Ingeniør i terrorens tjeneste

Den saudi-arabiske rigmand Osama bin Laden byggede op gennem 1980'erne veje og tunneler gennem Afghanistans bjerge til støtte for de muslimske guerillaer, der bekrigede den sovjetiske besættelseshær. Siden har han angiveligt sat en del af formuen fra familiens entreprenørfirma ind på at bekæmpe USA med terrorbomber og selvmordsattentater.

I januar 1980 rejste en 22-årig saudi-arabisk rigmandssøn til Afghanistan. Året inden havde han afsluttet en uddannelse til civilingeniør ved King Abdul Aziz universitetet i den saudi-arabiske havneby Jeddah. En appel om støtte fra den muslimske guerillabevægelse mujahideen i Afghanistan havde bragt ham østpå.

Sovjet havde få dage før indvaderet den muslimske bjergstat, og mujahideen forsøgte at organisere en væbnet modstand. Osama bin Laden, som den unge succesfulde ingeniør hed, var fortørnet over, at solidaritetsfølelsen fra regionens øvrige muslimer var begrænset, og han besluttede at slutte sig til mujahideen. Her kom hans uddannelse og formue til at gøre en forskel.

Ganske vist havde mujahideen en vis succes med at føre krig mod sovjethæren i de golde bjergområder. Men når det gjaldt at indtage hovedstaden Kabul, var succesen begrænset. Bin Laden brugte derfor en del af formuen på at udruste mujahideenerne samtidig med, at han satte gang i byggerier af hospitaler og veje i Afghanistan.

Hans mesterstykke var ifølge flere internationale kilder en enorm vej gennem tunneler i Zazibjergene og frem til et punkt kun godt 20 kilometer fra Kabul. Vejen blev brugt af mujahideen, der i 1988 fortrængte sovjethæren fra landet.

Terrorist og helt

I dag, 13 år efter, at Sovjet trak sig ud af Afghanistan, er det andre krigsaktioner, som navnet Osama bin Laden forbindes med.

Den 44-årige ingeniør sættes ikke blot i forbindelse med sidste uges selvmordsaktioner mod World Trade Center og Pentagon. Han mistænkes også for at stå bag blandt andet et bombeattentat mod World Trade Center tilbage i 1993, to bombeattentater mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998 samt et selvmordsattentat mod den amerikanske destroyer USS Cole i Yemen sidste år.

Mens USA og resten af Vesten betegner Osama bin Laden som en mand, der tjener ondskaben, beundres han af muslimer mange steder i verden for at kæmpe mod, hvad de ser som vestlig undertrykkelse og moralsk forfald.

Desuden er bin Laden i visse fattige muslimske lande kendt som en velgører, der arbejder for at skabe udvikling. Et af hans mere ukendte ingeniørbedrifter er således ifølge flere internationale kilder en 800 kilometer lang vej mellem Sudans hovedstad Khartoum og havnebyen Port Sudan ved Rødehavet. Strækningen kan nu tilbagelægges på ét døgn, mens turen ad den gamle 1.200 kilometer lange vej tog flere dage.

Vejen blev bygget i sidste halvdel af 1990'erne, mens det fundamentalistiske styre i Sudan husede Osama bin Laden. I 1996 vendte han efter alt at dømme tilbage til Afghanistan, hvor han menes at skjule sig i dag.