menu close Teknologiens Mediehus
Da Lorena Nigros studiekammerater var samlet til dimissionsfest i kantinen på Aalborg Universitet København, måtte hun nøjes med en tilhørerplads. Hun mangler nemlig at skrive sit speciale, inden hun selv er færdig som civilingeniør. Det skyldes, at hun har brugt et halvt år på praktikophold hos Lockheed Martin i USA.
Under dimissionstalen blev de nyslåede ingeniører spurgt, om de var klar til at aflægge et ingeniørløfte. Det var de – og det ville Lorena Nigro også have været.
Løftet indeholder fem værdier, som bør kendetegne en ingeniør.
Lorena Nigro kan sagtens spejle sig i de fem værdier, og hun synes, det giver rigtig god mening at stoppe op for en stund og tænke over, hvad man vil bruge sin uddannelse til.
Godt humør og positiv indstilling er en af de fem værdier, som hun for øvrigt også blev opmærksom på under sit praktikophold i USA:
»Jeg oplevede, at amerikanerne har en meget mere positiv tilgang, mens vi danskere er mere kritiske. På områder, hvor man er helt grøn, kan man nemt blive pessimistisk. Men opholdet har gjort mig meget mere bevidst om at være positiv og se potentiale frem for begrænsninger. Det gælder om at samarbejde, for begge tilgange kan bruges og kombineres.«
Kogt ned til en overordnet idé handler de fem værdier om at bidrage til at skabe en bedre verden. Den værdi har hun ikke svært ved at tilslutte sig:
»Det handler blandt andet om at dele min viden til glæde for andre. I USA hjalp nogle af mine ingeniørkolleger f.eks. med at bygge huse til et genhusningsprojekt i deres fritid. Her bruger de deres faglighed til at hjælpe andre mennesker.«
Artiklen fortsætter under grafikken.
Nogle ville måske finde det uforeneligt med ingeniørløftet at arbejde hos Lockheed Martin:
»Selvfølgelig skal man også kigge på, hvad de laver, og vælge en virksomhed, man kan stå inde for. En af værdierne i løftet er, at man skal undersøge problemstillingerne, og for mig er de så meget mere end kampfly. De arbejder blandt andet tæt med Nasa og er involveret i Mars-ekspeditionen. De kan være med til at gøre det muligt at komme til Mars. Er det ikke at bygge en bedre verden, spørger hun retorisk.
Sandsynligvis vil der inden for en relativ kort tid komme et bud på et ingeniørløfte eller i hvert fald nogle etiske retningslinjer fra en arbejdsgruppe, IDA har nedsat, der skal fokusere på etik og teknologi. Det er i udgangspunktet en god idé, mener Lorena Nigro:
»Men man skal ikke påtvinge nogen noget. Det er meget fint med et regelsæt, men det skal være et frit valg, og der vil altid være en fortolkning; for hvad vil det sige at bygge en bedre verden? Det kommer jo an på, hvem man er. Men som ingeniører er der rigtig meget, vi kan gøre for at bygge en bedre verden – og jeg tror også, at vi både kan og skal løfte mere, end vi gør.«
Hvis ikke Lockheed Martin havde bidraget med et P-38 kampfly under anden verdenskrig, havde vi måske i dag været slaver i et tysk diktatur. Det er for enøjet kun at se våben som noget negativt.
Riffelsyndikatet er selvfølgelig et mørkt kapitel, men igen skal det ses i en sammenhæng.
Fjerde finger hedder (stadig) ikke 'Ringefinger'! :)
Jeg synes ikke, det er så svært. Et løfte om fx "at bidrage til en bedre verden" er jo stort set umuligt ikke at leve op til, så længe man selv definerer, hvad bedre er.
Faktisk er det meget elastisk.
At alle så ikke er enige om, hvad en bedre verden er, er noget helt, helt andet. Både Enhedslisten og Liberal Alliance arbejder for at skabe en bedre verden.
Næsten alt, hvad mennesker gør, er begrundet med ønsket om at gøre forholdene bedre. Det gælder selv de værste diktatorer og krigsforbrydere. Generalisimo Franco mente sandsynligvis, at han skabte et bedre Spanien ved at nedkæmpe demokratiet - at jeg så skarpt tager afstand fra såvel mål som metoder, er en anden sag.
