Ingeniøren 1933: Sådan overdækkede man Århus Å

»Som den gamle By, Aarhus er, lider den af samme Skavank som de fleste andre aldrende Byer: Snæverheden i Bykernen, der er så helt imod den moderne Trafiks Krav«, skrev Stadsingeniør A.J. Rambøll i Ingeniøren den 27. maj 1933. I Århus var det især vigtigt at "skaffe nogle enkelte brede Gader fra Øst til Vest", som kunne forbinde vejen langs kysten og havnen med den nye, brede ringgade vest om byen.

Derfor kom det store byfornyelsesprojekt i 1932-33, som bl.a. resulterede i overbygningen af Århus Å med etableringen af den nye Åboulevard oven på det gamle åløb. Det var strækningen fra havnen op til Christiansbroen, der blev overdækket, og bybilledet ændrede fuldstændig karakter ved projektet. Der var mange tekniske problemer forbundet hermed. A.J. Rambøll skriver artiklen på et tidspunkt, hvor arbejdet endnu ikke er afsluttet, så alle problemer står tydeligt i erindringen. Spunsvæggene væltede flere gange, og for eksempel måtte man ved det gamle vadested Immervad støbe en bund af 35 cm jernbeton i stedet for at ramme pæle.

Det hører naturligvis med til byhistorien, at et nok så stort, modsatrettet projekt med at "frilægge og forskønne" åen blev indledt i september 2005. I juni 2008 kunne århusianerne derfor officielt indvie et herligt "nyt" bymiljø med det frilagte åløb som hovedakse. Bykernen lever herved endnu engang fint op til "den moderne trafiks krav" - som dog nu er nogle helt andre.

Da jeg nu var i gang med at scanne, snuppede jeg også den næste artikel i samme blad. Her skriver baneingeniør A. Hertzum om et en helt anden type trafikprojekt, nemlig etablering af forbindelsesbanen mellem Vejles Hovedbanegård og Nordbanegård. Strækningen blev etableret som en 400 meter lang brokonstruktion af jernbeton hen over Nørrebrogade og Skovgade.

Her blev for første gang i Danmark anvendt de såkaldte Franki-pæle til funderingen, og nyheden herom er tegnet og fortalt i alle detaljer, så datidens B'ere alle kunne lære sig metoden. Jeg er sikker på, at også mange af nutidens B'erne vil overvinde Hertzums ganske høje lixtal og nyde også dette stykke teknologihistorie.

God fornøjelse med de gamle nyheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan huske, at min mormor fortalte hvor glade de var, da åen blev overdækket. For den blev kun brugt til at pisse i af fulderikke og svin, og den lugtede forfærdeligt.

  • 0
  • 0

Den århusianske lærer og biolog, J. Kr Findal, var meget glad for Århus å, vel at mærke ude på landet: " Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand udi Aarhus havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant ved dette vandløb. Og dog er det således, at visse partier af åen og dens omgivelser ikke alene besidder en stor naturskønhed, men tillige udmærkwer sig ved sin mangfoldighed og i visse henseender ved sin ejendommelighed." (Flora og Fauna

Så der var nok ræson i at overdække den, selv om det ikke ændrede forureningen, tværtom. At den nu pryder byen med sit frie løb er dog et tegn på, at der er sket markante miljøforbedringer. Men hvis Findal kunne se sine små bække i åens opland ville han nok blive meget bedrøvet. Nok har vi stadig perler her (Jeksen fx), men ellers har landbruget også her sat sit grimme aftryk. Spændende indlæg , iøvrigt, og jeg må revidere mine erindringer: Jeg mente at jeg som ganske lille kunne huske at åen blev overdækket, men da jeg er født i 1934 er det næppe rigtigt. Det er nok min mor, der har fortalt mig om det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten