Ingeniørstuderende giver hospitalsudstyr nyt liv i Nepal
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniørstuderende giver hospitalsudstyr nyt liv i Nepal

På papiret ser det nepalesiske sundhedssystem godt ud. Der er små hospitaler i alle Nepals distrikter med de faciliteter og det udstyr, der skal bruges, doneret fra andre hospitaler. Alligevel lider og dør mange nepalesere på grund af manglende hospitalshjælp.

»Udfordringen er, at enten er hospitalsudstyret i stykker, eller også ved det lokale sundhedspersonale ikke, hvordan de bruger udstyret korrekt,« fortæller David ­Kovacs, initiativtager til nødhjælps­organisationen Engineering World Healths (EWH) indsats på hospitaler i Nepal.

Han tog til Nepal i 2014 for at se Himalaya. Nu er det problemerne på de små distriktshospitaler, der får ham til at vende tilbage flere gange årligt.

»Mange bliver ingeniører, fordi de vil udvikle noget, som kan hjælpe tusinder af mennesker,« forklarer han.

Det er også filosofien i EWH, der sender ingeniører og ingeniørstuderende til ressourcesvage hospitaler i udviklingslande for blandt andet at reparere hospitalsudstyr og lære det videre til de lokale.

I samarbejde med DTU skabte David Kovacs og EWH et program i 2015, der hjælper 35 nepalesiske distriktshospitaler. Her arbejder danske ingeniører og ingeniørstuderende med at opgradere hospitalerne, så de kan tilbyde fungerende operationsstuer, ordentlig hygi­ejne og fungerende udstyr.

Tre ugers rejse til hospital

I Nepal kan der snildt være tre ugers rejsetid til et fungerende hospital, hvis man ikke har penge, siger David Kovacs.

Terrænet kan være svært fremkommeligt, og infrastrukturen er dårlig. I realiteten kan det tage op til seks uger for nogle af de nepalesere, der bor allerlængst ude.

Af samme grund får mange børn i Nepal en hård start på livet. Et af de større problemer er, at mange nyfødte børn får lungebetændelse, fordi moderen i uvidenhed ammer forkert, og spædbarnet får mælk galt i halsen.

»Mødrene ved ikke, hvorfor børnene bliver ved med at græde. Og når spædbørn stopper deres gråd, tror mødrene, at det er en forbedring af barnets tilstand. Muligvis er det desværre, fordi barnet er blevet for svagt til at græde,« fortæller David Kovacs.

Tager mødrene den lange tur til hospitalet, har børnene ofte fået kroniske skader i lungerne, når de ankommer, og det vil i nogle tilfælde være for sent at redde dem.

Ikea-manualer til udstyr

Før ingeniører og studerende kan blive udsendt til Nepal, skal de igennem flere forskellige kurser. Det er for eksempel oplæring i at producere en strømforsyning, da strømsvigt hører til dagens orden. Men de lærer også simple fraser, der udtrykker, at de gerne vil hjælpe og gerne vil lære om den lokale kultur. En ting, der virkelig fremmer sproget, er, at de frivillige indlogeres hos lokale familier.

David Kovacs fortæller, at en anden opgave består i at fremstille manualer om, hvordan man betjener de forskellige slags hospitalsudstyr.

»Vi underviser og oversætter til lokale sprog, og så udarbejder vi ‘Ikea-manualer’ til, hvordan de forskellige apparater virker og kan repareres,« siger han.

Når David Kovacs til april tager af sted til Nepal igen, er en af opgaverne at tjekke, at det udstyr, der er sendt fra en nedlagt sygehus i Kalundborg, virker. Udstyret består primært af operationslamper, men også kørestole og meget andet. Alt virkede hjemmefra, så det burde ikke være en større opgave.

»Som regel opstår der en lang række uforudsete udfordringer, før det donerede udstyr kan bruges til sit formål. Sender man ikke ingeniører med, ender det som regel med, at udstyret ikke bliver brugt,« siger han.

Kastesystemet som barriere

En af de udfordringer, der også er ved at arbejde på hospitalerne i Nepal, er deres kastesystem.

»Lægerne og andet sundhedspersonale tørrer helst ikke blod op fra gulvet, fordi det er ufint at gøre rent. Det lider forholdene under. Det er for eksempel både uhygiejnisk med infektionsrisiko til følge og uværdigt, når der er blod fra en tidligere fødsel på den seng, hvor en kvinde skal til at føde. Men sådan er realiteten flere steder i dag,« siger David Kovacs.

Det handler derfor også om at tage en kultur med derned, der går ud på, at hospitalet skal fungere, og det kræver blandt andet, at alle gør sit til at give patienterne en værdig patientbehandling. Det kræver også, at man gør rent og har en ordentlig hygiejne.

Hjælpearbejdet fortsætter hjemme

Det er ikke kun i Nepal, at David Kovacs har fundet et behov for hjælp. Hjemme i Region Hovedstaden har han oprettet et hjælperhold, der står klar til at hjælpe med implementeringen af den nye Sundhedsplatform.

»De kommer løbende, hvis der er problemer. Typisk er det folk fra hjælper­holdet, der kan hjælpe dér, hvor selv superbrugerne må give op,« siger David Kovacs.

Indtil videre er der 86 medlemmer fordelt på syv hospitaler i Region Hovedstaden. 10 af medlemmerne har været med i Nepal.

Emner : Karriereguide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten