Ingeniør kopierer fingeraftryk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniør kopierer fingeraftryk

Fingeraftryk som sikkerhedslås og identitetsgodkendelse er allerede en realitet i mange produkter, og der planer om at bruge det i stort omfang i fremtiden eksempelvis i de nye EU-pas.

Men det har en ung svensk ingeniør måske ændret ved.

Med lidt gelantine og masser af snilde har den nyuddannede svenske ingeniør, Marie Sandström, nemlig sendt chockbølger inden for it-sikkerhedsbranchen. Hun har kopieret fingeraftryk i gelantine til at sætte på fingerspidsen. Og det med succes.

Snød sikkerhedsfirmaer

Marie Sandström er uddannet fra den tekniske højskole i Linköping. Hendes resultater testede hun på CeBit-messen i Hannover, hvor tre intetanende sikkerhedsfirmaer med ekspertise i fingeraftryk fik omgået deres udstillede systemer ved hjælp af de falske fingeraftryk.

Marie Sandström blev interesseret i sikkerheden ved fingeraftrykket i forbindelse med sin eksamensopgave.

»Hver gang vi tager fat i et dørhåndtag, et glas eller en bog, efterlader vi et stykke unikt identitetsmærke. Det besluttede jeg mig for at prøve at stjæle,« siger SandStröm til NyTeknik.

Kriminalteknik

Hun begyndte med at sikre et aftryk på samme måde som kriminalteknikere i retssager. Med et digitalt kamera tog hun et billede af aftrykket, som hun efter billedbehandling i computeren fremkaldte som et negativ.

Med UV-lys eksponerede hun billedet over på en lysfølsom kobberovertrukken printplade. Efter fremkaldelse ætsede hun dernæst kortet til en passende tykkelse, så det blev til en tynd støbeform.

Heri kom hun et fint lag gelantine. Og vupti. Et styk perfekt fingeraftryk lige til at komme på fingerspidsen.

Gelantine valgte hun, da det kan opnå næsten samme fugtighed som en rigtig finerspids, og desuden leder materialet varme og elektricitet, stort set som rigtig hud ville gøre det.

Ifølge Marie Sandström blev udstillerne temmeligt overraskede, da hun troppede op på messen med fingeraftrykkene, deres rigtige ejermænd og brød ind i deres sikkerhedssystemer:

»Men jeg blev da tilbudt et job,« siger den nybagte ingeniør.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først