Det kommer helt an på situationen, og der er næppe ret meget, der er entydigt godt eller dårligt her i verden.
Våben er tidligere nævnt. Våben kan gøre meget skade, men hvad når politiets indsatsstyrke skyder en terrorist, der er begyndt at dræbe gidsler? Så er det efter min mening godt, at ingeniører har udviklet præcisionsvåben, så skaden kan begrænses mest muligt.
For at blive ekstrem, så blev beslutningen om at kaste atombomber over Hiroshima og Nagasaki taget for at bidrage til en bedre verden. Det kostede mange japanere livet, men reddede sandsynligvis endnu flere japanske og amerikanske soldater fra at dø ved en invasion.
Alt det der med at være positiv, konstruktiv og samarbejdsvillig har intet specifikt med ingeniørgerningen at gøre. Det er sikkert fint for karrieren for mange (også ikke-ingeniører), men alligevel bare floskler.
Punktet om ydmyghed og at undersøge problemstillinger grundigt er efter min mening det væsentligste af dem alle.
Og så første P.S.
Fortæl lige grafikeren, at det hedder ringfinger og ikke ringefinger.
Og det andet P.S.
Hvornår lærer den yngre generation at lade være med at tage portrætfotos tæt på med vidvinkel. Man får så kæmpestore næser og småbitte ører med den fototeknik, som er ret fremherskende. Kan de ikke se det selv?
- enig...men skyldes det i reglen ikke blot, at armen er for kort?! :)
PS 'Ringefingeren' har jeg allerede et par gange nævnt - senest lige over din kommentar.
Enig.
Noget lignende gælder samarbejdspolitikken i besættelsens første tre år og indførelsen af dødsstraf med tilbagevirkende kraft efter krigen.
Det sidste er et meget mørkt kapitel, men på den anden side set et fornuftigt træk i et land, hvor en omfattende, bevæbnet og til en vis grad hævnsøgende modstandsbevægelse var den langt stærkeste magt.
Så det kan også ses som godt, at man fik opretholdt retssamfundet ved at indføre muligheden for dødsstraf til gengæld for, at sagerne kom for en regulær domstol og ikke blev afgjort af komiteer eller enkeltpersoner i modstandsbevægelsen.
Der blev faktisk udført summariske henrettelser i Danmark efter tyskernes kapitulation.
Fx i Geels Skov den 7. maj 1945:
"Anmeldelsen af den 98-årige frihedskæmper er kommet, efter at Povl Falk-Jensen sidste måned erklærede i Radio24syv, at hævn havde været et stort motiv, og at han ikke havde behøvet at skyde ægteparret.
"Jeg kunne ikke forestille mig anden verdenskrig slutte, uden de to skulle ned og ligge. Jeg var endda parat til at tage dødsstraf for det. Bare de ikke slap," sagde Povl Falk-Jensen til Radio24syv."
Sikkert - men kan kunne jo også få en anden til at tage billedet i stedet for den evindelige selvfotografering.
Hvor er principperne, som man kan stå fast på overfor omverdenen.
Mest af alt ligner det endnu en gang politisk korrekt suppe.
Det er altså svært at slå lægernes løfte om at behandle folk uanset hvem de er.
Eller deres tavshedspligt.
Men, kan det ikke være svært, at behandle alle lige godt?
- utvivlsomt! Men hvad har dét med sagen at gøre?? :)
Så er vi straks tilbage i politisk korrekthed, og krav om millimeterdemokrati.
Det er jo også bare en formalitet.
At tale om tavshedspligt, når det man fortæller lægen, er tilgængelig for alle, som sidder i regionsadministrationen, og sundhedsstyrelsen + dem de måtte finde det opportunt at dele informationen med, er da ikke andet end facade.
Så er det rent faktisk at dilemmaerne ved et lægeløfte bliver reelle.
Også på den ubehagelige måde, at lægen kan blive nødt til at stå op imod systemet.
Eller vælge at lade være og dermed svigte principperne.