Ingeniøren 1961: Med GIER tog Danmark springet fra radiorør til transistorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniøren 1961: Med GIER tog Danmark springet fra radiorør til transistorer

Det er snart 50 år siden, at Danmarks første serieproducerede datamaskine, GIER, blev leveret til Geodætisk Institut. Men allerede fra begyndelsen af 1950'erne kunne man i Ingeniøren følge udviklingen af de nymodens elektroniske regnemaskiner tæt.

IBM lancerede sin første kommercielle elektroniske regnemaskine, IBM 701, i april 1952, men der skulle gå en del år, før Danmark efterhånden kom med på vognen.

Den første elektroniske datamaskine, der blev konstrueret og bygget herhjemme var DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator), og det var - i lighed med IBM 701 - en såkaldt førstegenerations maskine, dvs. baseret på radiorør. Den blev i øvrigt bygget af Regnecentralen under ATV efter forbillede af den tilsvarende svenske maskine BESK (Binär Elektroniske Sekvens Kalkulator), idet svenskerne var tre-fire år forud for os.

Fra radiorør til transistorer

Men hvor alle andre dengang byggede computere af 'professionelle' rør, dvs. rør, der var beregnet til militær brug, brugte man til DASK faktisk almindelige 'radiorør', altså de billigere handelsvarer. En del af maskinens pålidelighedsproblemer skyldtes utvivlsomt den beslutning.

DASK, der fyldte det meste af en villa i Valby, og hvis komponenter tilsammen vejede 3,5 ton, blev indviet i februar 1958, og der blev kun bygget det ene eksemplar. Konstruktionen af maskinen var uden tvivl et nødvendigt led i udviklingen og gav de implicerede videnskabsfolk og teknikere værdifulde erfaringer.

Men set i bagklogskabens alt for klare lys, ville det nok have været smartere at vente på, at transistoren få år efter kunne afløse dioden som binær komponent, idet man opdagede, at transistoren kunne holde til at blive drevet i binær drift (dvs. slukket/mættet).

Et kolossalt teknologispring

Der var derfor tale om et kolossalt teknologispring, da Regnecentralen leverede den første GIER-regnemaskine til Geodætisk Institut den 14. september 1961, kun tre et halvt år efter den formelle indvielse af DASK.

Springet fra de dyre, tunge og varmeudviklende radiorør til den langt enklere transistor gjorde forskellen. Den senere udvikling af halvlederteknologien taler for sig selv.

Mens den uflyttelige DASK nøjedes med at løse opgaver hjemme i villaen (den blev f.eks. anvendt i forbindelse med folketingsvalget den 15. november 1960), blev GIER den første serieproducerede danske computer, der blev distribueret til virksomheder og institutioner.

Efter den første GIER var leveret til Geodætisk Institut, fik firmaet Haldor Topsøe den næste maskine, og Forsøgsanlæg Risø fik den tredje. Allerede i 1965 stod der ni-ti Gier-anlæg på universiteter og forskningsinstitutter. Prisen var i øvrigt dengang ca. 600.000 kroner pr. stk., hvilket vel svarer til fem-seks millioner kroner i dagens penge. I alt blev der produceret ca. 45 GIER-maskiner, før produktionen blev indstillet i omkring 1970.

Tre artikler om GIER

Blandt et stort antal artikler om emnet i Ingeniøren bringer vi her tre i anledning af GIER's 50-års jubilæum (de øvrige kan I læse, når vores projekt med digitalisering af alle de gamle tidsskrifter engang er afsluttet!):

Den første er fra Ingeniøren nr. 24, 15. december 1961 og har titlen 'Den logiske struktur' (skrevet af T. Krarup fra Geodætisk Institut og lektor Bj. Svejgård fra Københavns Universitet). Artiklen giver en oversigt over de logiske principper med vægt på de punkter, hvor GIER adskiller sig fra tidligere maskiner, og desuden 'en fuldstændig oversigt over maskinens operationsliste'.

Læs artiklen 'Den logiske struktur' af mag.scient. T. Krarup, Geodætisk Institut og lektor Bj. Svejgård, Københavns Universitet

Den anden artikel er ligeledes fra Ingeniøren nr. 24/1961 og har titlen 'Systemplanlægning og kredsløb' (af civilingeniørerne Henning Isaksson og Bent Scharøe Petersen fra Regnecentralen - sidstnævnte var i øvrigt chefdesigner på DASK). Den giver bl.a. en oversigt over 'de betragtninger, der førte til udformningen af registersystemet' og beskriver maskinens kredsløbsteknik og praktiske opbygning.

Læs artiklen 'Systemplanlægning og kredsløb' af civilingeniør Henning Isaksson og civilingeniør Bent Scharøe Petersen fra Regnecentralen, ATV

Den tredje artikel er fra Ingeniøren nr. 2, 15. januar 1966 og har titlen 'Hybride regneanlæg' (af Flemming Svensson fra Servolaboratoriet på D.t.H., som DTU hed dengang). Den handler om, hvordan man kan få en ciffer-regnemaskine (GIER), der benytter det binære talsystem, og en analog-regnemaskine, hvis variable beskrives med forskellen i elektrisk spænding, til at samarbejde og dermed udnytte begge maskiners fordele.

Læs artiklen 'Hybride regneanlæg' af civilingeniør Flemming Svensson, D.t.H.

Dansk Datahistorisk Forening fejrer 50-års dagen for leveringen af den første GIER med et jubilæumsarrangement den 14. september kl. 17 i Ballerup. Hovedbegivenheden er den officielle 'genindvielse' af foreningens GIER-maskine, der er restaureret af ungdomsafdelingen.

Dokumentation

Læs alt om GIER-jubilæet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På Bornholms Tekniske Samling (landevejen imellem Hasle og Allinge) har man også en (næsten?) komplet GIER som "nogen" burde prøve at få til at virke igen. De har iøvrigt en masse hulstrimler - ikke godt at vide hvad der er på dem? En ALGOL compiler måske?
https://picasaweb.google.com/lh/photo/o_1X...

Vores formand var, meget belejliget, på ferie på Bornholm i år og han har vist nok undersøgt den maskine i alle ender og kanter.

Jeg tror nok at konklusionen er, at han ikke har fundet noget der gør det umuligt at starte den.

Men jeg tror ikke ungdomsafdelingen magter at tage til Bornholm hver torsdag, så det sker kun hvis der er lokale kræfter der tør.

  • 0
  • 0

Det er underligt at tænke på at engang var vi lige så suveræne på datamarkedet som vi idag er det på vindmøllemarkedet, men hvor produktionen lige så stille forduftede og nu fordufter andre steder hen. Dengang var det megabyte nu er det megawatt.

  • 0
  • 0

Bjarne, fejlen dengang var, at man satsede på at bygge HW men det vi reelt var (og er?) gode til er det bløde - software, arkitektur.
HW gik hen og blev big business hvor det handlede om at pakke en masse transistorer ned på et lille stykke silicium og computerne blev "comodities". Der kan vi ikke være med, men vi kunne have blevet ved med SW. SAP kunne lige så godt have været en dansk ting end tysk.
Det samme kan sagtens ske med møllerne. De er også ved t blive commodities, så lad dem bare svejse mølletårne i Kina, hvis det er os der designer styring og vinger.

  • 0
  • 0

"Fejlen", dengang og nu, er at lige så snart nogen får succes med noget i Danmark kaster staten sig øjeblikkeligt over området og udpiner det samt forærer resten væk. I de senere år er man blevet mere effektive og proaktive: Man begynder at beskatte & forære så snart der blot er en potentiel succes.

PS: Danskere er (heller) ikke gode til software. Nogle få Danske individer er!

  • 0
  • 0

@ Mikael

Jeg jeg forstår ganske udmærket at viden er magt, men er enig med Frithiof i, at de "få" som magter programmering, ikke er nok i antal, til at brødføde ensige beskæftige resten af nationen :o)

  • 0
  • 0

De radiorør der blev anvendt i DASK var ikke almindelige rør, men long life rør fra Philips. F- eks E90CC Special Quality med forgyldte ben. Der blev foretaget testkørsel på DASK hver morgen. Anodespændingen blev hævet og det fik de "syge" rør til at bryde sammen, så man nedsatte risikoen for sammenbrud under den normale drift. Der blev i reglen udskiftet to tre rør hver morgen.
Jeg har været ansat på Regnecentralen som tekniker og indkøber med og beskæftiget mig med DASK og GIER.

  • 0
  • 0

Bjarne, fejlen dengang var, at man satsede på at bygge HW men det vi reelt var (og er?) gode til er det bløde - software, arkitektur.
HW gik hen og blev big business hvor det handlede om at pakke en masse transistorer ned på et lille stykke silicium og computerne blev "comodities". Der kan vi ikke være med, men vi kunne have blevet ved med SW. SAP kunne lige så godt have været en dansk ting end tysk.
Det samme kan sagtens ske med møllerne. De er også ved t blive commodities, så lad dem bare svejse mølletårne i Kina, hvis det er os der designer styring og vinger.

Hvad er det for noget sludder at vi ikke kan vaere med naar det drejer sig om at lave noget fysisk. Fortael det til Carlsberg eller til dem der sproejter skinker og smaakager ud i lange baner. Problemet er i hoejere grad at madvarer snart er det eneste der er tilbage pga for daarlig ledelse i elektronikindustrien.

At kunne konkurere paa hardware er et spoergsmaal om vilje, automation og focus paa hele tiden at optimere og goere ting bedre og billigere.

Det er i oevrigt i for hoej grad accepteret at danske ivaerksaettere saelger deres virksomhed til et udenlandsk firma naar de skal til at skifte til profesionel ledelse. Man ville ikke tilgive LEGO, Carlsberg eller Grundfos men GIGA, Skype og Navision folkene er helte naar de saelger forretningen.

SAP ville ikke vaere dansk for et dansk SAP ville have solgt bixen til Microsoft for at score en hurtig skilling til stifterne snarere end at gaa paa boersen eller selv vokse sig stor.

  • 0
  • 0

Men husk på at der blev pumpet massiv statsstøtte i form af Apolloprogrammet og militære interesser i udviklingen af HW til regnemaskiner også den gang i 50'erne, 60'erne og 70'erne, så alt HW er vel i virkeligheden et spinoff der fra.
Svært at hamle op med for lille DK.

  • 0
  • 0