Ingeniøren dokumenterer: Biotek-boom endte som en fuser

Biotek-branchen blev ikke det flagskib for Danmark, som både iværksættere, investorer og politikere satsede på i starten af det nye årtusinde.

Ingeniørens kortlægning af de 84 biotekvirksomheder, der ifølge brancheforeningen Dansk Biotek blev skabt i tiden fra år 2000-2005, viser, at der tværtimod er tale om flest fusere og kun få succeser.

37 virksomhederne er lukket eller har ingen aktiviteter tilbage. De resterende selskaber tabte samlet 647 mio. kr. sidste år, og kun 11 af dem havde overskud på over 1 mio. kr.

Alene i årene 2000 og 2001, da forventningerne toppede, blev der investeret knap 2 mia. kr. i små danske biotekselskaber.

Samlet har selskaberne i Ingeniørens kortlægning skabt 1.534 arbejdspladser, og i Dansk Biotek erkender bestyrelsesmedlem Peter Nordkild, at biotek ikke er blevet et industrieventyr.

Langt under forventet

»Vi er stolte af de arbejdspladser, der er skabt, men det er langt under det antal, vi havde håbet på,« siger han og fortsætter:

»Den danske bioteksektor stod rigtigt, rigtigt godt rustet i år 2000. Men mange af de selskaber og projekter, som skulle holdes i live med langsigtet støtte fra investorerne, har man simpelthen trukket stikket ud på.«

Poul Houmann Andersen, professor i strategisk forretningsudvikling på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, finder ikke Ingeniørens kortlægning alarmerende.

»Men branchen er langt fra den størrelsesorden, som nogen troede, da vi talte om en pendant til Silicon Valley. Ikke mange af de løfter, som biotekiværksætterne kom med i starten af 1990'erne, er blevet indfriet,« konstaterer han.

Da de danske biotekvirksomheder generelt har fået for kort tid til at bevise deres værd, har investorerne ifølge Peter Nordkild generelt tabt på deres investeringer i dansk biotek. Han sammenligner med dotcom-boblen:

»Iværksætterne ville skabe rigtige selskaber med masser af folk. Men opfindelserne og udviklingstiden stod ikke altid mål med håbene, og på den måde blev der brændt mange penge af. Det har vi lært af på den hårde måde,« siger han.

Søges: Risikovillig kapital

Samtlige branchefolk, Ingeniøren har talt med, efterlyser risikovillig kapital, hvis der skal komme mere gang i branchen.

»Manglen på kapital betyder, at projekterne bliver i kuvøsen uden at nå et stadie, hvor de er attraktive nok til at blive solgt,« siger Stig Jørgensen, direktør for Øresundsregionens biotekorganisation, Medicon Valley Alliance.

Danske biotekvirksomheder må dog indstille sig på, at det bliver yderst vanskeligt at skaffe mere kapital i fremtiden, mener administrerende direktør Jannich Nytoft fra de danske venturekapitalisters organisation, DVCA:

»Der er allerede investeret rigtigt mange penge i biotek, og verden er fyldt med gode projekter.«

Professor Poul Houmann Andersen regner ligesom Dansk Biotek ikke med, at de danske biotekvirksomheder snart får luft under vingerne. Han forudser, at energi får lettere ved at tiltrække risikovillige penge end biotek i de kommende år.

»Men det er for tidligt at lægge biotekdrømmen i graven. Vi har højt specialiseret viden hos en række medarbejdere og masser af ideer. Det vil vi få gavn af, blandt andet i vores fødevare- og medicinalindustri,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når der i en bobleøkonomi opstår en efterspørgsel efter aktier, kommer der et udbud af aktier, og det bør man have for øje. Biotekselskabernes "produkter" har været aktier, og ikke biotek- det er den gamle historie om igen.

  • 0
  • 0

at når politikkere siger satse på, tabes der penge, som kunne have hjulpet folk i rigtig nød. De folkevalgte er vort største økonomiske og velfærds-problem

  • 0
  • 0

at når politikkere siger satse på, tabes der penge, som kunne have hjulpet folk i rigtig nød. De folkevalgte er vort største økonomiske og velfærds-problem

Var det politikerne eller markedet, der skød kapital ind i biotek og tabte penge?

Når det er sagt: Hvad er den mest succesfulde mellemstore økonomi, når man ser på objektive og subjektive opgørelser over et? Singapore ville komme ud som vinderen af en sådan opgørelse. Og Singapore har om udvalgt særlige områder, som de har satset benhårdt på som nation.

Hvis alle lande spillede efter lazzei-faire regler, hvor man ikke gjorde forskel på Barbiedukkesamling eller højteknologisk nyudvikling, så ville verden måske - måske - samlet set få højere vækst. Men virkeligheden er, at forskellige lande ser en fordel i at give favorable vilkår for forskellige brancher, enten fordi man vil fastholde en god position som man har opnået af historiske grunde eller fordi man vil prøve at tiltrække attraktive brancher som endnu ikke er til stede. Op imod det vil en lazzei-faire alt-er-lige-godt politik tabe. Og da vi har en historie med energi- og bioteknologi, så er det naturligt at have satset på disse områder på det mellemlange sigt.

Og så er det korrekt at ikke alle satsningsområder eller alle projekter indenfor ethvert succesfuldt satsningsområde give gevinst. Men biotek er jo ikke ligefrem dødt i Danmark (var det ikke 40% Novo Nordisk fylder på C20 indexet?) og mon ikke at de medarbejdere og reelle ideer, der blev skabt under boblen, nu er til gavn for både de overlevende nye og de gamle biotekvirksomheder.

Igen-igen: Den der satser risikerer ikke at vinde. Den der ikke satser er sikker på ikke at vinde.

Et aktuelt eksempel på at teoretiske "perfekte verdener" overvejelser om hvordan et marked "ideelt" burde køre af sig selv kan føre til katastrofale resultater har vi netop set med bankpakke 3: Alle er enige om at hvis bankinvestorerne - både dem med aktier og dem, som skyder penge ind i dem - kunne miste penge, så ville vi få en sundere banksektor, fordi det tvang kunderne og investorerne til at blive ansvarlige.

Bankpakke 3 var et velmendende forsøg på at gå i den retning og den blev rost af f.eks. Financial Times som det rigtige at gøre. Hvad skete der så allerførste gang det skulle testes i praksis og indskyderne for første gang i bankkrisen tabte penge? Ratinginstitutterne truede med at nedgradere de danske banker alene på grund af det, udenlandske bankers vilje til at låne penge til de danske tørrede ind fra den ene dag til den anden og Nationalbanken måtte træde til som sikkerhedsstiller. Fordi vi gik forrest og som det første land indførte mere lazzei-faire regler for bankerne, så gik den risikovilligekapital øjeblikkeligt uden om Danmark og ind i lande, hvor staten var mere understøttende overfor den - indrømmet noget specielle - branche.

Men hvad fanden, jeg er jo også bare en dum DJØFfer.

  • 0
  • 0

[quote]at når politikkere siger satse på, tabes der penge, som kunne have hjulpet folk i rigtig nød. De folkevalgte er vort største økonomiske og velfærds-problem

Var det politikerne eller markedet, der skød kapital ind i biotek og tabte penge?

Når det er sagt: Hvad er den mest succesfulde mellemstore økonomi, når man ser på objektive og subjektive opgørelser over et? Singapore ville komme ud som vinderen af en sådan opgørelse. Og Singapore har om udvalgt særlige områder, som de har satset benhårdt på som nation.

Hvis alle lande spillede efter lazzei-faire regler, hvor man ikke gjorde forskel på Barbiedukkesamling eller højteknologisk nyudvikling, så ville verden måske - måske - samlet set få højere vækst. Men virkeligheden er, at forskellige lande ser en fordel i at give favorable vilkår for forskellige brancher, enten fordi man vil fastholde en god position som man har opnået af historiske grunde eller fordi man vil prøve at tiltrække attraktive brancher som endnu ikke er til stede. Op imod det vil en lazzei-faire alt-er-lige-godt politik tabe. Og da vi har en historie med energi- og bioteknologi, så er det naturligt at have satset på disse områder på det mellemlange sigt.

Og så er det korrekt at ikke alle satsningsområder eller alle projekter indenfor ethvert succesfuldt satsningsområde give gevinst. Men biotek er jo ikke ligefrem dødt i Danmark (var det ikke 40% Novo Nordisk fylder på C20 indexet?) og mon ikke at de medarbejdere og reelle ideer, der blev skabt under boblen, nu er til gavn for både de overlevende nye og de gamle biotekvirksomheder.

Igen-igen: Den der satser risikerer ikke at vinde. Den der ikke satser er sikker på ikke at vinde.

Et aktuelt eksempel på at teoretiske "perfekte verdener" overvejelser om hvordan et marked "ideelt" burde køre af sig selv kan føre til katastrofale resultater har vi netop set med bankpakke 3: Alle er enige om at hvis bankinvestorerne - både dem med aktier og dem, som skyder penge ind i dem - kunne miste penge, så ville vi få en sundere banksektor, fordi det tvang kunderne og investorerne til at blive ansvarlige.

Bankpakke 3 var et velmendende forsøg på at gå i den retning og den blev rost af f.eks. Financial Times som det rigtige at gøre. Hvad skete der så allerførste gang det skulle testes i praksis og indskyderne for første gang i bankkrisen tabte penge? Ratinginstitutterne truede med at nedgradere de danske banker alene på grund af det, udenlandske bankers vilje til at låne penge til de danske tørrede ind fra den ene dag til den anden og Nationalbanken måtte træde til som sikkerhedsstiller. Fordi vi gik forrest og som det første land indførte mere lazzei-faire regler for bankerne, så gik den risikovilligekapital øjeblikkeligt uden om Danmark og ind i lande, hvor staten var mere understøttende overfor den - indrømmet noget specielle - branche.

Men hvad fanden, jeg er jo også bare en dum DJØFfer.[/quote]

Jeg ved ikke om du er dum men lad os bevæge os over i noget reelt og væk fra dine generelle betragtninger.Når jeg mindes fejlslagne offentlige investeringer rinder følgende i hu: Gasnet ,vindmøller ,støtte til skibsværfter,bio valley omkring Øresund,bioenergi,it fyrtårnet Nordjylland samt alt til DSB. Kan der findes bare tre der har tjent penge?

  • 0
  • 0

[quote][quote]at når politikkere siger satse på, tabes der penge, som kunne have hjulpet folk i rigtig nød. De folkevalgte er vort største økonomiske og velfærds-problem

Var det politikerne eller markedet, der skød kapital ind i biotek og tabte penge?

Når det er sagt: Hvad er den mest succesfulde mellemstore økonomi, når man ser på objektive og subjektive opgørelser over et? Singapore ville komme ud som vinderen af en sådan opgørelse. Og Singapore har om udvalgt særlige områder, som de har satset benhårdt på som nation.

Hvis alle lande spillede efter lazzei-faire regler, hvor man ikke gjorde forskel på Barbiedukkesamling eller højteknologisk nyudvikling, så ville verden måske - måske - samlet set få højere vækst. Men virkeligheden er, at forskellige lande ser en fordel i at give favorable vilkår for forskellige brancher, enten fordi man vil fastholde en god position som man har opnået af historiske grunde eller fordi man vil prøve at tiltrække attraktive brancher som endnu ikke er til stede. Op imod det vil en lazzei-faire alt-er-lige-godt politik tabe. Og da vi har en historie med energi- og bioteknologi, så er det naturligt at have satset på disse områder på det mellemlange sigt.

Og så er det korrekt at ikke alle satsningsområder eller alle projekter indenfor ethvert succesfuldt satsningsområde give gevinst. Men biotek er jo ikke ligefrem dødt i Danmark (var det ikke 40% Novo Nordisk fylder på C20 indexet?) og mon ikke at de medarbejdere og reelle ideer, der blev skabt under boblen, nu er til gavn for både de overlevende nye og de gamle biotekvirksomheder.

Igen-igen: Den der satser risikerer ikke at vinde. Den der ikke satser er sikker på ikke at vinde.

Et aktuelt eksempel på at teoretiske "perfekte verdener" overvejelser om hvordan et marked "ideelt" burde køre af sig selv kan føre til katastrofale resultater har vi netop set med bankpakke 3: Alle er enige om at hvis bankinvestorerne - både dem med aktier og dem, som skyder penge ind i dem - kunne miste penge, så ville vi få en sundere banksektor, fordi det tvang kunderne og investorerne til at blive ansvarlige.

Bankpakke 3 var et velmendende forsøg på at gå i den retning og den blev rost af f.eks. Financial Times som det rigtige at gøre. Hvad skete der så allerførste gang det skulle testes i praksis og indskyderne for første gang i bankkrisen tabte penge? Ratinginstitutterne truede med at nedgradere de danske banker alene på grund af det, udenlandske bankers vilje til at låne penge til de danske tørrede ind fra den ene dag til den anden og Nationalbanken måtte træde til som sikkerhedsstiller. Fordi vi gik forrest og som det første land indførte mere lazzei-faire regler for bankerne, så gik den risikovilligekapital øjeblikkeligt uden om Danmark og ind i lande, hvor staten var mere understøttende overfor den - indrømmet noget specielle - branche.

Men hvad fanden, jeg er jo også bare en dum DJØFfer.[/quote]

Jeg ved ikke om du er dum men lad os bevæge os over i noget reelt og væk fra dine generelle betragtninger.Når jeg mindes fejlslagne offentlige investeringer rinder følgende i hu: Gasnet ,vindmøller ,støtte til skibsværfter,bio valley omkring Øresund,bioenergi,it fyrtårnet Nordjylland samt alt til DSB. Kan der findes bare tre der har tjent penge?[/quote]

Om jeg er dum? Fantastisk invitation til dialog...

Du svarer mig ikke på spørgsmålet. Var det politikerne der satte penge i biotekvirksomhederne eller staten?

Tre offentlige satsningsområder, der har kastet mønter af sig?

-Første land, der inkluderede gratis høreapparater i den offentlige sygesikring: GN Store Nord og WIlliam Demant.

-Tidligt privat/offentlig samarbejde om udviklingen af de tidlige insulinprodukter og et statsfinansieret hjemmemarked for slutproduktet: Novo Nordisk.

-Som udspringer af Novo Nordisk, Novozymes, som bla i samarbejde med DONG bruger Danmark som kuvøse til udvikling og test af sine produkter indenfor energiområdet.

-Coloplast har også haft stor gavn af hjemlandets tidlige villighed til at bruge penge på innovative løsninger for patienter med et særligt behov

-Grund- og Danfoss, som også har nydt godt af hjemlandets satsning på energieffektivitet og ligger rigtigt godt til, nu hvor udlandet er begyndt at efterspørge samme løsninger.

-Politisk satsning på vind efter den anden oliekrise: To store slutproducenter af vindmøller (herunder Vestas) og en masse underlevanødrer. 12000 beskæftiget, 90-95% går til eksport, som udgør ca. 10% af den samlede danske eksport i kr.

Novo Nordisk, Novozymes, Vestas, William Demant, GN Store Nord, Coloplast. Over 50% af værdien af C20 indekset, firmaer tæt knyttet til Danmarks politiske satsning på to områder, energiteknologi og healthcare, som har haft stor, måske afgørende, indfyldelse på deres udvikling til det de er i dag.

Jeg kan ikke se hvorfor DSB er med på din liste. Det er en transportvirksomhed som andre landes statsbaner. Har vi været særligt førende eller forsøgt at være det (ud over IC3 og søskende, som blev designet til særligt DANSKE forhold)? Støtten til skibsværfter er klassisk protektionisme af en eksisterende og en i Danmark på sigt urentabel branche. Så er der gasnet, som jeg ingen anelse har for hvad du mener med det. Var vi særligt hurtigt ude med distribution af gas i rør? Fjernvarme er en anden sag og har ud over barmarksværker vist også kastet noget spidskompentence, f.eks. mht fjernvarmerør, som efterhånden også er eftersøgt i andre lande.

Så er der det digitale Nordjylland, som aldrig har handlet om dansk spidskompetence eller et fokuseret forsøg på at tiltrække en kritisk masse af en bestemt industri, men om et regionalt problem, som man forsøgte at finde en genvejsløsning på. 170 mio til omdeling fra amtet på 89 projektet er Kulturby 96 om igen: spredt fægtning og ingen havde vel nogensinde forestillet sig at det ville få Guggenheim til at bygge en filial i Danmark på grund af det.

Bioenergi? Nonzymes er som sagt stadig på C20 og bioenergi er stadig et stort satsningsområde for dem, hvis ikke det største. Novozymes har potientialet til at blive 1) markedsledende på en 2) virkeligt centralt delløsning af det fremtidige energiproblem. Om der er over eller under 50% chance for at både 1) og 2) opfyldes, det er jeg ikke i stand til at vurdere.

Og jeg har behandlet "biovalley" problematikken. EN gang imellem taber man - tilsyneladende. Men ingen kan vide om hvilken fordel som de tilbageværende biotek-virksomheder har haft af de ideer og medarbejdere, som kom ud af biotek-bølgen. Mon ikke at f.eks. begge Novo´er og andre lægemiddelsproducenter har samlet en del af stumperne op og kapitaliseret på det?

  • 0
  • 0

Jeg føler mig gammel og træt når jeg ser alle de ovenfor nævnte skattefinancierede successer og forventer at der kommer gratis LEGO på plejehjemmet.Vi taler ikke samme sprog.

  • 0
  • 0

Nej vi taler ikke samme sprog hvis du nu begynder at flytte målstolperne med

skattefinancierede successer

Jeg har aldrig talt om statsfinansierede virksomheder, men om særlige satsningsområder, som modtager særlig bred og stor opmærksomhed, som andre industrier ikke derfor automatisk også har krav på. Det er det - ikke "skattefinancierede successer" - den politiske debat handler om. Jeg kender ikke nogen der ønsker skattefinansierede virksomheder på disse områder.

Her er hvad de i bund og grund handler om: Fordi at der skrives et mål om en vis mængde vind og bioenergi ind et regeringsgrundlag, at der tildeles særlige forskningsmidler til grundforskning på disse branchers områder osv, så har f.eks. smykkeindustrien ikke automatisk krav på samme udviklingsmuligheder. At vi kollektivt tør sige at disse og disse brancher har et særligt stort potientiale i Danmark, både sammenlignet med udlandet og med andre brancher i Danmark, og vi derfor vil gøre noget særligt for at holde og udvikle disse. At det så er brancher som vi også af ANDRE grunde (miljømæssige, klimamæssige og for den sociale sikring af borgerne) har fokus på er jo kun godt.

  • 0
  • 0

Hvis health care i en Medicon Valley skal have nogen betydning, var det så ikke værd at bruge gen-teknologisk indsigt til at forbedre diagnostisk virksomhed? Det er velkendt at afgiftning af giftstoffer, som er kommet i kroppen, styres af enzymer, der kan være eller ikke kan være tilstede, afhængigt af, om individet har de 'rigtige' gen-varianter i sig. Her findes nogle interesante forskningsresultater.

Jeg mindede prof. Sigsgaard/Århus, der holdt et udmærket fordrag på Sundhedsministeriets temadag om bl.a. brænderøg forleden, om at han selv for nogle år siden har beskæftiget sig med emnet. Men det lød ikke til, at statens brænderøgsforskning (projekt wood-use) lgiefrem har haft denne vinkel med. Ellers var det også utænkeligt, at miljøministeriet kunne melde ud, at det gjorde ikke så meget, om der var een enkelt overfølsom person i nærheden af en røgkilde. Det strider jo både mod grundlæggende principper om individernes retssikkerhed, men altså også mod nyere forskning på området, som desværre er underudviklet.

Hvor er investorerne i denne del af sundhedskomplekset?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten