Ingeniøren 1904: Han gjorde København til en moderne storby

»For enhver, som har været henvist til at færdes ved Havnen, vil det være let at genkalde sig i Erindringen, hvorledes Forholdene vare i Aarene 70 og 80, hvorledes Vandet i Havnen om sommeren var chokoladebrunt fra Kalveboderne til en linie fra Trekroner mod Vest, og hvorledes der ved alle Kloakudløb og ogsaa ude i Havnen var en Luftudvikling, som maatte kaldes sundhedsfarlig.«

Citatet er fra en særdeles grundig beskrivelse af Københavns eksplosive byudvikling i slutningen af 1800-tallet, som Ingeniøren bringer den 2. marts 1904. I dag kan vi læse artiklen som en spændende beretning om det halve århundrede, da København slap udenfor voldenes spændetrøje, og hvor fremsynede politikere og ingeniører faktisk lagde det teknologiske fundament til nutidens moderne storby.

Men egentlig er artiklen skrevet som en hyldest til en af byens mest fremtrædende ingeniører, Georg Christian Charles Ambt (1847-1919). Et rids af hans flotte karriere og mange projekter fylder 10 sider i bladet. Anledningen til at bringe historien var, at han i 1904 gik af som formand for Dansk Ingeniørforeningen efter tre år på posten. I 1915 blev han i øvrigt æresmedlem af foreningen.

Byens vækst efter overtagelsen af en stor del af fæstningsterrænet udenfor voldene i 1869 havde efterladt en række hygiejnetekniske og trafikale problemer, som det blev ingeniør Ambts opgave at finde løsninger på. Han blev kandidat i 1868 og straks ansat hos Københavns Havnevæsen, i øvrigt for at beregne den nye Knippelsbro. Året efter blev han ansat i Københavns kommune, hvor han efter 17 år avancerede til stadsingeniør i 1886. I 1902 blev han generaldirektør for Statsbanerne.

Selv om koleraens hærgen i 1853 havde givet stødet til at påbegynde kloakeringen af det indre Købehavn, stank byen altså stadig om sommeren 1870'erne og 1880'erne. Ambt stod fra 1875 og fremefter bl.a. for den samlede kloakplan for de nye og gamle bydele, hvor det væsentlige hygiejnetekniske fremskidt naturligvis var, at man rørlagde gadernes åbne kloakker.

Men i første omgang lod man det urensede kloakvand løbe ud i havnen, og først i begyndelsen af 1890'erne, hvor København var blevet yderligere udvidet med Brønshøj, Valby og Sundby, begyndte Ambt at føre kloakkerne til pumpestationer, som gjorde det muligt at udlede det urensede spildevand et stykke ude i Øresund. En løsning, der var et kæmpe fremskidt dengang og som da også holdt i mere end et halvt århundrede.

Men Ambt havde desuden stor indflydelse anlæggelse af på byens nye, brede trafikårer, parker og kirkegårde. Han forestod f.eks. fra 1885 til 1887 opførelsen af Dronning Louises Bro, og bladet bringer et pragtfuldt foto fra byggepladsen. Broen, der i øvrigt er tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup, forbinder stadig her 123 år senere den indre by med Nørrebro - og er stadig bred nok til formålet.

Men Ambt havde en ingeniørfinger med i spillet mange andre steder, og han deltog f.eks. i 1899 i konkurrencen om en plan for ordningen af byens banegårdsforhold, som han vandt. Det var nok stærkt medvirkende til, at han 1902 blev udnævnt til generaldirektør for DSB. Han må også have været medlem af kommunalbestyrelsen i en periode, for det synes at fremgå, at han stillede op til borgmestervalget i 1885 og blev nummer to.

Ambts ret utrolige flid gav sig også udtryk ved, at han løste opgaver for andre kommuner. Han var således årsag til, at Nakskov har æren af at være den første danske by, der tillod brugen af de nymodens vandklosetter, idet han i 1883-84 planlagde og ledede opførelsen af både byens vandværk og kloakkering.

Nyd dette afsnit af Københavns byhistorie, præcis som det blev skrevet i 1904.