Ingeniøren 1896: Da den første bil kom til Danmark

»Hvad man nu end dømmer om disse selvbevægelige Vogne og deres Fremtidsmuligheder, vil en Beskrivelse af den nævnte vogn, vel nok fortjene en Plads i 'Ingeniøren'.« Ja, mon ikke! Der er formentlig tale om den første af disse selvbevægelige vogne, der kom til Danmark, nemlig en tysk Daimler. Citat:

»... En af vognene foretager i disse dage prøvekørsler mellem Trianglen og Jægersborg kørt af Hr. Holger Hassel, som er fabrikkens herværende agent. Vognen gør et behageligt Indtryk, den er bekvem og magelig at køre med, selv om man ikke helt kan undgå at mærke, at der er en større vægt på akslerne end i en almindelig ponyvogn, med hvilket befordringsmiddel den i det ydre har megen lighed. Forbruget pr. time af benzin, smørelse m.v. angives at have en værdi af ca. 50 øre, vognens vægt uden passagerer er 1000 til 1200 pund. Farten svarende til hvert af de fire Hastighedstrin angives til 7, 10, 15 og 20 kilometer i timen.«

Fra anden side har vi senere fået oplyst, at det fremgår af Mercedes-Benz Archive i Stuttgart, at bilen netop blev leveret til Holger Hassel i 1896.

Hyg jer med den gamle historie.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...på resten af historien om Monierhvælvingen :-))

Iøvrigt - som lettere svagtseende ærgrer det mig, at i har valgt det godt nok prisbelønnede, men efter min mening særdeles brugeruvenlige interface. (Husker ikke hvad det hedder, men kors hvor er det irriterende). Gemen kedelig PDF er langt bedre.

  • 0
  • 0

...på resten af historien om Monierhvælvingen :-))

Iøvrigt - som lettere svagtseende ærgrer det mig, at i har valgt det godt nok prisbelønnede, men efter min mening særdeles brugeruvenlige interface. (Husker ikke hvad det hedder, men kors hvor er det irriterende). Gemen kedelig PDF er langt bedre.

Her er jeg enig. Er ikke selv svagtseende, men den viewer er altså noget af det mest pizze-irriterende pop der længe er set. Er der nogen argumenter mod en almindelig PDF?

  • 0
  • 0

Som IKKE ingeniør er det fascinerende at læse de historiske tidskrifter, og få udvidet vidensbanken på områder hvor viden er begrænset. Monierhvælvingen er jo "bare" en armeret jernbeton hvælving, men historien bag er enormt fascinerende. Er det muligt at få adgang til de udgivelser online?

  • 0
  • 0

Vi havde jo folk herhjemme, som var meget godt med. Ude på Nørrebro i en baggård gik Fabrikant Hammel og hans førstemand Johansen og puslede med et selvkørende køretøj - det vi idag kender som Hammelbilen. I forbindelse med DVK's jubilæumsskrift udførte Ole Emil Riisager et større detektivarbejde for at finde ud af hvornår den bil faktisk har kørt første gang. Forholdet er nemlig det at der ikke er fundet et eneste tilfælde af omtale i nogen af datidens Kjøbenhavnske medier. Idag mener man at det nok er året efter ovenstående - ja måske har Hammel ligefrem stået og kigget på og suget "inspirationen" til sig og tænkt (når nu det var en tysk vogn): "So ein ding kan ich auch machen". Så Lynch - når du kommer lidt videre - så måske at det netop er i Ingeniøren vi skal finde de manglende vidnesbyrd om fabrikant Hammel og hans bil? Iøvrigt så jeg en replica af en Benz fra 1896-7 på Prewar Swapmeetet i Chickasha. Den var udført på et College, som uddanner i bilrestaurerering (Wa'ba'?) og kan ses her: http://picasaweb.google.com/michael.deichm... og her: http://picasaweb.google.com/michael.deichm...

  • 0
  • 0

Det allerbedste ved det brugte pop-interface er, som flere andre er inde på, absolut pdf-knappen. Tak for den!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten