Ingeniøren 1959: Debat om de nye elektroniske cifferregnemaskiner

Som et historisk apropos til denne og forrige vinters dramatiske problemer med sammenstyrtede tagkonstruktioner på grund af stor snebelastning drøftede statikere allerede i 1959 konsekvenserne ved at overlade statiske beregninger til de nye 'elektroniske cifferregnemaskiner'. Hvilke konsekvenser ville de nye maskiner få for konstruktionernes sikkerhed og for ingeniørernes arbejdsmetoder?

Udgangspunktet for debatten var en stor artikel i Ingeniøren nr. 6, den 15. marts 1959 med titlen 'Beregning af bærende konstruktioner ved hjælp af elektroniske cifferregnemaskiner'.

I artiklen opridser civilingeniør Vibe Galløe fra Statens Byggeforskningsinstitut principperne i de nye statiske beregninger og gennemgår et detaljeret regneeksempel. Men han fremsætter også nogle ret så provokerende synspunkter om metodernes konsekvenser for faget og for statikerne.

Faget bygningsstatik vil således helt logisk påtvinges "kravet om en gennemgribende revision", mener han. "Princippet er simpelthen det, at man opstiller et sæt lineære ligninger på en måde, som er automatiseret og ikke kræver nogen forståelse af de teoretiske grundlag endsige nævneværdig indsats. Denne frakobling af de mentale anstrengelser anses for at være et vigtigt punkt..."

Han mener endvidere, at det i visse tilfælde må "være rimeligt at øge de tilladelige spændinger, når modellen er eksakt beregnet med elektronregnemaskinen".

Galløes artikel afføder to debatindlæg fra to bygningsstatikere i Ingeniøren nr. 8, den 15. april 1959. Det ene indeholder en helt konkrete indsigelse, der kan siges at opremse netop de fejlkilder, som er konstateret ved sammenstyrtningen af flere store tage og landbrugsbygninger de senere år.

J. A. Moe kritiserer således Vibe Galløe for at antyde, at de nye metoder kan medføre, at sikkerhedsgraden kan nedsættes: "Vanskeligheden er blot, at der bliver så lidt tilbage til dækning af beregningsunøjagtigheder, når der er taget fornødent hensyn til andre fejl, dvs. fejl i belastningsforudsætningerne, materialefejl, fejl i udførelsen, fejl i beregningsforudsætningerne f.eks. spændingstilstandene i konstruktionernes enkelte punkter..."

"Men spørgsmålet er, om en beregning ved hjælp af cifferregnemaskine overhovedet bliver nøjagtigere end den gængse, når det drejer sig om sikkerhed mod brud".

Den anden indvending er mere principiel, nemlig om det er rimeligt at anbefale den "frakobling af de mentale anstrengelser" hos statikerne, som forudses med de nye maskiner. Lektor ved DtH J. H. Mansa skriver herom:

"Undertegnede vil gerne som ingeniør og menneske protestere mod denne tankegang og tendens, som en skønne dag medfører, at også civilingeniører bliver reduceret til et simpelt instrument, som er tilpas billig i drift og ikke får hovedpine kl. 15 om eftermiddagen af den megen tankevirksomhed".

"Endvidere - jeg har altid følt stor glæde og tilfredsstillelse ved at klare et indviklet matematisk eller statisk problem og sandelig ikke betragtet det som et mentalt vanskeligt hverv....må jeg bede om en medarbejder, der ved, hvad han regner, og hvilke tal han behandler, og hvad det fører til. Robotmentaliteten er farlig..."

Det er tankevækkende, at vore dages sammenstyrtede tagkonstruktioner faktisk både skyldes de mange mulige fejl i beregningsforudsætningerne, som Moe opremser, og vel også, at nogle ingeniører i for høj grad har "frakoblet de mentale anstrengelser", som Mansa advarer os imod. God fornøjelse med statikerdebatten i 1959.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men han fremsætter også (...)

Du ved at denne Vibe er af hankøn? Eller anser det for utænkeligt med en kvindelig ingeniør i 1959? mvh Henrik

  • 0
  • 0

I følge Dansk Civil- og Akademiingeniørstat fra 1971, som redaktionen heldigvis er i besiddelse af, er Ingolf Vibe Galløe civilingeniør (B) fra 1948 og var i 1959 ansat ved Statens Byggeforskningsinstitut.

  • 0
  • 0

Henrik Jacobsen har ganske ret i sin undren, for som fornavn er 'Vibe' kun godkendt til piger. Men nu vidste jeg tilfældigvis (fra min ansættelse i SBI i 1960'er), at Vibe var en mand, selv om jeg aldrig hæftede mig ved hans fornavn og ikke tænkte nærmere over, at han ikke brugte det ved artiklen.

  • 0
  • 0

...og vel også, at nogle ingeniører i for høj grad har ”frakoblet de mentale anstrengelser”, som Mansa advarer os imod

  • for ikke så længe siden blev der i en anden tråd spurgt om begrebet 'inertimoment' ifm. bjælketværsnit. Det ikke ligefrem væltede ind med kommentarer, så dagen efter forsøgte jeg mig med en slags 'husmandsforklaring' - men jeg spekulerer stadig over, om helt grundlæggende begreber som fx. "Naviers formel" (til beregning af spændinger i bjælker, der belastes med bøjningsmoment) ikke længere indgår i undervisningen??
  • 0
  • 0

For her bliver Naviers formel beskrevet, godt nok et stykke nede

  • såvidt jeg kan se, bliver den faktisk kun [b]omtalt[/b]!(?) Jeg havde også en del besvær med at finde den vha. Google - hvor der var masser om Navier-Stokes ligninger (der intet har med dette at gøre) - men yderst lidt om Naviers formel. Det bedste, jeg fandt, var på italiensk:

http://it.wikipedia.org/wiki/Formula_di_Na...

, men det er (nogenlunde) forståeligt, da der ikke er så megen tekst med.

  • 0
  • 0

Ja, det var vist mig der undrede mig, men jeg føler mig noget undskyldt, da jeg er E-ing. Uanset faget, har manden ret. Alle de fine maskiner og programmer kan ikke stå alene uden een der ved hvad de skal bruges til og hvordan. Har man ikke en vis erhvervet og lært fornemmelse for det man arbejder med kan man, om jeg så må sige, regne helt ud i skoven. Hockeystaven er vel et godt eksempel på løbsk databehandling. Man kan med disse matriks manipulationer få uddraget "signaler" fra en uoverskuelig mængde data, men man kan også få signaler der ikke reelt er der. Det er manipulationer som ikke er mulige at udføre uden maskiner i den størrelsesorden, og det kræver noget at gennemskue det.

  • 0
  • 0

Hockeystaven er vel et godt eksempel på løbsk databehandling.

Åbenbart mere et eksempel på uvidenhed. Der er snart en snes forskellige hockey-stave og fælles for dem alle er at de er baseret på målinger, frem for computerforudsigelser.

Og skulle vi så holde os til emnet ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Ja, det var vist mig der undrede mig, men jeg føler mig noget undskyldt, da jeg er E-ing

  • ingen årsag: Havde jeg ikke - mere eller mindre tilfældigt - fået et 'elementærkursus i statik' for nogleogfyrre år siden, kunne jeg såmænd snildt ha' stillet samme spm.! :)

Men det undrede mig til gengæld, at reaktionerne på dit spm. var så få/sene - samt at det var [b]så[/b] svært at google Naviers formel!

  • 0
  • 0

Navier findes unavngivet i undervisningsmateriale som dette på dansk.

http://it.civil.aau.dk/it/education/sem6_2...

Og hvis du du søger på Naviers formel vil du opdage to opgaver på dansk der indeholder Naviers formler.

De er på exelbasis og jeg kan ikke linke til dem

Så det er for mig bevist at der stadigt undervises i anvendelsen af denne formel :o)

Det er lige som dengang vi lærte om dyn og tekma af PH Nielsen :o)

Som er noget jeg så ingensinde siden har haft brug for HHH :o)

  • 0
  • 0

"Åbenbart mere et eksempel på uvidenhed. Der er snart en snes forskellige hockey-stave og fælles for dem alle er at de er baseret på målinger, frem for computerforudsigelser."

De er baseret på målinger, men det interessante er den måde et signal er blevet trukket ud, nemlig ved hjælp af avanceret matriks -opløsning -behandling, som netop ikke kunne lade sig gøre uden disse "ciffermaskiner". Der er en god gennemgang her http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=1.... Som det simple menneske jeg er, har jeg undret mig over hvorfor almindelige vægtede gennemsnit ikke kunne bruges. Jeg legede derfor med nogle matriks opløsninger, og kunne se, at det krævede ualmindelig høj moral og absolut ingen bias, at få en reel tendens ud af det. Hvis du har serier der er både stigende og faldende, får du en første komponent som viser en hældning. Den bliver så ganget med hhv. plus eller minus for at genskabe originalen. Svarer noget til en fourieropløsning. Hockeystaven kommer så frem ved dels normering, kalibrering og udvalg af betydende komponenter i opløsningen. Det jeg mener er, at værktøjerne er fantastiske. De kan virkelig finde noget gemt i en masse støj, men hvis der reelt kun er støj, så kan de også vise noget, som altså ikke er der. Det er der moral, åbenhed og basisviden er nødvendig. Jævnfør diskussionen om lægemidler og forsøgsresultater.

  • 0
  • 0

For en del år siden, styrtede en Marssonde til marsjorden, fordi der var indsneget den fejl, at pc'en i sonden havde fået indkodet den forkerte afstandsenhed. Jeg kan ikke huske om det var fordi den havde fået Yard i stedet for meter eller omvendt og på den måde fik en for hurtig hastighed.

Det er nok ikke alene på grund af tekniske landvindinger med regnemakiner, pc etc., at der opstår fejl, men det kan vel også være på grund af, at man blander to målesystemer.

I dag er problemet ikke stå stort som det nok var i 50'erne, hvor tommelængden stadigvæk var på tommestokken, hvad den sjældent er i dag.

Dog kan jeg stadigvæk opleve, at skal jeg købe tømmer, så taler man om "tommer" tømmer og ikke "mm" tømmer.

Jeg ved ikke om bæreberegninger kan være med til at give den slags konstruktionsfejl, når tømreren sætter tagtømmer op, så sætter han det op med "tommer", mens at ingeniøren har beregnet bæreevnen i "mm".

Kan det have noget på sig?

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten