at kunne tage cyklen med i bussen. Men hvordan kan det gøres i praksis?

Med en Brompton? er det ikke bare den letteste metode?

  • 0
  • 0

[quote]Jeg føler det er helt naturligt at man laver cykelsti langs alle landets motorveje

Jeg synes det ville være bedre at lægge cykelstierne langs med jernbanen. Der er mindre støj og der er FLADT.[/quote]
Det passer ikke. Hvis du har prøvet at køre langs togbanen imellem København og Helsingør, så ville du vide at adskillige steder så bevæger cykelstien sig meget op og ned, selvom banen er flad. Måske skal man jævne mere, men det koster jo også, og folk har godt af at cykle bakker.

  • 0
  • 0

Designe nye busser, hvor man kan klikke sin cykel fast i et fleksibelt stativ. Halvdelen af bussen skal så være forbeholdt cyklister.

Eller man kan lade et bestemt antal busser være "cykelbusser" afhængigt af rute og efterspørgsel, så man undgår for meget tidspilde/gene overfor passagerer uden cykel, når man skal jonglere cyklen på plads etc.

Glem det, køb en Brompton (foldecykel).

  • 0
  • 0

Én gang til: Alle ansatte i offentlige, tekniske forvaltninger skal cykle på arbejde!

  • Så kommer resten af sig selv, da de jo oplever alle generne på egen krop! ;-)
  • 0
  • 0

almindelige veje. Vi er nu røget ind i en ret kedelig periode for cyklister, nemlig tiden hvor studenterne kører i deres festligt pyntede vogne, hvorfra de gavmildt strør om sig med flasker, især på cykelstierne :(

  • 0
  • 0

Jeg har før i tiden været fuldtids-cykelbud i 1,5 år i kbh.
Jeg tvivler på at konkrete praktiske tiltag vil ændre folks adfærd.
Dét der er brug for er adfærdsændring hos danskerne, og en sådan er svær at skabe når mennesket er blevet voksen og har fået indgroede vaner.

Jeg mener der skal fokuseres på at få børn til at blive fortrolige med cyklen, i en så tidlig alder så muligt.
Jeg tænker f.eks at der kunne arrangeres fælles cykelkørsel (med følge af voksen person) fra forskellige opsamlingspunkter til og fra skole. Så i stedet for at forældre slipper deres børn af i skolen i deres bil, så kan de slippe deres børn af ved et opsamlingspunkt tæt på hjemmet, og så vil børnene cykle derfra og tilbage, med voksen-følge.

Og så har jeg et eksempel på hvodan man absolut ikke skal planlægge ændringer for cyklisterne. Dét eksempel er Nørrebrogade i Kbh. Politikernes intention var at lukke Nørrebrogade for motoriseret trafik for at skabe bedre forhold for cyklisterne. Disse ændringer har fået modsatte effekt.
Cykelstien er blevet spærret af cykelstativer samt betonklodser, og cykelstien er flyttet ud på kørebanen.
Cyklisterne har derved ikke fået mere plads, men derimod en cykelsti som utrolig ofte er spærret af parkerede biler som holder på cykelstien, da cykelstien ligger på kørebanen, så der derved ikke er andre steder at parkere sin bil. Efter min mening en hjerneblødning af dimensioner, og et eksempel på planlæggere der ikke har gjort sig nogen tanker om hvordan menneskers adfærd viser sig i virklighedens verden.

  • 0
  • 0

Casper Jensen,:

Cykelstien er blevet spærret af cykelstativer samt betonklodser, og cykelstien er flyttet ud på kørebanen.

Og så lige [i]endnu[/i] en gang:

Én gang til: Alle ansatte i offentlige, tekniske forvaltninger skal cykle på arbejde!

  • Så kommer resten af sig selv, da de jo oplever alle generne på egen krop! ;-)

Tror du, casper, at dét var sket, hvis de ansatte i teknisk forvaltning selv cyklede hver dag?
- Nej vel!

  • 0
  • 0

Hej john dette er en forslagskasse...og ikke et diskussionsforum.

På Juristers gravsten står der ofte "HGAS"...

For dem som ikke ved bedre betyder det," han glemte at sondre"

Og hvis man rekapitulerer overskriften:

"Ingeniøren inviterer: Kom med din cykelplan"....
kan man konstatere at det er en invitation til en brainstorm og ikke er en opfordring til at diskuterere.

hvis du bemærker det "kære" John så jeg sat tunbs up ved dine hidtidige indlæg....hvis det er det, der generer dig så stoper jeg da gerne med den trafik.

  • 0
  • 0

En af de ting, der dels gør livet svært som cyklist, dels måske kan irritere resten af verden er de mange cykel-lig, der står i storbyerne. Prøv lige at find en autoriseret plads ved hovedbanegården...
Desuden kører der mange gamle lig rundt, som måske ikke er rasende sikre, hverken i forhold til synlighed (refleks, lys) og bremseevne.

Ku man forestille sig en lille skrotpræmie, hvis man køber en ny cykel og afleverer et lig samtidig? Jeg ka godt se, at det inviterer til fup, men det kan man vel komme uden (fx ved at man SKAL vise ID og at stelnummeret på den afleverede cykel smides i en database sammen med navn).

  • 0
  • 0

Venstre kørsel for cyklister

Højresvings ulykker kan ikke forekomme.

På veje uden cykelsti kan cyklisten brede sig eller køre to og to uden hele tiden at se sig tilbage.

På smalle veje hvor en cyklist i dag kan holde en bil bag sig til evig tid, på grund af vedvarende modkørende trafik, vil begge blive tvunget til standsning, og dermed løse problemet.

  • 0
  • 0

Lad cyklisterne komme først i køen ved lyskryds:
dvs. træk cykelstien længere frem end de holdende biler,
(det er nu nok mere stoplinien for bilerne, der bliver trukket tilbage)
(som man allerede har gjort mange steder)
og giv grønt til cyklisterne før bilisterne
evt. med separat lys stander/signal
(f.eks. en blå 'cykel' lampe tilføjet eksisterende signalanlæg!)
På den måde vil man kunne undgå en del højresvingsulykker og samtidig signalere, at man prioritere cyklerne højre end bilerne?

  • 0
  • 0

ET SOCIALT OG ENERGIBESPARENDE CYKELSAMKØRSELSTJENESTE FOR BORGERNE

“LYS” TÆNDES MELLEM VENNER/KOLLEGAER OG DEN LYSENDE OG DYNAMISKE CYKELBUS KØRER SIKKERT, HURTIGT, SOCIALT OG ENERGIBESPARENDE TIL/FRA ARBEJDET

  • En cykeltjeneste, som du tilmelder dig når du tager til/fra arbejdet.

  • Et systemet, som finder dine kollegaer/venner og skaber mulighed for at cykle sammen. Et ”lys” tændes mellem kollegaerne og den lysende cykelkæde kører sikkert og hurtigt frem til arbejdet

  • Mere end f.eks. 10 personer i ”cykelbussen” giver grønt lys i alle signalerne.

  • Identifikation via GPS, Bluetooth/Sms-service

  • Logdata for cyklerne kan desuden benyttes til registering af fremkommelighed, udpegning af korridorer og beregning af gennemsnitshastigheder til brug i trafikplanlægningen generelt.

Hilsen Filip Zibrandtsen/Rambøll

  • 0
  • 0

Hvad skal der til for at endnu flere københavnere stiger op på cyklen, når de skal på arbejde? Bedre cykelfaciliteter og øget vedligeholdelse af cykelstierne gør det ikke alene. Måske kan et variabelt økonomisk tilskud ændre trafikanternes adfærd? Jo flere km der cykles – jo flere penge bliver der udbetalt.

Sundere borgere, renere luft og mindre CO2-udslip er bare nogle af fordelene ved af få trafikanterne til at tage cyklen frem for bil, bus eller tog.

En cykelhjelm med indbygget GPS gør det muligt at registrere, hvor langt vi cykler. Antallet af km bliver omregnet til kroner og ører efter en fastsat takst og sættes ind på bankkontoen én gang om året – eller udløser et personligt fradrag.

Cykelhjelmen øger altså både sikkerheden og motivationen.

På med hjelmen

For at flytte bolig-arbejdsture fra bilen til cyklen kræves en ekstraordinær indsats. Det er ikke nok at forbedre cykelfaciliteterne og øge drift og vedligeholdelse af stinettet.

Et kørselsfradrag/tilskud pr. km. til de trafikanter, der cykler til og fra arbejde eller uddannelse vil øge motivationen.

Registreringen af kørte km sker via en GPS indbygget i en særlig cykelhjelm, der automatisk logger cyklistens rute. Data fra GPS’en skal efterfølgende uploades til en hjemmeside, hvor de automatisk valideres. For at gøre det nemt for cyklisterne skal upload af data kun foretages én gang i måneden. Cyklisterne får i løbet af året en ekstraordinær udbetaling afhængig af antal kørte km. Hyppig brug af hjelmen resulterer altså i en større opsparing – og samtidig opnås en væsentlig reduktion af skadesgraden ved et evt. uheld.

Ingen misbrug af systemet

Men kan man ikke bare smide cykelhjelmen på passagersædet i bilen og sidde inde i varmen hele vejen til arbejde? Der tages højde for misbrug af systemet ved, at kontrollere data, der registreres af GPS'en ud fra forskellige kriterier. Kriterierne kan f.eks. være:

  • Gennemsnitshastighed og max hastighed (gennemsnitshastigheden må ikke overstige 25 km/t og der må ikke være registreret hastigheder over 45 km/t)
  • Hjuldrejning eller pedalomgange
  • Lokalisering
  • Puls eller varme

Kontrolleringen vil kunne automatiseres, så der ikke skal afsættes bemanding hos kommunen til bearbejdning og gennemgang af data.

Store gevinster

Hvis vi forudsætter, at det økonomiske tilskud medfører, at 14 % flere trafikanter tager cyklen i stedet for bilen fra deres hjem til deres arbejde eller uddannelse, er der en række markante besparelser at hente.

Den øgede brug af cykelhjelm vil medføre en reducering af skadesgraden ved uheld, som vil betyde en besparelse i sundhedsvæsenet på 45 mio. om året. Den mindre skadesgrad vil ligeledes betyde en reduktion af fraværsdage på 43.000 dage pr. år, hvilket vil give en besparelse i produktionstab på 117 mio. om året.

Cykelturene vil også øge fx. københavnernes generelle sundhed og give 46.000 ekstra leveår, mens miljøet vil blive markant forbedret med 5.900 ton sparet C02.

Hilsen Filip Zibrandtsen og Michael Dynnweber/ Rambøll

  • 0
  • 0

Overhalingsbane på cykelstien, adaptive signalskift, lanelights, glatførevarsling og servicestationer er nogle af de tiltag, der kan gøre cyklen til et reelt alternativ til bil, bus eller tog.

På supercykelstierne er det lettere at komme hurtigt frem, samtidig med at cyklisterne tilbydes et højt serviceniveau – det skal få flere trafikanter til at tage cyklen til arbejde.

Cykelindfaldsveje og tværforbindelser
Idéen er, at et net af supercykelstier skal fungere som cykelindfaldsveje samt som tværforbindelser i byen. Det vil flytte flere cyklister med en højere gennemsnitshastighed end det f.eks. kendes fra de grønne bølger, der er etableret i dag.

Hver supercykelsti kan opgraderes med forskellige tiltag på baggrund af cykeltællinger, potentialet for at få trafikanterne til at vælge cyklen samt kommunale ønsker om at opgradere servicen i visse områder af hovedstaden. På den måde etableres et gradueret net af supercykelstier.

Konceptet om supercykelstierne er to-delt, hvor den ene del handler om fremkommelighed og den anden om service til cyklisterne.

Fremkommelighed
Fremkommeligheden skal primært forbedres ved at optimere og udbygge de allerede eksisterende grønne bølger. Det skal gøres på flere måder:
Grøn Bølge (fast program).

De eksisterende grønne bølger udbygges til at indeholde flere aspekter, samtidig med at der etableres nye supercykelstier med grønne bølger. De grønne bølger udbygges ved, at større grupper af cyklister registreres via video eller spoler, så programmet evt. kan forlænges. Samtidigt etableres perroner på de eksisterende busstoppesteder, så fodgængerne får vigepligt i stedet for cyklisterne. Det giver cyklisterne bedre mulighed for at følge den grønne bølge.
Lanelights

Den grønne bølge understøttes med lanelights, der placeres med ca. 15 meters afstand i eller ved supercykelstien. De viser, hvor hurtigt cyklisterne skal køre for at ramme den grønne bølge.

Adaptive signalprogrammer for cyklerne sikrer, at større grupper af cyklister kan iværksætte en grøn bølge, når det faste grøn bølge-program ikke kører. Cyklisterne kan enten registreres via spoler, video eller RFID-teknologi (Radio Frequency Identification), der f.eks. kan være indbygget i cykler, hjelme eller mobiltelefoner.

Fast Lane – Comfort Lane

Som et yderligere tiltag kan der etableres to spor på brede nylagte stier eller på eksisterende stier med en bredde på min. 3 meter. Stierne kan opdeles i ’comfort lane’ og en ’fast lane’, hvor ’fast lane’ bl.a. fungerer som overhalingsbane for de hurtigtkørende cyklisterne. ’Fast lane’ suppleres med lanelights for visning af grøn bølge, hvor hastigheden afgøres af intensiteten af cykeltrafikken i ’comfort lane’. Når intensiteten på ’comfort lane’ er høj nedsættes hastigheden på ’fast lane’ for at forbedre sikkerheden og for at undgå, at cyklister fra ’comfort lane’ kommer i vejen for cyklister i ’fast lane’ ved start efter rødt i et signalanlæg. På ’fast lane’ kan hastigheden variere mellem 20-25 km/t.

Intensiteten af cyklister i ’comfort lane’ kan registreres via spoler, video eller RFID-teknologi.

Sikring mod højresvingsulykker

Som supplement kan supercykelstierne udbygges med en sikring mod højresvingsulykker. Det kan ske i form af de tiltag som Københavns Kommune allerede er ved at implementere, hvor tegngivning eller dynamisk afmærkning varsler lastvognschauffører om cyklister i krydsområdet.
Service

Servicestationer

Langs de mest belastede cykelruter og ved trafikale knudepunkter kan der etableres cykelservicestationer, hvor det er muligt at vedligeholde sin cykel med forskelligt udstyr f.eks. til luft og vask mm. Der kan desuden opsættes automater med de mest basale ting så som lappegrej, cykellygter. mv., dog uden at det bliver en konkurrent til den lokale cykelhandler.
Rejsetidsinfo

Ved større trafikale knudepunkter samt langs de primære cykelruteforbindelser kan der placeres rejsetids-infostandere samt cykelbarometre mm. for at holde fokus på cykeltrafikken.

Langs supercykelstierne kan der opstilles standere med realtidsinformation om den kollektive trafik på ruten, så man kan skifte til kollektiv trafik, hvis f.eks. vejret bliver dårligt.

Parkeringshenvisning

Etablering af p-henvisning til cyklister ved større trafikale knudepunkter vil også være en god service. P-henvisningen kan eventuelt skilte med overvågede p-pladser og åbne pladser eller superservice-pladser, hvor man kan få sin cykel serviceret, mens den er parkeret.

Hilsen Filip Zibrandtsen og Casper Wulf/Rambøll

  • 0
  • 0

Hvert år bruges mange tons salt, mandskabstimer og materiel til glatførebekæmpel-se i byområder.

Alligevel kan indsatsen ikke være den samme over alt, så fokus rettes ofte på de overordnede veje. I disse tider er der særligt fokus på cykelstierne.

Det er til glæde for mange cyklister, men alligevel kan man som cyklist blive i tvivl om, hvorvidt netop den cykelsti, man kører på, er blevet saltet – og om det nødvendigt eller ej. Derfor har vi udviklet et registrerings- og informationssystem– til glæde for både cyklister og kommuners vintertjeneste.

Systemet gør det muligt at målrette indsatsen og kun bruge salt, hvor og når det er nødvendigt for på den måde at spare ressourcer. Med information direkte fra cykelstierne om hvornår, det er tid til saltning, slipper man for at glatførebekæmpe på steder, hvor det ikke er nødvendigt. Samtidigt får man mulighed for at salte på ste-der, der hurtigt bliver glatte, og som ellers ikke ville blive prioriteret pga. stiens lave status.

Cykler i byen hele året

Som cyklist er man særligt udsat for at komme til skade pga. de glatte veje, så hvis man ønsker at fastholde cyklister i byen hele året rundt, er det vigtigt at tilbyde den bedst mulige komfort og sikkerhed. Glatte cykelstier skaber utryghed, fordi det frosten ofte kommer pludseligt. Vi vil derfor lave et system, der informerer om risikoen for glat føre.

Temperaturfølsom termoplast og sensorsystem i cykelstien

Systemet består af to dele.

Den ene er temperaturfølsomt termoplast, der ændrer farve når vejoverfladen nærmer sig frysepunktet. Denne form for afmærkning vil være en nem måde at give cyklisterne information om glat føre.

Den anden del er et sensorsystem, som måler overfladetemperaturen på cykelstierne og på den måde kan give information om hvilke cykelstier, der nærmer sig frysepunktet. I bygader er det normalt at bygninger skygger, så nogle områder ikke får sol, mens andre har sol lige fra den står op. Det har stor betydning for glatføre-risikoen.

Information kan dels bruges til at give advarsler til cyklisterne på dynamiske tavler og på kommunens hjemmeside, dels til at give forvaltningen besked om hvilke cykelstier, der bør saltes.

Systemet fungerer ved sensorer i asfalten, der måler temperaturen. Systemet kan ibrugtages med ret få sensorer på et begrænset område, men kan udvides med en større tæthed af sensorer – med tiden til hele byen. Sensorsystemet foreslås pri-mært sammenbygget med eksisterende signalstyreskabe for gadesignaler, som allerede via modem er koblet op på en central. Alternativt kan systemet opbygges med et eget netværk, der kommunikerer via mobiltelefonnettet.

Hilsen Filip Zibrandtsen/Rambøll

  • 0
  • 0

Cykelrør er den rigtige løsning, fordi cyklen jo mangler en klimaskærm, og man skal kunne bruge den i al slags vejr. Rørene skal have vinduer, så man kan se ud, og de skal være ensrettede. Med passende mellemrum skal der anbringes ventilationstårne med klapper anbragt hele vejen rundt sådan at man kan styre trækket og dermed skabe medvind uafhængigt af vindretningen. Værsågod Jacob Haugård!
Hvis man anbringer sådanne "rugbrødsmotorveje" på søjler langs med alle indfaldsveje og jernbaner vil man kunne flytte en meget stor del af pendlertrafikken over i et sundt, bæredygtigt og forureningsfrit transportmiddel.

  • 0
  • 0

Cykel Logisk Institut, Vil have flere mia. til cyklen, 1 mia er for fedtet, indførelse af Klimatilpasning, cykelgader, et højklasset landsdækkende og sammenhængende cykelrutenet, ambitiøse og fremsynede projekter, der også medinddrager nogle af alle de EU-penge der er afsat til formålet, men samler støv, fordi planlæggere og beslutningstagere er visionsløse, fantasiforladte, og ikke tør tænke.
Flere broer, og underkørsler, ikke snævre og mørke.
Fri adgang for alle typer af cykler over de store broer.

  • 0
  • 0

Flintholm station der er dækket af et kæpme glastag, kan man se som et eksempel på en klimatilpasset cykelgade,
der er masser af lys og frisk luft, man kan sole sig, der er ly for nedbør og læ for vind, og med plads til beplantning, ('botanisk have')
det vil også udover cyklister være fodfolk og kørestolsbrugere o.a. til gavn. 'Den Moderne Transportstruktur'.
det er low-tech, ægte bæredygtig trafik, mest miljø for næsten ingen penge, det idrætshaller og hospitaler 'ud i gaderne', komfort på cykelgaderne året-rundt, Vi bor i et tempereret område, det er klimatilpasning der har bragt Os hertil, fra stenaldermand til moderne ingeniør.
Vi må komme væk fra den mærkelige tankeart, at det nærmest er forbudt, eller i det mindste utænkeligt at det skal være muligt at kunne cykle i læ mens det regner, 'Det er at øve vold imod 'cyklen som moderne transportmiddel', at fastholde cyklen udelukkende i rollen som friluftsredsab/frilands.

  • 0
  • 0

Trafikafmærkningen med de hvide streger på kørebanerne er mest for biler, f eks. skal en cyklist køre i højre vognbane selvom den er afmærket som højresvingsbane. Jeg foreslår at der laves en særskilt afmærkning, som gælder for cyklister. Den kan naturligt være blå, som de blå cykelfelter.
Formålet er dels at det er klart for både cyklister og øvrige trafikanter, hvor på kørebanen at cyklisterne skal være og dels at muliggøre et andet færdselsforløb for cyklisterne end for bilerne. Dette kunne være at køre helt frem til et fodgængerfelt selvom der er stoplinie for biler 4 m fra fodgængerfeltet, eller en mulighed for højresving selvom der er stoplinie for biler eller meget andet som kan passe med cyklisters passende kørsel

  • 0
  • 0

Som cyklist er det meget utrygt at biler kører på tidspunkter eller steder, hvor de ikke skulle køre. Det kan være at køre over for rødt eller gennem bussluser eller busbaner. Der er mange ting at følge med i som cyklist og også at skulle se efter biler, som ikke skulle være der virker forstyrende. Jeg tror at det eneste som hjælper på sådanne færdselslovsovertrædelser er hyppige bøder og bøderne behøver ikke at være større end en parkeringsafgift, 510 kr. Hvis der blev sat videoovervågning eller måske bare nummerpladeaflæsning op sådanne steder vil et stort antal bøder sikkert begrænse en væsentlig del af denne kørsel

  • 0
  • 0

at "folk" her, ikke kan indse, at hvis samtlige ansatte i tekniske forvaltninger skulle cykle til og fra arbejde, så ville de, på egen krop, opleve alle de gener som findes for cyklister, og derfor udbedre dem langt hurtigere end politikere, som alene sidder og kigger på kort og statistikker!??

  • 0
  • 0

Alle cyklister skal serviceres, så alle tekniske og mekaniske hindringer er ryddet af vejen for dem.

En landsdækkende "Cykel-service-ordning", skal sørge for altid at holde din cykel køreklar.

Der etableres rullende cykelværksteder i varebiler, kaldet Hjem-Cykel, der med en kraftig cykelklokkelyd forkynder, at nu er servicebilen i dit nabolag. Alle kan blot møde op med deres cykel og få den lappet, smurt, justeret eller hvad der nu måtte være behov for.
I alle mindre byer og landområder vil ordningen fungere ved denne rullende Hjem-Cykel-ordning, skabt med inspiration fra Hjem Is-bilen.

I de større byer kan man henvende sig hos sin lokale cykelhandler eller cykelsmed, og få udført tilsvarende vedligeholdelse og småreparationer på sin cykel.

Arbejdslønnen refunderes af staten mod dokumentation med det gule kort, for at undgå misbrug.
Materialerne betales af kunden.
Hjem-cykel-ordningen udbydes blandt lokale cykelsmede for ikke at give unfair konkurrence til disse i deres nærområde. Udbudsbetingelserne kan være fælles nationale, men selve udbudet foretages af de lokale kommuner.
Det skønnes, at en kraftig øgning af cykeltrafikken rigeligt kan dække statens udgifter bl.a. gennem reducerede sundhedsudgifter, jf. erfaringerne fra Odense.

  • 0
  • 0

P-huse i udkanten af alle store byer, som indeholde aflåst cykelparkering. Man kommer kørende til byen om morgenen, sætter sin bil i P-huset i udkanten af byen og hopper på cyklen, der har været opbevaret aflåst om natten, hvorefter man cykler videre til sit mål i byen og omvendt for dem som bor i byen og skal ud.

  • 0
  • 0

Cykler hænger altid og flagrer på biler. Hvis de var tænkt sammen, kunne bildesignerne integrere cyklen i bilen, evt. en god foldecykel i et ekstra og smalt rum under bagagerummet, men med direkte adgang udefra.
Perfekt for kombinationen: Cykel i by og bil på land

  • 0
  • 0

Her er mine mere eller mindre gode forslag til hvad der kunne fremme og forbedre cyklismen i Danmark:

• Adskil cyklister/gående og motoriseret trafik. Hastighedsforskellen og selvrisikoen (nogle tusinde kroner versus liv og helbred) er simpelthen for stor til at det går godt når trængslen og stresset presser sig på.

• Udnævn centrale færdselsåre i byerne til transit-cyklist/gå-veje (absolut ingen biler/busser/lastvogne eller andet der liiiige skal have lov at køre der alligevel. Ligesom motorvejene der – med rette – er lukket land for cyklister). Meget gerne med en parallel ”motorist”-vej – hvor cyklerne så skal holde sig fra.

• Jeg støtter fuldt og helt forslaget om at forbyde biler i en radius på 500m omkring skoler. Det er ungerne der skal forme fremtiden trafik. Det lærer de ikke fra bagsædet i bilen.

• Er der ikke plads til en parallel cykeltransitvej så tænk i højden. Hvad med langsgående cykeltransitbroer over byens vigtigste hovedfærdselsåre? Samme lette konstruktion som gangbroer – bare på langs. Så kan der laves motorvejslignende udfletninger ved større kryds og ramper op/ned til cykelstierne nedenunder – men kun med passende store mellemrum. Det kræver nok at stadsarkitekten og visse andre personer sluger nogle fempuklede kameler i sovs efter eget valg. Trafik er en nødvendighed – men kønt bliver det aldrig.

• Hvis der indføres ”Road-pricing” for at holde bilerne væk fra byen virker det indlysende at indføre ”Road-paying” for cyklister. De teknologiske udfordringer er ikke markant anderledes end for bilerne.

• Mere politisk fokus cyklisters vilkår. Mange lyskryds, cykelstier mv. råber til himlen om at deres planlæggere aldrig har siddet på en cykle. Det burde være et krav at trafikpolitiske ordførere, udvalgsmedlemmer m.fl. benyttede henholdsvis bil, cykel og offentlig transport en tredjedel af året – og ikke kun i forbindelse med valgkampen - så de rent faktisk vidste hvad de talte om.
En bedre statistik på området kunne måske også hjælpe. For bilers vedkommende registreres langt de fleste uheld i forsikringsselskabernes statistikker, mens flertallet af cyklistuheld henstår i mørke fordi der kun sker ”mindre skader”. Personlig er jeg blevet påkørt 5 gange af bilister, som ikke overholdt deres ubetingede vigepligt ved kryds og sideveje. Kun ét af disse er blevet registreret fordi cyklen blev totalskadet. De øvrige fire gav kun mindre materielle skrammer, hudafskrabninger og seneskader som fortog sig i løbet af 1 til 12 måneder. Men et ”skub” fra en bil og en tur i asfalten er altid et roulettespil hvor man kan ”vinde” alt fra en nitte til den totale ”nedtur” – så de skal undgås for næsten enhver pris.

• Periodisk køreprøve for alle trafikanter. Bilerne bliver periodisk synet. Politiet standser cykler uden ringeklokke. Men, hverken biler eller cykler laver uheld i trafikken uden føre! Hvis man virkelig VIL fremme trafiksikkerheden – og ikke bare puste varm luft – så skulle det gøres obligatorisk for alle trafikkanter (med gående som en mulig undtagelse) at gå til trafiksikkerhedsprøve hvert andet år. Nogle vil dumpe, hvilket selvfølgelig er meget trist for dem – de må så glæder sig over at trafikken bliver mere sikker for alle andre.
Hvis man skal være endnu mere konsekvent så sætter man en nedre grænse så der altid er 5% der dumper. Det burde med tiden hæve niveauet.
Det er vel ikke kun politi, militær, flyselskaber, osv der har patent på at kassere de dårligst egnede….

• Som argument for at tage cyklen i stedet for bilen – og det offentlige for den sags skyld – kunne man fremføre ”cyklomiske” betragtninger: Lad os antage at det tager 30 min at køre til arbejde i bil og 60 min på cykel. Ved at tage cyklen frem for bilen bruger man derfor 60 min ekstra hver dag. Men, for denne tidsmæssige ”ekstraudgift” får man 120 min motion. Cykelturen til og fra arbejde ”forrentes” altså tidsmæssigt med 100% per dag! Med lidt øvelse og hjælp fra diverse vejarbejder og trafikpropper bliver ”forrentningen” endda endnu større (personlig ligger jeg på omkring 300%). Det er der ikke mange motionscentre endsige banker der kan hamle op med!

Venlig hilsen
Anders

Hverdagscyklist og weekendbilist. Cykler til/fra arbejder hver dag (absolut ingen undskyldninger!). Det bliver til godt 8.000 km om året. Tager bilen når familien og andre større uhåndterlige genstande skal transporteres, fragtes på ferie osv. Det bliver til yderligere 8-10.000 km/år.

  • 0
  • 0

Fremme af cykeltrafik:

Det skal simpelthen være fordelagtigt at cykle
For at få flere ud at cykle til dagligt skal det ikke bare være mere sundt og sikkert og billigere at cykle frem for andre transportmuligheder – det skal simpelthen også være hurtigere og mere komfortabelt på forskellige måder.

Eksempel indkøb
En bekendt i Brøndby har prøvet at købe ind i supermarkedet både med bil og cykel. Nu har han fundet ud af at det er meget hurtigere med cykel, idet afstandene på stisystemet er kortere og parkering er hurtigere og tættere på. Endvidere har han anskaffet sig en anhænger, der er ligesom en rullende kuffert og den tager han så af cyklen og med ind i supermarkedet som indkøbsvogn.

Sådan kunne den se ud! Foto fra ADFC Tyskland.

Planlægning
Det gælder om at regne den ud! Men flere ville gøre det samme, hvis vi planlagde byerne og trafikarealerne efter det. Alle relevante ture til arbejde, skoler, indkøb, fritidsfaciliteter m.v. bør således trafikplanlægges, således at cykeltransport er mest hensigtsmæssig. Og det gælder hele rejsen inkl. parkering i kortere eller længere tid. Godt afmærkede cykelruter kan være med til at fremme sagen.

Mange byer har en geografisk struktur, hvor man let kunne gøre det meget hurtigere at pendle mellem boligområder og centrum på cykel end i bil. Eksempelvis Hillerød, hvor slot med park på nydelig vis forhindrer biladgang fra den ene side. Kreative planlæggere burde kunne se disse muligheder.

Kampagner
Pæne cykelruteskilte kan også være en markedsføring af cykelmulighederne og kampagner til fremme af særlige ruter eller nye færdselsvaner, kunne fremme cyklingen. Eksempelvis kunne nævnte indkøbscykling evt. fremmes ved udlodning af sådanne cykelanhængere i en indledende periode.

MVH

Jens Erik Larsen
JE@Friefugle.dk

  • 0
  • 0

Cykler hænger altid og flagrer på biler. Hvis de var tænkt sammen, kunne bildesignerne integrere cyklen i bilen, evt. en god foldecykel i et ekstra og smalt rum under bagagerummet, men med direkte adgang udefra.
Perfekt for kombinationen: Cykel i by og bil på land

GANGEREN (www.gangeren.dk) er en foldecykel, som let kan ligge på tværs i en bils bagagerum.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke vi får flere til at cykle uden at gøre det til en fordel fremfor at køre i bil. En nem mulighed er at nedsætte kravet til parkeringspladser i forbindelse med nybyggeri. Så kunne man også holde op med at installere/vedligeholde trafikstyrede lyskryds og endelig kunne man nedlægge nogle offentlige parkeringspladser.
Som det er nu, sørger man for at så mange biler som muligt så hurtigt som muligt kan komme nemt ind i byen og parkere gratis ved byens arbejdspladser.
En anden mulighed er at lade benzin stige til 50 kr/liter eller deromkring. (Reelt koster det ca 3 kr/km at køre i en bil, men folk tænker typisk kun på de ca 0.80 kr/km som benzinen koster.)
Færre biler i byerne giver automatisk flere cykler.

  • 0
  • 0

at "folk" her, ikke kan indse, at hvis samtlige ansatte i tekniske forvaltninger skulle cykle til og fra arbejde, så ville de, på egen krop, opleve alle de gener som findes for cyklister, og derfor udbedre dem langt hurtigere end politikere, som alene sidder og kigger på kort og statistikker!??

Fuldstændig enig.
Et sådan simpelt forslag ville automatisk løse utrolig mange problemer, samt automatisk give svar på utroligt mange spørgsmål, hos præcis de rette personer som sidder og skal træffe beslutningerne.

  • 0
  • 0

Det skal være lovligt for cyklister at foretage højresving i lyskryds når der er rødt. Her burde regler for ubetinget vigepligt gælde istedet.

Det skal være lovkrav at arbejdspladser stiller badefaciliteter til rådighed således at folk med +20 km kan cykle på arbejde og så tage bad inden mødetid.

Kørselsgodtgørelse for cykler er 0.40 kr/km og for biler 3.57 kr/km. Denne forskel skal udlignes, da man dermed ikke 'tjener penge' på at benytte bilen.

ALLE kloakdæksler roteres således at sprækkerne ikke ligger paralelt med kørselsretning og dermed kan foresage uheld for cyklister med tynde hjul.

Cykeltyverier tages alvorligt.

  • 0
  • 0

Det skal være lovligt for cyklister at foretage højresving i lyskryds når der er rødt. Her burde regler for ubetinget vigepligt gælde istedet.

Der findes allerede en tilsvarende regel i afmærkningsbekendtgørelsens § 10 til brug ved tavle B 13 Stop som passende kunne anvendes her. Det kræver selvfølgelig at der er cykelsti i den krydsende vejs højre side, men det er der vel også i mange lyskryds.

Men selv uden regelændringer skulle cyklisters højresving for signal stop ikke være noget problem i dagens trafik og med gældende regler. Man kan jo lynhurtigt svinge venstre ben over og ned på højre side af cyklen, tage to hurtige skridt som fodgænger medens man trækker cyklen hen over stoplinien og lynhurtigt være oppe på cyklen igen og genoptage sin kørsel ad den krydsende vej til højre; og det helt uden at have begået noget ulovligt.

Ulempen ved at foretage manøvren efter de gældende regler er selvfølgelig at styre-, balance- og bremseevne er ret begrænset under selve akten, men det kunne jo så være argumentet for at rette i afmærkningsbekendtgørelsen. Det kan ministeren jo frit gøre uden at Folketinget skal ind over.

  • 0
  • 0

Der har været nævnt et forslag om cykelstier langs jernbanerne.

Hvis man lægger mærke til hvor lange perioder der er helt stille, selv langs de mere trafikerede baner, er det da et interessant forslag.

Et cykelrør, i begge sider af banen, konstrueret således at det også fungerer som støjskærm, kunne måske være det columbusæg, der ville gøre den store investering interessant.

Måske rørene også kunne bruges som platform til fiber og super hurtigt mobilt bredbånd i togene...

  • 0
  • 0

Uanset hvor i nærheden af motorvejen der anlægges en cykelsti, vil det være alt for farligt. Ud over flyvende skrammel fra trailere og lastbiler vil man jo være halvdøv efter at have kørt et par kilometer. Og med den standard der er for kørsel og opførsel på motorvejen er chancen for at få en bil i hovedet ret stor: når jeg en sjælden gang drister mig ud på motorvejen er der ALTID en-eller-anden sindsyg knold der efter en overhaling skærer ind lige foran kofangeren af min bil. Og ofte ligger der en anden sindsyg knold med sin køler helt oppe i min hattehylde.

Men bortset fra det, så ville det klæde kommunerne at gøre cykelstierne bedre: fyld huller ud, vend riste så man ikke kører ned i dem, hæv alle lemme, låger, riste osv. så det igen er jævnt at køre. Husk at gennemsnitsfarten for cykler ligger godt over 25km/t. Det gør f...... ondt at lande 3 meter foran cyklen fordi forhjulet er kørt ned i en rist!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten