Ingeniøren 1920: Hvis Arbejderne endda anvendte Pengene fornuftigt

Under den dramatiske overskrift "Europas industrielle Udvikling eller - Tilbagegang" gengav Ingeniøren onsdag den 26. maj 1920 en interessant samtale mellem to fabrikanter, der drøfter tidernes ugunst og herunder arbejderklassens manglende forståelse for kapitalens betydning. De to anonyme herrer, kaldet A og B, berører de fleste af datidens hotte politiske emner i et ordvalg, som i nutidens belysning forekommer både ret så antikveret og velgørende kynisk.

Det er civilingeniør (og populærvidenskabelig forfatter) Gustav Lunn, som står for dialogen, som angiveligt er en rekonstruktion af en virkelig samtale, genfortalt efter hukommelsen. Lunns artikel giver dig så at sige mulighed for at være med på en lytter, men du er nok nødt til at skrue dig mentalt 90 år tilbage i tiden for at lytte med rimelig grad af forståelse. Tidsånden slår stærkt igennem, når de standsbevidste ingeniører luftede deres inderste mening. Lad os tage nogle klip af de to industriherrers synspunkter:

Fabrikant A: - Jeg kan godt gaa med til, at Arbejderne skal være vel lønnede, saa længe Industrien kan bære de store lønninger, som fordres, men det ærgrer mig at se den Maade, hvorpå Pengene smides ud til Gøgl og unødig Luksus. Hvis Arbejderne endda anvendte Pengene fornuftigt...

Fabrikant B mente, at Arbejderne, efter at de har opnaaet de 8 timer , vil indse, at dette tal, som oprindeligt er vilkaarligt valgt i agitatorisk øjemed, bør forandres efter Arbejdets karakter....

A kom ind paa Spørgsmaalet om Arbejdernes Indflydelse på Ledelsen og Andel i Udbyttet. Han var meget imod begge Dele. Han skulle nok vide at lede sin Virksomhed uden indblanding fra Arbejdernes Side...

B mente ikke, at Sagen var saa alvorlig, som A. fremstillede den..."Men Arbejdsgiveren burde selv tage Initiativet og derigennem bestemme, hvor langt han vil gaa..." "Socialiseringen betragter jeg som agitatorisk bluf"

A: »Nationalitetsfølelsen må da ikke underkendes som en bærende Faktor. Jeg tror, at Tyskerne vil være i Stand til at gennemgå store Lidelses og bære svære Afsavn for at bringe deres elskede "Vaterland" på benene igen«.

B: »Det skulle ikke undre mig, om Europa om nogle Aar importerer Glas- og Emaillevarer fra Japan og Kina. Også Indien vil komme godt med«.

A: »Ja, det er også noget meningsløst i at slæbe oversøiske Raastoffer til Europa og lade dem oparbejde med dyr Arbejdskraft, og derefter sende de færdige varer tilbage til de lande, hvor Raastofferne stammer fra«.


Tja, det sidste udsagn lyder sådan set ret så moderne og fornuftigt, selv på 90 års afstand. Men det var forbavsende længe om at slå igennem. God tur i tidsmaskinen.