Ingeniøren 1951: Sådan bygger man en rumraket

Måske kunne de to entusiastiske raketnørder med fordel have læst artiklen "Uden for jordatmosfæren" i Ingeniøren fra 1951, før de gav sig til at bygge deres hjemmelavede rumskib.

Den interessante artikel i det gamle Ingeniøren gennemgår nemlig omhyggeligt de teoretiske og naturvidenskabelige forudsætninger for, at en raket kan sendes udenfor jordens atmosfære.

Det kræver således "et arbejde på godt 6 millioner kgm for at fjerne 1 kg fra jorden", og sættes den kinetiske energi lig den potentielle i beregningen, ses det, at hastigheden skal op på 11.180 m/sek, hvis raketten skal blive deroppe.

På det tidspunkt var det lykkedes for amerikanerne at sende en forsøgsraket 400 km op, og selv om man altså udmærket kendte forudsætningerne for at sende en satellit i kredsløb, var det endnu ren teori.

Amerikanerne baserede som bekendt deres raketudvikling på tyskernes V2 bombe, Vergeltungswaffe 2, hvis udvikling fra 1933 blev ledet af Wernher von Braun. Dens totalvægt ved affyringen var 12,5 ton, nyttelasten var sprængladningen på 800 kg, og motorens brændetid var 67 sekunder.

I perioden fra september 1944 til krigens slutning i maj 1945 lykkedes for tyskerne at affyre ikke færre 4.300 V2'er mod England, så der var noget at bygge videre på for det amerikanske militær, fremgår det.

I 1951 er våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i fuld gang, men militærets raketter var sådan set ikke beregnet på at skulle slippe jordens tyngdefelt, nærmest tværtimod, og den civile rumfart var næsten ikke-eksisterende (selv om Dansk Selskab for Rumfartsforskning blev stiftet allerede i 1949, som det fremgår af en fodnote).

Det kan læses imellem linjerne, at forfatteren finder den naturvidenskabelige vinkel nok så interessant som den militære. Som når han skriver: "Den videnskabelige side af sagen har stadig mange tilhængere, der er overbevist om, at det en dag før eller senere vil blive muligt at sende en raket med instrumenter ud i rummet udenfor Jorden, og som håber, at det engang vil lykkedes for vore efterkommere at lade den efterfølge af en bemandet raket".

Det var tydeligvis fjerne fremtidsdrømme i 1951.

Men den første satellit, Sputnik-1, blev sendt i kredsløb af russerne allerede i oktober 1957, og forfatterens andet fromme håb om et bemandet rumskib gik i opfyldelse allerede efter ti år, da Gagarin kredsede én gang rundt om jorden i Vostok-1 i 1961.

Det satte gang i udviklingen, da der gik kold krig i den 'civile' rumfart.

Artiklens forfatter var i øvrigt civilingeniør Leo Hansen (1905-1983), som stort set hele sit arbejdsliv var ansat i Københavns Belysningsvæsen og bl.a. deltog i byggeriet af Svanemølleværket i København.

Ved siden af jobbet var Leo Hansen særdeles interesseret i raketteknik og skrev artikler og holdt foredrag herom, ligesom han bl.a. skrev bogen "Rumfart og raketteknik" (1958). På sine ældre dage blev han interesseret i numismatik, og han var hovedkraften bag Dansk Numismatisk Forening udgivelse af værket "Danmarks officielle Pengesedler 1713-1983", men døde umiddelbart før udgivelsen.

Leo Hansen ville uden tvivl med stor begejstring have deltaget i Peter Madsen og Kristian von Bengtson fantastiske raketprojekt her 60 år senere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man ikke lige stave pionerens navn rigtigt i artiklen? Det virker så respektløst, når det er stavet forkert. Han hed: Wernher von Braun!

  • 0
  • 0

Ups! (2) - Faktisk helt korrekt: "Wernher Magnus Maximilian friherre von Braun" Så 'Werner' er nu rettet til 'Wernher'. Pokkers, jeg hader den slags sjusk!

  • 0
  • 0

Ups! (2) - Faktisk helt korrekt: "Wernher Magnus Maximilian friherre von Braun" Så 'Werner' er nu rettet til 'Wernher'. Pokkers, jeg hader den slags sjusk!

Det helt fint - ing's læsere er fra tid til anden utrolig umatematiske. Tror de fleste kender til ordet raket har hørt om den pågældende tysker ;) Man skulle grangiveligt tro halvdelen af ingeniør bestanden var sproglige studenter når kan gå op i slå fejl når selve de mere avancerede teorierne ofte smutter en smule uden det være journalisten forskyldt. Det trods alt bedre med slå fejl end at vi har videnskabs og uddannelses ministre der ikke kan deres gymnasie stof.

  • 0
  • 0

Jeg læste Leo hansen´s bog Raketter og satelitter omkring 1985, da jeg gik i 8 klasse i Høng Kommuneskole. Det er noget af det bedste jeg har set på dansk om emnet. Min første væskeraketmotor - EM-3 fra 1994 kørte på et af de i Leo Hansens bog beskrevne drivmidler - en kombination af rygende salpetersyre og terpentionolie. Det fungerede faktisk udemærket og terpentinolien er et realistisk alternativ til den hydrazin som ikke var en mulighed at bruge. Det er mindre hypergolt, men fungerer altså aligevel.

Efter Leo Hansens bøger måtte jeg gå på G.P. Sutton, Rocket propulsion Elements hvis 1956 udgave er lidt mere prof i det - men altså på engelsk.

Peter Madsen

Spændende Peter at du bare sådan har brugt "old ævl" - har altid tænkt på hvor man starter den slags uden at have en uddannelse der gør man kan dekode tidsskrifter for branchen etc.- specielt før internettet. Der er jo mange emner stadig i dag hvor den boglige dokumentation er horrible for ikke indvidede der vil starte ud. Og ofte kan man ikke engang finde rigtige forklaring ved en googling etc. Jeg har f.eks. en del bøger i dybtegående DSP som DSP folk kan, arbejdet for Sennheiser og prøvet at tage fang tag med DSP fag på DTU men lige lidt hjalp det. Jeg kan ikke med god samvittighed sige det noget jeg kan finde ud af i professionel sammenhæng at gå fra problem til færdig produkt med. Det er simpelthen en indgroet tanke gang at man f.eks. i dette tilfælde skal have en elektro ingeniør baggrund eller ekstra kurser el. matematik selv for en ingeniør studerende som undertegnet fordi lærer bøgerne ikke kan tænke sig man kunne have andre baggrunde for at kaste sig ud i disse "raket videnskabs" emner.

Men sidetals betaling i engelske lærerbøger er jo også et velkendt problem ligeså visse tidsskrifter og undervisere der elsker at svælge ved teorier der aldrig bliver praktiske hvis der ikke forskes mod at komme der hen eller de for alle os andre giver eksempler på hvordan man lav praktisk bruger dem. Der findes faktisk kendte eksempler fra f.eks. TED præsentationer hvor personer har prøvet at skabe de simpleste ting i vores hverdag men nærmest må give op fordi både eksperter og lærerbøger ikke i over hundrede år på visse områder har forklaringer fra teori til praktiske løsninger da færre og færre firmaer nærmest har monopol på at udvikle denne slags produkter og kun på kæmpe skala.

Der findes små hjørner af verden er stadig uforholdsvis dårligt beskrevet for læ mand og lærlinge så man næsten skulle tro viden prøves at holdes fra pøblen.

Derfor synes jeg CS er så sejt!

  • 0
  • 0

Så skulle du måske også rette Sprutnik til Sputnik?

Fedt! Alle læser det men ingen siger noget fordi vi skipper så hurtigt over den del de flest af os kender i forvejen at vores hjerner allerede ved hvad der står inden vi læser det og bare forventer og læser i sammenhænge mere end ord for ord. Godt fundet ;)

  • 0
  • 0

Pokkers, 'sprutnik' (raketten måtte så drives på vodka i dette tilfælde) - undskyld igen - er rettet!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten